Hej alle,
Interessen i streaming løsninger er høj pt. og jeg har haft en kørende i nogle måneder nu. Der har været lidt små modificeringer undervejs og der er lidt mere undervejs (om tiden tillader det). Her er en kort beskrivelse af et fungerende system som jeg meget tilfreds med.
Udgangspunkt:
Da jeg startede havde jeg en Classic No. 01b cd afspiller som kilde og mit udgangspunkt var, at jeg ville lave et system, som minimum levede op til lydkvaliteten fra denne afspiller. Jeg vil under ingen omstændigheder have snurrende harddiske eller blæsere i mit lytterum, så hvad jeg end kom op med skulle det være støjfrit. Det skulle også være betjeningsvenligt og "lækkert".
Inspiration:
Det springende punkt er jo transporteren og forbindelsen til dac'en. Jeg blev inspireret af følgende løsning: http://cheap-silent-usb-
linux-music-server.blogspot.com/
Løsning:
Mit setup pt. ser således ud:
Nas box (fil server)
Kablet lan ->
DIY transporter
USB ->
April Music Stello DAC100 Signature
Klienter: SmartQ 7, SonyEricsson X10, laptop
Nas box:
Der er ikke så meget at sige om min nas. Jeg har købt et Via Artigo A2000 kabinet, en disk og installeret FreeNAS. Det er der ingen ben i. Jeg har ikke de sindsygeste krav til min nas, men skulle jeg ønske noget, så er det wake-on-lan. Det kan A2000 ikke. Jeg regner med at sætte den til at slukke i de timer, hvor vi normalt ikke er hjemme. Derfor kunne det jo være fedt hvis den selv vågnede op, hvis den alligevel blev kaldt over netværket. Det kan den altså ikke og man må i de tilfælde ind og trykke på power. Det er dog aldrig sket endnu.
Transporter:
Det er her det meste af arbejdet ligger, men hvis man ved præcis hvad man vil, så er det lige til. Jeg er som sagt blevet inspireret af en anden løsning og har lavet min egen transporter. Kravene var støjfri drift, headless og
Linux operativsystem (jeg vil ikke betale MS og heller ikke være pirat). Den omtalte løsning virkede helt perfekt. Jeg har købt følgende dele:
PC Engines Alix 2d2 motherboard
1 gb compact flash kort (til styresystemet)
Wireless lan kort + antenne
1 stk. æske til at putte det i
Desuden har jeg downloadet
Voyage Linux.
Samlet pris: omkring 1000 kr.
Motherboardet har en 500 mhz processor og kræver ingen køling = ingen støj.
På boxen er der installeret en MPD (Music Player Daemon). Det er den, som afspiller musikken. Den har også styr på hvad du har af musik, playlister, osv. For at betjene systemet behøver du en klient, som kan snakke med serveren. Det gennemgår jeg senere.
Der er noget opsætning af netværk, fildeling og MPD, men det er ikke meget. Bla. skal computeren vide, at den skal sende signalet direkte til dac'en via usb.
Jeg startede med at bruge wifi til overførelsen af musik mellem nas og transporter. Men for det første var forbindelsen dårlig (access point langt væk og transporteren i et skab) så det skabte nogle problemer. Jeg kæmpede på dårlige dage med, at der var udfald i musikken :-( Ikke acceptabelt! Desuden har jeg haft et par forstærkere forbi systemet og speciet én af dem reagerede pænt dårligt på at have en wifi antenne tæt på. Den opfangede simpelthen signal og sagde dejlige brummelyde. Det havde jeg frygtet på forhånd og wifi blev annuleret, jeg førte et godt LAN kabel istedet. Jeg har aldrig set mig tilbage - det er løsningen herhjemme. Transporteren er 100% stabil. Med lan kabel har der aldrig været det mindste problem. Den kører altid og reagerer hurtigere end en cd afspiller.
DAC:
Der er ikke så meget at sige om den. Jeg valgte den fordi jeg har læst rigtig gode tests, den tager USB, den er i prislejet jeg kiggede i (jeg gav vist 6500 kr.). Der var ingen problemer med at koble den til transporteren. Det fungerede straks (efter jeg fandt ud af at sætte MPD'en rigtig op).
Klienter:
Transporteren har som sagt en musik server installeret (MPD). Men for at fortælle den server, at den skal spille musik skal der en klient til. Det er bare et stykke software, som kan finde ud af at kontakte MPD'en og sige "spil det her nummer". Den kan så som regel lidt mere end det. Den kan vise dig musik biblioteket og du kan vælge musik til playlisten og navigere i din playliste. De fleste kan vise album art osv. Jeg gider ikke sidde med min støjende og forstyrrende laptop, så jeg måtte finde noget andet. Jeg faldt over et lille device(SmartQ7) med en 7" touchscreen skærm og et
Linux styresystem. Se billeder nedenfor. Jeg har dog endnu ikke fundet en klient, som lever op til "lækker" kravet, så jeg er igang med at programmere min egen. Det er dog langt fra færdig og jeg bruger pt. Sonata, som er den bedste jeg fundet. I mellemtiden har jeg fået en SonyEricsson X10 som er en Android telefon. Den bruger jeg også som klient, det er ekstremt bekvemt. Man kan selvfølgelig også bruge sin laptop og det gør jeg da også, hvis jeg alligevel har den tændt og bare skal have noget baggrundsmusik.
Lyd:
Den vigtigeste faktor og jeg er meget tilfreds! Det lyder bedre end med min cd afspiller og minimum lige så godt hvis jeg bruger dén som transporter og Stello'en som dac.
Ulemper:
Min dac tager 24bit input på alle indgange - pånær usb. Det betyder, at jeg ikke kan køre 24 bit. Det troede jeg ikke ville blive et stor issue, men det er det. Der er mere 24bit materiale derude end jeg troede. Jeg kan ikke engang afspille det 24bit materiale jeg har, selvom man kan få MPD'en til at konvertere til 16bit/44.1 on-the-fly. Processoren i transporteren er nemlig ikke hurtig nok. En løsning kunne være at købe en M2Tech Hiface usb-spdif konverter. Dels har de ikke lavet en
linux driver endnu og dels har jeg mailet med dem og de siger, at det nok ikke vil kunne lade sig gøre på den hardware. Ergo: jeg er stuck på 16bit. Det må blive version 2 på et tidspunkt.
Jeg håber, at det har været til inspiration og spørgsmål er velkomne.
Her er nogle billeder af mit system
Det sjove er de sorte bokse: dac til venstre og transporter til højre.
Her kan man lige se den ene af mine much beloved Heco Celan 700.....mums... :-)
Transporter'en
Indmaden i transporteren
Min egen (ufærdige) mpd klient på SmartQ'en
Sonata klienten som jeg bruger pt
Forforstærker og SmartQ