Her er du: Besøgsartikler - På besøg hos Michell Engineering 29. marts 2024 | 15:24   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


På besøg hos Michell Engineering
Af: Mikkel Gige  [26.09.2019] Print artikel
Hifi4all har haft det store privilegie, at besøge en af verdens mest berømte pladespiller-producenter, Michell Engineering, i det sydlige England. Og det var en tur, der bød på mange overraskelser!

At Michell Engineering er et specielt firma, kan man vist roligt kalde noget af en underdrivelse. De laver de nok mest kendte pladespillere i verden, og det er vist ganske få personer med interesse for hifi, der ikke kender den ikoniske Gyrodec med de roterende vægte under pladetallerkenen. Og efter 40 år på samme adresse er Michell flyttet til nye lokaler, og i den forbindelse er besøg blevet nemmere, og Hifi4all er på besøg som de første i det nye domicil.

Firmaet blev startet i midt 60’erne af John Michell, og lavede dele til andre firmaer, blandt andet Transcriptor, hvis Hydraulic Reference pladespiller blev kendt i filmen ”A Clockwork Orange”. Men rent faktisk byggede John Michell også ting til andre film, så som Space Odyssey 2001, og til Star Wars… hvor C3PO’s øjne har John Michell’s signatur! Det var faktisk 2001-filmens roterende rumstation, der inspirerede Michell til at konstruere Gyrodec’en. Og så var historien i gang…


C3PO's øje!

Firmaet har altid været familieejet, og efter John Michell’s bortgang i 2003, har hans to døtre taget over, og driver i dag Michell Engineering videre med hjælp fra resten af familien. Jeg skal ærligt sige, at jeg havde en forestilling om, at jeg skulle se en stor fabrik, med mange ansatte. Men Michell pladespillere er meget mere eksklusive, end de fleste nok tror, og produktionen skal tælles i hundreder om året snarere end tusinder. Og 80 % af produktionen er stadig Gyrodec’s… det gør dem lige så eksklusive som en Aston Martin sportsvogn. Og alt bygges kun på bestilling!

Hvor Michell tidligere selv var leverandør af dele, så har de i dag flyttet den del af produktionen til én leverandør, som har leveret de unikke dele de sidste 30 år. Og det er også i samarbejde med dem, at nye tiltag udvikles og laves til prototyper. Og i forbindelse med vores besøg blev der også løftet et slør for nogle af de nye ting, som kan findes på blandt andet Gyrodec’en i fremtiden. Dels bliver ophæng og motor/styring opdateret, men som noget helt specielt, kommer Gyro’en i en ny version på en gulvstand.

 

Og så er der faktisk en helt ny topmodel på vej fra Michell, som bliver op mod dobbelt så dyr som Orbe, og så meget anderledes end hvad man tidligere har set fra Michell. Vi fik lov at se en prototype, men billeder og mere specifikke detaljer kan jeg desværre ikke komme med på nuværende tidspunkt. Men det mest spændende er nok, at Michell arbejder på deres egen serie af pickup’er. Og ved besøget fik vi mulighed for at høre dem, og det lød meget lovende!

Al samling og montering af pladespillerne sker internt hos Michell, og alle(!) pladespillere testes i mange timer, før de afmonteres og pakkes forsigtig ned, og sendes afsted til kunden. På den måde sikrer man dels, at slutbrugeren får et produkt som kører i mange år, men rent logistisk sikrer man også at alle dele passer perfekt sammen, og at intet mangler når pladespilleren når frem.

Men vi fik faktisk også set en del af de tidligere modeller, for dels får Michell en hel del ældre pladespillere ind til service, og ofte er der tale om en gennemgribende renovering af mange år gamle Hydraulic og Electronic Reference modeller. Men Michell er også begyndt at købe ind af tidligere modeller til deres eget lille museum, som også fremover skal lægge lokale til uddannelse i opsætning og indstilling af deres forskellige modeller.


Den allerførste GyroDec!

Lige ved siden af dette har Michell indrettet deres nye lytterum, hvor flere timer af vores besøg foregik. Det kan måske lyde fjollet, men Michell har faktisk ikke opereret med et decideret lytterum før. Og tilbage i John Michell’s tid, lyttede han aldrig selv til sine pladespillere… han kunne nærmest ”se” hvordan de ville lyde. Men som kontrol havde han allieret sig med kollegaer i den engelske hifi branche, som bekræftede at produkterne var lige så gode, som han havde designet dem til.


En anderledes Orbe...

Og mellem museum og lytterum, løber deres ”hall of fame”, hvor en række billeder pryder væggene. For nok er Hydraulic en filmstjerne, men de fleste er næppe klar over, at Gyrodec’en er en endnu større stjerne, som har medvirket i flere film og dokumentarer. Michell får ofte forespørgsler fra filmbranchen og siger sjældent nej. Men mest kendt er nok den Gyrodec, der medvirker i dokumentaren om George Michaels liv og karriere. Her indtager den en central plads i billedet sammen med flere kendte kunstnere.


Hall Of Fame (bemærk Gyro'en på billederne)

Gyrodec’en vil være at finde ude i hjemmene mange, mange år fremover… andre modeller vil komme til, nogle vil måske forsvinde og blive en del af Michell’s historie. Men Gyrodec’en med sin hypnotiske, roterende vægte vil altid være et tidløst ikon!

Og med det er der kun tilbage, at sige tak til den danske distributør Radioactiv for at få denne enestående mulighed til at besøge et vaskeægte stykke engelsk hifi historie. Men ikke mindst en kæmpe tak til Michell-familien for at invitere os indenfor, og få dette unikke indblik i deres virksomhed og historie.


Familien Michell anno 2019

 

Flere besøgsartikler
SoundSociety 2024
03.03.2024
På besøg hos Dantax/Raidho
18.04.2023
På besøg hos Nordsø Records
07.03.2022
CPH HighEnd 2019
27.10.2019
Copenhagen HighEnd
28.10.2018
Nye indsigtsartikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Seneste Nyheder
SVS Ultra Evolution
27.03.2024
Triangle Borea BR10
16.03.2024
Matrix Audio
01.03.2024
Leak Sandwich 250
27.02.2024
Skinbjerg MC stepup
22.02.2024
Nye Anmeldelser
Musical Fidelity A1
28.01.2024
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Audio Research I/50
15.06.2023
Raidho X1.6
15.03.2023
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes