Her er du: Nyheder - Glædelig jul & Godt nytår! 19. januar 2025 | 22:50   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Glædelig jul & Godt nytår!
Af: Le Redacteur  [21.12.2024] Print nyhed
Det er business as usual, og Hifi4all flyder stadig ovenpå trods verdens trængsler…

Egentlig kunne jeg blot gentage sidste års tekst som julehilsen, for tingenes tilstand er den samme som den har været de sidste 12 måneder. Branchen er stadig trængt her i Danmark og uanset årsagen, så går det ikke helt så hurtigt med at komme i gang igen, som jeg havde troet og håbet.

I sidste ende handler det om forbrugernes tillid til økonomien, for aldrig har vi haft så mange penge sparet op på vores bankkonti – og her taler jeg om rede penge og ikke friværdi i ejendom. Og alligevel venter vi med frygt den næste store krise, godt støttet af en bange statsminister, som gjalder op om ”prepping”, til når russerne kommer eller den næste store naturkatastrofe sætter ind. Frygt er et fantastisk virkemiddel til kontrol af borgerne i et samfund.

2024 er også året hvor undertegnede fik sine ”hjemmebyggede” højtalere sat ind i de endelige snedkererede kabinetter, og nu kan nyde lyden af musikken som den var tiltænkt. De er blevet fantastisk flotte og meget vellydende. Jeg kom desværre til at kalde dem verdens bedste, og det er noget der kan bringe Janteloven i spil! For hold op en svada man skal modtage, når man – mod ”bedre vidende”, kommer til at prale lidt med det man har afstedkommet. Men mod tåber kæmper selv guderne forgæves, og IQ-normkurven og Dunning/Kruger-effekten har aldrig været mere udtalt og aktuel.

Men måske hænger tingene sammen, og ovenstående frygt og usikkerhed om fremtiden bringer måske de grimme sider frem i mange mennesker. I hvert fald er undertegnedes realitet om mennesker blevet, at det aldrig bliver bedre... verden forandrer sig, men det gør mennesker ikke! Og held og lykke til planeten med de ord...

Men trods krise, så skal en stor tak lyde til alle jer der kigger forbi hver dag, indlands såvel som udenlands – og det er mange! Tallene holder jeg for mig selv, så ingen bliver stødt eller krænket med det der kunne ligne pral.

Og en stor tak til jer i branchen som støtter Hifi4all's virke, så vi alle kan nyde fællesskabet om hifi.

Glædelig jul & Godt nytår!

Le Redacteur

 

Øvrige nyheder
Nyhed fra Gustard
14.01.2025
NyArtSound
17.10.2024
Nyt fra Clearaudio & EAM Lab
12.10.2024
SVS 17-Ultra Revolution
03.10.2024
Radiant Acoustics Clarity 6.2
24.09.2024
Canvas HiFi
17.08.2024
Riviera Audio Laboratories
01.08.2024
Activ Hifi fylder 30 år!
01.08.2024
Raal 1995
08.07.2024
Triangle Capella
19.06.2024
Nye anmeldelser
PMC Prodigy 1
16.06.2024
Fyne F500SP
30.04.2024
Musical Fidelity A1
28.01.2024
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2025 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes