Sendt: 06 Marts 2015 kl. 06:58 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hvad angår data på produkterne kan man ikke klandre hverken Bilka eller Elgiganten og andre for den sags skyld. Fabrikanterne derimod mangler nogle vagthunde til at sikre at de ikke kravler over hegnet eller hækken hvor den er lavest. Hvornår har du sidst set et konsumprodukt som det omtalte på testbænken, med måling af effekt og effektbåndbredde, kanalseparation for ikke at forglemme S/N, IM, TIM og harmonisk forvrængning?
PMPO 400W er opgivelsen på et Philips væghængt "HiFi anlæg" til et tusse. Dykker man ned i den ellers af navn respekterede producents oplysninger står der også at den yder 2x10W musikeffekt (uden oplysning om målemetode) og sidst 2x5W RMS. Det sidste er på vej til at være troværdigt. At den aldrende oprindelige HiFi norm DIN 45500 kræver 2x6W for at godkendes viser hvor tilfældigt HiFi etiketten anvendes. Nu er turen kommet til HighEnd begrebet med markedsføringen af omtalte anlæg. Jeg efterlyser seriøsitet i branchen hele vejen fra producent til slutbruger.
Hiver vi det meste "mellemklasse HiFi/surround" ned af hylderne og måler deres præstationer med anerkendte målemetoder fra glemmebogen vil mange produkter falde i unåde. De fleste af dem er efter min vurdering produceret efter GSG normen. (Går den, så går den) Reklameafdelingernes storytellers har overtaget den seriøse del af fødekæden.
Med hensyn til rør i Samsung. Hvor mange skiller deres indkøbte apparater ad for at sikre sig kvaliteten og i dette tilfælde om rørene indgår i signalvejen med den i reklamematerialet anførte tilsigtede virkning?
|