| Sendt: 16 Juli 2007 kl. 08:50 | IP-adresse registreret
|
|
|
brasch skrev:
| Problemet er vel ikke Sonys produkter, de er som fine nok, men måden de udnytter deres teknologi på (eller bliver udnyttet af andre) er ret dårlig. Når man nu på f.eks. Blu Ray har så meget mere plads at arbejde med, hvorfor så ikke udnytte det fuldt ud? Deres minidisc var også en genialt påfund, men det slog af en eller anden grund bare ikke rigtigt igennem |
|
|
Det største problem der har været med deres produkter er vel at de i større eller mindre grad fejlbedømmer de behov der findes i markedet.
DAT var et rigtig godt fomat og på mange måder forud for sin tid, så meget at der ikke rigtig var et marked for det, og derfor slog det aldrig igennem udenfor pro-markedet.
Minidisc var som nævnt ovenfor på mange måder et meget mere konsumvenligt produkt, og ville formentlig have haft større succes end tilfældet var hvis ikke CD-brændere til PC'er blev mainstream meget kort tid efter. Den udvikling har jeg svært ved at se at Sony ikke kunne have forudset.
Film på UMD til PSP var vel nok ikke meget andet end en rigtig dårlig ide på et forkert tidspunkt, til et marked der ville have helt andre ting.
Det er nok ikke fair at give Sony hele skylden for HD formatkrigen, men jeg kan ikke lade være at synes at det i en så turbulent periode som skiftet fra SD til HD i forvejen er dybt uansvarligt at hard- og software producenter ikke kan enes om et format, ligesom tilfældet var med DVD. Det enøjede hensyn til licenser og patenter har vist snart over en bred kam været så dyr en spøg at det samlede salg lader vente på sig i en grad så ingen kan leve af det.
|