Sendt: 06 Februar 2015 kl. 00:43 | IP-adresse registreret
|
|
|
De kan uden videre skiftes, men der sidder helt sikkert en række regulatorer efterfølgende til både opamp og DAC. Kondensatorernes funktion er blot at forhindre spændingsfald, så regulatorerne ikke ryger under deres dropout-spænding. Hvis vi antager at den maksimale strøm der trækkes af din Fubar er i omegnen af 100 mA, hvis bølgerne går rigtig højt, så vil 2200µF betyde under en halv volt ripple. Denne ripple bliver så sænket 70-80 dB afhængig af regulatoren og efterfølgende med 100 -120 dB af opampen. Du er nu nede på ingen målbar ripple - overhovedet. Det kan du nu sænke til halvdelen af intet ved at øge værdien til 4700µF - og ikke opnå noget som helst andet end besværet og risiko for at ødelægge printet.
Regulatorerne bestemmer outputtet og sålænge de ikke er under deres dropout spænding fungerer de fint og er fuldstændig ligeglade med størrelsen af kapacitans og ESR inden.
De fleste lineære regulatorer er til gengæld ikke ligeglade med hverken kapacitans og ESR efter regulatoren. Her skal man overhovedet ikke begynde med ekstra lav ESR, da de fleste bliver ustabile. Alle regulatorer har et stabilitetsdiagram i deres datablad med ESR og kapacitans, hvor man kan se hvor langt man kan tillade sig at gå ned i ESR - ikke omvendt.
Det korte af det lange lige i dette tilfælde synes jeg er: If it isn't broken ...
__________________ The information is out there...
|