For at undgå sammenblanding af forskellige scenerier.
Afbrydelse af relæet ved for høj offsetspænding er til for at beskytte de tilsluttede højttalere. Offset kan opstå på mange måder
herunder opståede fejl i forstærkerens komponenter.

Med hensyn til sikring af forstærkerens transistorer ved en kortslutning mangler der en sådan på diagrammet.
Her vil jeg anbefale dig at finde en løsning. Med mindre du foretrækker at håbe på det aldrig sker for dig.

Kortslutning - blot et splitsekund - kan få fatale følger. En eller flere transistorer kortslutter eller afbryder og river oftest flere
med sig, forstærkeren tilter med offsetspænding op til fuld forsyningspænding indtil relæet afbryder forbindelsen til højttaleren.
Med gnister og røglugt som resultat. Sidst men ikke mindst med en afbrudt smeltesikring som forhindring af brand. Med
berettiget bekymring om hvad lyden fra højttalerne i situationen har resulteret i.

Det kan størrelsen på en trafo ikke forhindre. Forestillingen om at kunne at redde opstillingen i det samme er ikke eksisterende.
Jeg har gennem mange eksperimenter oplevet virkeligheden bag det beskrevne. Og det er “træls” kan jeg love dig.

Jeg har forsøgt at dissekere din simulation. Hvorvidt jeg har forstået resultatet korrekt.
Med konstateringen af at kredsløbet reagerer hurtigere på negativt offset end på positivt.

Nogen der ved om der er noget specielt ved ovennævnte konstruktion, om den kan noget lydmæssigt som andre kl. A/B
forstærkere i samme Watt og prisklasse ikke kan?

Mik112 skrev: Nogen der ved om der er noget specielt ved ovennævnte konstruktion, om den kan noget lydmæssigt som andre kl. A/B forstærkere i samme Watt og prisklasse ikke kan?

Ja, det vil være interessant at høre en forklaring på anno 2024.
Fordele og ulemper ved kaskodekobling gennemgås her
LINK
Der er jo sket stor udvikling i transistorernes spændingsformåen, som var et stort problem op til da.
Ved at fordele spændingen over to transistorer kunne man opnå større spændingssving og dermed højere effekt.
Det var en af årsagerne til kaskode kobling. At man med fremgangsmåden får større forstærkning er et generelt plus.
Men hvad der måske er et endnu større plus er, at man med fremgangsmåden reducerer virkningen af transistorernes basis/kollektor
capacitans.
Den såkaldte Millereffekts indflydelse på transistorernes egenskaber. Transistorernes og dermed forstærkerens open loop båndbredde.
På det konkrete diagram er Miller problematikken væsentlig i sammenhæng med koblingen mellem Q109-Q110 og Q111-112.
Den lavere capacitans var en af de vigtige argumenter for brugen af Toshiba typerne, som anvendes i projektet.
De havde mindre capacitans end de fleste andre på markedet på daværende tidspunkt.
De anvendtes flittigt i flere forstærkermodeller af samme årsag.
Kiggede man i skraldespandene på værkstederne dengang skulle man ikke lede længe efter disse effekttransistorer.
Deres båndbredde og konstruktion iøvrigt krævede omhu i konstruktionen, som flere fabrikanter dengang endnu ikke havde taget fornødent
hensyn til.

@Kaj. Fint skiv du svarede med, og jeg er helt enig.

Hjemme hos mig kører en 23 år gammel Thule IA350B jeg har haft fra ny, med 36 Toshiba 30 Mhz effekttransistorer. Jeg har
Diy bygget det jeg skal gennem 55 år som tekniker, men min alder gør at Diy stopper fremover. Den Thule og mindst 80 andre
forstærkere har være forbi i stuen, men hvergang ryger jeg tilbage til den. Ved sgu ikke om det er kærlighed, men kan umuligt
leve uden den lyd den frembringer, og det er jo ikke et "one night eventyr". Sådan en sag kan snildt erhverves for under 10K,
og så tænker jeg: Hvorfor udsætte sig selv for selvbyg der løber op i samme prisklasse men næppe, eller aldrig, kommer til at
indfri forventningerne.

Jeg går selv ud

@ jensting
En ting i din simulation omkring DC offset er hvor stor/lille offset spænding der skal til før kredslæbet afbryder relæet. Det er jo
ikke uvæsentlig om det er 100mV eller 2-3 Volt og højere.

Og så bliver jeg ved med at omtale kortslutningssikring, som du med garanti får brug for på et eller andet tidspunkt “i et
ubevogtet øjeblik”. For selv om du lige nu har nok reservedele, får du problemer med at skaffe de originale når du løber tør.
Alene bøvlet med at fejlsøge og reparere vil være rart at slippe for. Inklusive den drilske uopdagede fejl - en komponent der i
situationen har fået en mindre uopdaget strømlækage som river hele kredsløbet omkuld bedst som man troede man var klar
igen. For nu at tage et afsnit fra erfaringsnotaterne.

Du bør have respekt for de anvendte transistorers SOA i enhver tænkelig situation. Du er i den lykkelige situation som
selvbygger at du ikke behøver at tænke økonomisk som en anden producent der af kortsigtede forretningsmæssige årsager
vælger at køre “To The Limit”.

Til info. Brugbare erstatninger for udgangstransistorerne Q118 og Q115 er Toshiba 2SA1943 og 2SC5200 som kan købes i
mængder fra pålidelig leverandør om det skulle blive nødvendig. 230V/15A/150W/30MHz - TO-264-3 hus

Passlab

Når man læser og ukritisk studerer illustrationerne er kaskodekoblede forstærkere de eneste der kan spille

Man kan så undre sig over at der ikke er flere fabrikanter som systematisk anvender princippet. Sidst jeg så det anvendt i stor
skala var i en DYNACO Stereo 400 omkring 1978-80. Kaskode brugt alene fordi man ikke kunne få transistorer med tilstrækkelig
høj Vce til den ønskede effekt. Men den var hverken stabil eller forvrængningsfri som Nelson Pass fremfører i sin tekst som
karakteristisk for konstruktionsprincippet.

@jensting
Du skrev om 8Ohm/1uF sammen med fuld niveau squarewave. Ved hvilken frekvens ….?
Vær forsigtig når du afprøver det i praksis

Kaj. skrev: Passlab Når man læser og ukritisk studerer illustrationerne er kaskodekoblede forstærkere de eneste der kan spille Man kan så undre sig over at der ikke er flere fabrikanter som systematisk anvender princippet. Sidst jeg så det anvendt i stor skala var i en DYNACO Stereo 400 omkring 1978-80. Kaskode brugt alene fordi man ikke kunne få transistorer med tilstrækkelig høj Vce til den ønskede effekt. Men den var hverken stabil eller forvrængningsfri som Nelson Pass fremfører i sin tekst som karakteristisk for konstruktionsprincippet.

Denon PMA S1
Denon POA S1

Kaj. skrev: Passlab Når man læser og ukritisk studerer illustrationerne er kaskodekoblede forstærkere de eneste der kan spille

 

Kaj. skrev: @jensting Du skrev om 8Ohm/1uF sammen med fuld niveau squarewave. Ved hvilken frekvens ….? Vær forsigtig når du afprøver det i praksis

niceday skrev: Kaj. skrev: Passlab Når man læser og ukritisk studerer illustrationerne er kaskodekoblede forstærkere de eneste der kan spille Man kan så undre sig over at der ikke er flere fabrikanter som systematisk anvender princippet. Sidst jeg så det anvendt i stor skala var i en DYNACO Stereo 400 omkring 1978-80. Kaskode brugt alene fordi man ikke kunne få transistorer med tilstrækkelig .... Denon PMA S1 Denon POA S1

…… med 100uA og 1V spændingsforsyning kommer vi ikke langt med projektet du har lagt op til.

Fint med beskrivelsen du har scannet ind. Konstruktørernes inspiration, overvejelser og ændringer undervejs.
Jeg glæder mig til at følge dit projekt.

Jeg har indtil nu aldrig konstrueret en forstærker med kaskodekoblede transistorer. I stedet har jeg altid gået efter transistorer
med fornøden strøm og spændingskapacitet og på væsentlig steder udvalgt med lavest mulig collector basis capacitans.
Her tænker jeg på det sted i kredsløbet hvor du anvender Q109,110,111 og 112. Her kan jeg se den teoretiske fordel ved
kaskodekobling. Men en højere udgangsimpedans ser jeg ikke nogen fordel i, fordi de omtalte transistorer - ud over at skulle
levere spændingssvinget også skal levere tilstrækkelig strøm til at drive udgangstrinnets drivertransistorer. Man kunne
selvfølgelig fristes til at erstatte drivertrinnet - ja hele udgangstrinnet - med MOSFET transistorer som teoretisk kun kræver en
spænding for at fungere. Under forudsætning af at man glemmer deres indgangs capacitans, som i takt med stigende
frekvens øger kravene til strøm.

Udgangstrinnet i det konkrete forstærkerprojekt omtales som kaskodekobling. Men det kan vel også ses som et
emitterfølgerkredsløb som i tomgang kører med i omegnen af 5V forsyningspænding. I drift fungerende som
emitterfølgerkredsløb der via bootstrapping (D101,D102,R132 og R134) til Q116 henholdsvis Q119 tilføres øget
forsyningspænding i takt med spændingssvinget.
Alt det der sidder i kredsløb omkring Q116 og Q119 - ikke mindst C108 og C109 - må alt andet lige have indflydelse på
transistorernes reaktionstid, så hvad er værdien i at bruge den løsning, frem for at forbinde kollektorer på driver og
udgangstransistorerne direkte til forsyningsspændingen udenom Q116 og Q119 så de prompte kan trække den strøm de har
behov for?