Tilbage til HIFI4ALL.DK 12. juni 2026 | 00:42   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
Andet
 HIFI4ALL Forum : Andet
Emne Emne: Hickok 539C VS B&K Model 500 (Emne lukket Emne lukket) Indryk indlægOpret nyt emne
Side af 2
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
fredmarantz
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 22 Marts 2006
Lokalitet: Midtjylland
Status: Offline
Indlæg: 2440
Sendt: 01 Maj 2008 kl. 10:33 | IP-adresse registreret  

don dario skrev:
fredmarantz skrev:

Emission (kommer fra Latin = "at sende noget ud")


Heateren varmer katoden op - katoden indeholder elektronmateriale som skal sendes af sted mod anoden. Når katoden er blevet varmet tilstrækkeligt op vil den, hvis der er sat tilstrækkelig spænding mellem katode og anode (tit med et eller to styregitre til hjælp) sende en elktronsky af sted mod anoden. Når elektronskyen rammer anoden omsættes denne energi til strøm (måles i ampere = I). En given spænding mellem disse elektroder vil generere en vis emission (elektronvandringsintensitet) og en heraf følgende strøm, som "tappes" fra anoden og væk fra røret til resten af kredsløbet.


Jo større spænding - jo kraftigere emission, men det skal kontrolleres, da røret enten ikke vil passe ind i kredsløbet med for megen emission (eller for lidt). Hvis emissionen bliver for kraftig i forhold til, hvad røret er konstrueret til, kan man opleve "redplating" - hvor selve anoden får røde pletter, hvor elektronerne rammer hårdest og udvikler mest strøm. Dette kan ødelægge røret i løbet af kort tid og bør selvfølgelig undgås.


Emissionen er dog uundværlig, da det jo er en del af selve rørets formål - at generere strøm fra anoden (eller anodERNE).


Hvis katoden er træt eller i dåerlig stand - har muligvis opbrugt sin kvote af elektroner - vil emissionen falde og røret er på vej i graven. Man KAN dog rengenerere røret, hvis man laver nogle forskellige heksekunster og det er ike altid at det virker. Nogle gange er katoden i dårlig stand på grund af slaggeforekomster. Disse kan brændes af og røret (katoden) bliver i stand til igen at sende elektroner af sted (emission). Denne regenerering lader sig normalt ikke gøre på udgangsrør - desværre.


Vh


Freddy


Ok.. det må jeg sige.. det er god uddybelse af mit spørgsmål

det vil siges at det både er Amp og Volt man måler i den gængse goodness test eller hva er det der??

Du mener at det en rør tester ska kunne teste er emission og Gm... mere??

Har købt mig en tester og får den på onsdag.. hold op jeg glæder mig:-)

Tænkte på, kunne man ikk finde et rør man vidste var målt 100% korrekt med en kalibreret tester og så f.eks finde ud af at den i de forskellige test man laver finder ud af den afviger ca 10% i dem alle, så ikk bare bruge den som en nødløsning indtil den er blevet kalib. bruger den og så bare lægge de 10% på når jeg så måler mine rør?? eller er det helt galt???


MVH
Don

Jeg ville ikke hænge mig særlig meget i begrebet "goodness factor", men i dennne forbindelse blot kigge lidt på metret - hvor replace/good-nålen befinder sig.  Jeg synes, at det er vigtigere at få sat tal på emission og Gm ( transconduktants/Mhos = forstærkningsEVNE) - desuden er det jo godt, at man kan checke, om et rør har god isolering mellem de enkelte dele inde i røret (elektroder), så vi ikke har "krybestrøm"/overslag/kortslutninger mellem de enkelte dele inden i røret.

En tester skal kunne måle emissions ved flere forskellige spændinger, hvis man er DIY'er, så man kan lave kurver over stejlhed osv. Hvis man ikke er DIY'er, men blot en glad amatør (som jeg), så skal man kunne måle rørets emission ved realistiske testspændinger, så det ligner forholdene i vores forstærkere ellers er der egentlig ikke så meget ved det.

Hvis det var mig, så skulle man kunne måle:

Emission v. realistisk spænding

Gm (forstærkningsevne)

Isolering mellem elektroderne.

Desuden ville det være fedt, hvis testeren var nem arbejde med, så man kunne switche mellem A1 (anodesystem 1)  + A2 ( anodesystem 2), da vi som hifi-folk ofte, ja næsten altid bruger dobbelttrioder i vore apparater. - så er det også en leg at matche trioderne i et enkelt rør.

Desuden ville jeg sikre mig, at testeren havde god dokumentation, dvs. at man let ville kunne få fat i de opskrifter, der skulle til, for at teste de forskellige rør.

Dit sidste forslag med et referencerør er en særdeles god idé -

Men husk lige at lade ørene bestemme også - vi har bege erfaringer med et rør, som målte fint, men passede ad helvede til i din forstærker (guderne må vide hvorfor). - dette kunne MIN tester ikke gøre rede for.

Vh

Freddy

Til top Vis fredmarantz's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af fredmarantz
 
don dario
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 19 Januar 2006
Lokalitet: Fyn
Status: Offline
Indlæg: 2317
Sendt: 01 Maj 2008 kl. 10:49 | IP-adresse registreret  

fredmarantz skrev:
don dario skrev:
fredmarantz skrev:

Emission (kommer fra Latin = "at sende noget ud")


Heateren varmer katoden op - katoden indeholder elektronmateriale som skal sendes af sted mod anoden. Når katoden er blevet varmet tilstrækkeligt op vil den, hvis der er sat tilstrækkelig spænding mellem katode og anode (tit med et eller to styregitre til hjælp) sende en elktronsky af sted mod anoden. Når elektronskyen rammer anoden omsættes denne energi til strøm (måles i ampere = I). En given spænding mellem disse elektroder vil generere en vis emission (elektronvandringsintensitet) og en heraf følgende strøm, som "tappes" fra anoden og væk fra røret til resten af kredsløbet.


Jo større spænding - jo kraftigere emission, men det skal kontrolleres, da røret enten ikke vil passe ind i kredsløbet med for megen emission (eller for lidt). Hvis emissionen bliver for kraftig i forhold til, hvad røret er konstrueret til, kan man opleve "redplating" - hvor selve anoden får røde pletter, hvor elektronerne rammer hårdest og udvikler mest strøm. Dette kan ødelægge røret i løbet af kort tid og bør selvfølgelig undgås.


Emissionen er dog uundværlig, da det jo er en del af selve rørets formål - at generere strøm fra anoden (eller anodERNE).


Hvis katoden er træt eller i dåerlig stand - har muligvis opbrugt sin kvote af elektroner - vil emissionen falde og røret er på vej i graven. Man KAN dog rengenerere røret, hvis man laver nogle forskellige heksekunster og det er ike altid at det virker. Nogle gange er katoden i dårlig stand på grund af slaggeforekomster. Disse kan brændes af og røret (katoden) bliver i stand til igen at sende elektroner af sted (emission). Denne regenerering lader sig normalt ikke gøre på udgangsrør - desværre.


Vh


Freddy


Ok.. det må jeg sige.. det er god uddybelse af mit spørgsmål det vil siges at det både er Amp og Volt man måler i den gængse goodness test eller hva er det der?? Du mener at det en rør tester ska kunne teste er emission og Gm... mere?? Har købt mig en tester og får den på onsdag.. hold op jeg glæder mig:-) Tænkte på, kunne man ikk finde et rør man vidste var målt 100% korrekt med en kalibreret tester og så f.eks finde ud af at den i de forskellige test man laver finder ud af den afviger ca 10% i dem alle, så ikk bare bruge den som en nødløsning indtil den er blevet kalib. bruger den og så bare lægge de 10% på når jeg så måler mine rør?? eller er det helt galt??? MVH Don


Jeg ville ikke hænge mig særlig meget i begrebet "goodness factor", men i dennne forbindelse blot kigge lidt på metret - hvor replace/good-nålen befinder sig.  Jeg synes, at det er vigtigere at få sat tal på emission og Gm ( transconduktants/Mhos = forstærkningsEVNE) - desuden er det jo godt, at man kan checke, om et rør har god isolering mellem de enkelte dele inde i røret (elektroder), så vi ikke har "krybestrøm"/overslag/kortslutninger mellem de enkelte dele inden i røret.


En tester skal kunne måle emissions ved flere forskellige spændinger, hvis man er DIY'er, så man kan lave kurver over stejlhed osv. Hvis man ikke er DIY'er, men blot en glad amatør (som jeg), så skal man kunne måle rørets emission ved realistiske testspændinger, så det ligner forholdene i vores forstærkere ellers er der egentlig ikke så meget ved det.


Hvis det var mig, så skulle man kunne måle:


Emission v. realistisk spænding


Gm (forstærkningsevne)


Isolering mellem elektroderne.


Desuden ville det være fedt, hvis testeren var nem arbejde med, så man kunne switche mellem A1 (anodesystem 1)  + A2 ( anodesystem 2), da vi som hifi-folk ofte, ja næsten altid bruger dobbelttrioder i vore apparater. - så er det også en leg at matche trioderne i et enkelt rør.


Desuden ville jeg sikre mig, at testeren havde god dokumentation, dvs. at man let ville kunne få fat i de opskrifter, der skulle til, for at teste de forskellige rør.


Dit sidste forslag med et referencerør er en særdeles god idé -


Men husk lige at lade ørene bestemme også - vi har bege erfaringer med et rør, som målte fint, men passede ad helvede til i din forstærker (guderne må vide hvorfor). - dette kunne MIN tester ikke gøre rede for.


Vh


Freddy



ok.. tak igen for en god forklaring..

Det med at måle de forskellige sider af røret tror jeg godt den kan den af min:-) og den kan emission og Gm osv osv:-) og har fundet en hel del om den på nettet men hold hvor er der lidt af det jeg forstår... hehe men det kommer nok hen af vejen!

Nogen der vil sælge mig et Rør man ved nøjagtigt hvordan måler og evt er målt på 2 testere??

Ja du har bestemt ret i det med at det er ørene der afgør det i sidste ende.. det er helt sikkert:-)

MVH
Don
Til top Vis don dario's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af don dario
 

Du har ikke adgang til at besvare dette indlæg.
Dette emne er lukket.

<< Forrige Side af 2
  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2026 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes