Her er en test af E3 i Audiophile november 1992. Det virker efter min mening, som om anmelderen her, kunne have fået en større sammenhæng og åbenhed, hvis han havde vidst at han kunne tippe dem en anelse bagover, som de oprindelige E'er og E2 for den sags skyld. Det samme kunne siges om den norske test i foregående indlæg. Jeg springer som sagt beskrivelsen over.

" As a longstanding fan of the Snell type Jll, I've been awaiting the arrival of the Series lll with a mixture of patience and anticipation. Patience because Snell current distributors, CSE og York, can hardly be accused of singing Snell's praises from the rooftops. Instead they've kept the Snell Agency under tight wraps.

Having prised a pair of E/lll's from the clutches, I have to say that I'm not totally convinced, that there is a significant benefit in upgrading from Jlls to Ellls. There is more bass, greater power handling, a bigger, more forward presentation and more obvious sense of dynamics. However, against this must be weighed the following qualitative deficiencies: integration is not as good as the J/ll'; stereo depht is overemphasiesed thanks to the rear tweeter; the bass at times has a disconcertingly hollow ring to it, thoug this problem is more than a Little programme dependent. And, last but not least, is an over/assertive treble.

I started listening with the level of the tweeter at the nominally optimum position. It was like listening of two entirely separate drive units - the bass thrummed along to an utterly different rhythm. Female vocals, violins, Electric guitars and piano accompaniments had a heavy ring as it the hall acoustic was reverberating far longer than it should. Only by cutting the treble output significantly could this be cured.

it was on well recorded orchestral muic - Shostakovich's 11th symphony and Holst The Planets, for example - that the Snell type E/llls came into their own, giving a greater sense of conviction to performances and a forcefully dynamic projection of the different orchestral sections. With rock music the speakers were less satisfying. Joni Mitchell and Mary Black fared better than most , but Paul McCartney's Rough Ride didn't gel at allThe music seemed to torn apart and over-finnicky.

My disappointment with the E/llls could be because, as a longstanding Snell J/ll user, I was expecting so much. The great strength of Snell speakers has been their crispness and decisiveness when dealing with well recorded female vocals. I wish that the E/llls could have sounded more convincing with bass guitar and rhythm sections, but often an annoying hollowness intruded. Using valve and solid state amps made Little difference to this tendency, nor did adjustment of the rear panel treble level control.

The Snell J/ll proves that it is not beyond US designers to create outstandingly competitive designs that overcome the huge cost disadvantage incurred in transporting them across the Atlantic. The same can't be said of the E/llls. Despite their explicit very clearly projected treble and dramatic stereo depth, they fall some way short of giving the same elevated level of Fidelity as their older and smaller peers.

  

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

Her er lidt mere om Peter Snell. Noget af det, er nævnt i forbindelse med andre indlæg, men her er det med i en sammenhæng.

.....i 1969 tog Peter Snell en bachelorgrad i fysik (Bachelor of Science) på Marlboro College. Under videregående studier på Brown University året efter blev han tilbudt en ingeniørstilling hos EPI med ansvar for højttalerudvikling og produktionsstyring. I 1974 sagde han denne stilling op for at bliver selvstændig og satse på sit eget højttaler projekt. Udviklingen foregik under beskedne kår for midler lånt af en god ven Glenn Dougherty.

Samme Glenn Dougherty blev i januar 1991 ansat som projektleder hos Snell Acoustics efter 20 års erfaring i højttalerbranchen som mekanisk ingeniør. Det allerførste sæt Snell A prototyper, spiller stadig i Glenn Doughertys stue.

Dr. Osgood sætter Peter Snells forskningsindsats i perspektiv. " I dag har alle adgang til billig computerhjælp både til produktudvikling og produktionsmodning. Derfor er det nemt at bruge matematiske modeller og computersimuleringer, der kan eliminere mange fejl muligheder, inden man laver de første prøver. I Peter Snells tid var disse hjælpemidler ukendte, men han kunne alligevel, som én af de få højttalerkonstruktører trække på solid baggrund i matematik og fysik. Han kunne optimere klangbalance , kabinettype og størrelse på en sådan måde, at en højttaler var næsten så godt som færdig, næsten inden han byggede prototypen."

" Og så kunne Peter Snell, som få andre, lytte og sætte det han hørte i forhold til en række objektive måleparametre som han finjusterede og optimerede."

-" Det var netop Peter Snells usvigelige sikre instinkter og videnskabelige baggrund, der udgør forskellen på den menneskelige computer og det menneskelige geni."

Da Peter Snell var tilfreds med den første type A, slæbte han dem hen til Natural Sound, en hifi butik i Boston-området. Butiks indehaveren hed Kevin Voecks. Hans butik havde eneforhandling af Snell højttalere det første par år. Det var Peter Snells kompromiløse høje idealer om lydkvalitet, der fik Voecks til afhænde sin butik og starte et selvstændigt højttalerforskningsprojekt og begyndte selv at konstruere højttalere.

Der gik nogle år, inden Peter Snell barslede med flere mindre højttaler modeller. Da højttaler i Snell A prisklassen aldrig bliver storsællerter, overlevede firmaet i denne periode takket være en gave fra Peter Snells far Dr. George Snell, der jo vandt nobelprisen i medicin i 1982.

I 1981 søgte Peter Snell vejledning hos den anerkendte økonomiske rådgiver Dr, William R. Osgood om den fortsatte vækst, strukturering og finansiering af af Snell Acoustics. Osgoood er Barchelor of Business Science , Master of Business Administration og tog en doktorgrad på en afhandling om firmaers organisation og udvikling. Som forfatter til 12 bøger om emnet og rådgiver med erfaringer fra mange lande, var hans klare forretningssans et nødvendigt tilskud til Peter Snells mildt sagt ustrukturedrede tekniske geni.

Da Dr. Osgood tiltrådte hos Snell som økonomichef og Senior Vice-President, blev Snell sikret kapital og en stratetisk ledelse.

Dr. Osgood lod sig begejstre af Peter Snells vision og investerede egne midler i Snell Acoustics konsolidering og fortsatte ekspansion. Osgood tog sig af væsentlige ting som Peter Snell hverken havde lyst til eller tid til. Det var Osgood, der undersøgte markedet for at finde de rigtige prisklasser og de mest acceptable størrelser og former for nye mere "realistiske" højttalerkonstruktioner. Med disse informationer udviklede Peter Snell de oprindelige Type E, J, K og C          

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

Der findes jo desværre for mange snell modeller med helt andre enheder, end de oprindelige, således også her på disse K3. Denne fandt jeg dog via e-bay og det var da også kun diskanten, man skulle byde på. Men i tråden her, er der flere billeder af modeller med andre enheder i.  

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

hehe du er glad for snell højtaler eller tager jeg fejl

john pedersen skrev: hehe du er glad for snell højtaler eller tager jeg fejl

Ja, du tager grueligt meget fejl....**.......det er jo en tråd, kun om Snell. Den er jo på 27 sider efterfoden.....hånden....s'fø'li'.

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

jamen var ikke helt sikker hehe

har du set der/var en A1 til salg for 7000 mener jeg det var.... troede de var dyre.......

john pedersen skrev: jamen var ikke helt sikker hehe har du set der/var en A1 til salg for 7000 mener jeg det var.... troede de var dyre.......

De er ikke så dyre mere. Men jo mere velholdte og uberørte de er og udskift af enheder er de rigtige og ikke noget man har fundet på nettet et sted, jo mere koster de også. Men et sæt A til A3i går nok i snit for mellem 5 og 10000kr/sæt. De kan jo kun fås brugte, de fremstilles jo ikke mere.

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

nææææ det er de åbenbart ikke mere... jo jo det er klart de skal jo være originale ... kan ikke huske om der stod noget om ....

mener det var A1 III der var til salg.. ved ikke om de er billigere end de første der kom frem....

Den første type A, der kom frem i 75/76 kostede 1400$ dengang.

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

1400$ svarede ca. til det samme som i dag, da kursen i 75-76 var ca.6dkk altså 8400-8500dkk men lønnen var en ganske anden den gang omkring 30-38kr/timen så i nutids kr. er det vel ca 40.000kr

__________________
Vh. Søren

Ok. Det samme for Ai. A2 kostede da den kom frem 1600$ i 81'. A3 kostede 2600$ i 83' den kom frem og A3i kostede 5990$ da den dukkede op i 88'.

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

Det var værre med A3 omkring 1984 kostede USD ca 11-12 DKK

__________________
Vh. Søren

Søren Andersen skrev: Det var værre med A3 omkring 1984 kostede USD ca 11-12 DKK

Ja, her i DK, var A3 voldsomt dyrere end A2. 23000kr/stk for A2, har dog været nede på 19000kr. Men A3 kostede så 32000kr/stk. Ja, det var dolleren på det givne tidspunkt, der var ret dyr.

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

allanowich skrev: Her er en test af E3 i Audiophile november 1992. Det virker efter min mening, som om anmelderen her, kunne have fået en større sammenhæng og åbenhed, hvis han havde vidst at han kunne tippe dem en anelse bagover, som de oprindelige E'er og E2 for den sags skyld. Det samme kunne siges om den norske test i foregående indlæg. Jeg springer som sagt beskrivelsen over. " As a longstanding fan of the Snell type Jll, I've been awaiting the arrival of the Series lll with a mixture of patience and anticipation. Patience because Snell current distributors, CSE og York, can hardly be accused of singing Snell's praises from the rooftops. Instead they've kept the Snell Agency under tight wraps. Having prised a pair of E/lll's from the clutches, I have to say that I'm not totally convinced, that there is a significant benefit in upgrading from Jlls to Ellls. There is more bass, greater power handling, a bigger, more forward presentation and more obvious sense of dynamics. However, against this must be weighed the following qualitative deficiencies: integration is not as good as the J/ll'; stereo depht is overemphasiesed thanks to the rear tweeter; the bass at times has a disconcertingly hollow ring to it, thoug this problem is more than a Little programme dependent. And, last but not least, is an over/assertive treble. I started listening with the level of the tweeter at the nominally optimum position. It was like listening of two entirely separate drive units - the bass thrummed along to an utterly different rhythm. Female vocals, violins, Electric guitars and piano accompaniments had a heavy ring as it the hall acoustic was reverberating far longer than it should. Only by cutting the treble output significantly could this be cured. it was on well recorded orchestral muic - Shostakovich's 11th symphony and Holst The Planets, for example - that the Snell type E/llls came into their own, giving a greater sense of conviction to performances and a forcefully dynamic projection of the different orchestral sections. With rock music the speakers were less satisfying. Joni Mitchell and Mary Black fared better than most , but Paul McCartney's Rough Ride didn't gel at allThe music seemed to torn apart and over-finnicky. My disappointment with the E/llls could be because, as a longstanding Snell J/ll user, I was expecting so much. The great strength of Snell speakers has been their crispness and decisiveness when dealing with well recorded female vocals. I wish that the E/llls could have sounded more convincing with bass guitar and rhythm sections, but often an annoying hollowness intruded. Using valve and solid state amps made Little difference to this tendency, nor did adjustment of the rear panel treble level control. The Snell J/ll proves that it is not beyond US designers to create outstandingly competitive designs that overcome the huge cost disadvantage incurred in transporting them across the Atlantic. The same can't be said of the E/llls. Despite their explicit very clearly projected treble and dramatic stereo depth, they fall some way short of giving the same elevated level of Fidelity as their older and smaller peers.

Er på tynd is her - kender ikke E/III særlig godt. Men kan huske J/II som noget helt, helt særlig - mega "alt"
(sammenhængende/detaljeret; smæk-på/nuanceret; præcis/afslappet osv.). Fornem balance. Var alt, alt for dyr for mig, da jeg
drømte om den ;-).

Jep, J/ll, er en virkelig god højttaler. De kostede 11000kr/sættet da Audio Consult havde Snell. Jeg fik mine den gang for 6500kr og så indgik type K som betaling også.   

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

Ja, netop - dengang var 11k mindst spidsen af en jetjager for mig. Gik altid efter et længere besøg hjem til min trofaste Dali 2
og søgte trøst ;-).

Har et sæt K/II i huset - det er ikke bare pjat med vintage-snell; de rammer lige ned i musikken ;-).

lander skrev: Ja, netop - dengang var 11k mindst spidsen af en jetjager for mig. Gik altid efter et længere besøg hjem til min trofaste Dali 2 og søgte trøst ;-). Har et sæt K/II i huset - det er ikke bare pjat med vintage-snell; de rammer lige ned i musikken ;-).

Det lige hvad de gør.

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

På side 8, viser jeg lidt foto af de standere, som Peter Snell fremstillede til K og J modellen. Disse kunne som sagt fås i samme finér. De viste, er i lys eg, så her er et par i nød.  

I Peter Snells tid, kunne frontstoffet jo både være i sort og brunt, men ved særlig bestilling, også noget lysere. Her er en sæt E2 med sådan stof.  Nu vi er ved front stoffet, så bliver dette jo en del støvet over tid. Mange har jo nok fundet ud af at støvsuge disse, fx med et lille mundstykke. Type A, tager man jo ikke lige denne front af, men jeg giver den lige videre dette med at støvsuge stoffet. Det bliver sgu så pænt igen.

På side 2, vises et foto af de oprindelige brugte Seas enheder på J * J2 og E * E2, om hvordan skumkanten oprindeligt så ud før mange skift blev nødvendige. Her er så et af Vifa enheden fra J3*J4 og E3*E4, med e oprindelige skumkanter som disse så ud. Så er der da lidt at sammenligne med.

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough