thuekay skrev: Flemming Skov skrev: telum skrev: Prøv at sætte Metallica's Death Magnetic på, det er en gennemført dårlig indspilning og sammenlign så med guitar hero- udgaven af selvsamme, der er langt bedre. Tjaaa, der tager du fejl. Den indspilning skal lyde sådan. Det er med "overlæg" at nogle af nummerne ligefrem lyder forvrænget. At "vi" så ikke lige havde ventet det, fra den kant, er jo så noget andet, set i sammenligning med det det "sorte" album!.. At de 'skal' lyde sådan gør jo ikke at den lyder godt Imo lyder den af og ja jeg har hørt den på en del setups.

Jeg kan godt følge diskussionen omkring komprimering osv. lidt hen ad vejen på nyere indspilninger. Jeg har læst om eksempler hvor det er gået galt. Om det er generelt ved jeg ikke. Alligevel er jeg ikke helt enig i de betragtninger, der er generelt omkring lydkvaliteten på forskellige indspilninger. Nu er Death Magnetic en nyere udgivelse, men jeg er ikke enig i at den lyder dårligt. Den lyder aggressivt, lige på og hårdt. Ikke poleret eller noget. Jeg spiller den med største velbehag også med høje lydtryk(lad nu være med at give mig den med "mit anlæg har simpelthen så stor opløsning at Metallica-albummet lyder dårligt") Fri mig!

Det sorte album har en anden lyd. Mere poleret med mere tryk på stortrommen. Jeg synes ikke det lyder bedre, men måske synes jeg, at der er nogle stærkere numre derpå.

Alligevel kan man ikke forvente Diana Krall ell. lign lyd fra Metallica(gudskelov da). Det er to vidt forskellige udgangspunkter. Ligeledes at sammenligne Depeche Mode-lyden og Eric Clapton-lyden. Det er da at sammenligne pære og bananer. Jeg tror E.C. ville begynde at tage stoffer og drikke igen hvis han hørte det.

Prøv at høre Rolling Stones : Tattoo you. Numrene varierer helt vildt i lyden. Nogle er nærmest polerede andre fuldstændig rå. Fedt synes jeg, men det er fordi jeg kan lide musikken. Jeg orker ikke, at høre alle de der Diana Krall o. lign. som bliver gennemtævet på hver hifistand. Hvorfor? Fordi jeg ikke kan lide musikken. Så kan man forklare mig i timevis, at hun laver god musik som lyder rigtig godt. So what! Mine ører siger noget andet. Det er smag og behag. Jeg synes Led Zeppelin 1 er milepæle foran i lyd selvom den er fra 1969. Der gives vel ingen facit. Det er total subjektivt.

I øvrigt tror jeg, Metallica har råd trods alt til at købe studietid indtil den lyder som den skal. Hvor meget der så går galt inden den rammer butikkerne ved jeg ikke. Det færdige resultat rammer min pladespiller eller cd-afspiller og i mine ører er det nok mere numrenes kvalitet musikmæssigt, som afgører om det lyder godt. Så kan man selvfølgelig sige at det ikke kan adskilles helt. Selvfølgelig kan det ikke det. Lyder det som en piratoptagelse på et wc i Hamborg kan det nok forstyrre helhedsindtrykket.

CARS10 skrev: Godt at se dig tilbage igen.

Pænt af dig !

Komprimering hør ikke hjemme på en CD, basta

Desværre så er der lyd folk der virkelig ikke har forstand på lyd, eller er under krav fra musik selskaberne at musik skal
lyde godt som Mp3, eller på en Clock radio og i den stil

Og det hele ikke ikke samme med at man i selve lyd studio har top klasse lyd udstyre, men man ikke siden ende ikke kan
høre det på den færdige CD   

Og man skulle tro at der hele to verden til forskel på de lyd tekniker der lave selve optagelse, og de lyd tekniker der laver
selve CD mastering

Selve CD medier skam rigtig godt, men dersværre så ødelægge musik selskaberne dette format, for at tjene hurtig penge.

Så tro pokkers at CD ikke sælger, vi kunne havde undgået SACD formate hvis man ikke var begyndt at ødelægge CD
formate med komprimering.

Boye skrev: Flemming Skov skrev: telum skrev: Prøv at sætte Metallica's Death Magnetic på, det er en gennemført dårlig indspilning og sammenlign så med guitar hero- udgaven af selvsamme, der er langt bedre. Tjaaa, der tager du fejl. Den indspilning skal lyde sådan. Det er med "overlæg" at nogle af nummerne ligefrem lyder forvrænget. Nu er det vigtigt at skelne mellem indspilning og mastering, for det er nok den samme indspilning der ligger til grund for de to udgaver.Men mener du, Flemming, at man med fuldt overlæg har indført digital klipning i cd-versionen? Jeg mener, (analogt) overstyret lyd er een ting - som kan have sin kunstneriske berettigelse i visse musikformer. Men det kan jo sagtens gøres uden at presse cd-niveauet op til over 0 dB - altså til skarp klipning.Prøv at se sammenligningen mellem de to versioner h/Picture+1.png">her. Cd-version øverst og Guitar Hero nederst.

Nej for dælen, jeg mener ikke at det skal "smadres" via overstyret proces i forbindelse med fremstillingen af CD'en. Jeg har
først haft LP versionen (2 LP'er) og siden lånt mig til CD'en som jeg faktisk syntes var bedre. Og derfor endte jeg med at
købe 45rpm versionen (6 LP'er) som jeg er musikalsk vældig begejstret for men til tider er overstyringen rigelig.

Hvis musikerne har haft ønske om, ihvertfald, overstyring før masteren er jeg helt med men hvis det er en fejl at
ugivelserne er "blæst" over nul er det dælme sørgeligt...

__________________
Rør med følelse og horn i panden :-)

Kjeldsen skrev: Flemming Skov skrev: telum skrev: Prøv at sætte Metallica's Death Magnetic på, det er en gennemført dårlig indspilning og sammenlign så med guitar hero- udgaven af selvsamme, der er langt bedre. Tjaaa, der tager du fejl. Den indspilning skal lyde sådan. Det er med "overlæg" at nogle af nummerne ligefrem lyder forvrænget. At "vi" så ikke lige havde ventet det, fra den kant, er jo så noget andet, set i sammenligning med det det "sorte" album!.. Flemming, mon ikke du tænker på St. Anger som er en special lyd som har et kunsterisk formål, og ikke blot for at lyde så højt som muligt.

Hej Kjeldsen,

Nej, den er jeg ikke meget for (har den ikke) men dokumentaren omkring albummets tilblivelse synes jeg derimod er rigtig
god ;-)

__________________
Rør med følelse og horn i panden :-)

allanowich skrev: Med hensyn til Clapton, så skulle jeg mene, at Clapton ikke gik så meget op lydkvaliteten af sine udgivelser. Layla, er jo taget fra det analoge masterbånd og det har sikkert ikke så god lyd på. Det kan en cd overførsel ikke gøre for. Tag bare Gasolin's plader. Her gik man og troede lyden fik et løft opad. Men det lyder ikke særligt kønt, og da heller ikke på cd. Musikken holder dog stadig.

Vil det sige, at grunden til at nogle indspilninger lyder bedre end andre (hvis vi ser bort fra loudness war) er fordi at nogle
musikere går mere op i lydkvalitet end andre? Det er et ret spændende emne det her.

SACD lyder gennemgående godt hvis det er nye optagelser. Man kan ikke forvente at en Louis Armstrong optagelse fra 1959 bliver ret meget bedre end den gamle båndede (med 3% 3. harmonisk forvrængning).
SACD formatet er 192khz/24bit, men Blue-ray byder på dobbelt så høj opløsning.
Hvorfor kan man ikke få 2 kanals blu-ray skiver? Det kan man godt, men afgiften er så høj at udbuddet er begrænset til ukendte kunstnere og labels man aldrig har hørt om. Hvem vil give en plovmand for nyere norsk kirkemusik?
Op samplet CD medie lyder bedre end CD redbook, men det er en nødløsning.
Der er nok ikke håb om bedre lyd foreløbig, det rager musik branchen en papand. De satser på mp3 markedet!

audio4ever skrev: allanowich skrev: Med hensyn til Clapton, så skulle jeg mene, at Clapton ikke gik så meget op lydkvaliteten af sine udgivelser. Layla, er jo taget fra det analoge masterbånd og det har sikkert ikke så god lyd på. Det kan en cd overførsel ikke gøre for. Tag bare Gasolin's plader. Her gik man og troede lyden fik et løft opad. Men det lyder ikke særligt kønt, og da heller ikke på cd. Musikken holder dog stadig. Vil det sige, at grunden til at nogle indspilninger lyder bedre end andre (hvis vi ser bort fra loudness war) er fordi at nogle musikere går mere op i lydkvalitet end andre? Det er et ret spændende emne det her.

Der ret gode optagelser inden for den almindelige musik brance. Men du skal nok 5 år bagud og så gå derfra og videre baglæns. Der er lavet skidt både på lp og cd. Man kunne f.eks høre på High Fidelity's 5-8 sidste ref cd'er, at på den rytmiske side, var det ved at gå den gale vej. Her blææææææææste musikken ud ved volumen stillingen kl 9. Og var stadig larmende i lyden, selvom man skruer længere ned. Jo, der er perler i mellem.

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

Nummeret med Layla fra Eric Clapton udkom i 1970 (!). Så det er over 40 år siden (!).

Så det forklare vel hvorfor lydkvaliteten er grumset? Men det album jeg har med Eric Clapton er vidst relativt nyt, så det vil
sige at man har taget en gammel indspilning (Layla) og tilføjet den til en splinterny CD?

Tilgængæld så har jeg hørt en Live version med nummeret Layla og det lyder så englene synger.

De gamle indspilninger fra tredserne behøver bestemt ikke være grumsede.
Og i forhold til mange af de nye indspilninger, har mange af dem et tårnhøjt kvalitetsniveau.

At gamle masterbånd står og taber og bliver dårligere med tiden er en naturlov.
Men en del gammelt udstyr er fantastisk godt, selv om der er hørbart baggrundsstøj.

Der er et lille firma som udelukkende optaher på en ældgammel rør-spolemaskine.
De vil ikke bruge andet, og de udgiver både cd og lp af meget høj kvalitet.

Så jeg mener faktisk at nogle af de rigtig gode optagelser ligger 40 år tilbage i tiden.
Selvfølgelig laves der også gode optagelser i dag.
Men samme sjæl er ret sjælden, hvis overhovedet eksisterende.

I øvrigt synes jeg ofte at nyudgivelser af ældre cd-er markant dårligere. Måske man sænker støjniveauet, men man hæver også lige diskanten, og giver det lidt med ekspander og lign.
Umiddelbart mere detaljeret, men næsten altid markant mindre musikalsk og ægte.


Men det er bare stadig min mening.

audio4ever skrev: Vil det sige, at grunden til at nogle indspilninger lyder bedre end andre (hvis vi ser bort fra loudness war) er fordi at nogle musikere går mere op i lydkvalitet end andre? Det er et ret spændende emne det her.

Ja, hvor utroligt det end lyder så går sådan nogen som PF (Dave G, og Roger W) og Niel Young meget op i lyden!

__________________
Rør med følelse og horn i panden :-)

Diamagnetic skrev: CARS10 skrev: Godt at se dig tilbage igen. Pænt af dig !

 Undskyld OT men hvad gik galt.

   carsten

Audio4ever

Som Flemming skriver, så er der musikere, der gerne vil have god lyd på deres pladeudgivelser, men det kan godt gå hen og blive ødelagt bag ryggen på dem i den senere bearbejning af cd'en. Men nogle overlever da heldigvis. Jeg ved ikke sådan lige, hvad din musiksmag er, men her får du et par eksempler på almindelige cd udgivelser, som har rigtig god lyd på. Men du skal have de oprindelige udgivelser, ikke genoptryk af i dag. Derfor skal de købes brugt.

 Men Jennifer Warnes The Hunter er vældig godt optaget. Joan Amatrading* Show Some Emotion. Rickie Lee Jones *Pop Pop. Cowboy Junkies* Lay it Down. Rush* Hemispheres. Paul Simon* Hearts and Bones. Dire Straits* Love over Gold. Robben Ford* Talk to Your Daughter. Donald Fagen* Morph the Cat (ny). Michael Ruff with  straits jacket* Feels good.

Disse optagelse vil i første omgang, når du nu er vant til de nuværende oppustede/komprimerede plader, virke noget stille i det, fordi dynamik området er større. Men dine ører slapper af når du lytter til dem, også når man skruer pænt op.

Der er mange flere endnu, end dem jeg har nævnt her, særligt inden for blues og jazz. Men ellers kan du se efter pladeselskaber som Telarc, Mobile Fidelity, AudioQuest og Sheffield Records. Disse har blues , jazz og rock i særlig høj kvalitet hvad lyden angår.    

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

Mange tak for både viden og information.

Jeg har ganske vidst hørt Dire Straits - Love over Gold albummet, og det lød fantastisk. Det er ikke så højt, eller dvs. diskanten
er ikke så høj når man afspiller musikken, men man har derimod mulighed for at skrue godt op for anlægget uden diskanten
bliver for fremhævet, efter hvad jeg kunne lytte mig frem til, så gav det bedre dynamik samt det blev mere detaljerigt,
imodsætning til nogle af mine andre CD'er hvor de primært er bas/diskant som dominere (og til tider bliver direkte ubehageligt
at lytte til). Er der nogle der ved hvor disse "ægte" (ikke komprimerede) CD'er kan købes brugt henne?

Audio4ever

De nævnte cd'er kan købes, hvis de ligger inde med dem i brugtplade forretninger, f.eks Accord og vist nok Guf. Men der er flere forretninger af denne type som køber/sælger lp'er og cd'er. På Nørrebrogade i KBH har jeg da set nogle stykker og vist nok på Glasvej.

De nævnte super presninger må du lige Google lidt på.

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

Der fås superskæringer både på cd og lp hos hificable.dk
Se under reference cd.

Han kan også skaffe lp, men så må i ringe og tale med ham.
Han har også mere på programmet end der vises på siden.

Jeg har de fleste af de viste cd, og de sparker røv...
Five songbyrds er EKSTREMT lækkert optaget.
På nummeret Danny Boy kan man høre læbelyde og når tungen slipper ganen i munden...
Og samtidig er musikken fremragende for de fleste numres vedkommende.

Mighty Sam cClain kan varmt anbefales også.
Super lækker blues, og indspillet så det er en drøm. Det bliver bare ikke bedre.
Og musikalsk er det SÅ fremragende.

Og så er der selvfølgelig Jennifer Warnes.
Guf.

Mvh.

Jeg fik købt mig Dire Straits - Love over Gold og lydkvaliteten er ubenægteligt bedre end på mange af mine andre CDer. Det er
ligemeget om man spiller højt eller lavt, det lyder godt og detaljeret, hele vejen igennem. Så lydkvaliteten er altså bedre på
ægte og gammeldags brugte CDer, end på mange af de nye remastered/komprimerede CDer.

audio4ever skrev: Nummeret med Layla fra Eric Clapton udkom i 1970 (!). Så det er over 40 år siden (!). Så det forklare vel hvorfor lydkvaliteten er grumset?

Nope ! HiFi-Stereo tog sin fødsel på vertikalt (a'la valsegrammofon) indspillede 78-plader tilbage i 1930'erne (forsøgsindspilninger) og kom i kommerciel handel ved de såkaldte LP-plader i 1957.
Min ældste HiFi-Stereo LP er en 10" vinyl med Mozarts Hornkoncert nr. 4 fra 1961 og den lyder bestemt fin og ren.

audio4ever skrev: Jeg fik købt mig Dire Straits - Love over Gold og lydkvaliteten er ubenægteligt bedre end på mange af mine andre CDer. Det er ligemeget om man spiller højt eller lavt, det lyder godt og detaljeret, hele vejen igennem. Så lydkvaliteten er altså bedre på ægte og gammeldags brugte CDer, end på mange af de nye remastered/komprimerede CDer.

Korrekt ! Bare se at støvsug brugtmarkedet for de gamle førsteudgivelseer. De lyder herregodt og har al den dynamik man kan tænke sig. Det er dog ved at være en kende for sent. Selv på eBay er priserne steget, fordi folk ude omkring har fået øjnene op.

Det er langt bedre at give 10-40 kroner for en brugt CD fra 1980-1990'erne, end at bruge det dobbelte på et komprimeret download fra en online "tjeneste". Bibliotekets hylder med fysiske CD'ere er i den sammenhæng det allerbedste.

Jeg er allerede i fuldt gang

Men det er rart at vide hvad man skal gå målrettet efter, nu ved jeg hvilke CDer man skal købe og hvilke man skal holde sig
fra. Jeg holder mig langt fra de nye og komprimerede loudness CDer. De lyder ikke godt.