Jeg vil nu nok mene, at de varer, der var tiltænkt hr. og fru. Danmark tidligere, var af højere kvalitet end idag. Der har aldrig tidligere været så
meget fokus på køb af nyt og tilsvarende lidt fokus på reparation af det gamle, som det vi oplever nu.

Det er ganske logisk at det gamle ikke bliver repareret. Timeprisen ved værkstedsbesøg er ganske enkelt for høj.  Et eksempel fra hvidevarebranchen: Rep. af opvaskemaskine: kr 640,-/ 1/2 time + moms. Expert er vist ikke meget efter med deres priser
Reparation er vist så meget sagt, man udskifter bare en printplade (som koster kassen).
Så tror da fanden at vi er endt i et smid væk samfund.

jan_stevns skrev: MGTF skrev: .....Meget enig heri. Jeg har været med siden 1980. Jeg har set og hørt en del, ikke alt, men en del. Og kan klart genkende ovenstående...der er simpelthen flere interessetilbud i dag, men det varmer at se billeder af de gamle ting. Men om de er bedre rent lydmæssigt....det tvivler jeg meget på. Som værende teknikker, udlært dengang i sen-halvfjerdserne har man nok fået lejlighed til at have fingrene nede i utroligt mange af tingene,  der var bestemt også mange utroligt gode ting, men katteme også et stort marked til hr og fru Danmarks behov.  Jeg tror vi nok glemmer at "det store" anlæg dengang kostede relativt meget mere, end et standard anlæg i dag koster - de fleste bedre anlæg fra dengang, med ting som Sansui, Luxman, Pioneer, Marantz, Acuphase .... kan jo stadig give direkte tørre tæsk til nutidens plastikkasser, men sat overfor rigtigt gode moderne ting, bliver det svært. I dag er man jo også i uhyggelig grad underlagt designere og indretningsarkitekter's besynderlige ideer  ( og måske er antallet af tøffelhelte også vokset ?)

Så klart kan det siges!
Jeg er fuldstændig enig med dig, jan_stevns. Jeg er 57 år nu, og jeg købte en 2x30 watt
Sony forstærker hos KT Radio i København i 1974. Den kostede 3.000 kroner. Ifølge prisberegneren hos Danmarks
Statistik svarer det til ca. 14.500 kroner i 2010!!!
Den spiller endnu hos mine forældre, men har haft brug for reparation et par gange. Flot ser den ud, og mekanisk
skal man i dag enten købe kinesisk udstyr eller hælde virkelig mange penge i en forstærker før kvaliteten er på
dette niveau. Men det er også rigtigt, synes jeg, at bruger man samme beløb i dag, omregnet til dagens købekraft,
spiller tingene altså generelt bedre i dag.

__________________
venlig hilsen Klogesen.

Åh ja, mener min JBL SA 600 kostede ca. 4300 i 1969. Det var tider.


__________________
"There's no substitute for experience".

NU kan jeg ikke holde mig i skindet længere!

HIFI var ikke sjovere i gamle dage. Mere besværligt at benytte med pladespillere og kassettebånd jo bevares. Da jeg
startede på min hifidille for nogle år tilbage købte jeg mig en fin Arcam Alpha 5+ CD afspiller, og den lød fantastisk! Men
men men jeg fik slet ikke brugt mit Hifi nok fordi jeg skulle rende og skifte CD hele tiden. I dag er der tonsvis af muligheder
med Wifi o.l., hvor man kan rippe alle sine CD'er og have hele skidtet på en NAS eller bærbar eller whatever.

Det der i min verden gør at Hifi var sjovere i gamle dage, var ikke selve Hifi'en men det faktum at musik blev indspillet i
bedst mulige kvalitet, hvor hvis man ser på musikken i dag er der mere sport i at ødelægge musikken med
overkomprimering o.l. af grunde jeg endnu ikke har forstået andet end at konfi-anlæg skal kunne spille højt(?)

Heldigvis har jeg mine Dire Straits skiver på computeren rippet i FLAC, og det kræver kun få klik med musen og hokus
pokus er der fuld smadder på Heavy Fuel .

Oveni hatten har vi mere og mere globalisering hvilket giver os langt mere bang for the buck end dengang.

Konklusion: I min verden er Hifi-verdenen på rette spor, det er musik-industrien der ikke fatter en hvede.

rskriver skrev: NU kan jeg ikke holde mig i skindet længere! HIFI var ikke sjovere i gamle dage. Mere besværligt at benytte med pladespillere og kassettebånd jo bevares.

Øeh - besvær ?   Kan du definere besvær, og vel at mærke uden at begrebet dovenskab, i betydningen "ikke gide" - bringes ind i definitionen.

Jeg synes der var en hel del hygge i at mødes med venner og bekendte , snakke musik og/eller anlæg - måske låne plader af hinanden, eller sidde og hygge sig med at lave bånd, der f.eks kunne brugs til hyggestunder, fester og lignende.

Jeg synes det er lidt for nemt i dag, og egentligt også lidt kedeligt hvis man bare sidder bag hver sin skærm, og sender link til TDCPlay   (Eller for den sags skyld bare lever sit HiFi liv på diverse fora'er ...........  sagde manden, der vist nok bruger lidt for meget tid herinde :)

På den anden side -  Jeg får jo lidt motion hver gang en LP skal vendes, eller Båndet er løbet ud ,  hehe.

(hvor er du btw. henne, sådan rent aldersmæssigt)

__________________
-Jan@tecdata.dk
..... en Rigtig Receiver vejer over 30 Kg

Indrømmet er jeg i den unge ende af skalaen (25). Ja jeg er doven (eller effektiv) og fandt så også ud af, at skifte CD/LP efter
hvert nummer ikke var min kop te. Når jeg nyder mit musik er det ca. 24/7, og hører det gerne blandet som i ikke den samme
kunstner 15 numre i træk. Dermed følte jeg det lidt overflødigt at skifte CD hvert 4 minut mens jeg samtidig havde gang i 3
andre ting

Ung, doven, flyvsk. Lige præcis, men heldigvis laves der også mange hifi-tiltag idag, der tiltaler unge mennesker som jeg selv
samtidig med at der stadig udvikles high-end pladespillere o.l. til de mennesker der synes DET er det rigtige/hyggelige.

Ja ok -  det sætter jo på en eller anden måde nok tingene lidt i kontrast :)    Efter som cd-mediet først dukkede op i starten af 80'erne ,  havde man (vi) jo ikke andre muligheder for "at springe i numrene" end at spole frem/tilbage ,  eller flytte pickuppen i rillen -   Hvilket nok for mange var grunden til man fik lyst til at lave sine egne bånd.    Det kostede da selvfølgeligt noget tid, men hvis ikke min hukommelse spiller mig et kæmpe pus -  Så synes jeg faktisk ikke jeg kan huske nogen, (mig selv inkluderet) - der så det , som et problem,  tværtom.

Jeg tror ikke jeg er alene om at kunne finde hygge/fornøjelse ved at sidde på gulvet,  ved siden af LavaLampen,  med pladestakken, og udvælge rækkefølgen af numrene der skulle båndes.

Når man så sidder og skriver -  er der vel også en ting der lige kommer og giver en et gok i nødden :  Virkeligheden :)    Jamen , for hulen,  *jeg* bruger jo også min tid anderledes i dag, eller skal vi sige,  er tit nødsaget til at prioritere anderledes :)

Værdsatte i tingene på en anden måde dengang ?   Tænkt,  jeg kan ikke helt blive klog på det, jeg tror jeg havde en anden måde at være glad for , endeligt - stolt- at kunne slæbe en Revox A77 hjem, og lege med den.   I dag, er det vel nærmest en selvfølge , man kan slutte hvad som helst til ,  og det bare virker -  fyfasan for et helvedes brok , der kommer, hvis det ikke gør som man forventer, eller man opdager man er så dum, at man skal til at læse en brugsforvirring.  (man=mig selv!)  

OK -  Jeg har da også set tøserne stirre ondt på deres telefon, eller blærbar , og såmand da også sende de genstande en række eder og forbandelser.

Nu var jeg jo - vist nævnt tidligere i tråden - radiomekaniker dengang, og en del af jobbet indebar man af og til også kom ud til "problemkunder" der simpelthen ikke kunne finde ud af det.

Tænkt - jeg kan da også huske brugsforvirringer , der var skrevet af idioter - Der var videomaskiner, der var så idiotiske at programmer en timeroptagelse på, at folk opgav,  og andre, der var direkte logiske.

Er der en essens i det hele -  tjaeh,  Jeg tror vi har for travlt i dag, eller har givet os selv så mange opgaver, eller føler vi skal kunne multitaske , for ikke at stå tilbage for "de andre" :)

Der er ændret meget i tiden siden midt halvfjerserne -  især med os selv, og vores krav til omgivelserne, herunder også de ting vi har omkring os -  gudskelov fungerer vores ører stadig på nogenlunde samme måde, så man kan glæde sig over at lytte til noget godt musik.

Hvordan så musikken kommer frem til os,  er jo nok ændret en hel del.

Jeg kom (ved et uheld) til at sætte en James Last plade på rilleræseren i aftes -  og fandt mig selv siddende stille og kigge ud af vinduet, for at se solnedgangen -  samtidigt med et enormt bredt og krystalklart lydtæppe blev til underlægningsmusik.   Hold da kæft hvor den mand dog kunne noget dengang. 

Det kan godt være , der gik lidt "tyskergulvtramp" i den - men jeg kom i tanke om en af de helt store oplevelser fra Royal Albert Hall i London, for mange år siden -  Kors, man hører sjældent et kæmpe orkester give den så meget gas,  og se så glade ud.

Krum bare tær, men tag et kig alligevel :

  http://www.youtube.com/watch?v=aKmsMEBtrmU&feature=relat ed

Intet stereoanlæg er i stand til at gengive det enorme lydtryk, eller den krystalklare lyd, fra et så velspillende bigband orkester for fuld skrue -  intet !

Nok de bedste penge på musik jeg brugte i 2007 :)

 

__________________
-Jan@tecdata.dk
..... en Rigtig Receiver vejer over 30 Kg

jan_stevns 

 

De Kina forstærkere jeg ellers har stiftet bekendtskab med, har enten haft en samlet kreds med hele lydsektionen indbygget (de
billigste), eller har haft noget der minder om en standard 70'er eller 80'er diskret opbygning. De fleste af halvlederne er jo også
fra dengang, så længe switching ikke medregnes. Derimod får man nyt af alt det andet. Ny indpakning, fjernbetjening, digital
display (kostbart tidligere), mulighed for internet.

Kineser forstærkere? Bliver det meste japaner grej ikke samlet i Kina pt? De store producenter er nødt til at få fremstillet billigst muligt, konkurrencen er blevet benhård. For mange af dem er Kina for dyrt, Vietnam, Thailand, Malaysia og Indonesien er også på banen når vi snakker "konsum grej".
I den bedre ende er kineserne yderst konkurrence dygtige, især hvis man selv importerer og tager risikoen for problemer med i købet.
Som eksempel på hvad man kan købe for relativt små penge kan nævnes Jungson JA-88 i klasse A udgaven. Ægte 80W og 30kg tung sag til 5-6000,- kr. Den spiller forrygende godt til prisen.

Der går en "vandre historie" på diverse blogs: konstruktionen er oprindeligt fra Forsells hånd, han solgte diagram og rettigheder til ? (Adyton) som solgte videre til Jungson. Oprindeligt kostede forstærkeren "spidsen af en jetjager" og kan nu fås for sølle 6kkr. Vel at mærke med fjernbetjening og riaa!
Så kom ikke og sig at hifi var godt i gamle dage, det var bare dyrt!

hullevad skrev: Så kom ikke og sig at hifi var godt i gamle dage, det var bare dyrt!

Det er ikke det debatten gik på Hullevad.

__________________
-Jan@tecdata.dk
..... en Rigtig Receiver vejer over 30 Kg

Hifi opstod som en niche dengang, fordi det var muligt. Produkterne kom i højere grad først på markedet når man mente, at der ikke var
mere der kunne gøres for dem. Noget sådan ville formentlig ikke få en chance idag.

Måske jeg opfatter at hifi var bedre i gamle dage, fordi der var en helt anden kultur omkring lyd.

Ingen rendte rundt med hovedtelefoner på og hørte musik alene, og allevegne.
Havde jeg hovedtelefoner var det til mit stationære anlæg.

Når der skulle høres musik, så var der visse ritualer som skulle gøres. Låget på pladespilleren skulle løftes eller helst fjernes, og arm og pickup omhyggeligt placeres i rillen.
Derefter sad vi bare stille og lyttede... Vi lavede ikke andet end at give os tid til at lytte, og bagefter tale om hvad vi nu skulle høre.
Der var med andre ord ro omkring det at lytte.

Netop fraværet af stress eller travlhed, det at koncentrere sig om det ene at lytte, var vel også bidragende til at det blev rart?

Der ud over var der produkter som lød rigtig godt, også til nogen lunde fornuftige penge.
Eksempelvis spiller mine B&W DM 17 altså stadig forbandet godt. Og nu er de gamle, rigtig gamle.
Der skal alligevel ofres noget på at få fat i en lille tovejs som banker den af banen, men det er også en trykkammer... :)
Omvendt kan man godt finde noget som spiller mere korrekt, og det er vel med inflation i mente, også blevet billigere.

Men sjovere ja, og måske mest fordi vi havde tid til at fordybe os i det.

Med venlig hilsen.

FelixTheDane

Lige mine ord. Sår'n har/havde jeg det osse. Der var ihvertfald noget hygge over det. Det er det dog stadigvæk for min side.  B&W DM 17......det er dem med diskant frit oven på, ikke? Jo, de var/er skam fine.

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

FelixTheDane skrev: Måske jeg opfatter at hifi var bedre i gamle dage, fordi der var en helt anden kultur omkring lyd. Ingen rendte rundt med hovedtelefoner på og hørte musik alene, og allevegne. Havde jeg hovedtelefoner var det til mit stationære anlæg. Når der skulle høres musik, så var der visse ritualer som skulle gøres. Låget på pladespilleren skulle løftes eller helst fjernes, og arm og pickup omhyggeligt placeres i rillen. Derefter sad vi bare stille og lyttede... Vi lavede ikke andet end at give os tid til at lytte, og bagefter tale om hvad vi nu skulle høre. Der var med andre ord ro omkring det at lytte. Netop fraværet af stress eller travlhed, det at koncentrere sig om det ene at lytte, var vel også bidragende til at det blev rart? Der ud over var der produkter som lød rigtig godt, også til nogen lunde fornuftige penge. Eksempelvis spiller mine B&W DM 17 altså stadig forbandet godt. Og nu er de gamle, rigtig gamle. Der skal alligevel ofres noget på at få fat i en lille tovejs som banker den af banen, men det er også en trykkammer... :) Omvendt kan man godt finde noget som spiller mere korrekt, og det er vel med inflation i mente, også blevet billigere. Men sjovere ja, og måske mest fordi vi havde tid til at fordybe os i det. Med venlig hilsen.

 

Jeg kan kun være enig med dig Netop, hyggen og det "rituelle" i at betjene anlægget med pick up, kassettebånd m.m. Det vil jeg for alt i verden ikke have undværet.

Nu er jeg selv årgang 73, og hører dermed til den sidste af LP-generationen.  Gennem hele min opvækst har jeg været fascineret af musik, samt at min far brugte timer på at indspille bånd - både spole og kassette! Og min far gik meget højt op i, at indspilningen skulle være perfekt, så jeg lærte helt fra barnsben af, hvad det vil sige at lytte, betjene og indspille musik og ikke mindst den store tilfredsstillelse og ro der er omkring hifi

I 80'erne, da konkurrencen for alvor tog fart, gjorde forretningerne også meget ud af katalogerne; både med anmeldelser, test rapporter og ikke mindst meget detaljerede beskrivelser af produkterne. Idag er det ren nostalgi, at sidde og læse i en AudioVis fra dengang men for pokker, hvor kunne det være fedt, hvis branchen ville hente lidt inspiration fra fortiden og lave katalogerne lidt mere spændende istedetfor alle de reklamer.

- MrBakmann

 Ja jeg synes også at udvalget af "rigtige" hifiapparater er svundet noget in , nærmest til ingen ting

Før i tiden, selv i mine teenageår i starten/midten af 90erne kunne en osetur i Fredgaard eller Fona godt være spændende for en knægt på 14-15år der drømte om at par professinal 400 højttalere fra jamo, eller en effektblok fra harmankardon.

Men nu går jeg kun i fona hvis jeg skal se om de har den nye cd med en eller anden kunstner

Og hylderne er fyldt op med LOfi apparater i flade designs og højttalere i tyndt plastik og en subwoofer der er alt for dominerende i lydbilledet og som i bedste fald går ned til 40-50hz

Det kan godt være at HIFI og PCer var sjovere i gamle dage, men producenternes stadige forbedringer af produkterne, gør at der ikke længere er noget at justere. Vi har aldrig fået så meget for pengene som nu, men den generelle HIFI interesse er generelt faldet, og det er da kedeligt.

Den teknologiske udvikling har udryddet hele produktgrupper, f.eks er der idag ingen der gider have nogen form for bånd, hverken til audio eller video. LPerne holder endnu fast, mest fordi det er et hyggeligt og nostalgisk format, men næppe et format, der har nogen stor fremtid. CDen udkonkurrerede stort set alle andre formater i anden halvdel af 80erne/ starten af 90erne. Kunderne valgte pladerne, spolebåndene og kassettebåndet fra og CDen til, da den blev opfattet som LPen fuldstændig overlegen, specielt når betjeningskomforten og anvendeligheden tages i betragtning. 

Nu er også CDen truet af download fra nettet. CDen skal nok overleve som et nicheformat, men musik vil givetvis i fremtiden i alt overvejende grad blive lagret på harddiske / hukommelseskort, da prisen på digital lagring er styrtdykket uafbrudt de sidste 25 år. Så CDen bliver nok det sidste faste musikformat, for det er kunderne der bestemmer og de har altid ret. Højkvalitets CDer som SACD, DVD audio og Blueray audio, har ingen fremtid for stort set alle er med rette tilfredse med kvaliteten af musik CDerne idag.

Så vi har fået det som vi selv har valgt det, så der er ingen grund til klynk over udviklingen. Og vi får meget for pengene idag, også når det gælder musikken på CDerne, som aldrig har været billigere. For alle HIFI køb er i bund og grund en afvejning af lydkvalitet, pris, mærke og betjeningskomfort, og her er der desværre rigtig mange der er tilfreds med en telefon som musikanlæg, selv om rigtig HIFI aldrig har været billigere.

__________________
Venlig hilsen
Hermann

2 artikler fra Berlingske der lige passer til denne tråd.

http://www.business.dk/tech-mobil/ford-dropper-cd-afspillere

http://www.business.dk/tech-mobil/manden-bag-cden-er-doed

Det er sikkert rigtigt at det meste musik om nogle år vil være digitale filer. Selv om folk der er så gammeldags som mig vil fortsætte med CDen som primær kilde. Jeg har ingen computerfiler men udelukkende CDer suppleret med LPer.

Men CDen fortjener under alle omstændigheder en som hifi branchens mest succesrige innovation. Den har tjent os godt.

__________________
Venlig hilsen
Hermann

....nemlig, Hermann

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough