Acer skrev: chrhansen skrev: Acer skrev: Hvad syntes i om ham, er han gud eller bare endnu en "kunstner" der kører lidt for hårdt på med LSD'en ? Personligt syntes jeg manden var klar til indlæggelse allerede da han var i Pink Floyd ....han er helt klart fejldiagnostiseret. Nu efter at have hørt "Amused to death" helt igennem 3 gange, hvor jeg endda brugte min DeMagic lige inden den tredje gang  (det hjalp ikke på RW ), er jeg kommet til den konklusion at manden må være gal......   Så tilspørger jeg dig: Hvorfor synes du RW er gal? En mand der laver "musik" med abebrøl, sporadiske sportskommentatorer og "lyde" der kunne stamme fra et toilet der skyller ud må sgu da være en gal mands værk....

Jeg har selv alle Pink Floyds CD'er og alle Roger Waters CD'er plus DVD'er fra begge bands og musikken er af den psykodeliske genre.

CD'en The Wall var et album som omhandlede Roger Waters traumatiske barndom, hvor han far Fletcher Waters bla. blev dræbt i krigen.  CD'en slutter så med en rettergang, hvor den endelige dom bliver sat.

Om Roger Waters er gal eller genial er egentlig ikke noget spørgsmål, for efter min mening er hans musik bare meget personligt og han bruger en del effekter såsom dyrelyde, regn o.s.v. til at understrege pointen.

Musik som Me & My med deres sang "Dub i dub" er da meget mere "sindsygt"

Fodnote til sezuan's indlæg:

 Roger Waters har selv udtalt at The Wall handler om Roger Keith Syd Barrett

StudioSound skrev: .... Der findes dem som nok er længere ude, f.eks "det syngende askebæger" Tom Waits, som i øvrigt kan være rimeligt underholdende. ...

Altså, Tom Waits er da ikke langt ude. Så vidt jeg ved er han en stilfærdig familiefar som ikke gider turnere længere fordi han hellere vil være sammen med sin kone (som han i øvrigt har været gift med i temmeligt mange år) og sine børn.
Hans familieliv er sikkert ikke som Hr. og Fru Jensens, men langt ude, kan man ikke sige, efter min mening.

Med venlig hilsen

zaka skrev: Nu er det at lave musik ud af "lyde" ikke en ny opfindelse og slet ikke en opfindelse af Waters. Musique Concrete, som genren hedder, blev opfundet helt tilbage i 1948 af Pierre Schaeffer. Dengang gik det ud på at lave musik ved at manipulere båndoptagelser af naturligt forekomne lyde. I 48 tror jeg ikke der var mange der forstod hvor grundlæggende denne opfindelse ville blive for fremtidens musik (sampling, elektronisk musik, osv.).

Schaeffer har jeg desværre ikke hørt om, men du har nok ret.

Jeg tænker selv på Erik Satie, som en af de første, der anvendte "reallyde", dog kun som musikalske ingredienser. Mere præcist er det balletten "Parade" jeg tænker på. Der er både sirener og pistolskud, men naturligvis ikke optaget i forvejen.

Et andet eksempel er George Antheils komposition "Ballet Mecanique" fra 1924, som blandt andet inkluderer en sirene, syv ringeklokker og tre flypropeller(!) Jeg har overværet en opførelse i DR's koncertsal (eller var det Tivoli) og det var lidt komisk at se virtuosen betjene syv ringetryk monteret på en træplade med en pianists koncentration og indføling....

I nyere tid og i poppens verden er det vel især Brian Eno som er mesteren, og en af dem der har banet vejen for techno-bølgen.

Nå - tilbage til Waters. ATD har jeg ikke fået hørt - endnu - men for 17 år siden hørte jeg da gerne PF's og hans værker til og med Radio K.A.O.S over mine daværende 2m høje Apogee kopier (med subwoofer)

I min verden har han haft sin tid - og den var god! Men musikalsk har jeg bevæget mig langt væk siden da, og meget af musikken fra den gang virker utrolig corny på mig i dag, ikke mindst Tangerine Dream, som jeg har den på en gang nostalgisk minderige og lidt tæerkrummende oplevelse at genhøre for tiden.

Til gengæld holder Tom Waits stadigvæk - og det er muligt han ikke er langt ude, men jeg mener da nok at han i kraft af sin musik har formået at iscenesætte sig selv som værende ret langt ude.

Sikket sidespring og sikken masse snak - det må være varmen!

Hej Boye,

Boye skrev: Schaeffer har jeg desværre ikke hørt om, men du har nok ret. Jeg tænker selv på Erik Satie, som en af de første, der anvendte "reallyde", dog kun som musikalske ingredienser. Mere præcist er det balletten "Parade" jeg tænker på. Der er både sirener og pistolskud, men naturligvis ikke optaget i forvejen. Et andet eksempel er George Antheils komposition "Ballet Mecanique" fra 1924, som blandt andet inkluderer en sirene, syv ringeklokker og tre flypropeller(!) Jeg har overværet en opførelse i DR's koncertsal (eller var det Tivoli) og det var lidt komisk at se virtuosen betjene syv ringetryk monteret på en træplade med en pianists koncentration og indføling....

I Musique Concrete er det vigtigt at det er naturligt forekommende lyde og at de er optaget. Du har helt ret i at der findes tidligere eksempler (bl.a. dem du nævner) på brug af reallyde i musiksammenhæng.

Boye skrev: I nyere tid og i poppens verden er det vel især Brian Eno som er mesteren, og en af dem der har banet vejen for techno-bølgen.

Jep.  Er du interesseret i hvordan den elektroniske musik opstod så kan følgende 3cd boks stærkt anbefales: OHM - The early gurus of electronic Music
http://www.amazon.com/exec/obidos/tg/detail/-/B00004T0FZ/1 04-8942304-6741514?v=glance

Det er ikke 3 cd'er man sætter på hver dag, men musikhistorisk er den enormt interessant, og den booklet der medfølger er af høj klasse.

Boye skrev: Til gengæld holder Tom Waits stadigvæk - og det er muligt han ikke er langt ude, men jeg mener da nok at han i kraft af sin musik har formået at iscenesætte sig selv som værende ret langt ude.

Spørgsmålet er så om det er ham selv der har skabt det image eller det er pressen? Han bruger i øvrigt også lyde.

Med venlig hilsen

Sezuan skrev: Musik som Me & My med deres sang "Dub i dub" er da meget mere "sindsygt"

He he good point . Og det virkeligt langt ude er at den solgte så meget .

Med venlig hilsen

zaka skrev: Boye skrev: Til gengæld holder Tom Waits stadigvæk - og det er muligt han ikke er langt ude, men jeg mener da nok at han i kraft af sin musik har formået at iscenesætte sig selv som værende ret langt ude. Spørgsmålet er så om det er ham selv der har skabt det image eller det er pressen? Han bruger i øvrigt også lyde. Med venlig hilsen

Hvis du har hørt Swordfishtrombones, så er der virkelig tale om "alternativ musik begavelse" Nummeret "Trouble's Braids" er i øvrigt ret godt.

Hvordan han er personligt, kender jeg ikke meget til, jeg udtaler mig udelukkende på baggrund af de totalt langt ude numre han fletter ind i sin albums.

Mvh,

Karsten

StudioSound skrev: zaka skrev: Boye skrev: Til gengæld holder Tom Waits stadigvæk - og det er muligt han ikke er langt ude, men jeg mener da nok at han i kraft af sin musik har formået at iscenesætte sig selv som værende ret langt ude. Spørgsmålet er så om det er ham selv der har skabt det image eller det er pressen? Han bruger i øvrigt også lyde. Med venlig hilsen Hvis du har hørt Swordfishtrombones, så er der virkelig tale om "alternativ musik begavelse" Nummeret "Trouble's Braids" er i øvrigt ret godt. Hvordan han er personligt, kender jeg ikke meget til, jeg udtaler mig udelukkende på baggrund af de totalt langt ude numre han fletter ind i sin albums. Mvh, Karsten

Hej Karsten,

så er jeg enig.  Jeg ville nok bare have skrevet "dejligt langt ude", hvis du for står - jeg er stor fan. Og nej jeg kender ham heller ikke personligt, mit billede af ham stammer blot fra det man kan læse rundt omkring i interviews bl.a.

Han har nogle dejligt skæve ideer og så forstår han at putte humor ind i musikken.

Med venlig hilsen

Alex E Nielsen skrev: Fodnote til sezuan's indlæg:  Roger Waters har selv udtalt at The Wall handler om Roger Keith Syd Barrett

Roger Waters har også sagt i et interview at det var om hans egen barndom.

Jeg kender navnet Syd Barrett, da han jo var forsangeren i Pink Floyd helt i starten. Men er Roger Keith fornavne til ham eller hvor stammer de navne fra?

Alex E Nielsen skrev: Først vil jeg sige at SES beskriver musik / kunst på en smuk måde ... meget flot SES ! - RW er hverken Gud eller Antikrist, han har aldrig være min favorit og afligevel har jeg A.T.D i samlingen, ikke fordi at den er spækket med effekter og ej heller fordi at nogen opfatter den som en specielt god optagelse, det rager mig faktisk en høstblomst, jeg har den i samlingen fordi en af mine rock-favoritter er Dave Gilmour's Pink Floyd og når jeg så vil lytte til Roger Waters's Pink Floyd, så er der samling på tropperne ! Hvis jeg skal være helt ærlig så kan jeg bedst med Dave's stemme. Roger Waters dvæler for meget ved de gamle Floyd-dage, det virker som om at han endnu ikke er kommet sig over The Final Cut og The Wall. Roger Waters er en stor kunstner men er ikke let tilgængelig for de fleste, derfor er han måske så spændende musikalsk set ?

Det der altid har gjort Pink Floyd til en oplevelse og fryd at lytte til, har været på grund af Roger Waters enestående evne til at synge med følelse. Han kunne og kan stadigvæk virkelig synge så folk ude i stuerne forstår smerten, glæden eller endda tristheden i teksten. Især albummet "The Final Cut" er virkelig en samling af sange som kan få selv den mest muntre person til at blive trist og virkelig forstå budskabet og teksten.

Det eneste her i verden der gør David Gilmoure, Rick Wright og Nick Mason til noget specielt er, at de formåede at spille på sådan en måde at de understøttede RW teksters budskab perfekt. Det skal dertil nævnes at RW altid var til stede under komponeringen af musikken, så han fik det som han ville have det.

Dvs at alt efter "The Final Cut" er egentlig lige til at sende afsted til u-landene eller bruge sangene som tortur-redskaber ... de dur ikke ....måske lige pånær "High Hopes" fra albummet "The Division Bell" - David Gilmoure kan simpelthen ikke synge med følelse! .. han synger bare ....

"The Pros' n Cons of Hitchhiking" er også et virkelig fedt nummer, som alle burde have i deres CD samling.

 

 

For at blive ved med at udvide min horisont har jeg bestemt mig for, at høre denne skive (ATD) én gang hvert år. Om jeg gradvis selv bliver mere og mere klar til indlæggelse på lukkede må tiden vise  

StudioSound skrev: Jeg vil nu hverken kalde ham Gud eller det der er værre. A.T.D er da interessant, med en del inspiration fra Pink Floyd. Optagelsen er god, men ikke hvad jeg opfatter som egentlig særklasse. Der findes dem som nok er længere ude, f.eks "det syngende askebæger" Tom Waits, som i øvrigt kan være rimeligt underholdende. Mvh, Karsten

The guys an artist, just like Frank
Zappa was. If you don't like his music, don't listen; SO simple!!!

Sezuan skrev: Det skal dertil nævnes at RW altid var til stede under komponeringen af musikken, så han fik det som han ville have det. Dvs at alt efter "The Final Cut" er egentlig lige til at sende afsted til u-landene eller bruge sangene som tortur-redskaber ... de dur ikke ....måske lige pånær "High Hopes" fra albummet "The Division Bell" - David Gilmoure kan simpelthen ikke synge med følelse! .. han synger bare ....

Ikke helt korrekt. F.eks. nummeret "Cumfortable Numb" fra the Wall er skrevet af DG i forbindelse med hans 2. soloplade. Han fik den dog ikke med på pladen da den kom i slipstrømen. Da han spillede den før RW var den ingen tvivl om at den skulle med på pladen.

Angående DG stemme. Han sang de fleste numre på Dark side... og Wish U... På det tidspunkt sang RW kun untagelsesvis på grund af manglende selvtillid. Først på Final synger RW alt (reelt en soloplade).

 

 

__________________
"Gentlemen! You can't fight in here, this is the war room!"

 

Hey alle sammen.

Må jeg prøve at rede et par tråde ud?

Pink Floyd spiller koncert efter udgivelsen af Animals, en tilskuer kravler op på scenen lige foran Roger Waters. Roger Waters reager med et højerkryds og tilskueren falder besvimet om,hvorefter Waters upåvirket spiller videre.Den måde han reager på(han spiller videre som intet er sket), chokere ham så meget, at det inspirere til at lave figuren Pink(som er ham selv) . Som er udgangspunket til at lave The Wall.

Da han skal lave filmen The Wall bliver han inspireret af Syd Barrett.For under indspilningerne til Wish You  Were Here møder han Syd Barrett som har baberet alt hår væk inklusiv øjnbryn.

Så filmen The Wall handler på sin vis om begge personer.

 

mvh haldor  

__________________
WISH YOU WERE HERE...

 

Hey alle.

Jeg kommer lige med en rettelse!

Roger W. spytter han i ansigtet og ikke slår, som jeg fejlagtig kom til at skrive.

Roger W. er også chokeret efter han har spyttet.

Undskyld

Men jeg synes Roger W. en genial kunster og musikker,men helt klart bedst i Pink Floyd. De fire gutter har lavet noget helt specielt i alle de år var sammen,måske på nær the final cut. Men den var også lavet af Roger W. 

mvh haldor

__________________
WISH YOU WERE HERE...

Aften i stuerne,

Tja - nu har jeg jo ikke min avatar for ingenting......... Så det kan vel ikke undre at jeg synes RWs musik holder 112%, om manden selv er 'gal' skal jeg ikke gøre mig klog på

Pink floyd var godt, og det er RW solo også - lidt på hver sin måde. At han så på sine soloplader har brugt nogle gode musikere og i øvrigt kælet for teknikken gør det bare endnu bedre. Min kone mener ikke han kan synge....... og jeg kan selvfølgelig godt forstå hvad hun mener, men.........

Min personlige favorit er 'The pros and cons og hitchiking'. Det er ikke et stykke 'medens vi spiser' musik, men tag lyttebøfferne på og synk ned i din bedste stol med en god single malt når ugen er omme. Det er en historie og bør høres som sådan fra A-Z.

A pros pos Roger, så tilbragte jeg eftermiddagen med en CD, som det var længe siden jeg sidst haft i luften 'Delicate Sound of thunder' alias de sene (1988) PFs koncert album. Hvem skulle nu tro af Pink Floyd kunne bære tommelfinger tyk fed funk bas..........men det kan det - Go'nat.

HeJu