| Forfatter |
|
jensting
Forum Bruger
Bruger siden: 12 Marts 2020
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 86
|
| Sendt: 12 November 2024 kl. 17:37 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej Alle,
Lidt mekanisk arbejde (gsip!). Huller til skruer skal ha' gevind skåret, så til et andet projekt(1) havde jeg allerede købt et hjælpemiddel der gør det så meget lettere at skære gevind end at bruge en en tapholder eller et vindejern.
Og så skruer man bare L profilen på kølepladen.
Diode broen til udgangs forsyningen skal også køles af. Den falder heller ikke af, selv i lidt blæsevejr...
(1) Til en anden forstærker, hvor der ikke er nogen L profil eller anden overgang, der skal skæres mere end 40 stk 3mm gevind huller i køleplader, og der er ikke plads til gøre det om, så ikke noget med at knække gevindtappen efter den første time...
M V H
Jens
|
| Til top |
|
| |
Kaj.
Forum Bruger
Bruger siden: 04 August 2014
Lokalitet: Aalborg
Status: Offline
Indlæg: 3356
|
| Sendt: 13 November 2024 kl. 07:38 | IP-adresse registreret
|
|
|
Jeg benyttede mig af søjleboremaskine til boring og langsomt kørende bore/skruemaskine til gevindskæring i mit lignende
omfattende projekt med mere end 200 gevind huller - 3 og 4 mm - fordelt over en forstærker. I såvel aluminium som messing.
Smøring med sprit og låseolie var en betydelig hjælp til at opgaven forløb “som smurt”. Sprit som kølemiddel og olie som
smøring. 
|
| Til top |
|
| |
Kaj.
Forum Bruger
Bruger siden: 04 August 2014
Lokalitet: Aalborg
Status: Offline
Indlæg: 3356
|
| Sendt: 13 November 2024 kl. 19:30 | IP-adresse registreret
|
|
|
Det ene af mine Power Rail i den største udgave af mine effekttrin.
Dertil kom alle øvrige huller med tilhørende gevind i kabinettets messing og aluminiumsprofiler.
Det var vigtigt med en rolig fast hånd til opgaven.
Med skuemaskinen og smøremiddel løstes opgaven på overraskende kort tid. Uden fejl!
|
| Til top |
|
| |
jensting
Forum Bruger
Bruger siden: 12 Marts 2020
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 86
|
| Sendt: 15 November 2024 kl. 10:17 | IP-adresse registreret
|
|
|
det er godt nok rigtigt mange transistorer. Imponerende.
|
| Til top |
|
| |
jensting
Forum Bruger
Bruger siden: 12 Marts 2020
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 86
|
| Sendt: 15 November 2024 kl. 18:19 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej Alle,
Så fik jeg sat forsyning op til udgangen. Bare en masse ledninger med så meget kvadrat jeg kunne komme afsted med. Det eneste der kunne være bedre er jord forbindelsen mellem elektrolytterne. Jeg har ikke lavet et stjernepunkt, jeg har bare sat en så kort og så tyk ledning som jeg kunne mellem de to, og sluttet trafo midtpunkt til den ene og print jord til den anden.
Jeg satte strøm på, men uden sikringer. Så jeg fik bekræftet at jeg havde bekræftet diodebroen rigtig, og målte positiv spænding på den ene halvdel og negativ på den anden. Og indgangs forsyningen med regulering virkede ligesom sidst.
I morgen skal jeg så flytte dyret hen til der hvor oscilloskop er sluttet til, og så se om jeg tør sætte sikringer i...
M V H
Jens
|
| Til top |
|
| |
jensting
Forum Bruger
Bruger siden: 12 Marts 2020
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 86
|
| Sendt: 16 November 2024 kl. 13:54 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej Alle,
Og der er hul igennem. Start var helt uden drama, trim bias op til 330 mA, start igen med store sikringer og sat signal til, uden belastning. Svinger op til +/- 40V, rent output.
M V H
Jens
|
| Til top |
|
| |
jensting
Forum Bruger
Bruger siden: 12 Marts 2020
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 86
|
| Sendt: 16 November 2024 kl. 17:33 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej Alle,
Målinger? Vi har hørt om det...
Jeg starter med ubelastet udgang. Uden op-amp i servo kredsløb, så forstærkeren er DC koblet. Det input refererede offset er ca -10 mV. Jeg kører med maks udgangs spænding 36V - 37V (25 Vrms for sinus).
3 dB afrulning, målt med sinus, er ca. 35 kHz. Den er sat af C101 (jeg bruger 1.5 nF her). Man kan, selvfølgelig, sætte kapaciteten lidt mindre, artiklen bruger 1 nF.
Nå man sætter bånd bredden ved indgangen så relativt lavt, er der masser af slew rate internt. Her er udgang (A kurve) og diff-trin udgang, knude S2in1, med 10 kHz firkant.
Så er der kaskode spændingen. Den er ca. 6 V over udgangen, og her ser vi udgangen og positiv kaskode spænding, igen 10 kHz maks sving.
Det ser godt ud, synes jeg.
Jeg må se at forbinde noget belastning.
M V H
Jens
|
| Til top |
|
| |
jensting
Forum Bruger
Bruger siden: 12 Marts 2020
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 86
|
| Sendt: 16 November 2024 kl. 20:13 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej Alle,
Og så begyndt med målinger med belastning. En 8 Ohm modstand, 50W. Så jeg kører max sving målinger i korte pulser og trigger oscilloskopet én gang. Derfor er der mere støj på kurverne.
Første trin holder trit med 10 kHz firkant, ikke store synlige ændringer, plot af udgang og S2in1. (Første trin udgang er selvfølgelig målt i AC kobling, også sidste gang).
Positiv kaskode har en lille krølle ved falling edge. Det havde simulering også
Negativ kaskode er ren.
M V H
Jens
|
| Til top |
|
| |
Kaj.
Forum Bruger
Bruger siden: 04 August 2014
Lokalitet: Aalborg
Status: Offline
Indlæg: 3356
|
| Sendt: 17 November 2024 kl. 09:55 | IP-adresse registreret
|
|
|
Det kan du godt være bekendt!
Når nu alt er så fint kunne det være interessant, også at få fanget årsagen til krøllen på den positive kaskodes falling edge.
Det kunne tolkes som om en af halvlederne kortvarigt går off før en anden tager over. Det må kunne rettes.
For alt andet lige må det medvirke til øget forvrængning i forhold til det teoretisk mulige.
|
| Til top |
|
| |
jensting
Forum Bruger
Bruger siden: 12 Marts 2020
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 86
|
| Sendt: 17 November 2024 kl. 10:52 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej Kaj,
Jo tak .
Ja, der skal kigges lidt tættere på hvordan det ser ud, og hvad simuleringen siger. Det er jo på kaskode spændingen, ikke på den egentlige udgang, og tilbagekoblings sløjfen virker stadigvæk (se S2in2 kurven, ikke noget tilsvarende knæk).
Simuleringer indikere meget mere sjov ved kapacitiv belastning, det bli'r også spændende.
M V H
Jens
|
| Til top |
|
| |
jensting
Forum Bruger
Bruger siden: 12 Marts 2020
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 86
|
| Sendt: 17 November 2024 kl. 11:01 | IP-adresse registreret
|
|
|
Og så relæ kredsløb, uden DC servo.
Uden DC servo får man indgreb fra relæ ved +/- 8 V. Noget hurtigere attack på negativ offset end på positiv. Samme release tid, et par sekunder.
Den blå kurve er udgang før relæ, den røde kurve er VRelay, kontrol spænding på relæ spolen. (Her er der ikke noget relæ, bare en effekt modstand.) Når den røde kurve er oppe, er relæet tændt, altså højttaler forbundet til den blå kurve.
Positiv step 0 til 13V, uden servo:
Uden servo, negativ step 0 til -13V:
Og så en trekant spænding, uden servo, maks niveau +/- 13V
M V H
Jens
|
| Til top |
|
| |
Kaj.
Forum Bruger
Bruger siden: 04 August 2014
Lokalitet: Aalborg
Status: Offline
Indlæg: 3356
|
| Sendt: 17 November 2024 kl. 11:02 | IP-adresse registreret
|
|
|
Kapacitiv belastning kan hurtigt blive alt for sjov 
|
| Til top |
|
| |
jensting
Forum Bruger
Bruger siden: 12 Marts 2020
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 86
|
| Sendt: 17 November 2024 kl. 11:11 | IP-adresse registreret
|
|
|
Med DC servo er billedet mere forvirret. Det viser sig at DC servo kan trække +/- 7 V fra udgangsspændingen, og så løber den tør. Dvs. at hvis en input DC spænding svarer til en udgangs spænding melem +7 og -7 kommer der 0 DC ud, mellem +/- 7 og +/- 14 kommer der noget DC ud, og over +/- 14V slår relæet fra.
Det gælder altså for deciderede DC trin på indgangen. Med 23 gange forstærkning, svarer det så til brækdele af 1 V, altså nok ikke noget der kommer af sig selv ved en fejl.
Selv en meget lav frekvens trekant slipper igennem, dæmpet, så relæ kredsløbet favoriserer signalet, og så må vi håbe at højttaler kan følge med.
Positivt step 18V, med servo
Negativt step 18V, med servo
Trekant signal der ville være blevet til +/- 13V, nu med servo
|
| Til top |
|
| |
jensting
Forum Bruger
Bruger siden: 12 Marts 2020
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 86
|
| Sendt: 17 November 2024 kl. 11:26 | IP-adresse registreret
|
|
|
(Altså)
Trekant signal der ville være blevet til +/- 13V, nu med servo:
Man kan se DC servo trække op til +/- 7 V fra, og så slippe spidsen igennem.
Så kan man spørge sig selv om der er et signal man gerne vil have igennem som tripper relæ kredsløbet. Eftersom DC servo er et højpas filter slipper det jo alle firkant signal forkant igennem.
Her er et firkant signal der ville blive til -9 V:
Og her er et der ville blive til -12 V :
og vi har set ovenfor at firkant til -18 V ikke kommer igennem (relæ åbner).
Min konklusion er at jeg ikke tror at der er noget signal jeg gerne vil ha' igennem som bli'r urimeligt blokeret af relæ kredsløbet, selv om attack tiderne er asymmetriske.
M V H
Jens
|
| Til top |
|
| |
jensting
Forum Bruger
Bruger siden: 12 Marts 2020
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 86
|
| Sendt: 17 November 2024 kl. 13:11 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej Alle,
OK. Jeg kan få 3.3 Hz igennem relæ kredsløb, men kun op til 37 Vpp. Ved 54 Vpp og mere niveau, slukker relæ.
Ved 10 Hz kan jeg få fuld niveau, 74 Vpp, firkant igennem.
3.3 Hz, 54 Vpp udgangs, blå kurve udgang, rød kurve VRelay.
Den kurve vi ser på relæspænding er udgangs trin forsyning der begynder at droppe... Belastningen ville også blive godt varm, hvis jeg ikke havde sat tone generatoren på korte pulser 
M V H
Jens
|
| Til top |
|
| |
jensting
Forum Bruger
Bruger siden: 12 Marts 2020
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 86
|
| Sendt: 17 November 2024 kl. 13:43 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej Alle,
Og så kaskode spændingen med krøllen.
Krøllen viser sig kun på selve kaskode udgangen, altså Collector for udgangs transistoren. Og kun på faldende kant af firkant. Denne lidt komplicerede kurve kunne man også se i simulering.
Blå kurve er den interne version af udgangen (altså før spole), målt direkte på ben 3 af transistor. Rød kurve er Collector på udgangen, altså kaskode spændingen.
Kaskode transistorens base spænding er til gengæld pæn nok
Jeg må indrømme at jeg er lidt blanks. Ud over at finde nogle hurtigere N type kaskode transistorere ved jeg ikke rigtig hvad der er at ændre på, her. Der er en kapacitor til forsyning, C108/C109, som gør base spændingen lidt langsommere, men base spændingen ser jo pæn nok ud.
Til sammenligning, her det tilsvarende sæt kurver fra negativ udgangs transistor.
Rød kurve er output device Collector, altså kaskode spænding - den der har krølle på N siden:
Altså måske lidt hurtigere slew på kaskode spænding, de første få volt, men så ellers bare følge udgangen.
Kaskode device base:
Den er jo bare pæn, men det var den på N siden jo også.
Min konklusion er, at med N kaskode transistoren kun lige netop er hurtig nok. Signalet er allerede gjort langsomt ved indgangen med C101, hvilket gav 37 kHz -3 dB frekvens, hvilket er lavt nok. åben sløjfe båndbredden var sammenlignelig med 20 kHz, så der er fuld dækning af tilbagekobling, hvilket man kan se af S2in1 spænding fra gammel besked.
Der er nok mere spænding (høh høh) ude i kapacitiv belastning.
M V H
Jens
|
| Til top |
|
| |
jensting
Forum Bruger
Bruger siden: 12 Marts 2020
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 86
|
| Sendt: 17 November 2024 kl. 13:57 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hmm, måske en erindringsforskydning, men nu jeg kigger igen, kan jeg ikke finde krøllen i simulering, af forstærker med Ohmsk belastning. Lidt mærkeligt, men der var mange kurver med krøller på, da jeg forst begyndte at sætte kapacitet i belastning i simulering.
M V H
Jens
|
| Til top |
|
| |
jensting
Forum Bruger
Bruger siden: 12 Marts 2020
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 86
|
| Sendt: 17 November 2024 kl. 14:09 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej Alle,
Man skal bare gi' op, så kommer den frem!
I simulering skal man ha' kapacitiv belastning for at få krølle på kaskode spændingen. Det var et større problem med C101 sat til 1n2 . Med 1n5, var krøllen næsten helt væk. I simulering.
M V H
Jens
|
| Til top |
|
| |
Kaj.
Forum Bruger
Bruger siden: 04 August 2014
Lokalitet: Aalborg
Status: Offline
Indlæg: 3356
|
| Sendt: 17 November 2024 kl. 14:13 | IP-adresse registreret
|
|
|
Kan forklaringen ligge i at kollektor/basis capacitans er 200pF på transistoren der trækker mod plus og 350pF på den der trækker mod minus.
Den nedadgående flanke. At den derved er sløvere og i målingen årsag til forskellen? Hak på kurven.
For selv om vi taler om "komplementære transistorer" er PNP og NPN ikke ens når det handler om data i den viste sammenhæng.
Og jo flere man vil have til at arbejde sammen, jo vanskeligere bliver opgaven.
|
| Til top |
|
| |
Kaj.
Forum Bruger
Bruger siden: 04 August 2014
Lokalitet: Aalborg
Status: Offline
Indlæg: 3356
|
| Sendt: 17 November 2024 kl. 14:32 | IP-adresse registreret
|
|
|
En supplerende ting at tage hensyn til - nu vi beskæftiger os med symmetrien - er Hitachi transistorernes klassificering.
"R,O og Y" refererende til deres Hfe, hvor førnævnte kapacitet sammenholdt med Hfe og kredsløbet øvrige parasitiske værdier kan udløse det
du måler.
|
| Til top |
|
| |
NAVIGATION
Hjælp
Chat
Aktive emner
Brugere
Søg
Opret ny bruger
Log ind
Emne: High Fidelity ’Kaskode" forstærker
