DPetersen:
Selv tak, det var rigtig hyggeligt. Og rigtig fedt initiativ du tog der, sådan at tage ud/invitere hjem til at lytte, det kunne være dejligt at se noget
mere af det herinde

Og tak for de fine ord, det er skønt at vide at andre også kan høre de forbedringer jeg har arbejdet på, og at valget af
udstyr måske heller ikke er helt hen i skoven. Apropos skov, så er det da der rådyrene skal være og ikke på vejen, godt du kom helskinnet uden
om dem!
Ja snakken gik godt, og tiden forsvandt da også ret hurtigt, hvilket for mig er en god indikation på at det var spændende snak. Glæder mig til at
skal ned og høre dit setup en gang
Pierre & LGrau:
Jamen lidt info kan der da godt komme på disken
Mit rum har noget nær de mest elendige mål et rum kan have, når det kommer til at skulle kunne gengive lyd/musik på en neutral måde. Så
frekvensgangen i mit rum så sådan her ud inden jeg startede:
Reference dB var på 75 dB.
Som I kan se er der ret store udsving, og efterklangstiden er voldsom lang. Specielt i 30-45hz området, hvor den nåede et godt stykke op over 1
sekund
At tæmme frekvenser der er så store som 30hz er, kræver ret ekstreme midler, og derfor er hele min bagvæg bygget op sådan her:
Der er lavet et mobilt stykke, som kan skubbes hen foran døren når man er kommet ind i rummet, og dermed er hele bagvæggen dækket.
Foran er der bastraps i hjørnerne og en helmholtz resonator fylder også godt op. Første refleksions punkterne bliver absorberet både på side
vægge og i loft, og der sidder absorbere længere nede af væggene, for at tage flutter-ekko.
I denne uge jagtede jeg et dyk jeg havde ved 147Hz, og efter det blev fixet ser målingerne efterhånden sådan her ud:
Bemærk at den her måling starter ved 30Hz, hvor den anden starter ved 20Hz, og at på den sidste måling her er reference dB 85dB i stedet for
75dB tidligere. Med lidt EQ kan jeg snildt få den til at ligge flat hen over 85dB næsten hele vejen op til 200Hz. Bemærk også at den tidligere
måling gik tiden ud til 800ms, hvor den her kun går ud til 300ms.
Så frekvensgangen er der ved at være styr på, men som I kan også kan regne ud, så er rummet også meget dødt. Så næste del af projektet
handler om at få gjort sådan at mellemtone og diskant området, for lov at blive i rummet lidt længere tid, og dermed opnå et større og mere
levende lydbillede. Jeg skal på tømmerhandlen i morgen og hente materiale til første fase af denne del, som bliver at få dækket ca 50% af
arealet af bagvægs-bastrappen af, da den virkelig æder nogle af de "gode" refleksioner.
Håber det kan give lidt et indblik i hvad jeg roder med, og er der spørgsmål så skyder I bare løs.