mollecon skrev: Times New Roman,Times,serif;">I sin test af Chario Academy Sonnet højtaleren omtaler Troels Gravesen netop, hvordan en specielt anbragt delefrekvens kan være en fordel. Denne højtaler er et tovejs system, med en delefrekvens så lav som 1180 Hz. Oktaven mellem 700 & 1400 Hz er angiveligt et toneområde, hvor vores ører overgår fra én form for retningserkendelse til en anden, og derfor skulle en delefrekvens midt i dette område være specielt svær at erkende.Snells konstruktion bekræfter den tese, at jo lavere delefrekvens, jo større kan man tillade sig at lade afstanden mellem enhederne være. HF's gamle satellit + baskasse arbejdede vist ved samme delefrekvens. AR har osse lavet flervejskonstruktioner, der tildels byggede på samme idé - suppleret med Allisons tanker om basenheders placering i boksen.

Og underligt nok deler en af de bedst lydende højttalere, ved 1200 hz

mollecon skrev: I sin test af Chario Academy Sonnet højtaleren omtaler Troels Gravesen netop, hvordan en specielt anbragt delefrekvens kan være en fordel. Denne højtaler er et tovejs system, med en delefrekvens så lav som 1180 Hz. Oktaven mellem 700 & 1400 Hz er angiveligt et toneområde, hvor vores ører overgår fra én form for retningserkendelse til en anden, og derfor skulle en delefrekvens midt i dette område være specielt svær at erkende. Snells konstruktion bekræfter den tese, at jo lavere delefrekvens, jo større kan man tillade sig at lade afstanden mellem enhederne være. HF's gamle satellit + baskasse arbejdede vist ved samme delefrekvens. AR har osse lavet flervejskonstruktioner, der tildels byggede på samme idé - suppleret med Allisons tanker om basenheders placering i boksen.

Fint nok. Enig.

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

mollecon skrev: Oktaven mellem 700 & 1400 Hz er angiveligt et toneområde, hvor vores ører overgår fra én form for retningserkendelse til en anden, og derfor skulle en delefrekvens midt i dette område være specielt svær at erkende.

hmmm...   jeg læser teksten son man mener retningsbestemmelsen går fløjten i det toneområde - og det er jo hurtigt og nemt at efterprøve i virkelgheden

Man tager et 4 meter langt brædt, og sømmer 5 mellemtone enheder fast  -  tro mig, det er uhyre nemt at høre hvilken af de 5 der afgiver lyd,  så den ovennævnte tese fralder nok til jorden ....

Der skrives i artiklen :

"In the laboratory where I work, we have three incubators side by side. Whenever an alarm (~1 kHz sine wave) goes on, it's impossible to hear from which incubator the damn sound comes, so maybe we have trouble localising sounds from this frequency range). Just a thought."

Nu kan det jo også skyldes rummer er så tilpas tosset, akustisk set, at lyder fiser rundt overalt,  så at øret mister evnen til at retningsbestemme lyd i det toneområde er vist bare ........  en tanke.

 

 

 

__________________
-Jan@tecdata.dk
..... en Rigtig Receiver vejer over 30 Kg

Hej alle,
Tak for svar, jeg har dog stadig lidt flere spørgsmål.
Et praktisk ek.s kunne være en 3-vejs højttaler bestående af en
1" dome, fs. 700 hz
5" mellemtone, fs. 40 hz
10" bas, fs. 20 hz

Lad os nu sige at alle disse enheder er ekstremt eftergivelige i deres ophæng, så vidt jeg har forstået er et trådophæng med
til at gøre en enhed eftergivelig. så lad os sige at de har trådophæng.

hvis bassen nu spille en tone på 40 hz, altså fs. på mellemtonen vil mellemtonen så blive sat i svingninger eller på anden
måde blive påvirket mekanisk eller elektrisk?

hvis svaret er "JA" tænker jeg at mellemtone enheden måske ville have endnu større tilbøjelighed til at blive påvirket hvis
den har lavt Qms og lav BL?

Mange tak for jeres tanker på emnet, jeg håber at i kan bidrage til lidt mere oplysning om emnet.
tak

__________________
Højttalere: Epos ELS 3
Forstærker: Luxman LV-100
CD-afspiller: NAD C521BEE

jan_stevns skrev: mollecon skrev: <SPAN style="FONT-FAMILY: Times New Roman,Times,serif">Oktaven mellem 700 & 1400 Hz er angiveligt et toneområde, hvor vores ører overgår fra én form for retningserkendelse til en anden, og derfor skulle en delefrekvens midt i dette område være specielt svær at erkende.</SPAN> hmmm...   jeg læser teksten son man mener retningsbestemmelsen går fløjten i det toneområde - og det er jo hurtigt og nemt at efterprøve i virkelgheden Man tager et 4 meter langt brædt, og sømmer 5 mellemtone enheder fast  -  tro mig, det er uhyre nemt at høre hvilken af de 5 der afgiver lyd,  så den ovennævnte tese fralder nok til jorden ....

Og hvor er delefrekvensen ?

Hvis du stiller 4 højttalere i hvert hjørne i et rum og kun spiller på den ene er det også nemt at høre hvilken der spiller

Flemming Skov skrev: Hej igen, Nu fandt jeg endelig den lidt mere tekniske undersøgelse af gensidig påvirkning af enheder ved højt SPL. High SPL Hilsen Flemming

Super! tak for det, jeg har ikke læst det hele men problemet som spurgte til er vel ifølge denne undersøgelse reelt nok.
Vel i endnu højere grad hvis den ene enhed er meget svagere i den elektriske og mekaniske styrke end den anden? altså en
med Lavt Qms og højt Qes?

__________________
Højttalere: Epos ELS 3
Forstærker: Luxman LV-100
CD-afspiller: NAD C521BEE

Problemet er måske, at ørets (og hjernens) reaktion overfor rene sinustoner, som f.eks. afgivet af en røgalarm, ikke uden videre kan sammenlignes med vores opfattelse af den kompleksitet af lyd, som f.eks. musik indebærer.

Adamfelix skrev: Hej alle, Tak for svar, jeg har dog stadig lidt flere spørgsmål. Et praktisk ek.s kunne være en 3-vejs højttaler bestående af en 1" dome, fs. 700 hz 5" mellemtone, fs. 40 hz 10" bas, fs. 20 hz Lad os nu sige at alle disse enheder er ekstremt eftergivelige i deres ophæng, så vidt jeg har forstået er et trådophæng med til at gøre en enhed eftergivelig. så lad os sige at de har trådophæng. hvis bassen nu spille en tone på 40 hz, altså fs. på mellemtonen vil mellemtonen så blive sat i svingninger eller på anden måde blive påvirket mekanisk eller elektrisk? hvis svaret er "JA" tænker jeg at mellemtone enheden måske ville have endnu større tilbøjelighed til at blive påvirket hvis den har lavt Qms og lav BL? Mange tak for jeres tanker på emnet, jeg håber at i kan bidrage til lidt mere oplysning om emnet. tak

Hmm, dine enheder vil akustisk være påvirket af hinanden, men elektrisk (mekanisk) vil de være "kortsluttet" uden for
deres virkeområde (hvor filteret er aktivt), og som du antyder kunne enheder med stort BL muligvis være bedre "kortsluttet"
end en med lavere BL. I praksis tror jeg dog ikke det på nogen måde har så meget indflydelse på lyden...

__________________
Rør med følelse og horn i panden :-)

Skov har ret, i en bare nogenlunde fornuftigt konstrueret højtaler vil den type påvirkning være minimal.

mollecon skrev: I sin test af Chario Academy Sonnet højtaleren omtaler Troels Gravesen netop, hvordan en specielt anbragt delefrekvens kan være en fordel. Denne højtaler er et tovejs system, med en delefrekvens så lav som 1180 Hz. Oktaven mellem 700 & 1400 Hz er angiveligt et toneområde, hvor vores ører overgår fra én form for retningserkendelse til en anden, og derfor skulle en delefrekvens midt i dette område være specielt svær at erkende. Snells konstruktion bekræfter den tese, at jo lavere delefrekvens, jo større kan man tillade sig at lade afstanden mellem enhederne være. HF's gamle satellit + baskasse arbejdede vist ved samme delefrekvens. AR har osse lavet flervejskonstruktioner, der tildels byggede på samme idé - suppleret med Allisons tanker om basenheders placering i boksen.

Præcis:

For lave frekvenser retningsbestemmer vi lyde vha. fase/løbetidsforskelle og ved højere frekvenser retningsbestemmer vi vha. amplitudeforskelle. Her har størrelsen på vores hoved en afgørende betydning.

For at kunne retningsbestemme vha. fase (sinustoner)/løbetidsforskelle (transienter) skal afstandsforskellen fra lydkilden til vores ører være stor nok til at vi kan registrere denne faseforskel (derfor kan vi ikke lokalisere rene sinustoner i det egentlige basområde). Afstandsforskellen skal dog samtidigt være lille nok til at faseforskellen på lyden i venstre og højre øre er entydig (minimum fase).

For at kunne retningsbestemme lyde vha. amplitudeforskelle kræver det at bølgelængden af lyden er lille nok til at den fysiske størrelse på vores hoveder er stor nok til at skærme for lyden.

Disse forhold er bl.a. medvirkende til at vi er ret dårlige til at retningsbestemme rene sinustoner (specielt omkr. 1,5 kHz). Vi er til gengæld ret skrappe til at retningsbestemme transienter og bredbåndede lyde da disse både trigger vores retningsbestemmelse vha. fase/løbetids- og amplitudeforskelle.

Mht. at lavere delefrekvens muliggør større afstand mellem enhederne. Dette er ren fysik og benævnes lobing på godt gammelt dansk. Det findes der mængder af litteratur om. Læs eventuelt JAES papers af Robert M. Bullock III, John Vanderkooy og Stanley Lipsh*tz om disse forhold.

Mvh

Anders