Hej Kramer!
Ja der er masser af jitter i det signal, men det er jo endnu slet ikke et brugbart digi signal. Det er en helt rå datastrøm.
Først rammer den en FIFO RAM, som forhindrer dataloss pga overløb m.m.
Herefter rammer den recieveren, som genkender og fjerner alle subcodes, såsom parity, EQ, m.m. Og som EFM demodulerer datasrømmen retter aflæsningsfejl m.m.
Så videre til filtret, som oversampler og interpolerer og fjerner støj og nu bliver det vigtigt at overholde ankomst og afgangstider.
Fordi signalet ikke implicit længere indeholder nogen information om, hvor det hører til i rækkefølge m.m.
Så her bliver præcissionen kritisk og først her.

Hej Kurt,

Du har kun ret hvis amplitudevariationer ikke omformes til ankomst og afgangstider undervejs  Konstruktionen inviterer jo også til amplitudevariation ...

Og du ved jo fra DSB hvad der sker hvis der først går ged i systemet, selvom det først bliver til et politisk problem hvis det kommer til københavn, kan det være svært at rette op på :)

VH
Kramer

kramer71 skrev:

Jeg går ud fra at din teori med at jitter kan skabes af amplitudeændringer/ændringer i indgangssignalet kommer fra ovenstående graf ? Her er det tydeligt at samme mønster med jitter går igennem uanset om der er buffer eller ej. Men spørgsmålet er om hvad der er skyld i de "jitter peaks" som vi ser blive gentaget i begge kurver.

Ideelt set burde den røde kurve vel ligne en binominal fordelingskurve ? de burde kurven med bufferen vel også hvis man zoomede ind omkring 0 jitter.

Jeg kunne godt forestille mig at peakene er skabt af indgangssignalet.

 

Hvordan det ? Jeg har ikke noget at have dette i men måske giver det en forklaring:

 

Når Indgngen bliver holdt høj trækker kredsen en smule mere strøm(det kan også være mindre alt efter opbygning) det vil medføre at der uungåeligt vil ske et spændingsfald til forsyningen af kredsen. Når nu forsyningen falder vil kredsen være langsommere til at gå høj på udgangen når clocken kommer.

 

Vi taler her om meget små variationer af tiden så jeg anser det ikke for helt usansynligt at indgangen kan påvirke svartiden fra kredsen, men stadig tror jeg nærmere at der sker en kapacativ kobling af indgansignalet til forsyningen eller andet som skaber fænomenet. Men begge dele vil jo ske selvom der ikke er jitter og spændingen er helt fast...

__________________
Mvh Lennart

Nyt DIY system under opbygning...

Hej LGrau!

Hvad der egentlig skaber jitteren, kan der virkeligt godt bydes mange gange på, uden nødvendigvis at komme sandheden nærmere.
Mit bud går lidt i retning af impedanstilpasning, eller mangel på samme.
Jvf. mit indlæg om digitalkabler d.d. i dette forum, så tror jeg at mange af de samme fænomener gør sig gældende på printene - hvorfor ikke?
Hvis kilde transportmedie (print) og modtager ikke har den rette karakteristiske impedans, så opsuges energien ikke helt, hvilket giver reflektioner eller stående bølger i miljøet.
Jeg tror de fleste HF prints i audioudstyr er ganske mageløst mistilpassede, med mindre de er helt og aldeles isolerede fra al anden elektronik og behørigt afskærmede. Så kunne det nemlig være, at de var lavet af HF specialister.
Mange kunne sikkert fristes til at antage, at dette skal bare klaskes sammen, det er jo blot standard hardware fra Sony/Phillips. et virker jo hver gang.
Og så har man jitter sluppet løs i miljøet.

Jeg kan så have min egen forestilling om, hvor meget denne jitter så betyder.
Og i den forbindelse kunne man jo fristes til at sammenligne med DVD skiver med film på. Er det ikke også et konverteret signal?
Kræver det ikke også korrekt timing?
Hvad hvis der kommer jitter i det? Bliver det så uskarpt eller hvad?
Jeg spørger fordi jeg ikke ved en prut om det. Så langt er jeg endnu aldrig nået.

Kurt Kubik skrev: Hej LGrau! Hvad der egentlig skaber jitteren, kan der virkeligt godt bydes mange gange på, uden nødvendigvis at komme sandheden nærmere. Mit bud går lidt i retning af impedanstilpasning, eller mangel på samme. Jvf. mit indlæg om digitalkabler d.d. i dette forum, så tror jeg at mange af de samme fænomener gør sig gældende på printene - hvorfor ikke? Hvis kilde transportmedie (print) og modtager ikke har den rette karakteristiske impedans, så opsuges energien ikke helt, hvilket giver reflektioner eller stående bølger i miljøet. Jeg tror de fleste HF prints i audioudstyr er ganske mageløst mistilpassede, med mindre de er helt og aldeles isolerede fra al anden elektronik og behørigt afskærmede. Så kunne det nemlig være, at de var lavet af HF specialister. Mange kunne sikkert fristes til at antage, at dette skal bare klaskes sammen, det er jo blot standard hardware fra Sony/Phillips. et virker jo hver gang. Og så har man jitter sluppet løs i miljøet. Jeg kan så have min egen forestilling om, hvor meget denne jitter så betyder. Og i den forbindelse kunne man jo fristes til at sammenligne med DVD skiver med film på. Er det ikke også et konverteret signal? Kræver det ikke også korrekt timing? Hvad hvis der kommer jitter i det? Bliver det så uskarpt eller hvad? Jeg spørger fordi jeg ikke ved en prut om det. Så langt er jeg endnu aldrig nået.

Ja det kunne være spændende hvis man kunne høre præcis hvad jitteren bidrager med.

Jeg kan også forestille mig at det er impendansmistilpsning mellem komponenter som kan skabe jitter, men det forklarer stadig ikke hvorfor jitter/ampændr. på indgangen skabe mere jitter på udgang. Jeg kan ikke komme i tanker om en plausibel forklaring. Hvis udgangen er så følsom for hvad der kommer ind vil der allerede være jitterfejl selvom indgangssignalet er 100% iorden at der så kommer lidt ekstra jitter/amplændringe på indgangen ændrer vel så kun lidt på spektret af jitteren på udgangen ?

Jeg kan stadig ikke se andet end at hver gang det digitale signal kommer igennem en kreds styret af en clock er al tidligere jitter ligegyldig, nu skabes der jitter fra clocken + egen jitter. Man kan så sige at egenjitteren kan være bestem af hvad der er på indgangen. men stadig er der altid et digitalt signal som vil forstyrre uanset om det er jitterbefængt eller ej.

Det hele startede med hvorfor jitteren reduceres i dyre drev. Der er vel ikke tvivl om at der er lydmæssig forskel fra billige til dyre drev. Men jeg tror at forkellen ligger i evnen til at læse korrekt fra skiven, som også Kurt har nævnt.

__________________
Mvh Lennart

Nyt DIY system under opbygning...

Hej Professor Kurt.

Jeg må indrømme jeg er dybt imponeret over din brede spændevidde: Lige fra Tomos ekspert til professor indenfor kommunikationsteknologi.

Jeg var lige inde og se på din profil, men til min skufelse var der ikke beskrevet noget om dit anlæg .

Du har ellers nogle fornuftige holdninger så jeg ville gerne se hvad du lytter på(anlæg)  når det ikke lige er Tomos'ens delikate hvinen?

undskyld sidespringet.. 

__________________
Mvh Lennart

Nyt DIY system under opbygning...

LGrau skrev: Hej Professor Kurt. Jeg må indrømme jeg er dybt imponeret over din brede spændevidde: Lige fra Tomos ekspert til professor indenfor kommunikationsteknologi. Jeg var lige inde og se på din profil, men til min skufelse var der ikke beskrevet noget om dit anlæg . Du har ellers nogle fornuftige holdninger så jeg ville gerne se hvad du lytter på(anlæg)  når det ikke lige er Tomos'ens delikate hvinen? undskyld sidespringet..

Det er helt OK! denne ene gang med et sidespring, specielt fordi det drejer sig om mig.
Ellers har den ærede redaktør frabedt sig mine små sidespring, jeg var ellers ved tage en doktorgrad i afsporing af tråde. Men ligeved og næsten, slår jo ingen mand af hesten.
Tomossen kan du vel nok fornemme, ligger decideret i generne. Et rigtigt mandfolk skal simpelthen have generne rystet på plads af en Tomos ved 6Komdr/min. Ellers kan der ske de mest forfærdelige ting, se f.eks. på sådan en som Poul Nyrup Rasmussen. Han fik aldrig en tur på sådan én i tide, så han har afleveret bollerne til Lone og den lange låner hun sikkert også ind imellem. Det kunne han have undgået.
Så det må siges at ligge latent i enhver, det skal blot lige vækkes og kaldes til live.
Mht. min navnebror i Australien, så har man vel sin stolthed?
Hvis han skal være Professor, så skal jeg vel også, jeg har mindst ligeså mange videnskabelige publikationer på samvittigheden som ham.
Jeg synes udnævnelsen i øvrigt var velfortjent og på sin plads.
Jeg finder det kun rimeligt at jeg omgærdes af den respekt der normalt kendetegner den slags fine personer.
At jeg måske kom lidt hurtigt til graden er måske rigtigt nok, men én skal jo være den første Doktor phis. ikke?

Nå men jeg kunne selvsagt skrive meget længe om mine egne fortræffeligheder, men lad os da høre lidt om Deres også hr. LGrau. Hvad fordriver De tiden med, bortset fra at hænge ud i dette udmærkede forum.
Arbejder de med digitalteknik, eller er De dyrepasser i Christianshede Zoo?

PS! I øvrigt synes jeg denne tråd, takket være dig og Kramer, hidtil har været én af de absolut bedre.
Den genopfrisker meget af det, som jeg engang i tidernes morgen satte mig ind i. Samtidig er der jo frisk inspiration til at anskue hele problematikken omkring jitter og opbygningen af de digitale kredsløb.
Der er dog én ting, som vi ikke rigtig får belyst, nemlig analogdelen i en CD spiller/DAC. Jeg vil godt æde 4m økomedister på, at det er her der kan hentes langt de største lydmæssige forbedringer i fremtiden. Men standarden er altså blevet opamps og ikke ret meget andet, men så skal vi jo starte en ny tråd ovre i den Analoge boldgade.

Kurt Kubik skrev: [QUOTE=LGrau] Nå men jeg kunne selvsagt skrive meget længe om mine egne fortræffeligheder, men lad os da høre lidt om Deres også hr. LGrau. Hvad fordriver De tiden med, bortset fra at hænge ud i dette udmærkede forum. Arbejder de med digitalteknik, eller er De dyrepasser i Christianshede Zoo? Jeg laver noget så trist som softwareudvikling til mobiltelefoner. Primært udvikling af produktionstools. Ellers er jeg børnepasser hjemme i vores private børnehave(4stk hvor den ældste er 6år). Det er nok det sidste der for alvor sætter begrænsningerne i afsat tid til min hifi interesse, men jeg må prøve at få dem lusket med på vognen så tidligt som muligt.  PS! I øvrigt synes jeg denne tråd, takket være dig og Kramer, hidtil har været én af de absolut bedre. Den genopfrisker meget af det, som jeg engang i tidernes morgen satte mig ind i. Samtidig er der jo frisk inspiration til at anskue hele problematikken omkring jitter og opbygningen af de digitale kredsløb. Der er dog én ting, som vi ikke rigtig får belyst, nemlig analogdelen i en CD spiller/DAC. Jeg vil godt æde 4m økomedister på, at det er her der kan hentes langt de største lydmæssige forbedringer i fremtiden. Men standarden er altså blevet opamps og ikke ret meget andet, men så skal vi jo starte en ny tråd ovre i den Analoge boldgade. Ja jeg synes også denne tråd absolut har været en af de bedre. Jeg har ikke den store erfaring emnet men det har været spændende at dykke ned i og jeg har fået en del viden omkring afspilning af CD,'er m.m. Jeg er fuldstændig enig i at operationsforstærkere ikke hører hjemme i audioprodukter. Det er jo ikke det formål de normalt er lavet til, og der er jo ingen grund til at tilføje flere komponenter end højst nødvendigt. Jeg starter lige en tråd omkring det.

__________________
Mvh Lennart

Nyt DIY system under opbygning...

Hej gutter,

Min viden om jitter stammer også fra en række artikler i HF i årene ~92-97 , jeg tror det var, Henrik Brun Larsen - kan det passe ?,

Mht. aplitude - > tidsvariation så stammer den sikkert derfra, men jeg mindes det ikke helt. Jeg skylder stadig at finde det, men jeg skal lige på biblioteksdatabasen igen. Men her er lidt ekstra inf. fra de artikler - jeg vil prøve at grave dem frem senere.:

• Jitterniveau er afhængig af signalfrekvensen, hvor de høje frekvenser giver mere jitter.  
• Jitterniveau er afhængig af signalniveauet, des lavere niveau des mere jitter.

Målinger på rock og klassisk gav således et forskelligt jittermønster. Signalet i sig selv påvirker jitter. (jeg finder de gamle figurer)

Sådan var det i alle de målinger jeg så på cec, denon, ML mf. En interessant del ved denne sammenligning var i øvrigt at cec foruden at have det gennemsnitligst laveste jitterniveau, også havde en mere jævn frekvensmæssig fordeling af denne jitter.

(Ved de målinger vi ser på jitter i bladene mm. er det oftest aflæst som en sinus ved eks. 11.khz og højt db niveau).

Ved måling på forskellige drev sås ret forskellige karakteristikker. Ikke at de af den grund var sammenstemmende med de subjektive oplevelser !

Husker i den med at DAT skulle lyde bedre. Ved at måle på maskinerne sås det at de havde et jitter niveau der var målemæssigt ekstremt højt ift. drevene, dvs. en faktor 50-100.

Historien er altså langt mere kompleks. Musik er jo i naturen flere niveauer og flere frekvenser, lyttemæssigt på samme tid.  Mit postulat vil være, at det ofte vil være de værste peaks i denne jitter, der er bestemmende for det lyttemæssige resultat. Det var derfor jeg skrev i et af de første indlæg at jitter strukturen er afgørende.

Hvis jitter skal måles ordenligt må det efter min vurdering, altså også være ud fra en række forskellige spredningsmål på jitterdynamikken.  For min skyld kunne det godt være 100 forskellige målepunkter der vægtes i et tal. Et tal på peak til peak jitter på en sinuskurve ved 11 khz -3db kan være direkte villedende. Det opfordrer bare producenterne til at lave produkter der måler godt på en yderst simpel måde.

Jeg vil have det her emne på plads, selvom jeg da også får allergi af opamps :)

VH
Kramer

Hej igen drenge

Alternativet til amplitudevariation->jitter er jo at jitterreduktion som eks. en hukommelse påvirker spændingen. Alt hvad der påvirker spændingen påvirker konverteren. Link med forklaring:

http://www.geocities.com/jonrisch/jitter.htm

Noter også at der er mange link videre herfra.

VH
Kramer

Fifo jitter gennem strømforsyningsprobs (en teori):

David Smith (of Sony Music) was the first to point out to me that power supply design is very important to jitter in a CD player, a CD recorder, or a glass mastering machine. Although the FIFO is supposed to eliminate all the jitter coming in, it doesn't seem to be doing an adequate job. One theory put forth by David is that the crystal oscillator at the output of the FIFO is powered by the same power supply that powers the input of the FIFO. Thus, the variations in loading at the input to the FIFO are microcosmically transmitted to the output of the FIFO through the power supply.

Jeg synes det er interessant at stereophile måler jitter hvor de angiver data relateret jitter og så strømforsyningsjitter. Her på en gamut cd. (11.025kHz at -6dBFS sampled at 44.1kHz with LSB toggled at 229Hz). Center frequency of trace, 11.025kHz; frequency range, ±3.5kHz. ) 

I ovenstående figur er de røde data relateret jitter og de blå er strømforsyningsrelateret. (sidebåndene).

VH
Kramer

Kurt Kubik skrev: Hejsa! Prøv lige dette link. http://www.jitter.de/english/engc_navfr.html

Hej nu har jeg endelig fået tid til at læse artiklen igennem.

Den er knaldgod og forklare problematikken på en simpel måde.

Problemet er som Altman skriver den lavfrekvente jitter. Den stryger nemlig direkte igennem bufferne fordi PLL i dac'en er nødsaget til at følge med i ændringerne af overførselshastigheden..

Det hænger også perfekt sammen med af jitter med og uden buffer som er med i Kramers første indlæg. Her er det den lavfrekvente jitter som ikke filtreres væk når der sættes en buffer på modtageren.

Jamen det forklare jo mange underlige fænomener: hvorfor der er forskel på en original kontra brændt cd. hvorfor en kopi kan blive bedre..forskel på lyd af drev selvom alle data læses korrekt...den samme cd kan lyde forskelligt ved to på hinanden følgende afspilninger(derved falder blindtest lidt til jorden.)... 

Og løsningen på problemerne er jo også rimelig simpel : den lavfrekvente jitter scrambles så den bliver højfrekvent og kan derved fjerne af pll/vco i dac..

Man bliver næsten fristet til at købe JISCO fætteren.

Ret mig endelig hvis i mener at i mener det er varm luft jeg fyrer af .

 

__________________
Mvh Lennart

Nyt DIY system under opbygning...

LGrau skrev:

Jamen det forklare jo mange underlige fænomener: hvorfor der er forskel på en original kontra brændt cd. hvorfor en kopi kan blive bedre..forskel på lyd af drev selvom alle data læses korrekt...den samme cd kan lyde forskelligt ved to på hinanden følgende afspilninger(derved falder blindtest lidt til jorden.)... 

___________________________________________________________________

 

 

Jeg har en en god bekendt, som kan registrere de mest usandsynlige mikro-detaljer i musikken, og han påstår hårdnakket han har oplevet kopièr der lyder bedre end originalen....................

Jeg har altid rystet "usynligt" på hovedet,  man er vel et  forstående menneske.  Men der er altså noget om snakken??.............

 

__________________
My other toy has tits.
                                                                               
    

Hej Lars.

 

Lad os ridse de 2 teoretisk sikre årsager op til at jitter går igennem fifo:

 

1. Lavfrekvent jitter slår i praksis igennem, da fifoen har en ikke ubegrænset størrelse.

 

2. Den pll der styrer recovery efter fifoen har fælles strømforsyning med indput på fifoen, hvorfor små variationer i indput påvirker recovery. (se mine tidligere indlæg på side 3)

 

-----

 

3. Her ud over har jeg en teori om, at formen på det digitale signal, vi har tidligere kaldt det amplitudevariation, påvirker recovery af pll.(eller endda slår direkte elektrisk igennem da samplingen af hukommelsen evt. ikke er 100% uafhængig af indput)

 

Som figuren ovenfor illustrerer fra stereophile påvirker jitter både i form af datamæssig jitter, men også gennem strømforsyning og stel (analog jitter). Hvis vi tager den første figur i tråden på side 1, tror jeg faktisk at den henfører til analog jitter og ikke til lavfrekvent jitter.

 

Hvad angår pkt. 1, så er det jo overraskende som det er vist at en reciewer som eks. cs8414 ikke attenuerer jitter under 10khz. Det fatter jeg ikke. Den har, så vidt jeg husker, en sram buffer på 8kbyte. Men den fungerer måske ikke som fifo og fanger derfor ikke den lavfrekvente jitter. hmm. Derud over er jeg lidt usikker på, hvor stor betydningen af lavfrekvent jitter er.

 

Det interessante er, at hvis vi med en masse ram og computerkraft håndterer pkt. 1, så er der større risiko for at vi får problemer under pkt. 2, da det vil genere en større påvirkning af hele støjen i konstruktionen, her kommer RFI indstrålingen også ind, og desuden påvirke strømforsyningen.

 

Jeg ville egentligt gerne vide hvilken betydning en dobbelt pll har for sidebåndene af jitter ?

 

Kan vi se en graf ala ovenstående på en lc c2, xo1-3, så vi kan se sidebåndene ? Jeg tror jeg vil spørge LC. En del af forklaringen på de forskellige lydmæssige oplevelser af clocken kan netop ligge i disse sidebånd. Det vil være min forklaring på hvorfor folk oplever clocken forskelligt, og at eks. Kenneth w, oplever at gammel lcclock er er bedre end en nyere xo2 model.

 

VH
Kramer

gl.jas skrev: Men der er altså noget om snakken??.............

Ja. Teoretisk og praktisk giver det god mening.

Min erfaring er også ofte at kopien lyder bedst - ihvertilfælde fra starten. Hvis cd-en du kopierer fra er bare lidt ridset, og det er mine som oftest :), ja så opstår der jo jitter pga. forsinkelser i aflæsningen, dvs. datajitter, men også analog jitter pga. strøm fra servoen der igennem strømforsyningen påvirker clockn og andre komponenter. En kopi har ikke disse problemer med ridserne til at starte med altså...

Derud over vil cdr discen have andre materialer som kan påvirke aflæsningen til mindre jitter.

Men. Når alt dette er sagt, så tilføres der altså også jitter ved kopiering. Min erfaring er bare at basalt slidt ofte er et større problem for lyden. Og så må vi da også tilføje at en cdr er mere skrøbelig. Køb derfor cdr der holder godt. Det er selvfølgeligt et vigtigere kriterie end hvor meget jitter cdr mærket kan tilføre.

VH
Kramer

kramer71 skrev: Hej Lars.   Lad os ridse de 2 teoretisk sikre årsager op til at jitter går igennem fifo:   1. Lavfrekvent jitter slår i praksis igennem, da fifoen har en ikke ubegrænset størrelse.   2. Den pll der styrer recovery efter fifoen har fælles strømforsyning med indput på fifoen, hvorfor små variationer i indput påvirker recovery. (se mine tidligere indlæg på side 3)   -----   3. Her ud over har jeg en teori om, at formen på det digitale signal, vi har tidligere kaldt det amplitudevariation, påvirker recovery af pll.(eller endda slår direkte elektrisk igennem da samplingen af hukommelsen evt. ikke er 100% uafhængig af indput)   Som figuren ovenfor illustrerer fra stereophile påvirker jitter både i form af datamæssig jitter, men også gennem strømforsyning og stel (analog jitter). Hvis vi tager den første figur i tråden på side 1, tror jeg faktisk at den henfører til analog jitter og ikke til lavfrekvent jitter.   Hvad angår pkt. 1, så er det jo overraskende som det er vist at en reciewer som eks. cs8414 ikke attenuerer jitter under 10khz. Det fatter jeg ikke. Den har, så vidt jeg husker, en sram buffer på 8kbyte. Men den fungerer måske ikke som fifo og fanger derfor ikke den lavfrekvente jitter. hmm. Derud over er jeg lidt usikker på, hvor stor betydningen af lavfrekvent jitter er.   Det interessante er, at hvis vi med en masse ram og computerkraft håndterer pkt. 1, så er der større risiko for at vi får problemer under pkt. 2, da det vil genere en større påvirkning af hele støjen i konstruktionen, her kommer RFI indstrålingen også ind, og desuden påvirke strømforsyningen.   Jeg ville egentligt gerne vide hvilken betydning en dobbelt pll har for sidebåndene af jitter ?   Kan vi se en graf ala ovenstående på en lc c2, xo1-3, så vi kan se sidebåndene ? Jeg tror jeg vil spørge LC. En del af forklaringen på de forskellige lydmæssige oplevelser af clocken kan netop ligge i disse sidebånd. Det vil være min forklaring på hvorfor folk oplever clocken forskelligt, og at eks. Kenneth w, oplever at gammel lcclock er er bedre end en nyere xo2 model.   VH Kramer

Hej Kramer.

Jeg har ikke studeret PLL virkemåde indgående. Men det er vel mest for at få en DAC der i praksis virker fornuftigt at PLL ikke frafilterer lavfrekvent jitter.

Ideelt set kan man om du skriver have en uendelig stor buffer og derved ikke lade PLL styre af hastigheden på det indkomne signal(eller lave styringen meget lavfrekvent). Men det vil vel have den praktiske ulempe at det ville tage lang tid at locke sig fast på indgangsfrekvensen. Jeg tror ikke at brugerne i praksis vil leve med at det f.eks. tog 1 minut at skifte mellem to kilder med forskellig samplingshastighed.. 

Med hensyn til pkt 2 og 3.

Er det ikke det samme fænomen ? indgangs jitter/amplitude påvirker kreds som så skaber jitter?

Jeg tror effekten af lavfrekvent jitter er rimelig stor. det giver jo et FM moduleret signal hvor modulationen er i det hørbare område..men jeg er ikke sikker på hvilken type jitter som er mest generende..

Forreten vil jeg sige tak indtil videre til Kramer og Kurt for jeres ihærdige insats i tråden. Det er nu rart at man får en forståelse for hvorfor tingene hænger sammen som de gør. Og indtil videre mener jeg at Kramers punkter holder vand, men vil selvfølgelig gerne høre fra andre som ikke mener at der er belæg for "jitter reglerne".

__________________
Mvh Lennart

Nyt DIY system under opbygning...

Hej Lars.

Men det er vel mest for at få en DAC der i praksis virker fornuftigt at PLL ikke frafilterer lavfrekvent jitter.

Joo. Men jeg synes ikke det hænger sammen i mit hovedet. Fifo skal jo ikke være særlig stor før, i praksis alt lavfrekvent jitter bliver sorteret fra.

Men på den måde som en fifo fungerer på i en spdif decodning så sker der vel overhovedet ikke noget attenuering af jitteren. Hvis der ikke kommer ekstern clock på signalet, så er jitter jo bare som minimum jitter før fifo + lidt ekstra. Jeg går altså ud fra, at vi taler om ekstern clock efter fifoen.

Men sagen er jo den at den sidste eksterne clock altid vil bestemme hvor meget lavfrekvent jitter der er på signalet. Den lavfrekvente jitter kommer desværre også fra clocken...-ha-ha

(eller lave styringen meget lavfrekvent). Men det vil vel have den praktiske ulempe at det ville tage lang tid at locke sig fast på indgangsfrekvensen.

Ja. Sagen er jo den at som jeg har skrevet i et indlæg så indeholder musik simultant flere frekvenser gengivet ved forskellige niveauer. Musikken giver i sig selv jitter i den forstand at signalet er med til at påvirke jitter. - Jeg håber du forstår det i mit tidligere indlæg om jitterens karakter her på side 3? Performance fra specielt clocken er dermed bestemt af hvordan sidebåndene viser sig i et bredt frekvensområde. Målemæssigt skal en god pll konstruktion være sådan at disse sidebånd ligger et godt stykke (-20  db) under følsomheden for recieveren over hele - en stor del af - frekvensområdet. Min påstand vil her være at et generelt forholdsvis lavt niveau på jitteren er det afgørende for den lydmæssige performance, ikke et gennemsnitstal for peak-peak jitter ved 11 khz. Pll ens svageste side vil være bestemmende for det lyttemæssige resultat pga. musikkens karakter.

Jeg vil gerne se video med lc-clock i forskellige versioner sammenholdt mod andre mærker, hvor der rulles godt op og ned af frekvensen efter samme målemetode som fra stereophile.

Med hensyn til pkt 2 og 3.

Er det ikke det samme fænomen ? indgangs jitter/amplitude påvirker kreds som så skaber jitter?

Sådan var det ikke tænkt fra min side. Hvor to er analog jitter, som påvirker gennem strømforsyningen, vil jeg karakterisere pkt. 3 som datajitter, jf. mine tidligere indlæg på side 3.

Jeg tror effekten af lavfrekvent jitter er rimelig stor. det giver jo et FM moduleret signal hvor modulationen er i det hørbare område..men jeg er ikke sikker på hvilken type jitter som er mest generende..

Du har sikkert ret.

Forreten vil jeg sige tak indtil videre til Kramer og Kurt for jeres ihærdige insats i tråden. Det er nu rart at man får en forståelse for hvorfor tingene hænger sammen som de gør. Og indtil videre mener jeg at Kramers punkter holder vand, men vil selvfølgelig gerne høre fra andre som ikke mener at der er belæg for "jitter reglerne".

Selv tak. Jeg holder fast. Det kan godt være at de nyeste ad kredse fra BB er meget jitter resistente, er 1 bit i realiteten, men har fået nogle underlige navne markedsføringsmæssigt så de ikke skræmmer high-end køberne :)

VH

Kramer

hejsa,,,

kramer skrev:

Hvilken version af clocken satte du i pds-06 (pioneers går jeg ud fra ) ? Det er meget interessant. I forevejen sad der jo en god clock i pds06 med egen forsyningsspænding mm.

kwwel :

jeg har haft både den helt gamle , og så den der hed xo2 som jeg ikke var så vild med, i pds 06  ihvertilfælde

jeg husker ikke hvad den gamle hed men der var ret stor forskel på den gamle og xo2 modellen , men hvordan den helt nye lyder ved jeg ikke

xo2 var der måske nok lidt flere detajler på men lyden ligesom døde og mistede rum og liv ,,, den helt gamle spillede med lidt færre detaljer men til gengæld gjorde den ikke noget negativt ved klangbalancen

 

                                    hilsen kwwel

Jeg fandt lige et link som ser interssant ud.

Jeg har kun skimtet det så jeg garanterer ikke for indholdet.

http://www.audioprecision.com/ftp/publications/technotes/tn23.pdf

__________________
Mvh Lennart

Nyt DIY system under opbygning...