Sendt: 22 Januar 2015 kl. 11:45 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hejsa, I forbindelse med en kollega's køb af en Cambridgeaudio DacMagic Plus kom vi til at snakke om hvordan transmissionen (herunder eventuel fejltolerance og checksum) foregår via TOSLINK fiberkabel, f.eks. mellem en CD-afspiller og DacMagic'en. Snakken gik på om kvaliteten af kablet har en betydning for lyden, og vi konkluderede at 1 taller og 0'er må være 1 taller og 0'er uagtet kablets pris, så så længe de alle modtages i DAC'en er kablets kvalitet og pris uden betydning. Det foranledigede så næste del af snakken, hvor jeg ytrede,, at med TOSLINK er der kun tale om en clock styring af det digitale signal mellem afsender (CD afspiller) og modtager (DacMagic), og således ikke fejltolerance/retansmission/checksum og andet som det f.eks. kendes ved TCP/IP protokollen. Jeg mener at TOSLINK er ren "streaming" uden nogen form for retransmission eller checksum. Sagt på en anden måde, så mener jeg altså, at der i mit eksempel kun foregår datatransmission fra CD afspilleren til DacMagic'en og ikke fra DacMagic'en til CD afspilleren. Jeg har søgt på Google og læst på http://en.wikipedia.org/wiki/TOSLINK, men har ikke fundet svar. Håber mit spørgsmål og eksempel er til at forstå. Det er en sjov diskussion vi havde, og jeg er nysgerrig efter at kende svaret. Mvh Greg
|