Sendt: 03 November 2014 kl. 16:03 | IP-adresse registreret
|
|
|
Der findes masser af Wi-Fi netværk rundt omkring i de danske hjem, der fungere stort set problemfrit. Der findes sikkert også mindst lige så mange, der kører mere eller mindre ustabilt. Det kan være små drop-outs fra enheder på andre etager, kælderen og lignende. Det kan også være mere eller mindre uforklarlige udfald en gang imellem, selvom der umiddelbart burde være fuldt signal. Nogle gange kræves der også en lille genstart af routeren eller Wi-Fi Access Point'et, men dette er meget forskelligt fra model til model. Jeg har f.eks. en YouSee Netgear router, som man er nødt til at "sparke" til en gang imellem.
Mit råd er derfor at du bør trække dig et ordentligt Ethernet-kabel, hvis det overhovedet er praktisk muligt. Dette skal bare være af typen Category 5e eller bedre (Cat 6 eller Cat 7). Det er vist ved at være svært at finde dårligere kabel end Cat 5e, men jeg støder alligevel på Cat 5 (uden e) en sjælden gang imellem. Lad være med at bruge det, selvom længder på 7-8m sikkert vil virke fint.
Jeg har selv trukket Ethernet kabler til stort set samtlige rum i huset, og kan nu glæde mig over alle de netværksdata, som jeg nu sparer min begrænsede Wi-Fi båndbredde for :-)
/Martin
|