| Sendt: 07 Januar 2013 kl. 01:03 | IP-adresse registreret
|
|
|
Jeg har ingen erfaringer med Thorhauges Intersection, men generelt finder jeg det meget svært at komme med konkrete anbefalinger til konkrete rør.
Der er ofte (meget) hørbare forskelle på forskellige producenters rør, hvad enten rørene er nyproducerede eller New Old Stock, men hvad der lyder
bedst afhænger for det første af dit eget lydideal, for det andet, hvilket produkt røret/rørene benyttes i, samt for det tredje i hvilken samlet
afspillekæde røret/rørene skal indgå i.
Sagt med andre ord kan et givet rør lyde godt i en sammenhæng og mindre godt i en anden. Og det gælder både nye og gamle rør. Så find det/de
rør, der "gør det" for dig. Det kan være svært at få lov til at låne og prøve sig frem - det er fx stort set umuligt, når det gælder NOS-rør - så ofte er
man overladt til at skulle købe i blinde på andres anbefaling eller egen tro. Men se, om du evt. kan finde ligesindede, der godt vil låne ud. Tag evt.
nogle timer sammen med hifi, god musik og lidt "tube rolling".
Den lydmæssige forskel mellem gode og betalelige og lidt bedre og ubetalelige rør er nogen gange ikke særlig stor. Jeg har da i hvert fald oplevet, at
nogle svinedyre Telefunken ikke gjorde det nævneværdigt bedre end nogle kineserrør til en brøkdel af prisen. Nogle gange koster marginalerne altså
uforholdsmæssigt meget (men det er en helt anden diskussion og meget et spørgsmål om personlig økonomi og prioriteringer).
|