zaka skrev: @Bjørn: Jeg troede ikke at Almost Big Band havde base i DK. Jeg bliver til stadighed overrasket over hvor meget dansk super-big-band-jazz der er  at finde... Og der truttes jævnligt over det ganske land Min begejstring for Jo Banks er helt og holdent Macwerks værk . Jeg anede intet om Banks og Purple Door på Højbro Plads før Macwerk bragte det på bane. Det kunne have noget med alder at gøre. Nu var folkemusik noget jeg ind i mellem dyrkede af ikke-musikalske årsager da jeg var ung og kåd, men hvor mange på disse sider har sat deres ben "i mikroskopet" musashi skrev: Guru - Jazzmatazz - Streetsoul Tag en lytter på den. Tilbagelænet og lækker lyd. Jazz så er det den her med en edge. tjek eventuelt dette site, med et par smagsprøver :-) Takker. Guru og DJ Premier kender jeg og jeg har da også lyttet til Jazzmatazz. Det var ikke lige mig - det der tilbagelænede noget... Har lånt Jeru the Damaja's Wrath of the Math på biblioteket. Den er også kanon. Nu spiller noget ganske andet, som jeg uden tøven vil betegne som et mesterværk: Fred Neil - Bleecker & MacDougal fra 1965. Folk med rock/blues/country elementer. Min er en Sundazed reissue som stadig er tilgængelig. John Sebastian (Lovin' Spoonful) er med på mundharpe og Felix Pappalardi (producer for Cream) er med på bas. Efter min mening et must have album hvis man lytter til Gram Parsons/Townes Van Zandt/Guy Clarke/Tim Buckley/Nick Drake

Eeeelsker Townes Van Zandt.



Pearls Before Swine - One Nation Underground. Must have!



Pearls Before Swine - City Of Gold. Den sidste fra 1971.


__________________
Med venlig hilsen

"There are more love songs than anything else.
If songs could make you do something we'd all love one another."
- Frank Zappa

zaka skrev: Hej Becker, Cool. Så er der mere guf (og arbejde ) her:

Hej Zaka,

ikke så meget arbejde i det guf, da de jo er genudgivet og dermed forefindes på Københavns svar på Champ Elysses.

Men, men, men; for at spare en lille smule, nøjedes jeg med John Coltrane & Johnny Hartman.

Den er god! Coltrane spiller blidt, hvilket passer perfekt til Hartmans stemme. Og hvilken stemme! At jeg aldrig har hørt ham før undrer mig egentlig, men skyldes måske at han ikke har udgivet forfærdeligt meget i eget navn. Så meget desto mere grund til, at gå ind og høre ham igen, og svømme væk i den plade.

"Ballads" må blive næste gang jeg kommer i "kælderen".... altså i morgen eller på mandag, ikke???

__________________
Mvh. Becker

Rigtig R&B...

@Becker: Arh ja selvfølgelig. Tænkte ikke lige på at speakers corner har genudgivet dem. Og ja, den ene vinyl tager den anden .

Jeg blev penge-begavet i dag, så de blev selvfølgelig omsat til dejlig sort vinyl .

Jeg besøgte Lars i Circles. Det blev til denne, som ifølge Lars er en skive der spiser små børn til morgenmad .

Scott Walker - Tilt fra 1995.



Allmusic beskriver den som noget midt imellem Nico's Marble Index og Reed's Metal Machine Music. En ganske foruroligende skive - avantgarde, opera (og alligevel ikke), støj, mørk, inadvendt, teatralsk...en udfordring .
Noget af en overraskelse, da Scott Walker startede som et teenage-idol i The Walker Brothers med flot producerede (a la Phil Spector) sange.





__________________
Med venlig hilsen

"There are more love songs than anything else.
If songs could make you do something we'd all love one another."
- Frank Zappa

Nye lopper .

Tidligere i dag:



Van Morrison - A period of transition fra 1977. Måske ikke hans bedste, men den har sine momenter. Den får bestemt lov at blive...



Soul/pop med Freda Payne - Payne & Pleasure fra 1974. Kunne ikke stå for coveret . Musikken holder - må være en foreløber for disco.

Lige nu spiller L.L. Cool J's Radio fra 1985. Et tidligt hiphop mesterværk som stadig holder i dag - efter min mening.
Det er min pladerensers svendestykke. Jeg har ganske enkelt aldrig set en skive så beskidt før. Der lå kager af skidt ovenpå rillerne kombineret med en million fingeraftryk og så var den fuld af tape (sikkert en DJ der har muntret sig med lidt scratch). Nu spiller den næsten fejlfrit .



Næste er også L.L. Cool J - Mama Said Knock You Out fra 1990.



En af disse to slutter aftenen af:



Steely Dan har aldrig rigtig sagt mig noget. Har altid synes de er for overproduceret. Jeg fandt en original Katy Lied fra 1975 - 5 stjerner på allmusic.com - til 10,-. Så sker der jo ikke noget ved at prøve igen .



Min Who samling er pinligt tynd . I dag fandt jeg en af de gode.


__________________
Med venlig hilsen

"There are more love songs than anything else.
If songs could make you do something we'd all love one another."
- Frank Zappa

Hmmm, Steely Dan siger mig stadig ikke noget - jeg fatter det åbenbart ikke .

Det her fatter jeg tilgengæld:



New Order - Low-Life fra 1985. Kanon produktion der holder den dag i dag - på trods af programmerede trommer og masser af synth.

Og så en af de bedste live skiver jeg kender:



Johnny Cash - At San Quentin fra 1969. Vild og farlig musik - skabte næsten oprør hos de indsatte...
Dem der synes country er kedeligt kan starte her .

PS: Der bliver præsenteret ganske mange nye vinyl-spinnere på forummet i denne tid. Hvad spiller i? Vi vil se de flotte covers!










__________________
Med venlig hilsen

"There are more love songs than anything else.
If songs could make you do something we'd all love one another."
- Frank Zappa

Halløj igen,

Fandt lige et stemningsbillede fra San Quentin koncerten:





Min skive er i øvrigt en Columbia Quadraphonic. Den er fuld af beeeps hver gang Cash siger the F-word, så der behøves ikke en parental advisory sticker . Heldigvis ødelægger det ikke musikken. Der er masser af underholdene tilråb fra banditterne og ditto svar fra Cash.


__________________
Med venlig hilsen

"There are more love songs than anything else.
If songs could make you do something we'd all love one another."
- Frank Zappa

zaka skrev: Min skive er i øvrigt en Columbia Quadraphonic. Den er fuld af beeeps hver gang Cash siger the F-word, så der behøves ikke en parental advisory sticker . Heldigvis ødelægger det ikke musikken. Der er masser af underholdene tilråb fra banditterne og ditto svar fra Cash.

Min er vist helt almindelig stereo. Der er også masser af beeps på. Men den er dæleme sjov.

Men ellers har jeg slet ikke hørt nok musik på det sidste. Jeg er helt ude af træning. I dag brugte jeg tre timer på bare at cirkle om pladerne, og kunne slet ikke bestemme mig.
Så for ligesom at få gang i blodomløbet satte jeg Motörhead på:


Der er forfærdelig lyd på den, men det rykker helt vildt.
Måske er det min udgave der er lidt slidt. Jeg har haft den i mindst 20 år, og den har været gennem en del fester.
Earmark har den på programmet i 180 grams udgave - måske man skulle prøve.....

Og når man først er gået igang er der ikke rigtig nogen vej tilbage:

No Remorse er "bare" en opsamling, men der er en masse ting på der ikke er udgivet andre steder. Og så er der væsentlig bedre lyd end på "No sleep...."

I håb om at blodomløbet nu har det bedre, tror jeg at den i morgen står på en stabel Miles Davis plader jeg aldrig har fået hørt.

/vilmann

vilmann skrev: zaka skrev: Min skive er i øvrigt en Columbia Quadraphonic. Den er fuld af beeeps hver gang Cash siger the F-word, så der behøves ikke en parental advisory sticker . Heldigvis ødelægger det ikke musikken. Der er masser af underholdene tilråb fra banditterne og ditto svar fra Cash. Min er vist helt almindelig stereo. Der er også masser af beeps på. Men den er dæleme sjov.

Fuldstændig OT: Jeg kan så anbefale den forholdsvis nye cd udgave (Columbia/Legacy), som IKKE beep'er og så er der en hel del flere numre på. Det giver et bedre billede af en hel koncert.

Er lige kommet hjem fra en fed John Cale koncert i store vega og har i dag fået en sending på 5 sprit nye vinyler hjem fra US. Så jeg er in the mood:



Candi Staton - Candi Staton på Fame fra 1972. Optaget idet legendariske Muscle Shoals studie. Hun er fuldt på højde med Aretha Franklin, omend hun ikke producerede samme mængde good stuff som Franklin... Cd'en som man må eje, er denne.



Funky sager. Parliament - Mothership Conection fra 1976.

De 3 andre skiver er (kommer på spillen de næste par dage):



Soft Machine - Third fra 1970.



Fred Neil - Fred Neil fra 1967.



Freddie Redd - Shades Of Redd fra 1960.

Alle er reissues fra www.vinyl.com



__________________
Med venlig hilsen

"There are more love songs than anything else.
If songs could make you do something we'd all love one another."
- Frank Zappa

zaka skrev: vilmann skrev: zaka skrev: Min skive er i øvrigt en Columbia Quadraphonic. Den er fuld af beeeps hver gang Cash siger the F-word, så der behøves ikke en parental advisory sticker . Heldigvis ødelægger det ikke musikken. Der er masser af underholdene tilråb fra banditterne og ditto svar fra Cash. Min er vist helt almindelig stereo. Der er også masser af beeps på. Men den er dæleme sjov. Fuldstændig OT: Jeg kan så anbefale den forholdsvis nye cd udgave (Columbia/Legacy), som IKKE beep'er og så er der en hel del flere numre på. Det giver et bedre billede af en hel koncert.

Hmm... endnu en pind til ligkisten.... Elvira er ved at blive tosset over at jeg køber så mange udgaver af samme skive...   "Hvad skal du dog med dem?"

Blodomløbet har det bedre. Tilgengæld blev jeg begavet med en lille mand og et meget stort blåt øje idag, så der blev spillet Playstation frem for musik

Vi nåede dog Michelle Shocked's Texas Campfire Tapes og Travelling Wilburys:


Den er god!

/vilmann

Det er et must have album. Skynd jer, den er udgået og der er ikke så mange eksemplarer tilbage. Det eneste sted jeg har set den er hos www.vinyl.com.

Den findes også på denne CD:



En opsamling med hele hans Capitol output.


__________________
Med venlig hilsen

"There are more love songs than anything else.
If songs could make you do something we'd all love one another."
- Frank Zappa

Lidt Nirvana indledte eftermiddagen:


Der er dæleme god lyd på den skive. Og selvom Cobain til tider lyder som om han er på et rigtig skidt trip, så er det altså nogle gode sange.

Videre med en højst besynderlig lyd og et virkelig grimt cover:

Jeg synes det er synd der ikke er gjort mere ved den. Mixningen skulle helt klart gå stærkt; lilletrommen er mere eller mindre gemt i massive guitarflader og det hele er underlig mørkt, men numrene fejler som sådan ikke noget.
Ian Gillan skriger det bedste han kan (kunne!) og det fungerer på en eller anden underlig måde, selvom nogen åbenbart er gået helt galt i byen med produktionen.
(Kendere vil vide at den efterfølgende tour med en kopi af Stonehenge på scenen, gav inspiration til filmen This is Spinal Tap)

Der er klart mere helhed over Judas Priest's Sin after Sin:

Det er slet ikke så heavy som mange gerne vil gøre det til, men Priest har altid kunnet det med den gode guitarharmoni, og de rå rytmeguitarer. Og så er det her vi finder Joan Baez' Diamond and Rust, som Priest nærmest har gjort til deres eget nummer.

Og så har jeg sat mig hovedet at alle skiver skal katalogiseres. Det er logisk at starte med Neil Young, da jeg så også får overblik over hvilke indspilninger jeg mangler. (Det er ikke få - den mand er pokkers produktiv )
Og så lå Weld jo lige for:


/vilmann

Var lige en tur omkring Pladekisten i dag, så nu spinner Kate Bush - The Whole Story. Men det blev også købt flg. så det bliver sikkert en lang aften/nat

Jennifer Warnes - Famous Blue Raincoat.

Saga - Heads or Tales

Saga - The Beginner´s Guide To Throwing Shapes

Supertramp - Crisis? What Crisis?

__________________
Kunstig intelligens kan intet stille op mod naturlig dumhed. Mit link

En rigtig dejlig sag i en super US-presning:


Technical Ecstasy blev aldrig et kommercielt hit, men musikalsk er det noget af det mest progressive Black Sabbath har lavet.

Jeg synes den er fantastisk!

/vilmann

Lørdag = nyankomne lopper:

Den mest interessante først - CCS - CCS fra 1970 på RAK Records.



Jeg kendte den ikke, men den indvendige side af gatefold coveret afslørede at det er Alexis Korner og Peter Thorup - så snup! Den er rigtig god. Mest cover-numre, såsom J. L. Hooker's Boom Boom, Led Zep's Whole Lotta Love og Stones' Satisfaction, men også nogle af Korner's og Thorup's egne. Stort orkester med jazz og rock musikere gør at musikken bliver noget anderledes end man umiddelbart skulle tro. Det er jazz/rock/blues/big band med et lille stænk easy listening a la Burt Bacharach. Thorup synger fremragende.



Klassiker fra 1979.

Og endnu en  - Echo & The Bunnymen - Ocean Rain - fra 1984:




Vilmann: Jeg har haft den Born Again skive. Du har ret, det er et udsøgt grimt cover. Det har vist "vundet" en pris som det grimmest overhovedet. Lyden er så vidt jeg husker (vi snakker midt-80'erne) ligeså grim som coveret .


__________________
Med venlig hilsen

"There are more love songs than anything else.
If songs could make you do something we'd all love one another."
- Frank Zappa

Nyligt ankommet.

Har man den ikke, er det afsted...!

 Kun katten spinner stadig her - ca 100 "nye" klassiske lopper venter på Lady Steel - plus en del Columbia CL mono jazz fra 50-55 der er ved at blive scoret på ebay. Armstrong. Holiday, Brubeck, Ellington, Parker, Sinatra, Basie. Så det er godt 50 år siden de bedst lydende plader ever blev indspillet. Hvis man tør høre dem - det giver nemt depression hvis man smider en 2005 cd i spillen. På den anden side er det jo nemmest når det går nedad bakke - og det ser jo ikke ud til at bunden er i sigte endnu.

Pierre Monteux, Wilhelm Furtwängler og Sergei Celibidache er de hyppigste gæster i skuffen indtil Lady returns - de er væsentlige uanset medie. 

Denne er lige scoret - det er længe siden jeg har glædet mig så meget til noget - nemlig inden altfor længe at spille den.

Håber ikke det er min manglende deltagelse i spinne, at tråden med det blanke indhold er ved at indhente vinylen.

 

SES for hulen . Det er skidt at være uden musik.

Jeg spiller samme vinyl-trio som i går + denne:



Jeg kan godt få Morrissey-overdose, men når humøret er der, så er der få som ham. Johnny Marr's guitar kan jeg tilgengæld ikke få nok af. Dette er Smiths fantastiske debut fra 1983. På coveret ser man Joe Dallesandro's torso fra Andy Warhol filmen Flesh.

Den CCS skive med Alexis Korner og Peter Thorup er kanon. Jeg har forsket (læs: googlet) lidt i den.
For det første er det Mickie Most som har produceret (den er udgivet på hans RAK Records - og det var ham der samlede CCS omkring Corner og Thorup, som han netop havde signet på RAK). Most har også produceret bla. de to første Jeff Beck skiver.
For det andet er hele konceptet omkring skiven lavet af en af UK's fineste til at arrangere og komponere jazz-rock. John Cameron hedder han. Han er ikke specielt kendt, men hvis man har dyrket engelsk Library Music/Production Music lidt, vil man uden tvivl have stødt på hans navn.
Jeg overså det lige i starten, men navnet klingede bekendt, og jeg har ham da også på en af de blanke: Det bedste fra KPM Music Recorded Library



Library Music er instrumental-musik (for det meste) der blev specielt fremstillet til tv, film, reklamer, osv. Hvis man havde brug for et stykke musik eller et tema til f.eks. en tv-serie, kunne man henvende sig til de firmaer som lavede library music. Her kunne man på stedet købe et stykke musik fra firmaets arkiv, uden at skulle slås med rettighedshavere om at få lov til at anvende musikken.
Det betød at musik-stykkerne som regel var bestillingsarbejde og der var en hel række komponister og musikere som tjente skillinger på at lave sådan noget.

I england fandtes der i 60'erne og 70'erne en lang række firmaer som f.eks. KPM, Chappell og Bosworth som lavede og solgte Library Music. En stor stor del af musikken var ligegyldig men noget af det ramte i den grad plet og holder den dag i dag. Check denne side ud, hvis i vil vide mere....

EDIT: Wauw den Ellington ser spændende ud SES. Og ja, hvor bliver spinnerne af!?
 


__________________
Med venlig hilsen

"There are more love songs than anything else.
If songs could make you do something we'd all love one another."
- Frank Zappa