Her er du: Nyheder - Fyne Audio F-1 8. december 2024 | 23:37   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Fyne Audio F-1
Af: Medlyd  [22.09.2020] Print nyhed
Super high-end højttalere i babystørrelse fra Fyne Audio

Skotske Fyne Audio sender to nye standerhøjttalere i super high-end klassen på gaden, og har lige siden virksomhedens start for knap fem år siden arbejdet på at udvikle super high-end højttaleren F-1.12: En fuldt udvokset gulvhøjttaler med én 12” coaxial-enhed i et 135 cm højt og 93 kg tungt kabinet. Den kom på gaden sidste år til en pris lige nord for den kvarte million danske kroner.

Nu er det ikke alle musikelskere, der har hverken plads, råd eller lyst til at have en så stor højttaler stående i lytterummet. Det ved Fyne Audio naturligvis godt, og derfor lancerer virksomheden nu to betydeligt mere møblerings- og prisvenlige standerhøjttalere i F1-serien. Det drejer sig om F-1.8 og "superbabyen" F-1.5. Med en højde på kun cirka 32 cm og en vægt på blot 5,7 kg fylder den ikke meget i landskabet. Lydmæssigt er det en helt anden sag, da det er næsten naturstridigt, hvor meget vellyd, Fyne Audio får ud af den lille 5” coaxialenhed.

Den skotske højttalerproducent udvikler og producerer selv sine coaxial – eller "point source" – højttalerenheder på fabrikken i Skotland. I en coaxialenhed er diskanten, her med en membran af magnesium, placeret i centrum af bas/mellemtoneenheden. Det er en teknologi der er med til at sikre et knivskarpt og præcist lydbillede, fordi lyden så at sige kommer fra ét punkt. I sine andre serier supplerer Fyne Audio i de største modeller coaxial-enheden med en ren basenhed. Sådan er det ikke i F1-serien, der er konstrueret efter "less is more"-princippet med kun én enhed. Det stiller større krav til enheden.

I den lidt større F-1.8 er det, som navnet antyder, en 8” coaxial-enhed, der er centrum for begivenhederne, og da den rækker ned til 33 Hz, vil de færreste opleve mangel på bas. Samtidig er F-1.8 relativt let drevne med en følsomhed på 90 dB, så man kan nøjes med få kvalitetswatt – for eksempel fra en god rørforstærker – for at opnå et tilfredsstillende lydtryk.

Den mindre F1-5 går naturligt nok ikke nær så dybt, men det er alligevel lykkedes de skotske ingeniører at få den til at række ned til 48 Hz. Følsomheden er på 87 dB. Frekvensresponsen kan i øvrigt på både F1-5 og F1-8 justeres via en knap på højttalernes front, så højttalernes frekvensgang kan tilpasses både elektronik og lytterum.

F-1.5 koster Kr. 29.990,- for et sæt, mens F-1.8 står til Kr. 59.990,- for et sæt. Begge modeller leveres i en hysterisk flot finish i højglans valnød. Samtidig med de to modeller lancerer Fyne Audio en stander, FS-8, der matcher de to nye højttalere og har samme design på basen som gulv modellerne F-1.10 og F-1.12. Prisen for et par standere er Kr. 9990,-.


For yderligere information, kontakt:

Bigture/Medlyd

Web: www.medlyd.dk
Tlf.: 7025 3009

 

Øvrige nyheder
NyArtSound
17.10.2024
Nyt fra Clearaudio & EAM Lab
12.10.2024
SVS 17-Ultra Revolution
03.10.2024
Radiant Acoustics Clarity 6.2
24.09.2024
Canvas HiFi
17.08.2024
Riviera Audio Laboratories
01.08.2024
Activ Hifi fylder 30 år!
01.08.2024
Raal 1995
08.07.2024
Triangle Capella
19.06.2024
MSB Technology
17.06.2024
Nye anmeldelser
PMC Prodigy 1
16.06.2024
Fyne F500SP
30.04.2024
Musical Fidelity A1
28.01.2024
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes