Neat blev grundlagt i 1989 af Bob Surgeoner, der som aktiv musiker har spillet både blues, rock, jazz, folk, country og bluegrass. Neat har en forfriskende og anderledes tilgang til udvikling af deres højttalere. De lytter på deres højttalere i hundredvis af timer med mange forskellige musikgenrer. Der lyttes først og fremmest i deres eget lytterum, men højttalerne skal også bevise deres kvaliteter i mange andre lytterum, før de bliver godkendt til produktion.
Neat Ekstra benytter samme koncept som i den større model Neat Ultimatum XL6. I toppen af kabinettet sidder der en ribbon tweeter og en bas/mellemtoneenhed, som er monteret i deres eget aflukkede kabinet. Nederste del af kabinettet indeholder ikke mindre end 2 basenheder, der er opbygget som et isobarisk bassystem. Den ene enhed sidder monteret i bunden af højttaleren og den anden sidder inde i kabinettet, monteret lige over den første enhed. Det isobariske bassystem betyder, at højttaleren spiller dybere og mere præcis bas, end hvis der kun havde været én basenhed i samme kabinet.
Neat Ekstra er en højttaler der på alle måder er imponerende. Den er i stand til at spille alle musikgenrer med overbevisende lethed og skaber en musikalsk oplevelse, der strider mod den størrelse højttaleren har.
Ekstra leveres i hvid, sort ask og valnød og der kan vælges mellem sorte eller silver stands
Pris: Kr. 14.000,- /stk.
For yderligere information, kontakt:
Scala Hifi
Web: www.scalahifi.dk Mail: aarhus@scalahifi.dk Tlf: 8612 1494
|