Det er muligt.... - de er heller ikke dårlige, der er noget lurende genialtiet under det hele. Er klart mest til "Helen Of Troy". "V.V." skramler for meget.

Begge har kun fået én tur på karrusellen, så det er førstehåndsindtryk....

Yes - efter min mening er der ikke noget bedre end skiver der lige så langsomt vokser for hvert gennemlyt. Dem har Cale lavet et par stykker af.

mvh

I går aftes spillede Hans Theessink med Knud Møller og Nalle i Portalen i Greve.  Der var stadig ledige billetter på selve aftenen..

Det var ikke meget man så til"musikprofessorerne"herinde fra, heller ved den koncert..

Næste koncert er i aften i Rytmeposten i Odense, med The Holmes Brothers som special guests.  (gid man var i Odense..)

Torsdag musicerer herr Theessink på Sønderborghus i Sønderborg og fredag ankommer karavanen til Vostrup musikhus i Tarm.

Mvh. Jens/Modifix von DCA und Koncertgängerei.

__________________
Oksen er træg men jorden er tålmodig..

Modifix skrev: I går aftes spillede Hans Theessink med Knud Møller og Nalle i Portalen i Greve.  Der var stadig ledige billetter på selve aftenen.. Det var ikke meget man så til"musikprofessorerne"herinde fra, heller ved den koncert.. ........

Nope, med det udbud der er lige nu er der meget jeg hellere vil se end Theesink og Bjørn Berge. Tid og pengepung er desværre en begrænsende faktor .

mvh

Okay, hvilke andre oplevelser, indenfor dit budget naturligvis, er det Du hellere går til?

Måske man kan lære noget

Mvh. Jens/Modifix von DCA und Koncertgängerei

__________________
Oksen er træg men jorden er tålmodig..

Modifix skrev: Okay, hvilke andre oplevelser, indenfor dit budget naturligvis, er det Du hellere går til? .....

Kig i mit første indlæg i denne tråd - der står de koncerter jeg har købt billet til i forår/sommer sæsonen.

mvh

Tjah ,så når jeg jo ikke langt omkrings country'en med de kun ca. 60-80 koncerter jeg forventer at opleve i det Herrens aar 2K004

Rart at se at andre end jeg hylder en tendens til intimkoncerter på de smaa spillesteder..

Mvh.Jens/Modifix von DCA

Lige netop country er der for lidt af i Kbh. efter min mening. Derfor er det dejligt at Vega ændrer lidt på det .

Vega er mit favorit sted og det sted jeg har oplevet flest gode koncerter...

mvh

Modifix skrev: Rart at se at andre end jeg hylder en tendens til intimkoncerter på de smaa spillesteder..

Det er det eneste der duer (til ikke-klassisk musik).

Jeg ville egentlig have forsat i Cale sporet, men vil nøjes med spørge om du/i så Patti Smith i Vega sidste efterår?

Hej Macwerk,

Fortsæt endelig Cale sporet - han er interessant - måske interessant nok til en ny tråd?

Nej jeg så ikke Patti Smith og det var en fejl . Glæder mig til at høre hendes nye...

mvh

 

Jeg har ikke nok til en cale-tråd. Jeg ville faktisk bare bruge ham til at komme over i noget Patti Smith, men jeg har fået dårlig samvittighed og synes hellere det skulle i en ny tråd. Og så ellers se at få denne udemærkede tråd tilbage i sporet - LIVE koncerter i KBH.

 

Der er jo også lige....

http://www.nulleogverdensorkestret.dk/s_splan.asp 

De er rimeligt aktive omkring Jazz Festivallen, og der er endda rige mulighedder for at se dem gratis!

Karsten

Øv, jeg missede sgu Cale på P2 igår

Appropos Nico og Cale har du "June 1, 1974"? (jeg holder meget af side et):

AMG REVIEW: It is a sad fact that few people encountering Nico's nightmare recapitulation of the Doors' "The End," having already familiarized themselves with the original, are capable of even beginning to understand its beauty. Stripped down to the barest essentials of melody and musicality, it is little more than a drone over which Nico intones Jim Morrison's most provocative lyric — no wonder so many Doors fans dislike it. Yet, it is within that droning intonation that "The End" succeeds, not only imbibing the Oedipal adventures with even darker truth and consequence that Morrison ever managed, but actually making the original seem cheap and tawdry by comparison, an amateur dramatic production in which the lead man seems shy of his very own dialogue and the special effects are turned up ever louder to try and hide his embarrassment. Nico needs no accompanying clatter or scene-setting dynamics. Live, caught on the seminal June 1st, 1974 album, she performs the song completely alone, with just her harmonium wheezing along beside her, and building the intensity to unbearable heights. By the time she reaches the infamous "father...mother..." passage, you can hear the audience's spines tingle. The studio version, taken from the album of the same name, is more cluttered, more produced, but still it can wreak havoc on your nervous system. The killer isn't the only one who'll be awake before dawn. — Dave Thompson

It isn't just that the four credited lead players are together, it's also that Robert Wyatt and (if one is excited by such a thing) Mike Oldfield are helping out as well. The whole result should have been a mind-blowing example of one moment of twisted brilliance after another, captured for the ages. And is it? Well, close enough. The week's rehearsal mentioned in the liner notes seems to have gotten everyone more or less on the same wavelength for the chosen songs, but Ayers, who was the headliner, just sounded too laid-back in the end to match the chilling brilliance of his guests, even with old Soft Machine mate Wyatt along for the ride. The first half of the album is the real winner as a result, not least for the sharp song choices. Eno's two selections are inspired; "Driving Me Backwards" gets even more freaked out than the studio version, turning into a lacerating death crawl thanks to Cale's violin, while "Baby's on Fire" in contrast almost turns friendlier at the end. Both Cale and Nico make strong marks with two of their most notable and notorious cover versions. The former's "Heartbreak Hotel" keeps much of the spaced-out paranoia familiar from the studio cut, just ominous enough. Meanwhile, Nico's take on "The End" easily equals her own studio take, the song creeping with dread and fear. Ayers' selections take up the remainder of the album and they're, well, nice. But after the earlier shadows and psychosis, there's a little too much guitar mellowness and bongwater lounge grooves in contrast, aside from a wonderful, dramatic take on "Two Goes into Four." His between-song asides are fun, though, while his voice is in fine shape, even if the French part on "May I?" just makes him sound like a dirty old man instead of Serge Gainsbourg. — Ned Raggett

Hej Macwerk,

Hov det glemte jeg totalt , men istedet så jeg blues på svt2 - se tråd om blues.

Jeg har haft june 1st 1974 med hjem fra biblioteket, men faldt ikke rigtigt for den. Måske jeg skulle prøve igen .

Kort status på det sprængfarlige:

Love Shop i Store Vega:
Ikke så godt som Copenhagen Screaming koncerten på Lille Vega. Specielt manglede jeg Hilmer Hassig, hvis guitar ikke var nær så fremtrædende som til copenhagen Screaming. Der var dog en serie på 4 numre der virkelig tog kejler:

Copenhagen Dreaming
Kræmmersjæl
Fan Star
Det tog mig et år

Det var afslutningen af første sæt. Det var rigtig fedt.

Trine Lise-Væring  i Jazzhouse:
Levede ikke op til mine forventninger. Det var mere rovk end jazz. Det virkede meget skolet. Lidt mere fandenivolskhed og en mere afslappet atitude ville efter min mening gøre det bedre. Guitaristen var dog i særklasse.  Han kunne virkelig håndtere sit instrument på en måde som man normalt ikke ser og hører. Jeg har svært ved at komme med en sammenligning, en jazzet Hendrix måske , det var meget originalt.

Saluzzi/Danielsson/Saluzzi i Jazzhouse i Jazzhouse:
Det var noget af en opgave. Musik som jeg ikke har hørt det før. Numrene startede som regel med at de tre spillede som solister uden at skele til hvad de hver især spillede (sådan lød det i al fald for mig - der har sikkert været en fællesnævner eller en rød tråd), hvorefter de ligeså stille fandt sammen i en treenighed. Det var meget afdæmpet og nærmest underspillet. Måske fordi Bandoneonen er et fysisk krævende instrument at spille på.  Papa Saluzzi er trods alt en ældre herre. Desværre gik Bandoneonen itu hele 2 gange under koncerten og sidste gang kunne den ikke repareres - hvorfor koncerten blev lidt usammenhængende og kortere end forventet. Politiken har anmeldt den:
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=317660

Næste koncert er Handsome Family i lille vega på lørdag - den glæder jeg mig virkelig meget til....

Til slut:
Kender du Serge Gainsbourg (han bliver nævnt i den tekst du saksede fra allmusic)? Måske det er tid til en tråd om frankrigs mest uartige musiker, som har været inspiration for rigtig mange og er blevet samplet af endnu flere?

mvh

June 1st er godt nok en kølig ting. Hvis man bliver fanget på det gale ben, så kan jeg godt forstå man siger fra.

Serge Gainsbourg vil jeg/vi da mægtig gerne hører mere om

Crash Replay spiller på Loppen på onsdag kl. 21

Halløw....

Hvem er Crash Replay - fortæl, fortæl .


Handsome Family i lille vega her i weekenden, var fremragende. Der var kun 100 fremmødte så der var plads nok...

mvh

Gerne - på torsdag

Min kilde er så pålidelig at jeg ikke har kigget nærmere på det, men jeg blev forsynet med følgende links:

http://www.soundvenue.com/band.asp?id=1560

http://crashreplay.mymusic.dk

Nåede aldrig på Loppen, var der andre der gjorde?

zaka skrev: Jeg har haft june 1st 1974 med hjem fra biblioteket, men faldt ikke rigtigt for den. Måske jeg skulle prøve igen .

Gik det på samme måde med Laurie Anderson's "Big Science"?

Laurie er forresten en af Lou's x'er