Hej Folkens,
Jeg har en god forhandleroplevelse, som jeg ville dele med Jer andre.
Igennem den seneste tid, har jeg været en hyppig gæst i hovedstadens forskellige HIFI-butikker, på jagt efter et sæt nye højttalere.
Da turen kom til at give Audiovector's nye S3 serie et lyt, var antallet af forhandlere i hovedstadsområdet begrænset.
For at være ærlig har jeg været meget lidt imponeret over serviceniveauet, eller mangel på samme, hos de "øvrige" Audiovector forhandlere (ingen nævnt, ingen glemt).
Jeg gav Lydportalen i Lyngby et kald, for at sikre mig de havde et sæt S3 Avantgarde hjemme.
Allerede ved samtalen lod Leon mig vide, at såfremt han vidste et nogenlunde tidspunkt, ville han have det hele klar når jeg dukkede op.
Som sagt så gjort, vi mødte talstærkt op, tre mand.
Vi fik os en god sludder omkring mine øvrige komponenter.
Herefter videre til lytterummet hvor der blev serveret kaffe og drikke, hvilket var nyt for mig, men en behagelig overraskelse.
Efter lidt koncentreret lytning var sagen klar, højttalerne faldt lige i min smag, så jeg bed på krogen.
Gratis levering og det endda inden for samme uge - imponerende.
Mine medsammensvorne havde ytret ønske om at De begge var på jagt efter nye signal kabler, så der blev sammen med højttalerne leveret et bredt udvalg af kabler til hjemlån.
Alt i alt en rigtig god service, som man desværre ser ALT for lidt andre steder.
Jeg kan varmt anbefale at aflægge Lydportalen et besøg, god service, spændende sortiment og ikke mindst fornuftige priser.