@hifiigen
Ved nærmere eftersyn har emnet for knapt to år siden været oppe til debat. Indeholdende en række supplerende tekniske
detaljer.

Link til debatten

@Kaj.
Ja, tak, der kan man se - den tråd havde jeg helt glemt. Der er emnet også behandlet, og næsten på samme må som i
denne tråd. Jeg har fået den lære af trådene og indset årsagen til at en Doxa 70 SE lyder fri og meget opløst: den har bl.a.
en virkelig meget stor transformator, for elektrolytbanken er ikke særlig stor. Det der med, at den kapacitive impedans
næsten er som en kortslutning når der påtrykkes øget spænding, kan man også se et eksempel på når man tænder for
en forstærker med kraftig transformator: lyset i rummet går lidt ned (self. ikke med forstærkere med SoftStart)

Alt andet lige, bør en forstærker med Switch Mode Power supply være en god ide, for de kan lever megen strøm hurtigt.
Når vi taler om strømvillighed i basområdet er der ikke megen hurtighed over det, for rise time under 100Hz er ikke krævende.
Impulser i dybbassen eksisterer ikke - de ligger væsentlige længere oppe i frekvensområdet, og der er ofte ikke megen energi der.
Eller?

__________________
Er blevet ret passiv læser.

Det sidste først. Jeg ved du elsker klassisk musik og hvad angår impulser i basområdet er der stor forskel på om man spiller en
cellokoncert eller man vælger en af de bedste amerikanske indspilninger af Aron Copland “Fanfare for The Common Man” . For
slet ikke at gå til yderligheder i test af forstærker og højttalere ved afspilningen af TELARCH’s udgave af Tchaikowsky’s “1812”. I
basområdet handler det ganske rigtigt ikke om “risetime”, hvis størrelse har betydning for forstærkeres båndbredde opadtil i
frekvensområdet. I basområdet handler der om strømforsyningens samlede impedans i det pågældende frekvensområde.
Kombinationen af transformator og kondensatorbankens energikapacitet. I basområdet hvor der på grund af frekvensernes
længerevarende svingningstid er brug for strøm over længere tid. Et generelt problem er kondensatorerne som skal have MEGET
stor kapacitet for at klare opgaven med at levere strøm ved lave frekvenser.

Med hensyn til kapacitet belastning er tænd af en forstærker uden softstart (når kondensatorerne skal lades op) en god indikator
for udfordringerne i at drive en højttaler med stærkt varierende impedans. Induktive og især kapacitive værdier. Det rykker i
strømforsyningen, hvis ikke højttalerimpedansen har et jævnt forløb.

Helt enig, og hvis man har en forstærker, som har svært ved at levere output over flere sekunder i basområdet, og man samtidig som alle andre har ret store peak i basområdet, KAN man blive afhjulpet med en frekvenskorrektion som dæmper i bunden. Det er ofte ret mange dB der skal dæmpes, hvilket giver en mærkbar reduktion i effektniveauet.

Lidt off-topic angående startstrømmen: hvis naboerne ber en om IKKE at slukke for sin effektforstærker, fordi den ved tænding kortvarigt lukker deres strøm ned, så ved man, at man har en kraftig strømforsyning.

__________________
Er blevet ret passiv læser.

Jeg synes det kunne være oplysende, at vise hvor kompliceret en højttalerbelastning i virkeligheden er. Jeg har taget en tilfældig højttalers målte impedansforløb og indsat ækvivalente kredsløbstyper ovenfor og nedenfor de røde markeringer. Disse vil i en teoretisk ideel højttalerbelastning kunne erstattes med en enkel modstand på 4-8 Ohm. Hvilket aldrig er set i virkeligheden. Og måler man en forstærker ved brug af en teoretisk ideel højttalerbelastning er det forhåbentlig nemmere at forstå vanskelighederne med at finde den rette forstærker til en højttaler med ukendt impedansforløb. 

Interessant Kaj, og det sætter den holdning der foreskriver, at et simpelt delefilter med een spole og een kondensator i relief.
Den holdning begrundes med, at delefilterkomponentet “sluger” signalerne.

__________________
Er blevet ret passiv læser.

Helt forkert tolkning.
La´ os ta´ "impedanskorrektion". 2-3 komponenter MERE i delefiltret pr. enhed. Altså et mere kompliceret delefilter.
Der får man tilnærmet en ret linie.
Summa summarum: Jo simplere delefilter, des vanskeligere impedanskurve (hvis enhederne ER vanskelige).

__________________
Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.

BOYDK: jeg tolker ikke, men referer til dem der har den holdning, som jeg bare gengiver. Du skriver så om impedanskorrektion, som korrekt udført, vil gøre impedansforløbene udlignet. Og det kan godt være det er bedre med sådanne kredsløb, selv med det forløb som kaj viser - det ved jeg ikke, men i hvert fald er der nok ikke nogen der ved mere om dette emne heller end dig.

__________________
Er blevet ret passiv læser.

Er ikke sikker på, hvad din aggression skyldes, så vil overlade det til andre at forklare dig det,
du så åbenbart ikke forstår.
Måske du skulle overveje at efterleve din signatur???

__________________
Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.

Den viste impedanskurve er en tilfældigt fundet måling af en tilfældig højttaler. Impedanskurven er resultatet af enheder, delefilter og
kabinetskonstruktionens samlede udførsel. Præcis som billedet her, som er en basenhed uden delefilter, hvor det er enhedens
resonansfrekvens som ses. Også den vil påvirke forstærkeren som en resonanstop på min tegning.



Det er tydeligt, at der ikke er udført elektrisk impedanskorrektion (i delefilteret) på min tegning, for så vil impedanskurven have et betydeligt
mere jævnt forløb. Jo jævnere forløb jo mindre påvirkning vil forstærkeren udsættes for. Leger vi med tanken om at impedanskurven er jævn,
som en ret linje bortfalder samtlige "komponent ækvivalenter" på min tegning.

Komponenterne jeg har indsat har tilnærmet samme elektriske påvirkning af forstærkeren som højttalerens impedansforløb det
pågældende sted på impedanskurven.

hifiigen skrev: Interessant Kaj, og det sætter den holdning der foreskriver, at et simpelt delefilter med een spole og een kondensator i relief. Den holdning begrundes med, at delefilterkomponentet “sluger” signalerne.

Der er tale om to forskellige ting.
Et er impedanskorrektion med det formål at udglatte impedanskurven for at lette påvirkningen og belastningen af forstærkeren. Jvnf mit
forrige indlæg. Noget andet er at impedanskurven er resultatet af såvel "akustiske", elektriske som mekaniske egenskaber i højttalerens
samlede konstruktion.

Af egen erfaring med delefilter til prototypen af JERN 14 er det uhyre vanskeligt (læs umuligt) elektrisk at korrigere en mekanisk
resonans i en diskantenhed. For rammer korrektionen ikke 100% får resultatet karakter af at udglatte enhedens evne til at gengive
detaljer. Derfor arbejdede jeg i udviklingsfasen med et 17 komponenters to vejs filter og et simpelt 6/6dB/oktav filter i to forskellige udgaver.

Det interessante var at gengivelsen fra højttaleren med det simple filter var langt mere påvirkelig af hvilken forstærkertype jeg anvendte end
den impedanskorrigerede.

Simpelthen utrolig læsning... 17 komponeter til 2 enheder

"Det interessante var at gengivelsen fra højttaleren med det simple filter var langt mere påvirkelig af hvilken forstærkertype jeg anvendte end
den impedanskorrigerede."

Ja, det er sgu' da himmelråbende åbenlyst... færre komponeter slipper flere detaljer igennem. NOgen gange kan gjeniet ikke se sine enge
hænder for bar lysende klarhed

Thanos skrev: Ja, det er sgu' da himmelråbende åbenlyst... færre komponeter slipper flere detaljer igennem.

Hvilke og hvorfra har erfaringer, som dokumentation for din insisterende påstand? Jo flere komponenter - gælder det i alle sammenhænge?

Kernen i det jeg skrev, var lydforskel på forstærkertyper afhængig af impedansforholdene.

De mange komponenter kom blandt andet af brugen af faselineære 24/24dB Linkwitz Riley filtre.

Så skal du skrive om kernen i dit statement... du skrev:

"det simple filter var langt mere påvirkelig af hvilken forstærkertype jeg anvendte end den impedanskorrigerede"

Som jeg læser det skriver du at mindre impedanskorektion betyder større forskel på forstærkerne.

Thanos skrev: Så skal du skrive om kernen i dit statement... du skrev: "det simple filter var langt mere påvirkelig af hvilken forstærkertype jeg anvendte end den impedanskorrigerede".

Jeg vil stærkt anbefale dig at læse mine udsagn i deres fulde kontekst. For jeg skrev: “at gengivelsen fra højttaleren
med det simple filter var langt mere påvirkelig af hvilken forstærkertype jeg anvendte end den impedanskorrigerede.
(Underforstået impedanskorrigere højttaler)

Jamen så er vi enige. Simple delefilter slipper mere lyd igennem så man kan høre forskel på hvad de spiller med. og med kompliserede filter
lyder alt ens fordi at de lukker af for detaljerne.

Så må man jo bare købe en forstærker, der er stærk nok til at trække sin bedre/simpel højttaler.

Og når man impedanskorigere så er det fordi at højttalerne skal kunne spille med en billig forstærker

@Thanos skrev:
"Og når man impedanskorigere så er det fordi at højttalerne skal kunne spille med en billig forstærker".
-
Man kunne jo også lade være med at bygge højttalere med så lave impedansværdier, som man fra tid til anden oplever. Man kunne få den mistanke at konstruktører i deres iver efter at lave verdens bedste højttaler kun bruger sit gehør med måleudstyret henlagt i skuffen. Især når der er tale om slanke højttalere med flere paralleltkoblede basenheder, lander vi ofte faretruende tæt på en kortslutning i dele af frekvensområdet. Oftest der hvor kravet til strømstyrke er størst.

Som illustration problematikken fandt jeg denne tegning.

Det handler vel mest om penge både til højttaler og forstærker. Hvis det skal være billig så betyder det færre stumper. Og hvis mansøger på
google kan man se at filtert til de Focal er ret billigt lavet.

Og hvem har besluttet at en lige frekvenskurve er det bedste hvis de betyder en masse detlaje ædende komponeter i vejen.

Jeg tror at højttalerproducenterne har en forventning om at de alligevel skal spille med noget billig klasse d stas og så er det vel ligemeget om
de er linær eller ej.

Har du penge så kan du få og ellers må du nøjes med noget billig skrammel

Jeg mente linær impedanskurve

Men begge dele betyder vel flere komponeter i vejen?