Jeg blev også taget i r.... af en lille rør forstærker med navnet Jolida JD 102 , jeg har altid sværget at en forstærker skulle have mindst 100 watt.
Men denne lille rørslæde yder kun 2x25 watt og spiller som en drøm og trækker alt hvad jeg sætter efter den.

Har prøvet med mine Dali 18mk II det lød ganske fint , Dali Ikon II ingen problem , Dali 400 ingen problem.

Den spiller meget organisk , med en meget åben og naturlig mellemtone , ok bassen er måske ikke så dyb og fast som på en transistor forstærker.Den roder også lidt i perspektivet når den bliver presset lidt .

Men alt dette gør intet for den spiller meget musikalsk og alle de små fejl glemmer man for den spiller musik med stort M.

Denne lille fætter.

Kender ikke Jolida, men har indtryk af mærket har mange glade ejere. Og synes også, små rørforstærkere ofte kan gøre det
godt og får nogle vigtige ting fundamentalt rigtige - også selv om data på papiret umiddelbart er meget "små" og måske kun
kan svinge 3-4 * driftseffekten. Men amp og HT skal selvfølgelig matche godt ;-)

Vores hjerne har tilsyneladende en tendens til at opfatte i helheder. Vi hører f.eks. nogle brudstykker af sladder, men da vi sjældent får hele historien, laver vores hjerne sin egen version af historien der tilfredsstiller os.

Princippet gælder også for musik. Et stykke musik der tiltaler os meget, gør os mindre kritiske overfor selve lydgengivelsen. Det som lydengengivelsen mangler, lægger vores hjerne i en vis udstrækning selv til.

Beatles lyder næsten altid godt, fordi musikken i sig selv er så fængende. Jeg synes ikke at Beatles musik vinder så meget ekstra ved at blive afspillet på superdyre anlæg. Derimod kan man få interesse for mere krævende musik, hvis det gengives på et rigtig godt anlæg. Jeg tænker heller ikke ret meget over den enkelte instrumenters klang når jeg hører Beatles, Stones o. lign mens netop klangen kan have stor betydning i andre tilfælde. For at blive lidt ved Beatles - nogle af deres indspilninger var oprindeligt i mono, men blev senere lavet om til stereogengivelse. Nogle af disse lyder i mine ører forkerte.

En anden ting er at Hifi må være en supersund hobby. Al det tekniske nørderi tilfredsstiller den ene hjernehalvdel og musikken tilfredsstiller den anden hjernehalvdel. Hifi hjælper os til at gøre os til glade og harmoniske mennesker

Meget enig, Batman.

Synes dog, "positiv afsmitning" også klart kan virke den anden vej - jo bedre og musikalsk grej, desto større musikoplevelse…
og "bedre", mere interessant/involverende/svingende/nydelsesfuld musik. Foretrækker f.eks. Beatles på et kanon-anlæg (men
kan fange rigtig meget musik med dem på en hæs og skrattende transistorradio også) ;-)

Og ja, tror også på, at når/dér hvor vi bruger "hele vores alt" (f.eks. begge hjernehalvdele) er der, hvor vi kan opleve mest
harmoni og glæde. Lyder lige lovlig svulstigt, I know, men der er helt sikkert noget om det ;-)

Hej Batman.
Ja de første Beatles plader var indspillet i mono.
Og da de prøvede for alvor at slå igennem på det amerikanske marked, så de (G.Martin) sig nødsaget til også at indspille i stereo.
Til at begynde med lagde de sang i den ene side og musik i den anden.
Der gik faktisk et par år på denne måde, før Beatles begyndte at bruge stereoen på samme måde som amerikanerne.

Er det ikke sjovt at tænke, at redigeringen af lpén "please please me"(1963) fandt sted i kontrolrummet i Abbey Roads studie, uden Beatlles
tilstedeværelse, noget der passede Beatles temmelig godt på daværende tid.
Og George Martin (producer) og hans lydtekniker Normann Smith, havde kun to spor til rådighed, så der blev ikke foretaget nogen "endelig
mixning", og balancen blev sat under indspilningen.
Læg f.eks mærke til det 3. nummer på side-2 "Baby it´s you". Her bliver der mixet voldsomt i den ene side kort inde i nummeret.

nils valla

Normann Smith
Hurricane Smith - "Oh Babe, What Would You Say?"
Don't let it die - Hurricane Smith(Norman Smith)



__________________
vh Hans Lund

diyaudio.dk Blog
G+

Hej DAO.
Fedt.   Kender ellers godt de sange, men var ikke klar over, at det var samme Norman Smith

Det, at man lagde musik i den ene kanal og sang i den anden, har jo ikke noget med stereo at gøre, men blot dobbelt mono. Stereo betyder jo bl.a "rummelig" eller "kubisk". Men en optagelse i mono gengivet over de 2 højttalere i et typisk anlæg, kan man sagtens fornemme rummet på optagelsen alligevel, hvis der en sådan med. Sjovt nok kalder mange én højttaler for en stereo højttaler. Det kan en enkelt højttaler jo af gode grunde jo ikke være.   Og ja, Beatles musik lyder godt på stort set alt.

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

allanowich skrev: ....... Det kan en enkelt højttaler jo af gode grunde jo ikke være.

njaehhhh - helt ret har du ikke   ( JBL Paragon)

__________________
-Jan@tecdata.dk
..... en Rigtig Receiver vejer over 30 Kg

jan_stevns skrev: allanowich skrev: ....... Det kan en enkelt højttaler jo af gode grunde jo ikke være.   njaehhhh - helt ret har du ikke   ( JBL Paragon)

Ha ha, nåhe ja, hvis man sammenbygger det på denne måde i ét kabinet, så ja. Der findes da også 2 andre modeller, dog ret meget mindre. Kan ikke huske navnene, men den ene er bygget som en kasse med en trekant ovenpå med enheder på hver side for oven og basser under også på hver side. Så er der en dansk udviklet én af slagsen, som minder meget om en Ipod dock. Disse 2 kan man godt kalde en stereo højttaler, men det var nu også den ene af to højttalere i et sæt, jeg hentyede til.

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

.....den med trekanten var tysk nu jeg lige tænker over det. Mener ikke det Canton, men måske.

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

Hvorfor er det ikke stereo, er ikke hundred med

hej allanowich.
Du kan godt vælge at placere sang i den ene kanal, med stereo.
Oprindeligt var stereofoni to kanaler, du efterfølgende kunne panorere i forhold til hinanden, og på den måde lave forskellige placeringer i lydbilledet
for de medvirkende musikere. (pin-pon effekt)
Den rumlige effekt kunne allerede opnås med dobbelt mono.

nils valla skrev: hej allanowich. Du kan godt vælge at placere sang i den ene kanal, med stereo. Oprindeligt var stereofoni to kanaler, du efterfølgende kunne panorere i forhold til hinanden, og på den måde lave forskellige placeringer i lydbilledet for de medvirkende musikere. (pin-pon effekt) Den rumlige effekt kunne allerede opnås med dobbelt mono.

Det, at indføre stereo, var jo for at kunne gengive det rummelige og mere 3-dimensionelle i musikken. Ja, man kan sagtens have et instrument eller stemme i den ene kanal og så det resterende på almindelig stereovis. Det Beatles gjorde, var jo blot at have instrumenter i den ene kanal og sangstemme (r) i den anden og det er ikke stereo. Stereo er til at gengive rum og dybde og det får man ikke på den måde Beatles indspillede på i starten. Man kan jo også prøve at lytte til Shu*Bi*Dua's "Tilfredserne" på lp/cd'en Shubidua 9, som jo er indspillet på Beatles måden med meget markant højre/venstre lyd. Et i øvrigt ganske dejligt nummer med gode stemmer og fin basgang.

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

Hej allanowich.
Jeg er ikke uenig med dig, og jeg ved også hvad du mener.
Det med sangen (eller trommerne for den sags skyld) i kun den ene kanal, må siges at være dårlig udnyttelse af det på daværende tids nye
fænomen,stereo.
Men efter nogle plader mere, lærte de det også.   Det var jo en ny måde at gøre tingene på, og briternes (ikke beatles) dybt forankret
konservatisme, er der mange eksempler på.
Men sjovt nok skulle netop folkene i Abbey-road studio, nogle år efter, blive foregangsmænd og skabe nye standarter for, hvordan det skulle gøres.
I 1968, under indspilningerne af "det hvide album", dannede de jo præcedens med hensyn til måden trommer kunne indspilles.
De indspillede stortrommen i midterbilledet, lilletrommen til højre for den og gulvtom-tom til venstre for midten, og i årene efter var dette måden at
gøre det på.

nils valla skrev: Hej allanowich. Jeg er ikke uenig med dig, og jeg ved også hvad du mener. Det med sangen (eller trommerne for den sags skyld) i kun den ene kanal, må siges at være dårlig udnyttelse af det på daværende tids nye fænomen,stereo. Men efter nogle plader mere, lærte de det også.   Det var jo en ny måde at gøre tingene på, og briternes (ikke beatles) dybt forankret konservatisme, er der mange eksempler på. Men sjovt nok skulle netop folkene i Abbey-road studio, nogle år efter, blive foregangsmænd og skabe nye standarter for, hvordan det skulle gøres. I 1968, under indspilningerne af "det hvide album", dannede de jo præcedens med hensyn til måden trommer kunne indspilles. De indspillede stortrommen i midterbilledet, lilletrommen til højre for den og gulvtom-tom til venstre for midten, og i årene efter var dette måden at gøre det på.

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

Ja, jeg synes også tidligere Beatles kørte "2 * mono" (først "sand" mono, som lige er genudgivet - positive reaktioner, har ej
hørt selv. Nogle sværger til dem - har nogle hørt dem, og... (?)).

Men er det meste egentlig ikke, dengang og i dag, "fusioneret mono", forstået på den måde, at næsten alle optagelser er "født"
mono - resten er mix & treatment. Det er ikke lig med, det ikke præsenterer sig som "naturlig" stereo - og nogle gange
overbevisende sådan - men enkeltlyden (sangstemmen, bassen, guitaren osv.) er vel oftest ikke optaget i stereo/flerkanaler?
Aner ikke, hvordan man kører trommer, men det er i hvert en form for multi-miking, måske multi-mono (med rub-off).

Noget akustisk musik (og meget sjældent "elektroniseret" musik) er fanget med bare to mikrofoner, "stereo-opsat". Men det
tror jeg faktisk også er ret sjældent.

Bottomline: Tror faktisk, vi oftest - som optagelser nu engang er født - lytter til temmelig meget "simuleret" stereo i form af
fusioneret dobbelt-mono. Utroligt, det spiller så vildt, egentlig ;-).

Kan stadigvæk ikke se det ikke skulle være stereo

Lidt tanker fra en HIFI og teknik nørd.

Jeg er opvosket med elektronik. Har aldig været i børnehave, men var istedet på min fars radio værksted så jeg er opvokset med radio og tv fra mange forskellige producenter. Det siger næsten sig selv, at jeg derfor grundet min opvækst er blevet uddannet inden for elektronikkens verden og har arbejdet med elektronik i hele mit liv - lige fra diverse husholdningselektronikover audio og video udstyr - til spec. udstyr til militært brug.

Grundet min opvækst har jeg altid interresseret mig for den gode lyd, så jeg har i tidens løb bygget adskille forstærkere, højttalere, audio mixere, FM tunere + meget andet . Mange tror, at fordi at jeg er søn af en radio/tv forhandler - så havde jeg altid det nyeste og bedste stående. Sådan var det langt fra. Istedet fik jeg gamle skrottede apparater, som jeg skilte ad og byggede noget af - de første år med min fars hjælp. Det var særdeles lærerigt.
Senere har jeg været ansat flere forskellige steder, f.eks hos Dynaudio i Skanderborg - og selv om jeg idag arbejder med velfærdsteknoligi / robotter - så elsker jeg stadig musik, den gode lyd og bruger mange penge musik og udstyr.

Når jeg sidder og læser med på diverse HIFI fora hvor inkarerede HIFI entuiaster diskuterer deres anlæg - modifikationer osv, så er der ting der får mig til at tænke.
Hardcore HIFI entuiaster siger f.eks. FYFY til brug af tonekontroller - men eksperimenterer istedet med ombygningen af højttalere, rum korrektioner osv - hvis de vil ændre lyden. Nogen ønsker en lysere lyd / mere diskant. Andre vil have en mave pumpende bas - men alligevel vil de heller løse opgaven ved at ændre alt andet end brug at tonekontroller.

Jeg kender det selv fra min ungdom. Tonekontroller / loudness funktion var FY. Men i dag der bruger jeg en form for eq - og hvorfor så det ?. Jo - det gør jeg simplethen af den grund, at jeg gerne vil kunne nyde musikkens kvaliteter fuldt ud. Det er jo sådan - at jeg er kommet noget op i årerne, hvorfor min hørelse ikke er så god mere, som den var i mine yngre dage. Det betyder, at min hørelse er svækket - især i det højere frekvensområde. Akkurat som det sker for alle andre mennesker. Det bruger jeg tonekontroller - eller nærmere - digital equalizer til at rette op på . Hvorfor er det at inkarnerede HIFI entuiaster siger fy fy til en brug af tonekontroller eller en anden form for equilazierneing- når det nu kan rette lidt op det høretab som alle mennesker får ?. Hvorfor holder de sig fra at få det fulde udbytte af musikken - hvis de er blevet ældre og derfor har fået et høretab. ?

En anden ting, er de evendelige diskussioner om kabler, som ofte ender i mudderkastninger på diverse fora. Kabler kan rigtigt nok have indflydelse på lyden. Men de kabler jeg har kunnet høre forskel på, har jeg faktisk også kunne måle forskel på. Nogen siger at nogle signal kabler kan lyde lyse, andre mørke på samme anlæg.. Det vil jeg give dem ret i til et vist punkt. Prøve engang at tage de kabler som man synes lyder lysere - at måle kabel impedans, kapacitet og selvinduktion på - og sammenlign de målte data med samme målinger på de kabler man synes har en mørkere lyd. Hvor stor indflydelse de målte data har på lyden afhænger også af de apparater, som kablerne anvendes sammen med. F.eks. har kablets kapacitet meget at side sammen med apparaternes ind og udgangsimpedanser. Det kan man faktisk måle / beregne sig frem til.
Når det så er sagt - så er der mange audio/video kabler - som bliver solgt som highend kabler - i hifi verdenen - til alt for høj pris.

Der er ofte tale om veldimensionerede kabler standard kabler, som har fået påtrykt et eller andet fancy firma navn og er pakket i en eksklusiv emballage.

Netkabler - kan også have indflydelse på lyden. Jeg har kunnet målet forskel på netkabler - hvis der er tale om kabler der er fremstilelt af særdeles tvivlsom kobberkvalitet. På nogle af de kabler som kan følge med meget billige produkter, har jeg kunnet måle et lillet spændingsfald over kablet, når f.eks. en forstærker trækker meget strøm. Det skyldes en dårlig kobberkvalitet, så kablet har en højere impendans end forventet. Dette resulterer i at forsyningsspændingen til forstærkeren vil variere, afhængig af hvor meget strøm den trækker - altså (groft sagt) hvor højt man spiller.Skifter man et sådan kabel ud med et der er lavet af en god kobber kvalitet, vil man ofte få en opstraming af bassen. Men det afhænger også af hvor god strømforsyningen er i forstærkeren. Men at bruge netkabler til mange hundrede kroner - eller nogen endda til langt over 1000 kr - er efter min mening at skyde langt over målet. Det handler om at få et kabel af en god kvalitet, og laver man et kabel af standard nkt kabel som er lavet af kobber af god kvalitet, så så kan man for få kroner - lave et kable som er ligeså godt som de kabler som bliver solgt alt for dyrt i Hifi verdenen.

Nogle netfiltre kan også skade lyden - især i basområdet, og igen kan dette måles. Igen skyldes dette ofte - at der er brugt spoler af ringe kvalitet, så impedansen i filteret er lidt høj, så forsyningsspændingen ved forstærkerens strømforsyning vil svinge en smule.

Stik - er også et meget omdiskuteret område. Mange monterer guld stik på deres hjemmelavede kabler, uden at spekulere på, hvad materiale som de stik som kablerne skal tilsluttes er lavet af. Når man sætter 2 forskellige materialer sammen, laver man faktisk et lillet batteri. Det husker i måske fra fysiktimerne.(Spændigsrækken). Dette kan faktisk skabe en svag forvrængning af svage signaler i grove tilfælde. Hvis der f.eks. er sat guld stik på pladespillerens kabler, og denne bliver tilsluttet til en MC RIAA forstærker hvorpå der sidder almindelige forniklede messing stik, så kan man i en worst case situation (afhængi af kontakt modstanden) - få genereret en svag dc spænding, som laver en svag DC mæssig forskydning af det meget svage signal fra MC pick upen.
Der er årsager til, at man stikkene på kabler til reference måleudstyr, der skal bruges til kalibrering, er lavet af samme materiale som stikkene i selv måleudstyret.

Jeg har flere gange spekuleret over, diskussionerne på diverse fora om, at de vil have den originale uforvrænget lyd. Så vil jeg da spille spørgsmålet - Hvad er den originale lyd ?.
Ligemeget hvad vi gør, kan vi ikke genskabe den originale lyd 100% fra f.eks. et live symfoni orkester på nogen former for medier, og heller ikke gengive den korrekt. Ingen anlæg - forstærker - højttalere osv, kan gengive det perspektiv, dynamikområde osv. som et synfomi orkester kan afgive. Dette er en af årsagerne til, at man bruger dynamik kompressorer - og div. effekt enheder ved indspilning af et stykke musik.
At man så nogen gange komrpimere lyden for hårdt, er så en helt anden sag. Men sådan har det altid været. Nogen mener at man i dag komprimere lyden rigelig hårdt, og meget værre end i gamle dage. Tha - så skulle i prøve at chekke nogle af de gamle vinyl indspinlininger der er lavet igennem tiden. Især gamle opsamlingsplader fra 80erne - med div. hitliste musik, var næsten uden dynamik.

Den originale lyd i et indspillet stykke musik, må være den som musiker og producer ønsker vi skal høre, altså den som de har fået frembragt ved indspilningen af materialet, selv om de har ændret lyden af de originale instrumenter (og derved tilføjet tilsigtet forvrænging i forhold til instrumenternes egen originale lyd). Det er den lyd som musiker og producer vil have vi skal opleve, og forsøge at genskabe på vores anlæg .
Og selv dette er næsten en umulig opgave. F.eks er vore lytterum ikke indrettet på samme måde, som lydstudierne, og udstyret er ikke det samme - så de akustisk forhold er ikke de samme, og vi hører ikke lyden på samme måde som produceren bag mixeren i studiet.
Vores ører har også meget at sige i forhold til hvad vi synes lyder rigtigt. Ingen mennesker hører ens - og som tidligere nævnt, ændrer hørelsen sig med alderen. Nogle hører f.eks. bedre nogle frekvenser end andre, og hvis en produceren i studiet f.eks har et dyk omkring 4 Khz i hørelsen -så har han en opfattelse af lyden - og arbejder ud fra denne, mens en anden person som lytter til musikken - og som ikke har et tilsvarende dyk i sin hørelse, opfatter lyden på en anden måde.
Jeg har igennem mange år, brugt 1000vis af timer og mange penge på at opnå den gode / rigtige lyd. Men en dag gik det op for mig, at jeg faktisk brugte mere tid på at rode med anlægget, end at nyde musikken. I dag er det omvendt.
Men det er en hobby som så mange andre. Men det er en hobby, som efter min mening er fuld af en form for religion. Vejer et apparat f.eks ikke ret meget, så må det være dårlig kvalitet. Hvis kablerne ikke ser fancy ud, så er de ikke gode osv. Er det billigt - så er det af ringe kvalitet.
Tja - i skulle prøve at skille f.eks. en Grado RIAA ad, og se hvad der sidder i den af komponenter. Det er low cost kompnenter og man kan bygge en klon af denne RIAA for næsten ingen penge. Men den ser da fin ud i sin trækasse.
Men HIFI er en sjov hobby - så selv om der måske er noget voodoo - så er der ikke noget galt i at lege og eksperimentere. Det er særdeles lærerigt og sjovt.


Kan i nu have en god weekend.