Okay, har storslåede planer om et ugentligt indlæg/forslag, men nu må jeg se, om ambitionerne kan matche de faktiske kendsgerninger

Vil gerne lægge fra land med at anbefale malawisk-fødte Malia og lp'en "Black Orchid". Udgivelsen er Malias hommage til Nina Simone. Malia er nok inspireret af Simone, men er i sit vokalarbejde ikke blot et spejlbillede af Simone. Hun har sin egen stil og en stemme med en imponerende spændvidde. Den rummer en mørk sensualitet, der både indfanger og besnærer, mens hun synger sig igennem et velvalgt udvalg af vokaljazzklassikere som Walter Donaldsons "My Baby Just Cares For Me" og Gershwinbrødrenes "I Love You Porgy", men også i udgangspunktet mindre jazzede ting som Jaques Brels "If You Go Away" og Screamin' Jay Hawkins' "I Put A Spell On You".

Bag sig har hun et hold af franske musikere, der med indlevet subtilitet ikke blot leverer backing til Malia, men medvirker aktivt til at massere, flytte og skifte det rytmiske grundlag, så musikken hele tiden fremstår levende og dynamisk. Det er ingen ekstrovert udgivelse - numrene leveres med afdæmpet inderlighed - men den indre spænding er helt intakt og lytteren holdes hele tiden fanget.

Der er stort set kun fremragende numre på udgivelsen. Det eneste nummer, der fremstår en smule svagere - også rent optageteknisk - er Carr og Shulmans "Marriage Is For Old Folks", hvor samspillet selvfølgelig er fremragende, men arrangementet en smule mere rudimentært og uspændende.

Og apropos teknik, så er det en aldeles fremragende optagelse. Malias vokal står knivskarpt og med alle intonerings- og dynamikdetaljer intakte. Malias placering er på det meste af optagelsen helt fremme i lydbilledet, så hun træder fri af de øvrige musikere. De enkelte instrumenter - ofte "klassisk" trio-format bestående af bas, trommer og klaver - har samme detaljeringsgrad og fremstår ukomprimeret dynamiske, men er på passende vis trukket lidt bagud i lydbilledet i forhold til Malias vokal, hvor de indtager deres eget akustiske rum, men uden at fremstå isoleret fra hinanden.

Den pressetekniske kvalitet er også fremragende. Presningen er helt flad og støjfri. Hvem kan ønske sig mere

Det kommer næppe som nogen overraskelse, men jeg kan på det varmeste anbefale denne udgivelse til alle, der ønsker vokaljazz af meget høj klasse såvel kunstnerisk som optageteknisk

Hej!

Den gode lyd, men ikke mindst den gode musik. Jeg er med på at gode presninger, kælen for lyden kan være godt. Mine oplevelser gennem 40 år går dog ligeså meget i retning af kunstneren. Er bandet, solisten sulten, har noget på hjerte, lidt ambitioner osv. så kommer den gode lyd også. Den nyeste Black Sabbath er ikke fantastisk hverken lydteknisk eller musikalsk. Kunne lyden have været bedre? Måske, men de er jo færdige, slukket, game over. Lyden er slet ikke på højde med deres storhedstid. Selvom teknikken burde være bedre og man må formode at bandet ikke ligefrem mangler ressourcer til at hyre dygtige folk. Alligevel bare et blegt ekko af fortiden. Jeg har cd og vinyludgaven. Jeg synes mest, at det lyder som et træt band, der ikke engang orkede at få Bill Ward med på trommer. Lydteknik er selvfølgelig vigtig, men jeg tror man for tit undervurderer musikkernes vilje og sult. Purple, Zeppelin, Sabbath osv. lød bare bedre i deres storhedstid fordi de var drevet af nysgerrighed og ungdoms kådhed. Kan gamle så ikke lave vedkommende musik? Jo, naturligvis, men der er langt mellem snapsene.
Nuvel! Selvom min musiksmag ligger tilbage i den hårde rock fra 1970-80, så vil jeg opfordre dig til at lytte til Opeth fra 2007 og fremad. De er sultne, fantastiske musikere og lyden er ret god. Her er der kælet for detaljerne og de er ikke på et eller andet kommercielt trip. Heritage eller Pale Communion er et fint sted at starte.
Alternativt så lyt til Porcupine Tree: Anesthetize, musikken er så velspillet og lyden er klar og præcis. Min vinyludgave er flot presset.

Hej.
Fik disse for mig ukendte sangerinder med da jeg købte en Reed tonearm. Hold da kæ.. hvor lyder det godt. Pragtfulde indspilninger.



__________________
frank

Youn Sun Nah er nu ret kendt i jazzkredse, og arbejder bl.a. sammen med den svenske guitarist Ulf Wakenius. Det er sjældent, at kvindelige, sydkoreanske jazzvokalister rækker ud efter stjernerne, men det gør Youn Sun Nah.

Og i øvrigt, så står pladeselskabet ACT (fra München) meget ofte for gode optagelser og gode presninger ... men det skal jeg nok skrive mere om på et senere tidspunkt [:)]

Analogueman skrev: Okay, har storslåede planer om et ugentligt indlæg/forslag, men nu må jeg se, om ambitionerne kan matche de faktiske kendsgerninger Vil gerne lægge fra land med at anbefale malawisk-fødte Malia og lp'en "Black Orchid". Udgivelsen er Malias hommage til Nina Simone. Malia er nok inspireret af Simone, men er i sit vokalarbejde ikke blot et spejlbillede af Simone. Hun har sin egen stil og en stemme med en imponerende spændvidde. Den rummer en mørk sensualitet, der både indfanger og besnærer, mens hun synger sig igennem et velvalgt udvalg af vokaljazzklassikere som Walter Donaldsons "My Baby Just Cares For Me" og Gershwinbrødrenes "I Love You Porgy", men også i udgangspunktet mindre jazzede ting som Jaques Brels "If You Go Away" og Screamin' Jay Hawkins' "I Put A Spell On You". Bag sig har hun et hold af franske musikere, der med indlevet subtilitet ikke blot leverer backing til Malia, men medvirker aktivt til at massere, flytte og skifte det rytmiske grundlag, så musikken hele tiden fremstår levende og dynamisk. Det er ingen ekstrovert udgivelse - numrene leveres med afdæmpet inderlighed - men den indre spænding er helt intakt og lytteren holdes hele tiden fanget. Der er stort set kun fremragende numre på udgivelsen. Det eneste nummer, der fremstår en smule svagere - også rent optageteknisk - er Carr og Shulmans "Marriage Is For Old Folks", hvor samspillet selvfølgelig er fremragende, men arrangementet en smule mere rudimentært og uspændende. Og apropos teknik, så er det en aldeles fremragende optagelse. Malias vokal står knivskarpt og med alle intonerings- og dynamikdetaljer intakte. Malias placering er på det meste af optagelsen helt fremme i lydbilledet, så hun træder fri af de øvrige musikere. De enkelte instrumenter - ofte "klassisk" trio-format bestående af bas, trommer og klaver - har samme detaljeringsgrad og fremstår ukomprimeret dynamiske, men er på passende vis trukket lidt bagud i lydbilledet i forhold til Malias vokal, hvor de indtager deres eget akustiske rum, men uden at fremstå isoleret fra hinanden. Den pressetekniske kvalitet er også fremragende. Presningen er helt flad og støjfri. Hvem kan ønske sig mere Det kommer næppe som nogen overraskelse, men jeg kan på det varmeste anbefale denne udgivelse til alle, der ønsker vokaljazz af meget høj klasse såvel kunstnerisk som optageteknisk

Vil lige bemærke, at mit indlæg også findes i bearbejdet form på min blog http://analog-blok.blogspot.dk/.

En frygtsom forespørgsel: Må det være genudgivelser af gamle optagelser?
Hvis i så fald vil jeg gerne varmt anbefale følgende "nyhed"
Hérold/Lanchberry: Balletmusik "La Fille Mal Gardée. Oprindelig fra 1789 og revideret flere gange, bl. a. 1828 og 1959 og fremstår nu som et fornøjeligt "kludetæppe", hvor der er blevet stjålet citater fra både Rossini og Donizetti, og sikkert også fra andre, som jeg ikke har opdaget.

Hvorom alting er, så er der tale om en af de bedste, og mest berømte DECCA optagelser tilbage fra 1962 ganske nænsomt behandlet og genudgivet på 180 g. Der er dynamik, perspektiv og rum, så det er en velsignelse. Tyst overflade. Det var den gang, da DECCA vidste, hvad det drejede sig om. Købte den bl. a. som erstatning for min gamle version indkøbt i begyndelsen af 80'erne.

John Lanchberry dirigerer Covent Garden's orkester, og man kan fornemme, at alle har det morsomt.. Jeg købte balletten for et par år siden på Blu Ray (frivilligt) efter en barndom for frygtelig mange år siden, hvor jeg fra tid til anden blev slæbt modvilligt med i det Kongelige for at se ballet.

Kan varmt anbefales
DECCA SXL 2313

__________________
mvh
Jens-B

Dette selskab genudgiver en masse musik på 180 gram og kvaliteten er ret god.
Man kan dog ikke få lov at købe direkte, men forhandlere kan findes via deres "store locator"


http://www.musiconvinyl.com/



__________________
Peter Sikjær

Stockfish records i tyskland laver intet mindre end geniale indspilninger og udgivelser. Han har også lidt på vinyl, og han skulle
så vidt jeg husker have en ret speciel maskine han laver vinyl på - vist nok kun GM, men alligevel.

Nu kender i den givetvis nok, men på http://dr.loudness-war.info kan i se "kvaliteten" af pladen hvis den er der, om ikke andet
dynamikken i den.

Skal jeg tilføje en LP må det være NAS - Illmatic, det er nok en lidt anden genre (rap) men for det første en genial plade og så
er der virkelig en lækker lyd på den.