Jeg kunne godt tænke mig at indstille min NAD M15 surround processer til noget nær det optimale. Dvs. at jeg vil gerne så tæt på referenceniveau som muligt, med de kompromisser jeg må indgå, grundet rumakustik osv. Jeg har en digital lydtryksmåler at gøre godt med (31,5Hz - 8KHz). Justering af afstand og højtaler placering har jeg styr på.
Generelle spørgsmål:
M15´n er THX ultra2 godkendt. Kan jeg så stole på at volumen på 0 er lig med reference niveau, som skal kalibreres til 75db?
Når jeg kører on screen setup, og bruger dens testtoner, er det så også på reference niveau?
Min lydmåler har forskellige indstillinger: fast/slow, High(60-130db)/Low(30-100db), samt A eller C-weighting. Hvor er indstillingen optimalt til surround kalibrering? Og er der forskel på om jeg skal måle på sub´en eller resten af systemet?
Jeg ved der findes kalibrerings DVD´er (DVE og Avia). Hvilken er bedst og får jeg noget ekstra ud at benytte en af disse?
Jeg har downloadet en tone generator. Kan det bruges og evt. hvordan? Her tænkte jeg specielt på indstilling af Sub og rumkorrektion for denne. Hvilken tone type bruges (pink noise, white noise osv.)?
I en korrekt THX opstilling, hvad er ON og OFF af følgende: Enhanced Bass, Enhanced Stereo,
Boundary Gain Compensation? (manualen fortæller ikke meget herom).
Følgende har jeg gjort indtil videre:
Jeg har kalibreret alle højtalere og sub til 75db efter for-forstærkerens testtoner (tror det er pink noise). Jeg har derefter koblet sub´en direkte til min bærbar. Jeg har så indstillet output på bærbar, så jeg måler 75db på 80Hz (THX delefrekvens). Derefter har jeg målt på testtoner 20Hz - 30Hz - 40Hz osv. og plottet resultatet ind i Excel. Jeg har prøvet at bruge testtoner fra frequence.dk og hifi4all.dk
Som i kan se giver det et noget forskelligt resultat. Det skal dog siges at 70Hz ikke er indeholdt i hifi4all´s toner. Der er derfor en mulighed for at den også ville være højere, ganske som ved toner fra frequence.dk. Ligeledes kendes målerens præcision under 31,5Hz ikke.
Men der er stadig stor forskel. Hvordan f.... skal man kunne kalibrere sin sub for rumakkustik, når man ikke ved hvilke toner man kan stole på??