Lukas2711 skrev:
Hej Alle!
Jeg skal have bygget en class D amp, og jeg har ikke den store forstand på strømforsyninger.
Det er dette Board jeg går ud fra: T3S Mcap
Jeg skal have skaffet et trafo til den, den kører på dual voltage (30-36 og 34 anbefales), samt den outputter 300 v.4 ohm og halvt
ved 8. det eneste jeg har kunne finde der kan leveres hurtigt og til en rimelig pris er et trafo på 33v og 500 va.
men da ampen, skal spille i 4 ohm primært samt ned til 3 ohm er dette så stort nok?
og hvor kan evt. større skaffes?
men forstærkeren SKAL bruges d. 24/1 kan jeg så evt. købe 500 va forsyningen og så bare skifte den ud senere? |
|
|
Den bruger ikke dual voltage som de fleste andre forstærkere, men rent faktisk single DC. Din centertapped trafo bliver enrettet til single DC med en dobbeltdiode, der sidder lige ved tilslutningen. Dette er også grunden til der kun er en 10.000 µF lyt på printet.
Jeg ville købe en 48V SMPS fra Meanwell eller Connex hos dem. Den burde kunne nå fra Belgien til dig inden den 24..
Ellers er 500 VA nok til musiksignal fra en 2 x 300 W klasse D. Den effekt er dog opgivet med en så voldsom forvrængning at tallet skal tages med et gran salt. Hvis man skal blive under 0,1 % THD, så er effekten ikke meget over 200 W i fire ohm. Det er også ganske meget, men du er under dine 500VA, da effektiviteten er over 90 %.
Dette er uden at tage hensyn til crest-faktoren i normal musik, som er en vigtigere grund til at 500 VA er rigeligt. Det er også uden at tage hensyn til at meget af energien i musikken ligger ved lave frekvenser, hvor dine højttalere har en højere impedans end fire ohm, osv osv ...
Nu skriver du ikke hvad du skal bruge forstærkeren til, men hvis du bevæger dig op i de effekter, så skal du nok også overveje en blæser.
Lukas2711 skrev:
Jeg har også et par andre spørgsmål.
1. hvor meget kan vindes ved at skifte output cappen til en Jantzen fx? |
|
|
Intet, den er en del af et 2. ordens lavpasfilter langt over de hørbare frekvenser og sidder ikke signalvejen som spolen gør.
Lukas2711 skrev:
2. kan kondensatorene udskiftes til større værdier uden konsekvenser og med bedre lyd til følge eller skal jeg evt. vælge bedre kvalitet? |
|
|
Der er altid risici forbundet ved at skifte komponenter på et print. Hvis du vælger nogle med markant andre egenskaber (ESR, ESL), så er det da muligt at lyden ændres, det skal jeg ikke kunne sige. Om det er til det bedre, er mere tvivlsomt.
At skifte værdier i en fungerende konstruktion, som man ikke har indgående kendskab til, er sjældent tilrådeligt, men hvis du vil op på 400 W, så ville jeg (næstefter at bruge en SMPS) nok lave en ekstern DC-forsyning med et par 10.000 µF lytter mere. 30.000 µF samlet giver en ripple på under 1 % ved 400 W. Til nomalt brug er det helt ligemeget.
__________________
The information is out there...