Nå.... i anldning af at jeg egentlig skulle tjekke pick up'er og arme synes jeg lige at skulle lege med placering af ProAc-klonerne.
Det greb om sig - jeg flyttede lænestole og sofabord og smed katten ud af stuen. Og endte med to timer med Freddie Freeloader fra Kind Of Blue. Sjovt nok endte højttalerne med at stå næsten samme sted som da jeg startede.
Jeg må nok lege med pladespilleren en anden dag
Anlægget som det ser ud nu (billederne bærer kraftigt præg af at jeg stadig roder en del med pladespiller og højttalere):
CD: Micromega Stage 2
Pladespiller: Hjemmebygget med Scheu-dele, Tom Fletcher modificeret Rega RB250/Tekni-fi K1 samt Bluenote U3/Audio Technica OC9.
Et mere sigende billede af pladespilleren:
Jeg har spillet på den i to snart måneder og lært en masse om hvordan man ikke gør når man vil placere armene
Måske bygger jeg en ny plint før jeg finder en finish til den.
Jeg har problemer med brum fra OC9'eren eller Bluenote armen, så indtil det er løst bruger jeg ikke rigtig den kombination. Min Hiraga PrePreAmplificateur på det første billede kan slet ikke bruges pga. brumproblemerne. Det løser sig nok.
Amp: Luxman 5L15
Ovenpå står min NAD 1155 PreAmp (der ikke er i brug lige nu) og en Sansui Tuner.
ProAc-klonerne er næsten færdige. Jeg mangler lidt træ til top og bundplader:
Den unge mand på billedet har (vist nok) ikke rigtig vist interesse for at trykke på enhederne og proppe ting og sager i reflexporten
Min Elvira har syet en strømpe der skal trækkes ned over hele kassen når jeg finder det manglende træ.
Tak til Schuster for inspiration og tålmodighed med mine mange spørgsmål vedr. ProAc'erne
Om det lyder godt? Jeps. Bedre end noget andet jeg har haft.
Det er rigtig dejligt at have en højttaler hvor diskanten ikke begynder at lyde anstrengt bare fordi man spiller lidt højt.
Og så er der en dejlig dyb bund i ProAc-klonerne.
Det hele har vel kostet i omegnen af 12-14 tusinde kroner.
Måske 15 så.
Før troede jeg at jeg havde noget OK grej. Jeg må nu erkende at det var på høje tid med udskiftning.
Jeg kan godt lide Micromegaens lyd. Den er ikke særlig CD-agtig. Men i direkte sammenligning med pladespilleren (RB250/k1) mangler den lidt.
Jeg har Kind Of Blue både på vinyl og cd. I samme udgave.
Lydbilledet er simpelthen dybere på vinylen. Det er lidt nemmere at placere instrumenterne.
Miles står lige til venstre for midten. På CD'en står Coltrane lige omkring venstre højttaler. Og Wynton Kelly's piano bag ham.
På vinylen står Coltrane mellem Miles og venstre højttaler, måske lidt tilbage. Og Wynton Kelly er en del længere bagude, og længere lidt mod midten.
Og jeg vil vædde på at jeg hørte Miles flytte trompeten op og ned - virkelig flippet oplevelse - men svær at genskabe. Jeg må nok træne lidt mere.
Og så er der mere nærvær i hornene på vinylen.
K1'eren er alstå en fed Pickup.
Fremtid?
En RIAA eller to ligger nok højt på ønskelisten. RIAA'en i 5L15'eren er vist OK, men jeg må hellere tjekke det en dag. Og med to arme bliver man nødt til at have to RIAA'er
Jeg skal beslutte mig for om jeg stadig ikke bryder mig om OC9'eren. Men det bliver først når brumproblemerne er løst. Umiddelbart fungererer den dog en del bedre end jeg husker det fra Linn Axis'en.
Mere forstærkerpower vil være godt. Ikke at jeg jeg spiller rasende højt særlig ofte, men jeg har tidligere brændt enheder af med en 5L15'er og Deep Purple ......
Og så en CD-spille der ikke benytter en tilfældighedsgenerator for at beslutte sig for hvilke CD'ere den vil afspille i dag
Og så vil jeg gerne have alle Neil Young's plader på vinyl. Alene det kunne gå hen og blive en noget bekostelig affære.
/vilmann
__________________
Zvxxr erggre v zvar bcfynt. Orxyntre!