Og det er i sig selv en god ting, for det fortæller også, at det går godt. Meldingerne fra branchen er blandede, nogle jubler… andre er mere tilbageholdende?! Men besøgene her på Skandinaviens største hifi site er stabile, og der er ingen op- eller nedgang. Og uanset tidspunkt på døgnet, så kommer der mellem 500-1500 unikke besøg forbi i timen! Selvfølgelig flest i dagtimerne…
Men noget nyt er, at de skandinaviske brødrelande er røget lidt ned af listen, som de lande der besøger Hifi4all mest efter de danske læsere. Og både amerikanere, franskmænd og tyskere har fået øjnene op for vores lille hyggelige hjørne af verden, før vores skandinaviske brødre kigger forbi. Men også i helt ude i Australien kigger de med!
Heldigvis har de fleste gode intentioner, når de besøger siden. Men statistikken fortæller også, at der stadig er et par stykker derude, som har en anden agenda, når de banker på porten til Hifi4all. Og her er lille Danmark i spidsen, skarpt fulgt af bjørnen fra øst… men de kender ikke det hemmelige kodeord, så de bliver sendt hjem igen!
Så trods at alderen på Hifi4all sniger sig opad, så er sikkerheden i top, og alle besøg kan ske i tryghed og ro. Og også besøgende med ambitioner om at franarre os vores surt tjente opsparing, har givet op, og man ser dem sjældent.
Men Hifi4all er en gammel – om end velkørende – dame, og måske bliver 2020 året hvor en ny side skal stables på benene… vi får se om økonomien byder det. Ambitionen er der i hvert fald.
Så til alle jer, der bidrager til siden - læsere, annoncører og brancen: Tak for i år, og god jul og godt nytår!
Store julehilsner,
Mikkel Gige - Le Redacteur
|