Nu er det tid til at vise mit anlæg frem.
OBS.: Opdatering af anlæget med uddybning og billede på side 2.

Flaskehalsen i et anlæg er forforstærkeren fordi alle signalkilderne føres herigennem.
Jeg mener at der er større forskel på lyden i forforstærkere end på lyden i effektforstærkere, hvorfor jeg har prioriteret forforstærkeren højere.
Mark Levinson 38s Preamplifier.

Jeg har 2 monoblokke som effekttrin.
Audio Analogue Donizetti.

Herfra går signalet videre til mine 2 ProAc Response D25 højttalere som normalt spiller uden frontstof.

Min vigtigste signalkilde er pladespilleren som er en Dunlop Systemdek IV. Den står på nogle Solid Tech fjeder fødder og er selv temmelig flydende ophængt. Den samlede affjedring mener jeg har stor betydning for om en pladespiller rammer plet med hensyn til stereoperspektiv. Jeg bruger en meget let pladestrammer når jeg "nærlytter". Pladespilleren hænger på en hylde som jeg allerede for mere end 15 år siden har glemt navnet på.

Pick Up'en er en Benz L2.

Armen er en umodificeret Rega 700 og på tallerkenen ligger en Ringmat korkmåtte. Jeg tror ikke det kan svare sig at forsøge at tweake den arm. Hvis man mener lyden ikke er god nok så tror jeg hellere man skal lede efter bedre alternativer og sådanne arme skal man dælme betale kassen for.

Fra pladespilleren sendes signalet igennem en Whest ps.20 RIAA med denne MsU.20 strømforsyning.

Her er så RIAA'en.

Min CD afspiller er en Audio Analogue Paganini.

Min Tuner er en fin gammel men renoveret Tandberg TPT 3001A. Håber ikke at DAB tager over 100%.
Jeg har aldrig hørt en bedre tuner men er blevet fortalt at Sequerra Dynalab skulle lave tunere der kan konkurrere med denne.
På denne her tuner er der variabel båndbredde som gør at man kan justere hvor svage stationer man gerne vil fange.
Der er også variabel muting som gør at man kan justere hvor meget man vil undertrykke nabostationer.

Min Spolebåndoptager er en Lyrec Frida som er topjusteret og smurt af Lyrec's analogmand lige inden han trådte fra på pension.
Skal den skiftes ud eller suppleres bliver det med Nagra, Stellavox eller tilsvarende. En Nagra V HD optager er ikke helt uden interesse.
Det eneste jeg savner på denne maskine er mikse mulighed. selvom knapperne på maskinen kan narre en til at tro at den kan mikse så kan den ikke.

Min ene kassettebåndoptager er en Revox B710 MKI. Den bliver skiftet ud med en MKII i næste uge.
Forskellen er primært at der er Dolby C på MKII og så er løbeværket mere vedligeholdelsesvenligt på MKII.

Min anden kassettebåndoptager er en Tandberg TCD 440A som er totalrenoveret.
Jeg er uforstående overfor at kassettebåndoptagere generelt er så nedprioriterede.
Lyden fra mine maskiner og andre topklasse kassette båndoptagere kan nemt konkurrere med lyden fra en meget stor procentdel af hifi entusiasternes CD afspillere og pladespillere.
Mit store ønske er at få fingre i en Tandberg TCD 3004A i fin stand. Men det er vist umuligt.

Min minidisc er en ligegyldig komponent i HiFi sammenhæng. Jeg bruger den kun når jeg selv spiller på instrumenter og skal øve.

Her er min PC. Den viser jeg fordi den er også koblet med både input og output til mit anlæg. Selve PC'en har TDK Tremor S 150 højttalere tilsluttet. Det har intet med High End lyd at gøre men det er de mindst dårlige PC højttalere der findes.

Til at skifte mellem alle de komponenter benytter jeg 2 stk. Sony SB-300 modificerede omskifterbokse med uafhængig overspilningsfunktion.
Jeg forsøgte med QED omskifterbokse men de lider under ikke at have uafhængig overspilningsfunktion.
Modifikationen af boksene er at kablerne indeni er skiftet ud med kabler svarende til dem der sidder på ydersiden af omskifteren.

Mine Hovedtelefoner er Beyerdynamic DT880.
Til dem har jeg fremstillet 2 x 9 meter professionelle kabler med skærm og lås. Generelt er hovedtelefonkabler noget skrøbeligt bras.
Hovedtelefonerne vil jeg gerne opgradere så lyden fra hovedtelefonerne kan konkurrere med lyden fra højttalerne.

Her ses kablerne på højttalerterminalerne.
Det er dobbelt biwire princip.
Jeg har den teori om kabler at de ikke lyder godt nogen af dem men derimod at de hver især er med til at ødelægge lyden på hver deres måde. Derfor supplerer kablerne hinanden ved at det ene kabel kompenserer for det det andet ødelægger og vice versa. Jo flere forskellige kabler jo mindre skade på lyden.
De kabler der er monteret er Exposure & Nordost.
Snart er det min hensigt at koble et tredje sæt kabler på som jeg selv har fremstillet. Mere om det senere.

Herunder ses to forskellige billeder af mine interconnects. De er ikke særlig dyre eller fancy men hvert kabel er særligt udvalgt til hver komponent. Det tager lang tid at lytte sig frem til men det giver et godt slutresultat. De billige "Fona-kabler" bruger jeg til MD, DVD og VCR som alle også køres over anlæget.


Her ses det samlede anlæg så på 3 Solid Tech reoler.
TV'et i midten skal snart skiftes ud med et større fladskærms TV. Men p.g.a. den hastige prisændring på det marked vælger vi at have lidt is i maven.

Herefter følger et par billeder af noget af det materiale jeg lytter til på mit anlæg. For at få god lyd er det nok så vigtigt at have for øje at der er stor forskel på indspilningskvaliteten af de forskellige plader. Finder man den rigtige skive frem til pladespilleren så kan stort set ingen CD optagelse eller maskine følge med og det er også grunden til at pladespilleren har størst prioritet i anlæget ligesom LP'erne har størst prioritet i samlingen.

Jeg ynder at starte med en Bunnahabhain over en Caol Ila og arbejde mig igennem fra mild til røget for at slutte af med en Lagavulin, når jeg virkelig lytter intenst.



Jeg ændrer kun på små detaljer ved det her anlæg mange år frem i tiden.
Venlig Hilsen
Lars

|