Medens i to tungekysser, hvad i alverden skal vi andre stille op så, vi vil gerne undderholdes en stund endnu. Kom nu igen, for pokker, drenge

Hehe jeg tror sjovet er slut.
Jeg tror der kommer lidt endnu!
Så mange er der nemlig ikke der køber Densen.

Nu sidder jeg med en Densen B-200 til test der skal nok blive sjovt. test kan læses senere hvis Densen tillader den må komme på minhjemme side.
Det lyder da spændende, jeg ville da også gerne høre noget nyere Densen, der er jo vist ikke forhandlere her i byen.

Sillesen er jo Rask igen så nu gætter jeg på at han arbejder igen og ikke ligger i sengen og keder sig. Så der komme nok ikke svar i samme mængde. Jeg lytter musik og tester en masse så jeg har heller ikke tid til at fortælle hvorfor i tager fejl.
Jamen jeg vidste ikke Sille var syg!
Så havde jeg måske været lidt flink eller måske - øhh næh det havde jeg nok ikke.

Hvorfor? hvem tager fejl?
I mange af livets forhold føler jeg du anvender den sunde logiske og ligefremme metode til at afgøre hvilken beslutning der er den bedste på langt sigt, eller er den nødvendige på kort sigt.
På HIFI området virker det derimod lidt til, at du tror på UFOér (Uforklarligt Fritopfundet Opspind).
Det er faktisk bevægelse i luft og elektroner der er under debat + digtalteknik.
Der er mange overraskende elementer af betydning i HIFI, men det er alene fordi man er for dum til at overskue og forudse dem alle. Det er simpel fysik, der skal gøre det muligt at nyde æstetikken af et kunstnerisk udtryk fra én eller anden der har noget på hjerte. Det skal endelig ikke selv begynde at lege kunstner. Det er i bund og grund princippet.
Hvordan man kan tro på, at man kan vurdere forskellen på input og output ved, at lytte efter melodilinien og rytmen er mig et mysterium. Hvorfor skal logikken undertrykkes?
En så direkte sammenligning mellem input og output som muligt må da være den nærmeste og mest logiske løsning på det observationsproblem.
Sådan ser jeg det.

Hehe jeg tror sjovet er slut.

Nu sidder jeg med en Densen B-200 til test der skal nok blive sjovt. test kan læses senere hvis Densen tillader den må komme på minhjemme side.

Hej Kurt von Kubik,

Lad mig først sige at det unikke med eksemplet med valg af fødder, var den kompromisløshed der var anvendt i processen. Der er da mange andre der har vibrationsdæmpende fødder, men jeg tvivler på at der er mange der har gået så kompromisløs til værk i udvælgelsen. Der er såmænd nogen der har sat himmel og jord i bevægelse og skabt helt nye legeringer til formålet. I al beskedenhed må jeg her nævne Denons S1 produkter, der allesammen står på fødder der i 3 trin isolerer apparatet fra omverdenen på en måde, så det stadig kan slippe af med indre/opsamlede vibrationer, som der iøvrigt er gjort meget for at undgå. Lige netop det produkt over ganske simpelt alle andre jeg har set på det mekaniske/vibrationsmæssige.

Med hensyn til optagelser, går min kritik jo blandt andet på at du blindt acceptere 2 mikrofon optagelser, fordi disse er de bedste i dine øjne, uden at have en kritisk indgangsvinkel til det. Jeg har bestemt en kristisk indgangsvinkel til 2 mikrofonoptagelser. Jeg har rigtig mange af dem, og kender deres forskelligheder og grunden hertil.
Må jeg i øvrigt i den sammenhæng anbefale dig at score et par skiver fra tyske Tasset, som er et multi lille selskab, som indspiller hovedsageligt klassisk og jazz musik. De har lavet  2 skiver der hedder "Das mikrofon" Vol I og II. De har sandelig også lavet en skive, hvor du kan få lov at høre en ægte stradivarius op mod ander fine italienske og moderne violiner. Pianoer gør han det også med, Bösendorff, Hamburg Steinway, US Steinway, Fazioli, Bechstein, Seiler, Yamaha m.fl. Det er fremragende. Jeg har en stribe af dem, og dem med Pianoet og violinerne ønsker jeg mig også. I øvrigt laver han nogle kompromisser jeg ikke ville have gjort på skiverne, men de er fuldt forståelige. Spinkelt lydende pianoer så som Steinway, optager han altid med Neumann mikes, der er lidt runde og bløde i karakteristikken (beviseligt forstås). Bösendorff´s monstrøse Imperial piano på mere end 3 meters længde, optager han med Brüel & Kjær 4003 el. 4006 pga dette enorme pianos mørkere klang. B&K er udpræget neutrale og har ikke rigtigt tendenser i nogen retning, de er der bare.
En af de bedste demonstrationer på disse mikes klangægthed, kan du faktisk finde på en Sony optagelse fra 1992-93 af Sibelius samlede symfonier + violinkoncert+ Karelia+Finlandia og Valse Trieste. Fremragende beherskelse af akustik og så en drøm af noget musik, som selv en gammel flipper fra Vestkysten må få åndenød af.
Hør lige violinkoncerten, hør violinistens og dirigentens ånde, det er lige før du tror det er én i lokalet der ånder. Den har det taget mig lang tid at finde, men den har været det hele værd. Jeg har adskillige andre indspilninger af de fleste af disse værker, men du milde hvor er denneher lysår foran.
Hvis du kan lide Harpe, så findes der også et dejligt simpelt pletskud med Yolanda Kondonassis. Sky music hedder den og hun er der bare. Der er en kende baggrundsstøk, men jeg kan heller ikke finde mere at brokke mig over. Jo dynamikken er så realistisk, at det ind imellem laver et værre spektakel.

Hvis man skal have noget der bare ligner videnskabelig metode ind i den proces du ønsker at benytte, kan man ikke tage udgangspunkt i en enkelt optagelse og derfra evaluere noget som helst.

Når man bruger videnskabelige metoder, vil man bl.a. i en evalueringsprocess gøre følgende:

a)     Bruge et utal af plader, for på den måde at udjævne fejlene i referencegrundlaget. Det siger sig selv at I og med at der er fejl i alle optagelser, vil man ved f.eks at bruge 100 forskellige optagelser, opnå at man vægter fejlene og dermed udjævner disse over hele referencegrundlaget. I den forbindelse vil det være relevant at indføre en form for måleskema så man kan rangere og statisktisk behandle evalueringerne. Uf jeg har i hundredevis og rigtig mange bliver brugt, men når du hører en der duer, så er man faktisk ikke ret meget i tvivl. Og så kan du sådan set kalde det hvad du vil, men det tager kun et øjeblik at finde ud af o det er noget eller ej. Man lærer også ret hurtigt at høre, at mike opstillingen er betændt, eller at miksene er underlige. F.eks. så kan jeg vældig godt lide visse af Reference Recordings optagelser - Coplands Fanfare to the common man anbefales varmt - Men jeg er fuldt bevidst om hvilke kompromisser Kieth Johnson har valgt at indgå, det er faktisk nemt at høre, men hold da kæft der er gang i den.

b)     Benytte sig af blindtest. Det er tydeligt at bruger man ikke blindtests, vil personlige preferencer uværgerligt spille ind, og dermed ødelægge vurderingerne. Dette er alment kendt, og en betingelse for enhver videnskabelig evaluering.

Generelt bærer alle dine og Asbjørns indlæg præg af at I har nogle personlige præferencer som gennemsyrer jeres holdninger til hifi, dette er for så vidt også helt ok, men det siger sig selv at hvis I ikke forholder jer kritisk til jeres opfattelser, så vil I på intet tidspunkt opleve en udvikling, men bare have en statisk tilstand. Det er lige præcist én af de ting der nok ikke bør komme fra dig. For det første: Hvor ved du det fra? For det andet, så mener jeg ikke jeg kan komme i tanke om nogen, som har mere udvikling på plakaten end Asbjørn. For mit eget vedkommende er jeg en gammel rad, der nok er blevet lidt stiv og ufleksibel i sammenføjningerne, men det har da ingen sammenligning med Densens nedgroede lommefilosofi, men OK den ligger der jo også en vis kapitalværdi i.

I fokuserer udelukkende på benyttelse af 2 mikrofon optagelser, og regner så med at den hellige gral er velforvaret, uden at stille jer kritiske overfor jeres metode, og opnår at metoden på ingen måde kan kaldes videnskabelig. Jeg kan alene svare for mit eget vedkommende, men jeg tror du rammer noget forbi mht. Asbjørn.
2 mikrofonteknikker er nævnt, fordi der ikke findes noget reelt alternativ. Allerede når du bruger 3 mikrofoner, så render du ind i faseproblemer, som ændrer voldsomt på perspektiv og klang. Man har heller ikke mulighed for at afvige fra kuglekarakteristik, så rammes man øjeblikkeligt af proximity effekten. Der er ikke andet - desværre. Men de er den onde lynemig også lækre de bedste af dem. Prøv da selv lidt audiophil snavs - Eric Bib "Good stuf" må da være noget for dig, det er lækker folk blues, med et anstrøg af lidt gospel. Simpelt men absolut virkningsfuldt.

Mit eksempel med lommeregneren havde intet med digitale data at gøre, men var ”bare” et eksempel på hvor galt det går hvis man ikke kender referencepunktet, som i en lommeregner er nul. Hvis dette referencepunkt (nul) konstant ændrer sig fra indspilning til indspilning, vil det svare til at lommeregneren konstant regner forkert, men vi kan ikke ”gætte” os til facit, da vi ikke kender fejlen. Jamen jeg påstår særdeles hårdnakket, at du er længere ude at skide end jeg, og du er det fordi du satser på at skubbe musikken i gang uanset om den skal det eller ej. Jeg må igen nævne, den vej farer man fuldstændigt vild, men hyg jer bare allesammen, men spar venligst vi andre for de udfald om at vi ikke kan høre hverken dit eller dat.

Du spørger også hvad vi skal med det ekstra bit i vores + bit produkter. Jeg ved ikke om du har gidet sætte dig ind i Michaels 2 preprints til AES (4326 og 4327) derudover er der en ”lægmands udgave” på vores webside: http://www.densen.dk/Pressreleases/400XSpress.htm

Men jeg kan ikke se problemet i at man på en ret genial måde, matematisk tilfører kildematerialet den dobbelt opløsning i form af et ekstra bit. Hvis du virkeligt mener det er ligegyldigt, kan man jo også med den samme logik sige at så er det modsatte heller ikke et problem, og man kan mindske opløsningen, og så er MP3 jo pludseligt et acceptabel medie til high-end, og det tror jeg næppe du mener. Nej! Det er ikke min indstilling. Min egen konverter interpolerer 4 ekstra bits nederst i hierakiet, hvilket er med til at forbedre liniariteten og gengivelsen ved svage niveaer. Nu skriver du bobbelt opløsning. Jeg har ikke kunnet finde info om, i hvilken ende man interpolerer den ekstra bit, eller om man genberegner hele skidtet. Her var jeg en lille tand hurtigere end jeg ønsker mig lige nu. Så hvis det duer så må du undskylde.

Med hensyn til Happies er det første gang jeg har hørt det, men at du kan kalde både Naim og Meridian for happies viser altså du roder rundt i det. For der findes nærmest ikke 2 engelske firmaer der er længere fra hinanden end disse 2 firmaer hvad angår lydfilosofi. At du så mener Densen tilhøre ”samme boldgade” gør det da ekstremt forvirende for mig… for de 2 firmaer er som nat og dag… ! Det er ikke mig der har inddelt produkterne i disse kategorier. Jeg tror ikke du skal regne med, at de spiller ens, men mere at de i det lydmæssige udtryk er noget personlige, enten i form af sovepilleeffekt eller det modsatte.

Dit eksempel med at man kan få et kludetæppe til at blive til en helhed med briller i forkert styrke og med farveblindhed.. .Tjaee… jeg talte om at jeg ikke mente man kunne få noget til at blive bedre end masteren, men hvis du virkeligt mener at dårlige briller og farveblindhed er vejen frem for at opnå et resultatet bedre end masteren, må det jo betyde at for dig ville det være perfekt at være døv, for så kan du slet intet høre, ligesom man med forkerte briller og farveblindhed jo heller intet kan se ordentligt… Jeg har aldrig sagt bedre end masteren, men jeg siger, at der sagtens kan pushes nogle aspekter frem i lyden, der sætter tempoet i vejret og lægger fokus på rytmesektionen og indbyder til dans og headbanging el. lign. Der er intet begreb der hedder bedre end live. Live er live på godt og ondt, Masteren kan være den kopi af live, der kommer absolut tættest på live og nogen af dem kan gudforbyde det være helt livagtige.

Du siger at ”det er noget utroligt sludder og fordomsfuldt ævl du der lirer af dig” når jeg taler om at de anlæg som du siger ”skærer ind til benet” medfører at meget god musik går tabt,  men jeg har i tidens løb hørt mange eksempler på anlæg, hvor hifi parametrene var nærmest perfekt men hvor musikken var totalt tabt med det resultat at det meste musik lød kedeligt og livløst. Har jeg også hørt, men her er du stadig i den personificerede lyds boldgade, hvor punktformighed fremelskes (det kan det også) ud i det groteske. Jeg har da selv hørt set-ups, hvor et 80 mands orkester var hugget ud i granit instrument for instrument. For dem der ikke har hørt et sådant orkester, da vil de almindelige siddepladser give en omgang mono rodsammen helt uden konturer, til gengæld slår dynamikken benene væk under de fleste - det er næsten helt levende. Den plads miken får kan man sjældent købe biletter til, så den er go´nok, når der så alligevel kommer perspektiv med på skiven. Det kan man faktisk sætte sig ned og regne ud. De bedste er hammer dygtige til det - må jeg anbefale Peter Willemoes og Steven Epstein, de kan deres kram.

Når du taler om at ”Madonnas lyd skal skabes, den anden skal blot gemmes til senere, der er en meget stor forskel på fremgangsmåde og ideal”. Så har du selvfølgelig ret i at der er stor forskel på om man vil lave en 2 mikrofon optagelse der gengiver et rum 100% som det var, eller man vil skabe musik på den måde Madonna gør. Hvis vi ser bort fra personlige preferencer med hensyn til om Madonna er en god eller dårlig kunstner, må vi konkludere at når vi køber en CD er det udtryk for hendes kunstneriske udtryk, og på den måde på alle måder ligeværdig med det kunstneriske udtryk som man opnår med 2 mikrofon optagelser. Forskellen er bare at man kan ikke høre rummet, der er tale om utallige takes etc etc, men selve det færdige produkt, er under alle omstændigheder som Madonna ønskede det, og som sådan må vi respektere det på lige fod med alt andet. Jamen det gør jeg da også. Jeg KAN bare ikke lade hendes skiver danne basis for et set-up, fordi hendes kunstneriske udtryk er et "cyperspace" fænomen. Det levede aldrig før jeg spillede skiven. Derimod har radiosymfoniorkestret sin egen eksistens, som jeg blot låner lidt af, uden dog at tage noget fra andre. Det kan i meget højere grad danne bais for klanglig vurdering og i det hele taget vurderingen/justeringen af ethvert set-up. Så kommer det også til at ramme Madonna, men hun må så være som hun er. Til din orientering øges fornøjelsen af Madonne helt fint i takt med de andre optagelser. Jeg kan dog godt finde nogen, hvor det går anderledes. Norah f.eks.

Du har helt ret i at Norah Jones langtfra er Blue Notes bedste indspilning, men det ændrer jo intet ved at kan man lide Norah Jones er man nød til at høre pladen med de fejl den har. Den kunne have været en skive, der rørte ved én - satte noget i gang -dragede - involverede én emotionelt. Det samleje blev dog afbrudt før det kom i gang. Aldrig er jeg belvet mere skuffet, men det er nok min fejl, jeg forventede for meget. Men i lang tid brugte bl.a. Jonas den i vid udstrækning til at sige noget om et HIFI system med, siden har han også brugt Eva Cassidy af alle??

Og timing er præcision i rytmen, og det kan man da sagtens sige at ”det hedder blot at holde rytmen”, men det er vist mere flueknepperi, end det er fokus på det der var det centrale, nemlig at du mente det var et nymodens begreb. Men det at holde rytmen, eller timing, er altså flere tusinde år ældre som begreb, end f.eks stereoperspektiv og alle de andre hifi begreber, og det betyder da alt for musik, hvor stereoperspektiv i princippet intet betyder for musik ! Kald det hvad du vil, men på CD skiver er rytmen som udgangspunkt holdt, det har mr. PC klaret. Er den stadig galt, så er det ikke noget med tiden der er gået galt, men betoninger eller mangel på kontrol, hvilket er ét og samme fænomen.

Om andre bruger mere tid på udvikling end os ved jeg i sagens natur ikke. Men jeg kan da se at vi har forholdsvis mange udviklere i forhold til den samlede medarbejderstab, kombineret med at vi typisk tager omkring 3 år om at færdiggøre et produkt, hvilket vist trods alt er udtryk for en ekstrem stor fokus på udvikling i forhold til andre high end firmaer. Jamen jeg tror såmænd du skal regne med, at andre bruger ligeså mange mandetimer som du selv, der er dog produkter, hvor man ikke tror det. Men hvis nu skuffedrevet SKAL køre mere lækkert end alle andre, så teger det jo noget tid, at få det på plads.

Men under alle omstændigheder viste mit eksempel med faselinearitet at der er mode i hifi, der er simpelthen målinger der i perioder bliver mere moderne end andre. Du er selv inde på at nogle mener det er vigtigere at enhederne summerer korrekt. Men man kunne også vælge at se på det som at det er lettere, end at gøre alle faseforhold perfekte ! Jeg tror man er naiv, hvis man ikke tror der er stor grad af mode i hvad der er vigtigt i målinger og fokus indenfor audioudvikling. Problemet er bare at med det samme man vælger noget, vælger man også noget fra…og det kunne jo være dette også var vigtigt for lyden, måske vigtigere end man selv tror.. !?! Jamen det er da så rigtigt. Må man nævne upsampling, Ringkernetrafoer (selvom EI-kerner er langt at foretrække), opamps fra BB og AD, MIT kabler, NO kabler, Ballancerede kabelforbindelser og konstruktioner og meget mere. Der skal signaleres udvikling, selvom der på nogle af de mest afgørende punkter, ikke er sket noget so helst i flere årtier. CD maskiner, opamps og HT enheder er der sket noget med. Resten er der ikke rykket ret meget ved i mere end 25 år.

Det glæder mig du kan høre andet end perfekte optagelser ! Og jeg kan da dele din begejstring for de tidlige Genesis, og vil da gerne også fremhæve ”The Lamb Lies Down on Broadway”, ”Trick of the Tail” og delvis ”Wind & Wuthering”. Men under alle omstændigheder er det glædeligt det ikke kun går op i optagelser men også musik ! Genesis tidlige skiver er dem jeg skal have med på en øde ø. dem elsker jeg højt, specielt alle dem du nævner og Selling England og også and then there were three. det er gedigne skiver. Nursery crime, Foxtrot skal også lige nævnes, men fra Selling og frem er det totalguf.

Med hensyn til Quad 405 og målemetoden, har jeg da ikke afskrevet den. Jeg tror jeg på et tidspunkt skrev, vi brugte den, det er i hvert fald tilfældet.

Men Peter Walker var altså ikke en helt i High Fidelitys øjne grundet hans målemetode, som de var stærkt kritiske overfor. Til gengæld var de begejstrede for ESL-63, og det må da også siges at være et produkt der var et kvantespring fremad for elektrostatiske højttalere. Jeg forstår ikke helt hvor du har det fra, men jeg ved udmærket, at visse af hans udsagn vakte anstød. Han gad simpelthen ikke tage alle de hensyn som nørderne mente man burde. ESL 63 blev dog på alle måder berømmet, kender nogen der har adskillige sæt (reservedele er ikke på gaden mere). Det har dog aldrig været min HT, jeg kan ikke forlige mig med, at spille igennem et par kilo udglødet jern. Det giver et hvidt skær over musikken, lidt a´la pigen i hvidt over den tågede engelske hede eller hvad ved jeg.

Iøvrigt har jeg sikkert glemt at besvare noget i nogle af dine indlæg, for det er jo ved at være en omfattende tråd  Ja! og der er guddødemig næsten 9000 klik der er gået denne retning. du må jo være en meget populær eller kontroversiel skikkelse, som folk flest gerne læser lidt om, for jeg er ikke så naiv at tro det skulle være mig de gider betragte - men OK nu I lige kom forbi, så er jeg lige her  .
Nå men - Som min gamle far han altid sagde: Stewart! Er det dig der har taget den sidste spegesild - og æhh det var det jo!

Med venlig hilsen

Hvorfor skal Densen give tilladelse til det?

Hvad med de andre ting du har testet og skrevet om på din hjemme side har du også fået tilladelse til det?