Navnet er nyt: Copenhagen HighEnd, og det er konceptet bag også. Messen har fået et mere internationalt islæt, hvilket betyder besøg direkte fra producenterne som fremviser det bedste grej, de har i deres sortiment. Men de danske producenter og forhandlere er ikke glemt, så der er både mulighed for at drømme og få oplevelser af det, der er inden for realistisk rækkevidde. Antallet af udstillere var højere end sidste år, og det håber vi her på Hifi4all fortsætter, så vi kan få endnu flere gode oplevelser som på dette års messe.
Kvaliteten af lyden hos de forskellige udstillere var overraskende god, og der var mange steder gjort meget for at trimme rummene, så udstyret havde de bedste betingelser. Her følger en række stemnings-billeder fra messen.
Hifi4all og undertegnede siger tak for en god messe.
|