Er der nogle som har erfaring med dette mærke eller andre mærker med samme princip. Jeg går med lidt af en drøm om at de
kunne skabe et større lydbillede som var noget mere spændende end traditionelle højttalere.
Jeg har ligeledes en forestilling om at de helt vil forsvinde så lyden aldrig fornemmes at komme fra selve højttalerne.



__________________
Så kan jeg også holde ud at høre rockmusik

Jeg har hørt Compas, Diapason og Obelisk.
Den første i et setup med rørforstærker fra samme forretning som på det tidspunkt havde Shahinian.
Den anden var hos en highend forretning i Ljubliana, her igen på gear som skulle passe til denne højtaler.
Den sidste var i mit eget setup med top transistorudstyr.
Alle gange måtte jeg sande at resultatet i mine ører var rædselsfuldt. Uanset hvor fascinerende jeg end syntes design, tanker ect
var måtte jeg erkende at denne lyd er ikke for mig.

Derfor, mit råd vil være at lytte godt og grundigt inden du køber noget, vi har meget forskellig smag og præferancer og det er
man nødt til at tage i betragtning når man vælger noget som har sin helt egen "flavor".

mvh. Asger

Kære HIFY

Jeg kender Mercury temmeligt godt og jeg har den største respekt for vedkommende og sammes evner til kritisk lytning. Jeg kan endda supplere med en fælles oplevelse af Shahinian, Mercury vælger ikke at dele. En ny importør af Shahinian i Sverige lavede en demo i Göteborg med et par Arc. Resten af systemet var en forholdsvis almindelig cd, en pc og et sæt store mono Spektral(US) effektforstærkere. Det vi der oplever kan, uden overdrivelse, beskrives som at stå tæt ved den vrede ende af en skærebrænder. Når jeg alligevel skriver hænger det sammen med at jeg også har hørt Shahinian fungere. Det endda ganske ofte og i mange forskellige setups(Compass, Obelisk, Hawk, Arc og Diapason). Det jeg har hørt var ganske specielt og leverer noget der er svært at finde andre steder. Oplevelsen i Göteborg var et shock i sammenligning.

Claus og Pete i Lydbutikken har da også ofte beskrevet dette mærke som kritisk i forhold til samarbejdet med effektforstærkeren. Det er også min erfaring. Rør i sig selv er ikke nok. Transistorer er ikke sjældent bedre. Men uanset hvilken løsning skal der god strømforsyning til. Jeg er sikker på at andre kan give bedre forklaringer på forholdet og det vil jeg trygt overlade til dem.

Shahinian er som andre højtalere er flest - hvis man holder sig til at der er tale om en kasse, et antal enheder og at de drives af en forstærker. Men efter det niveau begynder forskellene til konventionelle højtalere stille og roligt at blive flere end det sammenlignellige. Selv oplevelsen af at lytte har et lidt forskelligt mål end det der søges konventionelt. Hvorfor kravene til Shahinians omgivelser ikke følger helt de samme generelle regler vi er vant til.

Jeg tøver ingenlunde med at anbefale Shahinian. Men det kræver minimum en praktisk test af hvilken forstærkning du har tænkt dig at sætte på. Til grovsortering af effekt kan du måske gøre en høflig forespørgsel hos Lydbutikken eller eventuel pm. Jeg synes markedet er fyldt med enslydende, kedelige og hundedyre højttalere. Hvorfor jeg selvfølgelig er begejstret når nogen forsøger sig med noget ekstraordinært.

Lidt en sludder for en sladder. Jeg håber du giver dem et lyt alligevel. En ting er sikker. Det er ikke en højttaler for alle og enhver ��

Kh Ingolff

Jamen er det ikke :)

Har vi virkelig hørt Shahinian sammen, det må da have været den gang der lå en butik længere nede af gaden? Måske var det der jeg ønskede at lytte på dem hjemme.

Nå, men jeg er jo stort set enig i alt det du siger men jeg vil betragte Shahinian som værende i sin helt egen lydkategori. Lidt ligesom nogle fuldtoner kan noget helt særligt, eller horn kan så noget helt særligt andet og så videre. Hvis man så er til dette helt særlige er man i musikhimlen.

Derfor er Shahinian ikke bare en sæt op og nyd, næ nej den går ikke. Men hold da op hvor var det barte svært at komme til at holde af de der fascinerende kasser.

Så gør som Ingolf siger, gør dig det klart at Shahinian er en højtaler du ikke scorer på første date, der skal dælen dylme kurtiseres

HIFY skrev: Er der nogle som har erfaring med dette mærke eller andre mærker med samme princip. Jeg går med lidt af en drøm om at de kunne skabe et større lydbillede som var noget mere spændende end traditionelle højttalere. Jeg har ligeledes en forestilling om at de helt vil forsvinde så lyden aldrig fornemmes at komme fra selve højttalerne.

Prøv evt Larsen højtalere fra Sverige.
Det er også en slags omni konstruktion som giver lidt diffus lyd,
alternativ spredning.
Også de ældre Carlsson, de var ikke uden evner.

Sonab
Duevel

Princippet er en afledning Stig Carlsson’s design/Sonab, en total misforståelse af hvad hi-fi er og hvordan stereo virker, men princippet løser problemet med dårlig elektronik og højtalere som røber hvor de står for lytteren, højtaleren forsvinder nemmere ved ikke kaste lyden direkte mod lytterens øre.

Men det er ikke hi-fi ,men bare lyd, hi-fi er en illusion! som fører dig til optagelsens Lokalitet fra din dagligstue. men det kræver at stereoanlægget virker som en stor hovedtelefon, den perfekte lyd fra elektronikken tilføres højtaleren som så vidt muligt afleverer sin perfekte lyd til til dine øre uden nogen rumindflydelse, din hjerne kan så ikke lade være med at skabe det rum og de instrumenter som mikrofonerne har hørt på optagelses stedet, det er nu muligt både at gengive et meget lille rum/lille perspektiv og et kæmpestort rum/perspektiv. og højtalerne vil være helt!! væk!. Alt vil afhænge af optagelsen indhold og den lokalitet optagelsen er lavet i.

Men inden man når der til er der mange bump på vejen i at skabe den perfekte elektronik/højtaler og det rum hvor lyden ikke påvirkes af selve rummet, men kun rammer dine øre direkte. Der er forskelig metoder til at opnår dette, men et minimums krav er at højtalerne kaster sin lyd direkte mod dine øre.

Deraf opstår alle kompromiserne/genvejene til et eksempelvis et større mere frit "svævende" lydbillede, problemet er bare at lydbilledet er blevet til konstant skabt af højtalerkonstruktionen og afhængig af denne, perspektivet er ikke mere en variabel som er afhængig af kildematerialet , en nøjagtig gengivelse af kildematerialet som er det jeg kalder hi-fi.