Her er du: Nyheder - Queen by Rega 6. december 2023 | 19:00   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Queen by Rega
Af: Medlyd  [21.08.2015] Print nyhed
Rega introducer en ny customdesignet pladespiller, Queen by Rega, der er en hyldest til det legendariske britiske rockband

Pladespilleren lanceres samtidig med en ny vinylboks med alle bandets studiealbums på 180 grams LP’er. Pladespilleren er skabt i samarbejde med Queen-guitaristen Brian May, og vinylboks og pladespiller markerer 40 års jubilæet for udgivelsen af albummet A Night at the Opera. Både pladespilleren og boksen repræsenterer det ypperste inden for britisk lyd og kunstnerisk design. Det er lyden af Storbritannien gennem årtier.

Ideen er at markere jubilæet med en hyldest til LP-formatet, der var altdominerende, da albummet udkom – og samtidig give et rygstød til den massive renæssance, som vinylplader har oplevet de sidste mange år. Queen havde en udtalt interesse for LP-mediet og sikrede sig, at alle deres albums udkom på vinyl – også langt op i CD-æraen i midten af 1990’erne. Samtidig er både pladespilleren og vinylboksen et eksempel på, at formatet har udviklet sig, og i dag fås i en kvalitet, der er helt enestående i historisk sammenhæng.

Den stilrene pladespiller præges af Queens legendariske logo og af Regas tonearmsteknologi, kendt fra de mange prisvindende ‘plug and play’ Rega-pladespillere. Vinylboksen er trykt i 180 grams vinyl ud fra de originale mastertapes remasteret af en af verdens førende mastering engineers, Bob Ludvig og skåret ved halv hastighed i Abbey Road Studierne i London.

Rega er stolte over, at de selv er blevet kontaktet af Brian May fra- Queen. Det er en blåstempling af, at det er en producent, som også har spillet en rolle i musikhistorien. Queen by Rega udkommer sammen med Queen vinyl-boksen d. 25. september 2015. Pladespilleren kommer i begrænset antal. Prisen for pladespilleren forventes at blive under Kr. 4.000,-.

Queen-vinylboksen indeholder de 15 studiealbums fordelt på 18 stk. 180 grams vinylplader, som er remasteret af en af verdens førende mastering engineers, Bob Ludvig. De er skåret ved halv hastighed i Abbey Road studierne i London, og alle pladerne har forskellige farver, der repræsenterer ånden i det pågældende album. Boksen kommer med 105-siders hardback bog, samt koder til download af digitale versioner.


For yderligere information, kontakt:

Bigture/Medlyd

Web: www.medlyd.dk
Tlf.: 7025 3009

 

Øvrige nyheder
Musical Fidelity M8xTT
23.11.2023
AudioSolutions Figaro II
21.11.2023
Clearaudio Concept Signature
16.11.2023
EAM Lab
15.11.2023
J.Sikora
14.10.2023
Fyne F.1-8S
05.10.2023
Scansonic HD Q-serie
29.09.2023
Aidas
25.09.2023
Eversolo i DK
22.09.2023
Argon TT-4 Special Edition
21.09.2023
Nye anmeldelser
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Audio Research I/50
15.06.2023
Raidho X1.6
15.03.2023
På med vinylen 20
16.08.2022
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2023 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes