 Emne: STOP TYVERIET ( Emne lukket)
|
 
|
| Forfatter |
|
jdg1
Forum Bruger
Bruger siden: 18 Juli 2003
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 3792
|
| Sendt: 11 Januar 2008 kl. 22:29 | IP-adresse registreret
|
|
|
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Fint, så kom du ud af busken. 
Ejendomsret til fysiske og håndgribelige ting er ok, men ejendomsret til noget man ikke lige kan se og føle på er fy, fy.
Jeg vil foreslå, at du åbner et par historiebøger og bladrer ca. 300-500 år tilbage - og muligvis endnu længere afhængig af geografisk lokalitet - så vil du føle dig helt hjemme
Dersom man dengang havde bibeholdt den tankegang, ville vi ikke have det velfærdssamfund vi har i dag. Tvivler du på mig, så bladrer du blot lidt frem i historiebøgerne
|
|
|
Jeg er ikke kommer ud af busken. Jeg har hele tiden været ude :) Det fremgår gang på gang at det kun er ejendomsret til immaterielle "produkter" jeg gerne ser afskaffet. Jeg tvivler på dig :) Og jeg har skam bladret mange historiebøger igennem og jeg tvivler stadig. Jeg vil igen igen igen slå fast at det kun er ikke-kommerciel kopiering jeg vil tillade. Går du nogle hundrede år tilbage i tiden er det begrænset hvor mange opfindelser man have mulighed for effektivt at kopiere i hjemmet. Immateriel ejendomsret var stort set kun rettet mod konkurrerende kommercielle interesser. Det er en ganske nu udvikling at menigmand forfølges. |
|
|
Undskyld - nu indtager jeg muligvis en forudfattet opfattelse af din person - men jeg nægter simpelthen at tro på, at du har noget større kendskab til historien de seneste 300-400 år, hvis du ikke anerkender den enorme betydning som beskyttelsen af den immaterielle ejendomsret har haft for udviklingen, herunder den teknologiske revolution, af vores samfund.
Det er klart, at den teknologiske udvikling har muliggjort, at kopiering af navnlig ophavsretligt beskyttede værker er blevet væsentlig lettere i privaten end tidligere. Dette kan jeg dog ikke se som en faktor, der retfærdiggør krænkelsen af ophavsretten/ejendomsretten.
Din argumention holder dog i øvrigt på ingen måde for så vidt angår rettigheder beskyttet af reglerne om brugsmodeller, patenter, varemærker og til dels designs.
|
|
|
Jamen hvis du mener at have et meget større historisk kendskab end mig vil jeg gerne have forklaret hvordan ikke-kommerciel kopiering før i tiden på væsentlige områder har været en retsforfulgt trussel for innovationen :) Det burde vel være ligetil at påpege?
Hvorfor holder min argumentation ikke på disse områder?
|
|
|
Ærligt talt, jeg gider altså ikke gøre benarbejdet for dig - god læselyst
|
| Til top |
|
| |
jdg1
Forum Bruger
Bruger siden: 18 Juli 2003
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 3792
|
| Sendt: 11 Januar 2008 kl. 22:32 | IP-adresse registreret
|
|
|
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Jeg foretager en ganske normal (lov)fortolkning.
Artikel 19 indeholder den generelle hovedregel og artikel 27 er den specifikke modifikation.
Præcis på samme måde, som artikel 17, stk. 1 indeholder den generelle hovedregel:
<FONT face=Arial> "Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre."
<FONT face=Arial>Og artikel 17, stk. 2 indeholder modifikationen (eller "indsnævringen" om man vil):
<FONT face=Arial>"Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom."
<FONT face=Arial>
<FONT face=Arial>Det er altså ikke sværere end som så - men som tidligere nævnt sparker jeg diskutionen af Erklæringen til hjørne, indtil du har frembragt støttepunkter for din alternative fortolkning.
|
|
|
Der er tale om separate og sideordnede paragraffer og du har derfor absolut intet grundlag for at se senere paragraffer som en indsnævring eller modifikation af tidligere. "Retningen" om du vil kan lige godt gå begge veje. Når der er tale om underpunktet til en bestemt paragraf har du derimod ret.
|
|
|
Vi kommer ikke meget videre - beklager, men du tager fejl.
Den Erklæring er hverken tekstmæssigt eller juridisk særlig svær at fortolke. Tro mig - vi er i den meget lave ende "sværheds-skalaen"
|
|
|
Nu forsøger du dig med nedladenhed. Det er ikke på sin plads. |
|
|
Nej jeg gør sku' ikke
Men det er et område som jeg beskæftiger mig med til daglig og følgelig - hvis jeg selv skal sige det - har ret godt styr på
(i det pågældende tilfælde ville jeg foretage en lex-specialis fortolkning af de to bestemmelser - den specielle bestemmelse går forud for den generelle bestemmelse).
|
|
|
Men hvad er dit grundlag for at betragte den ene paragraf som almen og den anden som speciel? Det er min bedste overbevisning at der er tale om to sidestillede fundamentale rettigheder. Hvis der er en god grund til at læse dem anderledes vil jeg gerne høre den. |
|
|
Det har jeg sådan set gjort - og ret klart endda.
Lad os stoppe her - at fortsætte giver lige så meget mening som at begynde at diskutere udviklingsteori med tilhængere af "intelligent design".
|
| Til top |
|
| |
Kazper
Forum Bruger
Bruger siden: 18 September 2003
Lokalitet: Århus
Status: Offline
Indlæg: 31
|
| Sendt: 11 Januar 2008 kl. 22:36 | IP-adresse registreret
|
|
|
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Jeg foretager en ganske normal (lov)fortolkning.
Artikel 19 indeholder den generelle hovedregel og artikel 27 er den specifikke modifikation.
Præcis på samme måde, som artikel 17, stk. 1 indeholder den generelle hovedregel:
<FONT face=Arial> "Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre."
<FONT face=Arial>Og artikel 17, stk. 2 indeholder modifikationen (eller "indsnævringen" om man vil):
<FONT face=Arial>"Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom."
<FONT face=Arial>
<FONT face=Arial>Det er altså ikke sværere end som så - men som tidligere nævnt sparker jeg diskutionen af Erklæringen til hjørne, indtil du har frembragt støttepunkter for din alternative fortolkning.
|
|
|
Der er tale om separate og sideordnede paragraffer og du har derfor absolut intet grundlag for at se senere paragraffer som en indsnævring eller modifikation af tidligere. "Retningen" om du vil kan lige godt gå begge veje. Når der er tale om underpunktet til en bestemt paragraf har du derimod ret.
|
|
|
Vi kommer ikke meget videre - beklager, men du tager fejl.
Den Erklæring er hverken tekstmæssigt eller juridisk særlig svær at fortolke. Tro mig - vi er i den meget lave ende "sværheds-skalaen"
|
|
|
Nu forsøger du dig med nedladenhed. Det er ikke på sin plads. |
|
|
Nej jeg gør sku' ikke
Men det er et område som jeg beskæftiger mig med til daglig og følgelig - hvis jeg selv skal sige det - har ret godt styr på
(i det pågældende tilfælde ville jeg foretage en lex-specialis fortolkning af de to bestemmelser - den specielle bestemmelse går forud for den generelle bestemmelse).
|
|
|
Men hvad er dit grundlag for at betragte den ene paragraf som almen og den anden som speciel? Det er min bedste overbevisning at der er tale om to sidestillede fundamentale rettigheder. Hvis der er en god grund til at læse dem anderledes vil jeg gerne høre den. |
|
|
Det har jeg sådan set gjort - og ret klart endda.
Lad os stoppe her - at fortsætte giver lige så meget mening som at begynde at diskutere udviklingsteori med tilhængere af "intelligent design". |
|
|
Det er jeg ked af for jeg så også frem til hvordan du ville argumenterer for at de to - forskellige - paragraffer var relaterede, ensige et tilfælde af almen og specialtilfælde. Dit andet eksempel med paragraf 17 er jo ligetil, men det er en helt anden situation fordi der er tale om samme paragraf med forskellige punkter. Eller hvis der var en reference i paragraf 19 eller 27 om at de relaterede til hinanden. Men det er der ikke. Du er efter min bedste overbevisning helt ude at svømme her og kan du ikke argumentere mere for det er det vist dig der er "intelligent design" personen i den debat.
|
| Til top |
|
| |
quad
Forum Bruger
Bruger siden: 16 Oktober 2005
Lokalitet: Jylland
Status: Offline
Indlæg: 1002
|
| Sendt: 11 Januar 2008 kl. 22:47 | IP-adresse registreret
|
|
|
Ja kom nu frisk - sølle 34 sider er da, næsten at betragte som forspil.  __________________ So long and thanks for all the fish.
|
| Til top |
|
| |
jdg1
Forum Bruger
Bruger siden: 18 Juli 2003
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 3792
|
| Sendt: 11 Januar 2008 kl. 22:48 | IP-adresse registreret
|
|
|
Kazper skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Jeg foretager en ganske normal (lov)fortolkning.
Artikel 19 indeholder den generelle hovedregel og artikel 27 er den specifikke modifikation.
Præcis på samme måde, som artikel 17, stk. 1 indeholder den generelle hovedregel:
<FONT face=Arial> "Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre."
<FONT face=Arial>Og artikel 17, stk. 2 indeholder modifikationen (eller "indsnævringen" om man vil):
<FONT face=Arial>"Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom."
<FONT face=Arial>
<FONT face=Arial>Det er altså ikke sværere end som så - men som tidligere nævnt sparker jeg diskutionen af Erklæringen til hjørne, indtil du har frembragt støttepunkter for din alternative fortolkning.
|
|
|
Der er tale om separate og sideordnede paragraffer og du har derfor absolut intet grundlag for at se senere paragraffer som en indsnævring eller modifikation af tidligere. "Retningen" om du vil kan lige godt gå begge veje. Når der er tale om underpunktet til en bestemt paragraf har du derimod ret.
|
|
|
Vi kommer ikke meget videre - beklager, men du tager fejl.
Den Erklæring er hverken tekstmæssigt eller juridisk særlig svær at fortolke. Tro mig - vi er i den meget lave ende "sværheds-skalaen"
|
|
|
Nu forsøger du dig med nedladenhed. Det er ikke på sin plads. |
|
|
Nej jeg gør sku' ikke
Men det er et område som jeg beskæftiger mig med til daglig og følgelig - hvis jeg selv skal sige det - har ret godt styr på
(i det pågældende tilfælde ville jeg foretage en lex-specialis fortolkning af de to bestemmelser - den specielle bestemmelse går forud for den generelle bestemmelse).
|
|
|
Men hvad er dit grundlag for at betragte den ene paragraf som almen og den anden som speciel? Det er min bedste overbevisning at der er tale om to sidestillede fundamentale rettigheder. Hvis der er en god grund til at læse dem anderledes vil jeg gerne høre den. |
|
|
Det har jeg sådan set gjort - og ret klart endda.
Lad os stoppe her - at fortsætte giver lige så meget mening som at begynde at diskutere udviklingsteori med tilhængere af "intelligent design".
|
|
|
Det er jeg ked af for jeg så også frem til hvordan du ville argumenterer for at de to - forskellige - paragraffer var relaterede, ensige et tilfælde af almen og specialtilfælde. Dit andet eksempel med paragraf 17 er jo ligetil, men det er en helt anden situation fordi der er tale om samme paragraf med forskellige punkter. Eller hvis der var en reference i paragraf 19 eller 27 om at de relaterede til hinanden. Men det er der ikke. Du er efter min bedste overbevisning helt ude at svømme her og kan du ikke argumentere mere for det er det vist dig der er "intelligent design" personen i den debat.
|
|
|
Ej, nu må du/I sgu' holde op.
Det er ganske almindeligt at en lov/direktiv/konvention etc. indeholder generelle bestemmelser, der fastslår et udgangspunkt og særbestemmelser, som indeholder modifikationer eller undtagelser. Og de er langt fra altid indeholdt i samme bestemmelse.
Det er altså børnelærdom på 1. år af jurastudiet
|
| Til top |
|
| |
jdg1
Forum Bruger
Bruger siden: 18 Juli 2003
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 3792
|
| Sendt: 11 Januar 2008 kl. 22:54 | IP-adresse registreret
|
|
|
Kani skrev:
Kasper, TC skrev:
|
Hvad skyldes dette? Jeg forstår det ikke. Er det bare fordi man kan? Man kan jo også stjæle nede i supermarkedet. Men det tror jeg ikke alle de personer der downloader ulovligt gør. Har det noget med at chancen for at blive opdaget er større i supermarkedet? Og i så fald er det da sørgeligt at der ingen moral er tilbage. Er det virkelig et totalt overvågningssamfund der skal til for at få folk til at stoppe med at stjæle?
|
|
|
Der er flere ganske væsentlige forskellige på at stjæle fra et supermarked og at kopiere data. Den væsentligste er i mine øjne at du ikke rent faktisk stjæler når du kopierer data eftersom tyveribegrebet traditionelt set før pladeselskaberne begyndte at omdefinere det dækkede over det forhold at man tog noget fra en anden.
|
|
|
Så forresten lige dette indlæg fra starten af tråden.
Dette viser blot endnu mere tydeligt, at der mangler basal historisk indsigt i denne debat.
Krænkelse af ophavsrettighederne eller varemærkerettighederne - "tyveribegrebet" som du kalder det - var indført længe, længe før den første grammafonplade tog sine første omdrejninger på grammafonspilleren med håndsving.
Pladeindustrien har altså absolut intet "omdefineret" i denne sammenhæng!!
|
| Til top |
|
| |
Kazper
Forum Bruger
Bruger siden: 18 September 2003
Lokalitet: Århus
Status: Offline
Indlæg: 31
|
| Sendt: 11 Januar 2008 kl. 22:55 | IP-adresse registreret
|
|
|
jdg1 skrev:
Kazper skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Jeg foretager en ganske normal (lov)fortolkning.
Artikel 19 indeholder den generelle hovedregel og artikel 27 er den specifikke modifikation.
Præcis på samme måde, som artikel 17, stk. 1 indeholder den generelle hovedregel:
<FONT face=Arial> "Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre."
<FONT face=Arial>Og artikel 17, stk. 2 indeholder modifikationen (eller "indsnævringen" om man vil):
<FONT face=Arial>"Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom."
<FONT face=Arial>
<FONT face=Arial>Det er altså ikke sværere end som så - men som tidligere nævnt sparker jeg diskutionen af Erklæringen til hjørne, indtil du har frembragt støttepunkter for din alternative fortolkning.
|
|
|
Der er tale om separate og sideordnede paragraffer og du har derfor absolut intet grundlag for at se senere paragraffer som en indsnævring eller modifikation af tidligere. "Retningen" om du vil kan lige godt gå begge veje. Når der er tale om underpunktet til en bestemt paragraf har du derimod ret.
|
|
|
Vi kommer ikke meget videre - beklager, men du tager fejl.
Den Erklæring er hverken tekstmæssigt eller juridisk særlig svær at fortolke. Tro mig - vi er i den meget lave ende "sværheds-skalaen"
|
|
|
Nu forsøger du dig med nedladenhed. Det er ikke på sin plads. |
|
|
Nej jeg gør sku' ikke
Men det er et område som jeg beskæftiger mig med til daglig og følgelig - hvis jeg selv skal sige det - har ret godt styr på
(i det pågældende tilfælde ville jeg foretage en lex-specialis fortolkning af de to bestemmelser - den specielle bestemmelse går forud for den generelle bestemmelse).
|
|
|
Men hvad er dit grundlag for at betragte den ene paragraf som almen og den anden som speciel? Det er min bedste overbevisning at der er tale om to sidestillede fundamentale rettigheder. Hvis der er en god grund til at læse dem anderledes vil jeg gerne høre den. |
|
|
Det har jeg sådan set gjort - og ret klart endda.
Lad os stoppe her - at fortsætte giver lige så meget mening som at begynde at diskutere udviklingsteori med tilhængere af "intelligent design".
|
|
|
Det er jeg ked af for jeg så også frem til hvordan du ville argumenterer for at de to - forskellige - paragraffer var relaterede, ensige et tilfælde af almen og specialtilfælde. Dit andet eksempel med paragraf 17 er jo ligetil, men det er en helt anden situation fordi der er tale om samme paragraf med forskellige punkter. Eller hvis der var en reference i paragraf 19 eller 27 om at de relaterede til hinanden. Men det er der ikke. Du er efter min bedste overbevisning helt ude at svømme her og kan du ikke argumentere mere for det er det vist dig der er "intelligent design" personen i den debat.
|
|
|
Ej, nu må du/I sgu' holde op.
Det er ganske almindeligt at en lov/direktiv/konvention etc. indeholder generelle bestemmelser, der fastslår et udgangspunkt og særbestemmelser, som indeholder modifikationer eller undtagelser. Og de er langt fra altid indeholdt i samme bestemmelse.
Det er altså børnelærdom på 1. år af jurastudiet |
|
|
Ja men så står de enten som punkter i samme paragraf eller henviser til hinanden som fx. "dog med respekt for de i paragraf XX givne bestemmelser" e.l. Havde det været tilfældet her havde jeg været enig med dig - og tror Kani også ville. Men der er bare INTET der tyder på de to er beregnet som almen- og specialtilfælde udover din (umiddelbart farvede virker det lidt som) tolkning og påstand. Havde de enddog kommet lige efter hinanden kunne vi have snakket om tingene - men jeg ser ingen forbindelse mellem dem her.
|
| Til top |
|
| |
Kazper
Forum Bruger
Bruger siden: 18 September 2003
Lokalitet: Århus
Status: Offline
Indlæg: 31
|
| Sendt: 11 Januar 2008 kl. 22:58 | IP-adresse registreret
|
|
|
jdg1 skrev:
Kani skrev:
Kasper, TC skrev:
|
Hvad skyldes dette? Jeg forstår det ikke. Er det bare fordi man kan? Man kan jo også stjæle nede i supermarkedet. Men det tror jeg ikke alle de personer der downloader ulovligt gør. Har det noget med at chancen for at blive opdaget er større i supermarkedet? Og i så fald er det da sørgeligt at der ingen moral er tilbage. Er det virkelig et totalt overvågningssamfund der skal til for at få folk til at stoppe med at stjæle?
|
|
|
Der er flere ganske væsentlige forskellige på at stjæle fra et supermarked og at kopiere data. Den væsentligste er i mine øjne at du ikke rent faktisk stjæler når du kopierer data eftersom tyveribegrebet traditionelt set før pladeselskaberne begyndte at omdefinere det dækkede over det forhold at man tog noget fra en anden.
|
|
|
Så forresten lige dette indlæg fra starten af tråden.
Dette viser blot endnu mere tydeligt, at der mangler basal historisk indsigt i denne debat.
Krænkelse af ophavsrettighederne eller varemærkerettighederne - "tyveribegrebet" som du kalder det - var indført længe, længe før den første grammafonplade tog sine første omdrejninger på grammafonspilleren med håndsving.
Pladeindustrien har altså absolut intet "omdefineret" i denne sammenhæng!! |
|
|
Jo. Det Kani skriver er at tyveri juridisk set altid kun har været af fysiske ting. Naturligvis har der eksisteret ophavsrettigheder og varemærkerettigheder (og "krænkelser" af disse) siden før den første grammofonplade, men de blev ikke fejlagtigt kaldt tyveri. Det er den omdefinering pladeselskaberne forsøger at lave ved konsekvent at bruge ordene "tyveri" og "stjæle" om krænkelser af ophavsrettigheder eller varemærkerettigheder når dette ikke er korrekt.
|
| Til top |
|
| |
RogueAgent
Forum Bruger
Bruger siden: 09 Januar 2004
Lokalitet: Østjylland
Status: Offline
Indlæg: 2359
|
| Sendt: 11 Januar 2008 kl. 23:02 | IP-adresse registreret
|
|
|
Kazper skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
Kasper, TC skrev:
|
Hvad skyldes dette? Jeg forstår det ikke. Er det bare fordi man kan? Man kan jo også stjæle nede i supermarkedet. Men det tror jeg ikke alle de personer der downloader ulovligt gør. Har det noget med at chancen for at blive opdaget er større i supermarkedet? Og i så fald er det da sørgeligt at der ingen moral er tilbage. Er det virkelig et totalt overvågningssamfund der skal til for at få folk til at stoppe med at stjæle?
|
|
|
Der er flere ganske væsentlige forskellige på at stjæle fra et supermarked og at kopiere data. Den væsentligste er i mine øjne at du ikke rent faktisk stjæler når du kopierer data eftersom tyveribegrebet traditionelt set før pladeselskaberne begyndte at omdefinere det dækkede over det forhold at man tog noget fra en anden.
|
|
|
Så forresten lige dette indlæg fra starten af tråden.
Dette viser blot endnu mere tydeligt, at der mangler basal historisk indsigt i denne debat.
Krænkelse af ophavsrettighederne eller varemærkerettighederne - "tyveribegrebet" som du kalder det - var indført længe, længe før den første grammafonplade tog sine første omdrejninger på grammafonspilleren med håndsving.
Pladeindustrien har altså absolut intet "omdefineret" i denne sammenhæng!! |
|
|
Jo. Det Kani skriver er at tyveri juridisk set altid kun har været af fysiske ting. Naturligvis har der eksisteret ophavsrettigheder og varemærkerettigheder (og "krænkelser" af disse) siden før den første grammofonplade, men de blev ikke fejlagtigt kaldt tyveri. Det er den omdefinering pladeselskaberne forsøger at lave ved konsekvent at bruge ordene "tyveri" og "stjæle" om krænkelser af ophavsrettigheder eller varemærkerettigheder når dette ikke er korrekt.
|
|
|
Faktisk synes jeg lige præcis at når plade-/filmselskaber eller for den sags skyld APG udtaler sig om emnet, så bliver der talt om krænkelse af ophavsret eller beslægtede udtryk, ikke "tyveri". Jeg synes mere det er bingo-bladene der skriver om sagerne, eller dem der bliver ramt af erstatningskrav der taler om tyveri, og hvordan det i juridisk forstand ikke er tyveri som sådan. __________________ Pioneer VSX-859 - Carver 753x - Energy RVS - Technics SL-1210mkII/Denon DL110 - Panasonic BD35 - Toshiba HD-XE1 - Pioneer CLD-D704 - LG 50PS8000 - Panasonic AE500
|
| Til top |
|
| |
Kani
Forum Bruger
Bruger siden: 02 August 2006
Lokalitet: Århus
Status: Offline
Indlæg: 154
|
| Sendt: 11 Januar 2008 kl. 23:02 | IP-adresse registreret
|
|
|
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Fint, så kom du ud af busken.
Ejendomsret til fysiske og håndgribelige ting er ok, men ejendomsret til noget man ikke lige kan se og føle på er fy, fy.
Jeg vil foreslå, at du åbner et par historiebøger og bladrer ca. 300-500 år tilbage - og muligvis endnu længere afhængig af geografisk lokalitet - så vil du føle dig helt hjemme
Dersom man dengang havde bibeholdt den tankegang, ville vi ikke have det velfærdssamfund vi har i dag. Tvivler du på mig, så bladrer du blot lidt frem i historiebøgerne
|
|
|
Jeg er ikke kommer ud af busken. Jeg har hele tiden været ude :) Det fremgår gang på gang at det kun er ejendomsret til immaterielle "produkter" jeg gerne ser afskaffet. Jeg tvivler på dig :) Og jeg har skam bladret mange historiebøger igennem og jeg tvivler stadig. Jeg vil igen igen igen slå fast at det kun er ikke-kommerciel kopiering jeg vil tillade. Går du nogle hundrede år tilbage i tiden er det begrænset hvor mange opfindelser man have mulighed for effektivt at kopiere i hjemmet. Immateriel ejendomsret var stort set kun rettet mod konkurrerende kommercielle interesser. Det er en ganske nu udvikling at menigmand forfølges. |
|
|
Undskyld - nu indtager jeg muligvis en forudfattet opfattelse af din person - men jeg nægter simpelthen at tro på, at du har noget større kendskab til historien de seneste 300-400 år, hvis du ikke anerkender den enorme betydning som beskyttelsen af den immaterielle ejendomsret har haft for udviklingen, herunder den teknologiske revolution, af vores samfund.
Det er klart, at den teknologiske udvikling har muliggjort, at kopiering af navnlig ophavsretligt beskyttede værker er blevet væsentlig lettere i privaten end tidligere. Dette kan jeg dog ikke se som en faktor, der retfærdiggør krænkelsen af ophavsretten/ejendomsretten.
Din argumention holder dog i øvrigt på ingen måde for så vidt angår rettigheder beskyttet af reglerne om brugsmodeller, patenter, varemærker og til dels designs.
|
|
|
Jamen hvis du mener at have et meget større historisk kendskab end mig vil jeg gerne have forklaret hvordan ikke-kommerciel kopiering før i tiden på væsentlige områder har været en retsforfulgt trussel for innovationen :) Det burde vel være ligetil at påpege? Hvorfor holder min argumentation ikke på disse områder?
|
|
|
Ærligt talt, jeg gider altså ikke gøre benarbejdet for dig - god læselyst |
|
|
Så din version af konstruktiv debat er "jeg kunne bevise at du tager fejl men jeg gider ikke hjælpe dig til den erkendelse"? Dine nedladende retoriske tricks er usle. Jeg behandler trods alt dig og alle andre i denne debat med væsentlig mere respekt end du udviser i dette og andre indlæg. __________________ Marantz SR5600, Marantz CD5001 OSE, Sony SCD-XE597, 3 x Monitor Audio 250, 2 x Monitor Audio Radius 180, Audio Pro Allroom Sub.
|
| Til top |
|
| |
Kani
Forum Bruger
Bruger siden: 02 August 2006
Lokalitet: Århus
Status: Offline
Indlæg: 154
|
| Sendt: 11 Januar 2008 kl. 23:02 | IP-adresse registreret
|
|
|
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Jeg foretager en ganske normal (lov)fortolkning.
Artikel 19 indeholder den generelle hovedregel og artikel 27 er den specifikke modifikation.
Præcis på samme måde, som artikel 17, stk. 1 indeholder den generelle hovedregel:
<FONT face=Arial> "Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre."
<FONT face=Arial>Og artikel 17, stk. 2 indeholder modifikationen (eller "indsnævringen" om man vil):
<FONT face=Arial>"Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom."
<FONT face=Arial>
<FONT face=Arial>Det er altså ikke sværere end som så - men som tidligere nævnt sparker jeg diskutionen af Erklæringen til hjørne, indtil du har frembragt støttepunkter for din alternative fortolkning.
|
|
|
Der er tale om separate og sideordnede paragraffer og du har derfor absolut intet grundlag for at se senere paragraffer som en indsnævring eller modifikation af tidligere. "Retningen" om du vil kan lige godt gå begge veje. Når der er tale om underpunktet til en bestemt paragraf har du derimod ret.
|
|
|
Vi kommer ikke meget videre - beklager, men du tager fejl.
Den Erklæring er hverken tekstmæssigt eller juridisk særlig svær at fortolke. Tro mig - vi er i den meget lave ende "sværheds-skalaen"
|
|
|
Nu forsøger du dig med nedladenhed. Det er ikke på sin plads. |
|
|
Nej jeg gør sku' ikke
Men det er et område som jeg beskæftiger mig med til daglig og følgelig - hvis jeg selv skal sige det - har ret godt styr på
(i det pågældende tilfælde ville jeg foretage en lex-specialis fortolkning af de to bestemmelser - den specielle bestemmelse går forud for den generelle bestemmelse).
|
|
|
Men hvad er dit grundlag for at betragte den ene paragraf som almen og den anden som speciel? Det er min bedste overbevisning at der er tale om to sidestillede fundamentale rettigheder. Hvis der er en god grund til at læse dem anderledes vil jeg gerne høre den. |
|
|
Det har jeg sådan set gjort - og ret klart endda.
Lad os stoppe her - at fortsætte giver lige så meget mening som at begynde at diskutere udviklingsteori med tilhængere af "intelligent design". |
|
|
Og du fortsætter med personangrebene? __________________ Marantz SR5600, Marantz CD5001 OSE, Sony SCD-XE597, 3 x Monitor Audio 250, 2 x Monitor Audio Radius 180, Audio Pro Allroom Sub.
|
| Til top |
|
| |
RogueAgent
Forum Bruger
Bruger siden: 09 Januar 2004
Lokalitet: Østjylland
Status: Offline
Indlæg: 2359
|
| Sendt: 11 Januar 2008 kl. 23:05 | IP-adresse registreret
|
|
|
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Jeg foretager en ganske normal (lov)fortolkning.
Artikel 19 indeholder den generelle hovedregel og artikel 27 er den specifikke modifikation.
Præcis på samme måde, som artikel 17, stk. 1 indeholder den generelle hovedregel:
<FONT face=Arial> "Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre."
<FONT face=Arial>Og artikel 17, stk. 2 indeholder modifikationen (eller "indsnævringen" om man vil):
<FONT face=Arial>"Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom."
<FONT face=Arial>
<FONT face=Arial>Det er altså ikke sværere end som så - men som tidligere nævnt sparker jeg diskutionen af Erklæringen til hjørne, indtil du har frembragt støttepunkter for din alternative fortolkning.
|
|
|
Der er tale om separate og sideordnede paragraffer og du har derfor absolut intet grundlag for at se senere paragraffer som en indsnævring eller modifikation af tidligere. "Retningen" om du vil kan lige godt gå begge veje. Når der er tale om underpunktet til en bestemt paragraf har du derimod ret.
|
|
|
Vi kommer ikke meget videre - beklager, men du tager fejl.
Den Erklæring er hverken tekstmæssigt eller juridisk særlig svær at fortolke. Tro mig - vi er i den meget lave ende "sværheds-skalaen"
|
|
|
Nu forsøger du dig med nedladenhed. Det er ikke på sin plads. |
|
|
Nej jeg gør sku' ikke
Men det er et område som jeg beskæftiger mig med til daglig og følgelig - hvis jeg selv skal sige det - har ret godt styr på
(i det pågældende tilfælde ville jeg foretage en lex-specialis fortolkning af de to bestemmelser - den specielle bestemmelse går forud for den generelle bestemmelse).
|
|
|
Men hvad er dit grundlag for at betragte den ene paragraf som almen og den anden som speciel? Det er min bedste overbevisning at der er tale om to sidestillede fundamentale rettigheder. Hvis der er en god grund til at læse dem anderledes vil jeg gerne høre den. |
|
|
Det har jeg sådan set gjort - og ret klart endda.
Lad os stoppe her - at fortsætte giver lige så meget mening som at begynde at diskutere udviklingsteori med tilhængere af "intelligent design".
|
|
|
Og du fortsætter med personangrebene? |
|
|
Helt ærligt - det ovenstående var ikke et personangreb, blot en konstatering af at I ser så forskelligt på det her, at denne tråd kunne fortsætte i 20 år uden at nogen af jer ville rykke jer en millimeter væk fra den holdning I allerede har. Og så ER det da lidt spild af tid og spalteplads at fortsætte en frugtesløs diskussion. __________________ Pioneer VSX-859 - Carver 753x - Energy RVS - Technics SL-1210mkII/Denon DL110 - Panasonic BD35 - Toshiba HD-XE1 - Pioneer CLD-D704 - LG 50PS8000 - Panasonic AE500
|
| Til top |
|
| |
Kani
Forum Bruger
Bruger siden: 02 August 2006
Lokalitet: Århus
Status: Offline
Indlæg: 154
|
| Sendt: 11 Januar 2008 kl. 23:07 | IP-adresse registreret
|
|
|
jdg1 skrev:
Kani skrev:
Kasper, TC skrev:
Hvad skyldes dette? Jeg forstår det ikke. Er det bare fordi man kan? Man kan jo også stjæle nede i supermarkedet. Men det tror jeg ikke alle de personer der downloader ulovligt gør. Har det noget med at chancen for at blive opdaget er større i supermarkedet? Og i så fald er det da sørgeligt at der ingen moral er tilbage. Er det virkelig et totalt overvågningssamfund der skal til for at få folk til at stoppe med at stjæle?
|
|
|
Der er flere ganske væsentlige forskellige på at stjæle fra et supermarked og at kopiere data. Den væsentligste er i mine øjne at du ikke rent faktisk stjæler når du kopierer data eftersom tyveribegrebet traditionelt set før pladeselskaberne begyndte at omdefinere det dækkede over det forhold at man tog noget fra en anden.
|
|
|
Så forresten lige dette indlæg fra starten af tråden.
Dette viser blot endnu mere tydeligt, at der mangler basal historisk indsigt i denne debat.
Krænkelse af ophavsrettighederne eller varemærkerettighederne - "tyveribegrebet" som du kalder det - var indført længe, længe før den første grammafonplade tog sine første omdrejninger på grammafonspilleren med håndsving.
Pladeindustrien har altså absolut intet "omdefineret" i denne sammenhæng!! |
|
|
Jeg går ud fra at dette er endnu en pointe du ikke har lyst til at bakke op med noget som helst?
Desuden er jeg i tvivl om hvad du mener i dette indlæg. Jeg har sgu da aldrig sagt at tyveribegrebet er en ny opfindelse. Jeg påstår at tyveris traditionelle betydning er at fratage nogen et objekt. Vi har "krænkelse af ophavsrettighederne" til de tilfælde hvor man ikke fratager nogen et objekt men benytter idéer som man ikke har rettigheder til. At blande de to ting sammen er rodet sprogbrug. __________________ Marantz SR5600, Marantz CD5001 OSE, Sony SCD-XE597, 3 x Monitor Audio 250, 2 x Monitor Audio Radius 180, Audio Pro Allroom Sub.
|
| Til top |
|
| |
Kani
Forum Bruger
Bruger siden: 02 August 2006
Lokalitet: Århus
Status: Offline
Indlæg: 154
|
| Sendt: 11 Januar 2008 kl. 23:08 | IP-adresse registreret
|
|
|
RogueAgent skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Jeg foretager en ganske normal (lov)fortolkning.
Artikel 19 indeholder den generelle hovedregel og artikel 27 er den specifikke modifikation.
Præcis på samme måde, som artikel 17, stk. 1 indeholder den generelle hovedregel:
<FONT face=Arial> "Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre."
<FONT face=Arial>Og artikel 17, stk. 2 indeholder modifikationen (eller "indsnævringen" om man vil):
<FONT face=Arial>"Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom."
<FONT face=Arial>
<FONT face=Arial>Det er altså ikke sværere end som så - men som tidligere nævnt sparker jeg diskutionen af Erklæringen til hjørne, indtil du har frembragt støttepunkter for din alternative fortolkning.
|
|
|
Der er tale om separate og sideordnede paragraffer og du har derfor absolut intet grundlag for at se senere paragraffer som en indsnævring eller modifikation af tidligere. "Retningen" om du vil kan lige godt gå begge veje. Når der er tale om underpunktet til en bestemt paragraf har du derimod ret.
|
|
|
Vi kommer ikke meget videre - beklager, men du tager fejl.
Den Erklæring er hverken tekstmæssigt eller juridisk særlig svær at fortolke. Tro mig - vi er i den meget lave ende "sværheds-skalaen"
|
|
|
Nu forsøger du dig med nedladenhed. Det er ikke på sin plads. |
|
|
Nej jeg gør sku' ikke
Men det er et område som jeg beskæftiger mig med til daglig og følgelig - hvis jeg selv skal sige det - har ret godt styr på
(i det pågældende tilfælde ville jeg foretage en lex-specialis fortolkning af de to bestemmelser - den specielle bestemmelse går forud for den generelle bestemmelse).
|
|
|
Men hvad er dit grundlag for at betragte den ene paragraf som almen og den anden som speciel? Det er min bedste overbevisning at der er tale om to sidestillede fundamentale rettigheder. Hvis der er en god grund til at læse dem anderledes vil jeg gerne høre den. |
|
|
Det har jeg sådan set gjort - og ret klart endda.
Lad os stoppe her - at fortsætte giver lige så meget mening som at begynde at diskutere udviklingsteori med tilhængere af "intelligent design".
|
|
|
Og du fortsætter med personangrebene? |
|
|
Helt ærligt - det ovenstående var ikke et personangreb, blot en konstatering af at I ser så forskelligt på det her, at denne tråd kunne fortsætte i 20 år uden at nogen af jer ville rykke jer en millimeter væk fra den holdning I allerede har. Og så ER det da lidt spild af tid og spalteplads at fortsætte en frugtesløs diskussion. |
|
|
Jeg ser det som et personangreb når et indlæg oprettes uden andet formål end at sammenligne mig med en tilhænger af intelligent design. Det er mudderkastning. Det kan vi ikke bruge til noget. __________________ Marantz SR5600, Marantz CD5001 OSE, Sony SCD-XE597, 3 x Monitor Audio 250, 2 x Monitor Audio Radius 180, Audio Pro Allroom Sub.
|
| Til top |
|
| |
Kazper
Forum Bruger
Bruger siden: 18 September 2003
Lokalitet: Århus
Status: Offline
Indlæg: 31
|
| Sendt: 11 Januar 2008 kl. 23:11 | IP-adresse registreret
|
|
|
RogueAgent skrev:
Kazper skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
Kasper, TC skrev:
|
Hvad skyldes dette? Jeg forstår det ikke. Er det bare fordi man kan? Man kan jo også stjæle nede i supermarkedet. Men det tror jeg ikke alle de personer der downloader ulovligt gør. Har det noget med at chancen for at blive opdaget er større i supermarkedet? Og i så fald er det da sørgeligt at der ingen moral er tilbage. Er det virkelig et totalt overvågningssamfund der skal til for at få folk til at stoppe med at stjæle?
|
|
|
Der er flere ganske væsentlige forskellige på at stjæle fra et supermarked og at kopiere data. Den væsentligste er i mine øjne at du ikke rent faktisk stjæler når du kopierer data eftersom tyveribegrebet traditionelt set før pladeselskaberne begyndte at omdefinere det dækkede over det forhold at man tog noget fra en anden.
|
|
|
Så forresten lige dette indlæg fra starten af tråden.
Dette viser blot endnu mere tydeligt, at der mangler basal historisk indsigt i denne debat.
Krænkelse af ophavsrettighederne eller varemærkerettighederne - "tyveribegrebet" som du kalder det - var indført længe, længe før den første grammafonplade tog sine første omdrejninger på grammafonspilleren med håndsving.
Pladeindustrien har altså absolut intet "omdefineret" i denne sammenhæng!! |
|
|
Jo. Det Kani skriver er at tyveri juridisk set altid kun har været af fysiske ting. Naturligvis har der eksisteret ophavsrettigheder og varemærkerettigheder (og "krænkelser" af disse) siden før den første grammofonplade, men de blev ikke fejlagtigt kaldt tyveri. Det er den omdefinering pladeselskaberne forsøger at lave ved konsekvent at bruge ordene "tyveri" og "stjæle" om krænkelser af ophavsrettigheder eller varemærkerettigheder når dette ikke er korrekt.
|
|
|
Faktisk synes jeg lige præcis at når plade-/filmselskaber eller for den sags skyld APG udtaler sig om emnet, så bliver der talt om krænkelse af ophavsret eller beslægtede udtryk, ikke "tyveri". Jeg synes mere det er bingo-bladene der skriver om sagerne, eller dem der bliver ramt af erstatningskrav der taler om tyveri, og hvordan det i juridisk forstand ikke er tyveri som sådan. |
|
|
Er det for sjov du skriver det? Se evt: http://www.bevaroriginalerne.dk/ Og fortæl mig igen du ikke ser forsøget på at sammenligne krænkelser af opretsrettigheder i deres "reklamefilm" med tyveri af fysiske varer"? Det er da rigtigt at advokaterne i APG er forsigtige med hvad de siger - de er advokater  Men branchen som helhed spytter propagandafilm som den ud.
|
| Til top |
|
| |
jdg1
Forum Bruger
Bruger siden: 18 Juli 2003
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 3792
|
| Sendt: 11 Januar 2008 kl. 23:11 | IP-adresse registreret
|
|
|
Kazper skrev:
jdg1 skrev:
Kazper skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Jeg foretager en ganske normal (lov)fortolkning.
Artikel 19 indeholder den generelle hovedregel og artikel 27 er den specifikke modifikation.
Præcis på samme måde, som artikel 17, stk. 1 indeholder den generelle hovedregel:
<FONT face=Arial> "Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre."
<FONT face=Arial>Og artikel 17, stk. 2 indeholder modifikationen (eller "indsnævringen" om man vil):
<FONT face=Arial>"Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom."
<FONT face=Arial>
<FONT face=Arial>Det er altså ikke sværere end som så - men som tidligere nævnt sparker jeg diskutionen af Erklæringen til hjørne, indtil du har frembragt støttepunkter for din alternative fortolkning.
|
|
|
Der er tale om separate og sideordnede paragraffer og du har derfor absolut intet grundlag for at se senere paragraffer som en indsnævring eller modifikation af tidligere. "Retningen" om du vil kan lige godt gå begge veje. Når der er tale om underpunktet til en bestemt paragraf har du derimod ret.
|
|
|
Vi kommer ikke meget videre - beklager, men du tager fejl.
Den Erklæring er hverken tekstmæssigt eller juridisk særlig svær at fortolke. Tro mig - vi er i den meget lave ende "sværheds-skalaen"
|
|
|
Nu forsøger du dig med nedladenhed. Det er ikke på sin plads. |
|
|
Nej jeg gør sku' ikke
Men det er et område som jeg beskæftiger mig med til daglig og følgelig - hvis jeg selv skal sige det - har ret godt styr på
(i det pågældende tilfælde ville jeg foretage en lex-specialis fortolkning af de to bestemmelser - den specielle bestemmelse går forud for den generelle bestemmelse).
|
|
|
Men hvad er dit grundlag for at betragte den ene paragraf som almen og den anden som speciel? Det er min bedste overbevisning at der er tale om to sidestillede fundamentale rettigheder. Hvis der er en god grund til at læse dem anderledes vil jeg gerne høre den. |
|
|
Det har jeg sådan set gjort - og ret klart endda.
Lad os stoppe her - at fortsætte giver lige så meget mening som at begynde at diskutere udviklingsteori med tilhængere af "intelligent design".
|
|
|
Det er jeg ked af for jeg så også frem til hvordan du ville argumenterer for at de to - forskellige - paragraffer var relaterede, ensige et tilfælde af almen og specialtilfælde. Dit andet eksempel med paragraf 17 er jo ligetil, men det er en helt anden situation fordi der er tale om samme paragraf med forskellige punkter. Eller hvis der var en reference i paragraf 19 eller 27 om at de relaterede til hinanden. Men det er der ikke. Du er efter min bedste overbevisning helt ude at svømme her og kan du ikke argumentere mere for det er det vist dig der er "intelligent design" personen i den debat.
|
|
|
Ej, nu må du/I sgu' holde op.
Det er ganske almindeligt at en lov/direktiv/konvention etc. indeholder generelle bestemmelser, der fastslår et udgangspunkt og særbestemmelser, som indeholder modifikationer eller undtagelser. Og de er langt fra altid indeholdt i samme bestemmelse.
Det er altså børnelærdom på 1. år af jurastudiet
|
|
|
Ja men så står de enten som punkter i samme paragraf eller henviser til hinanden som fx. "dog med respekt for de i paragraf XX givne bestemmelser" e.l.
Havde det været tilfældet her havde jeg været enig med dig - og tror Kani også ville. Men der er bare INTET der tyder på de to er beregnet som almen- og specialtilfælde udover din (umiddelbart farvede virker det lidt som) tolkning og påstand.
Havde de enddog kommet lige efter hinanden kunne vi have snakket om tingene - men jeg ser ingen forbindelse mellem dem her.
|
|
|
Absolut ikke - på hvilken baggrund udtaler du dig?
Men ellers synes jeg da, at du skulle skrive et åbent brev til FN og venligst gøre dem opmærksom på, at de i 1948 begik en brøler 
Mens du så venter på svar fra FN kan du jo undre dig lidt over, at ingen andre før dig (og Kani) har stillet samme spørgsmål
|
| Til top |
|
| |
Kazper
Forum Bruger
Bruger siden: 18 September 2003
Lokalitet: Århus
Status: Offline
Indlæg: 31
|
| Sendt: 11 Januar 2008 kl. 23:15 | IP-adresse registreret
|
|
|
jdg1 skrev:
Kazper skrev:
jdg1 skrev:
Kazper skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Jeg foretager en ganske normal (lov)fortolkning.
Artikel 19 indeholder den generelle hovedregel og artikel 27 er den specifikke modifikation.
Præcis på samme måde, som artikel 17, stk. 1 indeholder den generelle hovedregel:
<FONT face=Arial> "Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre."
<FONT face=Arial>Og artikel 17, stk. 2 indeholder modifikationen (eller "indsnævringen" om man vil):
<FONT face=Arial>"Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom."
<FONT face=Arial>
<FONT face=Arial>Det er altså ikke sværere end som så - men som tidligere nævnt sparker jeg diskutionen af Erklæringen til hjørne, indtil du har frembragt støttepunkter for din alternative fortolkning.
|
|
|
Der er tale om separate og sideordnede paragraffer og du har derfor absolut intet grundlag for at se senere paragraffer som en indsnævring eller modifikation af tidligere. "Retningen" om du vil kan lige godt gå begge veje. Når der er tale om underpunktet til en bestemt paragraf har du derimod ret.
|
|
|
Vi kommer ikke meget videre - beklager, men du tager fejl.
Den Erklæring er hverken tekstmæssigt eller juridisk særlig svær at fortolke. Tro mig - vi er i den meget lave ende "sværheds-skalaen"
|
|
|
Nu forsøger du dig med nedladenhed. Det er ikke på sin plads. |
|
|
Nej jeg gør sku' ikke
Men det er et område som jeg beskæftiger mig med til daglig og følgelig - hvis jeg selv skal sige det - har ret godt styr på
(i det pågældende tilfælde ville jeg foretage en lex-specialis fortolkning af de to bestemmelser - den specielle bestemmelse går forud for den generelle bestemmelse).
|
|
|
Men hvad er dit grundlag for at betragte den ene paragraf som almen og den anden som speciel? Det er min bedste overbevisning at der er tale om to sidestillede fundamentale rettigheder. Hvis der er en god grund til at læse dem anderledes vil jeg gerne høre den. |
|
|
Det har jeg sådan set gjort - og ret klart endda.
Lad os stoppe her - at fortsætte giver lige så meget mening som at begynde at diskutere udviklingsteori med tilhængere af "intelligent design".
|
|
|
Det er jeg ked af for jeg så også frem til hvordan du ville argumenterer for at de to - forskellige - paragraffer var relaterede, ensige et tilfælde af almen og specialtilfælde. Dit andet eksempel med paragraf 17 er jo ligetil, men det er en helt anden situation fordi der er tale om samme paragraf med forskellige punkter. Eller hvis der var en reference i paragraf 19 eller 27 om at de relaterede til hinanden. Men det er der ikke. Du er efter min bedste overbevisning helt ude at svømme her og kan du ikke argumentere mere for det er det vist dig der er "intelligent design" personen i den debat.
|
|
|
Ej, nu må du/I sgu' holde op.
Det er ganske almindeligt at en lov/direktiv/konvention etc. indeholder generelle bestemmelser, der fastslår et udgangspunkt og særbestemmelser, som indeholder modifikationer eller undtagelser. Og de er langt fra altid indeholdt i samme bestemmelse.
Det er altså børnelærdom på 1. år af jurastudiet
|
|
|
Ja men så står de enten som punkter i samme paragraf eller henviser til hinanden som fx. "dog med respekt for de i paragraf XX givne bestemmelser" e.l.
Havde det været tilfældet her havde jeg været enig med dig - og tror Kani også ville. Men der er bare INTET der tyder på de to er beregnet som almen- og specialtilfælde udover din (umiddelbart farvede virker det lidt som) tolkning og påstand.
Havde de enddog kommet lige efter hinanden kunne vi have snakket om tingene - men jeg ser ingen forbindelse mellem dem her.
|
|
|
Absolut ikke - på hvilken baggrund udtaler du dig?
Men ellers synes jeg da, at du skulle skrive et åbent brev til FN og venligst gøre dem opmærksom på, at de i 1948 begik en brøler
Mens du så venter på svar fra FN kan du jo undre dig lidt over, at ingen andre før dig (og Kani) har stillet samme spørgsmål |
|
|
På hvilken udtaler du dig? Er du landretsdommer eller lignende med den skråsikkerhed du afvise andres argumenter om dette uden at give dine egne? Og jeg er gerne fri for retoriske tricks som at lave en vandet joke om at skrive til FN for at få din modpart til at fremstå fjollet uden at skulle argumentere og forsvare det. Det er bare en anden form for personangreb og ikke god debatform.
|
| Til top |
|
| |
RogueAgent
Forum Bruger
Bruger siden: 09 Januar 2004
Lokalitet: Østjylland
Status: Offline
Indlæg: 2359
|
| Sendt: 11 Januar 2008 kl. 23:19 | IP-adresse registreret
|
|
|
Kazper skrev:
jdg1 skrev:
Kazper skrev:
jdg1 skrev:
Kazper skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Jeg foretager en ganske normal (lov)fortolkning.
Artikel 19 indeholder den generelle hovedregel og artikel 27 er den specifikke modifikation.
Præcis på samme måde, som artikel 17, stk. 1 indeholder den generelle hovedregel:
<FONT face=Arial> "Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre."
<FONT face=Arial>Og artikel 17, stk. 2 indeholder modifikationen (eller "indsnævringen" om man vil):
<FONT face=Arial>"Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom."
<FONT face=Arial>
<FONT face=Arial>Det er altså ikke sværere end som så - men som tidligere nævnt sparker jeg diskutionen af Erklæringen til hjørne, indtil du har frembragt støttepunkter for din alternative fortolkning.
|
|
|
Der er tale om separate og sideordnede paragraffer og du har derfor absolut intet grundlag for at se senere paragraffer som en indsnævring eller modifikation af tidligere. "Retningen" om du vil kan lige godt gå begge veje. Når der er tale om underpunktet til en bestemt paragraf har du derimod ret.
|
|
|
Vi kommer ikke meget videre - beklager, men du tager fejl.
Den Erklæring er hverken tekstmæssigt eller juridisk særlig svær at fortolke. Tro mig - vi er i den meget lave ende "sværheds-skalaen"
|
|
|
Nu forsøger du dig med nedladenhed. Det er ikke på sin plads. |
|
|
Nej jeg gør sku' ikke
Men det er et område som jeg beskæftiger mig med til daglig og følgelig - hvis jeg selv skal sige det - har ret godt styr på
(i det pågældende tilfælde ville jeg foretage en lex-specialis fortolkning af de to bestemmelser - den specielle bestemmelse går forud for den generelle bestemmelse).
|
|
|
Men hvad er dit grundlag for at betragte den ene paragraf som almen og den anden som speciel? Det er min bedste overbevisning at der er tale om to sidestillede fundamentale rettigheder. Hvis der er en god grund til at læse dem anderledes vil jeg gerne høre den. |
|
|
Det har jeg sådan set gjort - og ret klart endda.
Lad os stoppe her - at fortsætte giver lige så meget mening som at begynde at diskutere udviklingsteori med tilhængere af "intelligent design".
|
|
|
Det er jeg ked af for jeg så også frem til hvordan du ville argumenterer for at de to - forskellige - paragraffer var relaterede, ensige et tilfælde af almen og specialtilfælde. Dit andet eksempel med paragraf 17 er jo ligetil, men det er en helt anden situation fordi der er tale om samme paragraf med forskellige punkter. Eller hvis der var en reference i paragraf 19 eller 27 om at de relaterede til hinanden. Men det er der ikke. Du er efter min bedste overbevisning helt ude at svømme her og kan du ikke argumentere mere for det er det vist dig der er "intelligent design" personen i den debat.
|
|
|
Ej, nu må du/I sgu' holde op.
Det er ganske almindeligt at en lov/direktiv/konvention etc. indeholder generelle bestemmelser, der fastslår et udgangspunkt og særbestemmelser, som indeholder modifikationer eller undtagelser. Og de er langt fra altid indeholdt i samme bestemmelse.
Det er altså børnelærdom på 1. år af jurastudiet
|
|
|
Ja men så står de enten som punkter i samme paragraf eller henviser til hinanden som fx. "dog med respekt for de i paragraf XX givne bestemmelser" e.l.
Havde det været tilfældet her havde jeg været enig med dig - og tror Kani også ville. Men der er bare INTET der tyder på de to er beregnet som almen- og specialtilfælde udover din (umiddelbart farvede virker det lidt som) tolkning og påstand.
Havde de enddog kommet lige efter hinanden kunne vi have snakket om tingene - men jeg ser ingen forbindelse mellem dem her.
|
|
|
Absolut ikke - på hvilken baggrund udtaler du dig?
Men ellers synes jeg da, at du skulle skrive et åbent brev til FN og venligst gøre dem opmærksom på, at de i 1948 begik en brøler
Mens du så venter på svar fra FN kan du jo undre dig lidt over, at ingen andre før dig (og Kani) har stillet samme spørgsmål |
|
|
På hvilken udtaler du dig? Er du landretsdommer eller lignende med den skråsikkerhed du afvise andres argumenter om dette uden at give dine egne?
Og jeg er gerne fri for retoriske tricks som at lave en vandet joke om at skrive til FN for at få din modpart til at fremstå fjollet uden at skulle argumentere og forsvare det. Det er bare en anden form for personangreb og ikke god debatform.
|
|
|
Hvis FN helt alvorligt var enige i den fortolkning af erklæringen som du lægger for dagen, burde de så ikke have været helt oppe i det røde felt over at der overhovedet er nogen der formaster sig til at forsøge at forhindre ulovlig downloading og fildeling..? __________________ Pioneer VSX-859 - Carver 753x - Energy RVS - Technics SL-1210mkII/Denon DL110 - Panasonic BD35 - Toshiba HD-XE1 - Pioneer CLD-D704 - LG 50PS8000 - Panasonic AE500
|
| Til top |
|
| |
Kani
Forum Bruger
Bruger siden: 02 August 2006
Lokalitet: Århus
Status: Offline
Indlæg: 154
|
| Sendt: 11 Januar 2008 kl. 23:22 | IP-adresse registreret
|
|
|
RogueAgent skrev:
Kazper skrev:
jdg1 skrev:
Kazper skrev:
jdg1 skrev:
Kazper skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Jeg foretager en ganske normal (lov)fortolkning.
Artikel 19 indeholder den generelle hovedregel og artikel 27 er den specifikke modifikation.
Præcis på samme måde, som artikel 17, stk. 1 indeholder den generelle hovedregel:
<FONT face=Arial> "Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre."
<FONT face=Arial>Og artikel 17, stk. 2 indeholder modifikationen (eller "indsnævringen" om man vil):
<FONT face=Arial>"Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom."
<FONT face=Arial>
<FONT face=Arial>Det er altså ikke sværere end som så - men som tidligere nævnt sparker jeg diskutionen af Erklæringen til hjørne, indtil du har frembragt støttepunkter for din alternative fortolkning.
|
|
|
Der er tale om separate og sideordnede paragraffer og du har derfor absolut intet grundlag for at se senere paragraffer som en indsnævring eller modifikation af tidligere. "Retningen" om du vil kan lige godt gå begge veje. Når der er tale om underpunktet til en bestemt paragraf har du derimod ret.
|
|
|
Vi kommer ikke meget videre - beklager, men du tager fejl.
Den Erklæring er hverken tekstmæssigt eller juridisk særlig svær at fortolke. Tro mig - vi er i den meget lave ende "sværheds-skalaen"
|
|
|
Nu forsøger du dig med nedladenhed. Det er ikke på sin plads. |
|
|
Nej jeg gør sku' ikke
Men det er et område som jeg beskæftiger mig med til daglig og følgelig - hvis jeg selv skal sige det - har ret godt styr på
(i det pågældende tilfælde ville jeg foretage en lex-specialis fortolkning af de to bestemmelser - den specielle bestemmelse går forud for den generelle bestemmelse).
|
|
|
Men hvad er dit grundlag for at betragte den ene paragraf som almen og den anden som speciel? Det er min bedste overbevisning at der er tale om to sidestillede fundamentale rettigheder. Hvis der er en god grund til at læse dem anderledes vil jeg gerne høre den. |
|
|
Det har jeg sådan set gjort - og ret klart endda.
Lad os stoppe her - at fortsætte giver lige så meget mening som at begynde at diskutere udviklingsteori med tilhængere af "intelligent design".
|
|
|
Det er jeg ked af for jeg så også frem til hvordan du ville argumenterer for at de to - forskellige - paragraffer var relaterede, ensige et tilfælde af almen og specialtilfælde. Dit andet eksempel med paragraf 17 er jo ligetil, men det er en helt anden situation fordi der er tale om samme paragraf med forskellige punkter. Eller hvis der var en reference i paragraf 19 eller 27 om at de relaterede til hinanden. Men det er der ikke. Du er efter min bedste overbevisning helt ude at svømme her og kan du ikke argumentere mere for det er det vist dig der er "intelligent design" personen i den debat. |
|
|
Ej, nu må du/I sgu' holde op.
Det er ganske almindeligt at en lov/direktiv/konvention etc. indeholder generelle bestemmelser, der fastslår et udgangspunkt og særbestemmelser, som indeholder modifikationer eller undtagelser. Og de er langt fra altid indeholdt i samme bestemmelse.
Det er altså børnelærdom på 1. år af jurastudiet
|
|
|
Ja men så står de enten som punkter i samme paragraf eller henviser til hinanden som fx. "dog med respekt for de i paragraf XX givne bestemmelser" e.l.Havde det været tilfældet her havde jeg været enig med dig - og tror Kani også ville. Men der er bare INTET der tyder på de to er beregnet som almen- og specialtilfælde udover din (umiddelbart farvede virker det lidt som) tolkning og påstand.Havde de enddog kommet lige efter hinanden kunne vi have snakket om tingene - men jeg ser ingen forbindelse mellem dem her. |
|
|
Absolut ikke - på hvilken baggrund udtaler du dig?
Men ellers synes jeg da, at du skulle skrive et åbent brev til FN og venligst gøre dem opmærksom på, at de i 1948 begik en brøler
Mens du så venter på svar fra FN kan du jo undre dig lidt over, at ingen andre før dig (og Kani) har stillet samme spørgsmål |
|
|
På hvilken udtaler du dig? Er du landretsdommer eller lignende med den skråsikkerhed du afvise andres argumenter om dette uden at give dine egne?Og jeg er gerne fri for retoriske tricks som at lave en vandet joke om at skrive til FN for at få din modpart til at fremstå fjollet uden at skulle argumentere og forsvare det. Det er bare en anden form for personangreb og ikke god debatform. |
|
|
Hvis FN helt alvorligt var enige i den fortolkning af erklæringen som du lægger for dagen, burde de så ikke have været helt oppe i det røde felt over at der overhovedet er nogen der formaster sig til at forsøge at forhindre ulovlig downloading og fildeling..? |
|
|
Nu er FN jo en dybt handlingslammet organisation som primært varetager stormagternes interesser :) Men derudover er FN's menneskerettighedserklæring som vi tidligere i denne tråd har fået påpeget desværre modsætningsfuld på dette punkt. Det vil sige at man med nøjagtig lige stor ret kan udlede det ene som det andet ud af det. __________________ Marantz SR5600, Marantz CD5001 OSE, Sony SCD-XE597, 3 x Monitor Audio 250, 2 x Monitor Audio Radius 180, Audio Pro Allroom Sub.
|
| Til top |
|
| |
Kazper
Forum Bruger
Bruger siden: 18 September 2003
Lokalitet: Århus
Status: Offline
Indlæg: 31
|
| Sendt: 11 Januar 2008 kl. 23:24 | IP-adresse registreret
|
|
|
RogueAgent skrev:
Kazper skrev:
jdg1 skrev:
Kazper skrev:
jdg1 skrev:
Kazper skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Kani skrev:
jdg1 skrev:
Jeg foretager en ganske normal (lov)fortolkning.
Artikel 19 indeholder den generelle hovedregel og artikel 27 er den specifikke modifikation.
Præcis på samme måde, som artikel 17, stk. 1 indeholder den generelle hovedregel:
<FONT face=Arial> "Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre."
<FONT face=Arial>Og artikel 17, stk. 2 indeholder modifikationen (eller "indsnævringen" om man vil):
<FONT face=Arial>"Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom."
<FONT face=Arial>
<FONT face=Arial>Det er altså ikke sværere end som så - men som tidligere nævnt sparker jeg diskutionen af Erklæringen til hjørne, indtil du har frembragt støttepunkter for din alternative fortolkning.
|
|
|
Der er tale om separate og sideordnede paragraffer og du har derfor absolut intet grundlag for at se senere paragraffer som en indsnævring eller modifikation af tidligere. "Retningen" om du vil kan lige godt gå begge veje. Når der er tale om underpunktet til en bestemt paragraf har du derimod ret.
|
|
|
Vi kommer ikke meget videre - beklager, men du tager fejl.
Den Erklæring er hverken tekstmæssigt eller juridisk særlig svær at fortolke. Tro mig - vi er i den meget lave ende "sværheds-skalaen"
|
|
|
Nu forsøger du dig med nedladenhed. Det er ikke på sin plads. |
|
|
Nej jeg gør sku' ikke
Men det er et område som jeg beskæftiger mig med til daglig og følgelig - hvis jeg selv skal sige det - har ret godt styr på
(i det pågældende tilfælde ville jeg foretage en lex-specialis fortolkning af de to bestemmelser - den specielle bestemmelse går forud for den generelle bestemmelse).
|
|
|
Men hvad er dit grundlag for at betragte den ene paragraf som almen og den anden som speciel? Det er min bedste overbevisning at der er tale om to sidestillede fundamentale rettigheder. Hvis der er en god grund til at læse dem anderledes vil jeg gerne høre den. |
|
|
Det har jeg sådan set gjort - og ret klart endda.
Lad os stoppe her - at fortsætte giver lige så meget mening som at begynde at diskutere udviklingsteori med tilhængere af "intelligent design".
|
|
|
Det er jeg ked af for jeg så også frem til hvordan du ville argumenterer for at de to - forskellige - paragraffer var relaterede, ensige et tilfælde af almen og specialtilfælde. Dit andet eksempel med paragraf 17 er jo ligetil, men det er en helt anden situation fordi der er tale om samme paragraf med forskellige punkter. Eller hvis der var en reference i paragraf 19 eller 27 om at de relaterede til hinanden. Men det er der ikke. Du er efter min bedste overbevisning helt ude at svømme her og kan du ikke argumentere mere for det er det vist dig der er "intelligent design" personen i den debat.
|
|
|
Ej, nu må du/I sgu' holde op.
Det er ganske almindeligt at en lov/direktiv/konvention etc. indeholder generelle bestemmelser, der fastslår et udgangspunkt og særbestemmelser, som indeholder modifikationer eller undtagelser. Og de er langt fra altid indeholdt i samme bestemmelse.
Det er altså børnelærdom på 1. år af jurastudiet
|
|
|
Ja men så står de enten som punkter i samme paragraf eller henviser til hinanden som fx. "dog med respekt for de i paragraf XX givne bestemmelser" e.l.
Havde det været tilfældet her havde jeg været enig med dig - og tror Kani også ville. Men der er bare INTET der tyder på de to er beregnet som almen- og specialtilfælde udover din (umiddelbart farvede virker det lidt som) tolkning og påstand.
Havde de enddog kommet lige efter hinanden kunne vi have snakket om tingene - men jeg ser ingen forbindelse mellem dem her.
|
|
|
Absolut ikke - på hvilken baggrund udtaler du dig?
Men ellers synes jeg da, at du skulle skrive et åbent brev til FN og venligst gøre dem opmærksom på, at de i 1948 begik en brøler
Mens du så venter på svar fra FN kan du jo undre dig lidt over, at ingen andre før dig (og Kani) har stillet samme spørgsmål |
|
|
På hvilken udtaler du dig? Er du landretsdommer eller lignende med den skråsikkerhed du afvise andres argumenter om dette uden at give dine egne?
Og jeg er gerne fri for retoriske tricks som at lave en vandet joke om at skrive til FN for at få din modpart til at fremstå fjollet uden at skulle argumentere og forsvare det. Det er bare en anden form for personangreb og ikke god debatform.
|
|
|
Hvis FN helt alvorligt var enige i den fortolkning af erklæringen som du lægger for dagen, burde de så ikke have været helt oppe i det røde felt over at der overhovedet er nogen der formaster sig til at forsøge at forhindre ulovlig downloading og fildeling..? |
|
|
Given den hastighed hvormed FN arbejder, så måske engang i 2020 Spøg til side - det er jo ikke fordi FN har nogen reel magt. En meget stor del af deres arbejde er "symbolpolitik". Det er jo heller ikke fordi de kan få USA til at afskaffe dødsstraffen eller Guantanamo, eller Kina til at følge stort set nogen som helst af menneskerettighederne. Det er da ganske forståeligt at de arbejder på de "vigtigste" såsom at afskaffe dødsstraf og sikre ordentlig behandling af alle mennesker uden diskrimination pga. race eller tro. For nu at nævne to. Det gør det ikke bedre at bryde resten.
|
| Til top |
|
| |
|
|
|
|
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum
|
|
|
|
|
|
|
|
Copyright © 2026 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes |
   |
|
|
|
|
|
|
|
|
NAVIGATION
Hjælp
Chat
Aktive emner
Brugere
Søg
Opret ny bruger
Log ind
