Firmaet blev startet af Rune Skov også kaldet Flex, i 2008, men der skulle forud for det en del overtalelse til, før Raidho var helt med på ideen. Som mange andre danske high end producenter, så lagde Raidho også sit fokus på de store markeder rundt i verden, men da Rune præsenterede sin plan, skulle der kun en smule overtalelse til. Det er ganske forståeligt, at Rune på billedet til højre, henslængt over en Raidho C-1 Ayra, er en glad mand.
Raidho er en unik højtaler-producent ved, at de selv laver størstedelen af komponenterne til deres højtalere. Mest kendt er nok deres bånddiskant, som er at finde i alle deres højtalere. Dette er lidt af et ”trade-mark” for Raidho. Diskanten er modsat mange andre bånddiskanter konstrueret med flere magneter, end der traditionelt findes i denne slags enheder. Normalt sidder der er én stang-magnet i hver side af båndet, så selve båndet i princippet har frit spil bagud. Dette har dog en side-effekt: Når signalet løber gennem båndet, så er magnetfeltet stærkest i siderne, og båndet vil derfor bevæge sig mere i siderne, end på midten. Samtidig er det også sværere at bremse båndet i midten.
Dette har Raidho løst meget enkelt. Der sidder ganske enkelt en ekstra magnet i midten, bag ved båndet. På denne måde forstærkes magnetfeltet, og enheden kan nemmere styres ved acceleration og opbremsning. Onde tunger vil måske påstå, at dette også vil skabe kompression. Men har man først hørt disse fantastiske bånddiskanter, så ved man også at det ikke er tilfældet.
Denne diskant findes også i en prototype, hvor selve ”syningerne” i membranen har et andet møn-ster. Dels er det dyrere at fremstille, men til gengæld er overfladen større, så der kan opnås bedre kontrol med membranen. Denne membran vil primært være at finde i topmodellerne i fremtiden.
Endvidere har Raidho også udviklet deres egen keramiske ”Cone” til bas og mellemtone enheder. Den er lavet af en aluminiummembran, som så er behandlet i nogle specielle ”bade”, som påfører det keramiske lag. Endvidere har Raidho så også selv udviklet deres eget magnetsystem, som består af runde stavmagneter på de ”billigere” modeller. På de dyre enheder bruges der aflange firkantede stavmagneter, med en type ”blødjern” i mellem, som giver et endnu stærkere, og ensartet magnetfelt. Lignende systemer kendes fra Seas under navnet Hexadym, om end det på ingen måde derudover kan sammenlignes med Raidho’s.
Magnetsystem på en Raidho-enhed.
Selve ”kurven” som holder på magnet og membran på de dyre modeller er ligeledes udviklet ”in-house”. Det er nærmest ikke-eksisterende på de dyre enheder, så der er minimal mulighed for kompression bag membranen. På de billigere modeller bruges en mere traditionel kurv, men stadig med minimal kompression in mente. Alle enheder samles i Raidho’s egne produktions faciliteter.
Delefiltrene er også en historie for sig selv. Der er tale om serielle delefiltre, af anden ordens typen. Nu tænker du vel, at det er alle anden ordens filtre, og du har til dels ret. Men det specielle ved serielle filtre er, at enheder og filtre sidder i seriel forbindelse, og ikke parallelt, som er det mest brugte. Det betyder også, at biwiring er en umulighed, da signalet skal gennem bassen, før det går videre til diskanten.
Der benyttes komponenter af ”cremen af cremen” fra Mundorf, med den undtagelse at kondensatorerne til den nye Ayra serie er egenudviklede, men produceres af samme producent, der også producerer de verdensberømte Mundorf. I indkøb koster disse i snit 100 Euro stykket!
Kabinetterne er udført i MDF, med undtagelse af den nye C-serie, hvor baffel og bagside er lavet af aluminium. En anden undtagelse er Eben X-5, hvor basmodulerne er lavet af kevlarfibre!
Raidho for en sum som ville give din bankrådgiver grå hår i hovedet - vellyden er dog også derefter!
Ud over Raidho’s højtalere, så forhandler Flex Audio også pladespillere fra tyske Clearaudio, samt elektronik fra Xindak, og kabler fra amerikanske Echole. Desuden distribuerer Flex Audio også afkoblingssystemet ColdRays fra danske Eben Acoustics. Der arbejdes i øjeblikket på at få forhandling af det dyre prestigefyldte tyske mærke, AudioNet.
Afkobling fra ColdRays.
Xindak rør-blokke som dog "heldigvis" ikke også gav anledning til varmeudvikling på denne flotte forårsdag.
Mere Xindak - med associationer til Holfi...
På denne dag var det planlagt, at der skulle lyttes til 3 modeller fra Raidho’s sortiment: Eben X-Baby, C-1 Ayra, og Eben X-4. Vi skulle også have lyttet på de større modeller i C-serien, C-2 og C-3, men de var desværre ikke blevet klar. Dem vender vi tilbage om på et senere tidspunkt.
Dagens vu af vellyd!
Tættere på elektronikken.
Under lyttesessionen blev der spillet på en Cd-spiller fra AudioNet, samt forforstærker fra Aaron, og monotrin fra Xindak. Sidstnævnte imponerede i den grad, da de sagtens kunne følge med det dyrere udstyr fra Aaron og AudioNet. Prisen for monotrinnene er ca. 13.000,-… Sættet! Kablerne kommer fra Echole.
Forforstærker fra Aaron.
Cd-spiller fra AudioNet.
Monotrin fra Xindak.
Vi startede fra bunden med X-Baby, og allerede fra første lyt var det slået fast med syvtommerssøm, hvad Raidho’s mærkesag er: Præcision! Disse fysisk små højtalere formåede i den grad at sætte et stort lydbillede op, i det forholdsvis store lytterum hos Flex Audio. Der manglede godt noget tyngde i de nederste oktaver, men med mindre at tung rock og Trance er favoritmusikken, så savner man ikke meget fra disse små kasser. Lyden er som tidligere nævnt meget præcis på godt og ondt. Perspektivet er stort, med en god dybde på lydbilledet. Detaljerne flyder lystigt ud af de gode enheder, og placeringer af de udøvende var tæt på perfekt. Ligeledes var opløsningen meget tæt på det perfekte. Men desværre har denne super præcision en bagside, for den samlede lyd manglede lidt musikalitet og varme. Der er ikke tale om lyttetræthed eller lignende, men jeg savnede lidt glød. Alligevel blev der lyttet meget til disse små X-baby’s, som kun er indgangen til Raidho’s store lydunivers.
Ice, ice-baby... hm, jeg mener X-Baby!
Så kom dagens helt store oplevelse: C-1 Ayra! Denne højtaler er tidligere blevet lovprist i flere internationale magasiner, og glæden var stor hos undertegnede, da de første toner forlod enhederne. Smilet gik fra øre til øre, og det var næsten lige før det udløste en krampe i kæben. Hold da helt op, hvor kan disse vidunder-højtalere dog spille! Slægtskabet med X-baby lader sig ikke fornægte, men hvor X-Baby kunne virke en anelse gold, gav C-1 los med endnu bedre opløsning, detaljering, og musikalitet. Det emmede af overskud, og lige meget hvor kompliceret kildematerialet var, svarede C-1 Ayra igen: ”Feed me, feeeed me”. De ville bare ha’ mere og mere, og det ville jeg også. Det er ultimativt noget af det bedste jeg har hørt, når man ser bort fra den nederste oktav. Og jo, det er kun i den nederste oktav at et evt. savn kan komme på tale, for disse vidunder-højtalere kan sagtens nå ned omkring 35 Hz.
C-1 Ayra
I resten af frekvensområdet er vi helt på højde med f.eks. Watt/Puppy 8 fra Wilson Audio. C-1 leverede en tyngde og detaljering på trommesættet, som der normalt skal meget større højtalere til. Der var en tydelig 3-i-1 lyd fra stortrommen, hvor man først hører pedalen ramme skindet, skindet der flytter sig, og siden blafrer til det falder på plads igen. Helt sublimt, ganske enkelt.
Lydbilledet var stort, og udover en fænomenal dybdefornemmelse, var højden i lydbilledet i særklassen. Jeg husker ikke, at jeg før har oplevet, at der var så højt til loftet i teatersalen på min referenceoptagelse af Mozarts Tryllefløjten. Det var tydelig luft mellem de udøvende, og det kunne tydeligt høres når de udøvende vendte sig mod og væk fra mikrofonerne. En ting som jeg ellers kun har oplevet med Wilson Alexandria2 og Martin Logan CLX! Og her taler vi om et sæt C-1, som koster ca. 80.000,- med standere! Til sammenligning koster de førnævnte modeller 1.2 million og 200.000,-! Var der nogen der sagde miniput-superliga? Samtidig var baggrunden så kulsort, at selv den allermindste susen fra optageudstyr tydeligt slap igennem. Forstå mig ret, det var ikke støj fra udstyret der blev spillet på, men ganske let støj, som ikke blev fanget og fjernet under optagelserne. Efter den fantastiske oplevelse med Tryllefløjten, blev der lyttet til et par lette arier af Cecilia Bartoli, fra hendes album ”Maria”. Normalt hører jeg kun et enkelt nummer fra denne plade i forbindelse med tests, men i tilfældet med C-1’erne flød det af sted på en så naturlig måde, at jeg lige måtte have et nummer til. Cecilia Bartoli’s stemme kan være hård kost for en højtaler, som har tendens til opbrydninger i det sarte mellemtone-område (en ting som kun meget få højtalere kan sige sig fri for), men med C-1 høres det tydeligt, at de små keramik membraner er stenhårde, for der gives absolut ikke lov til nogen form for opbrydning eller forvrængning. Og det høres tydeligt med Cecilia Bartoli, som bare lød så dejlig og naturlig.
Kun på et punkt kan det siges at C-1 har en mangel, og jeg mener mangel, ikke fejl. For denne højtaler spiller perfekt - basta! Nå tilbage igen, for kun ved rytmisk musik i den tunge ende savner jeg lidt tyngde. Kan man leve med denne lille mangel, så er C-1 et rigtig godt bud på den ultimative højtaler!
Nå, ned på jorden igen, og videre til den sidste højtaler på denne skønne og solrige dag: Eben X-4. Med X-4 er vi meget tæt på en fullrange højtaler, da den spiller fra 25 Hz og op i det næsten supersoniske område.
Toppen af X-4...
Også med X-4 er det tydeligt at høre slægtskabet, men så heller ikke mere, for jeg vil tillade mig en lille grovhed hér. For hvor X-baby og C-1 Ayre i den grad er et udtryk for neutralitet, så er X-4 lidt parfumeret. Med parfumeret mener jeg, at der males med lidt blødere strøg. Forstå mig endelig ret, der er ikke tale om mindre detaljering eller mangel på opløsning, for det klarer X-4 med bravour. Diskanten var i øvrigt den nye prototype, som blev nævnt tidligere i denne artikel.
... resten...
Men der sker noget rent akustisk foran en højtaler, når basområdet pludselig får en pondus som her. Det betyder at den samlede lyd bliver en anelse varmere og fyldigere, noget som især klæder noget af den rytmiske musik, som manglede tyngde på C-1’erne. Ja, man kan sjældent både få i pose og i sæk.
... og terminaler!
Med til selve køreturen mellem Københavnstrup og O'ense, havde jeg medbragt et eksemplar af Guns’N’Roses’ Use Your Illusion II. Jeg indrømmer gerne, at jeg også er forfalden til musik af den karakter, men det var slet ikke meningen, at den skulle benyttes i testsammenhæng. Med X-4 skulle det bare prøves. Og tak for mad, hvor fik jeg svar på tiltale. Der var intet som indikerede at denne plade måske ikke hører til blandt de teknisk bedste indspilninger, for X-4 svarede igen med et drive og en dynamik, som ellers kun opleves ved live koncerter. Tak for kaffe, hvor var der smæk på.
Ligeledes gik det med Katy Perry, som er et rigtig godt bud på Madonna’s kommende afløser. Hvor jeg på C-1 manglede denne ”gunga-gunga” fornemmelse, så blev alle mine ønsker opfyldt med X-4.
Det var en begivenhedsrig dag hos Flex Audio, hvor det i den grad blev slået fast, at vi her i det lille kongerige Danmark, sagtens kan sidde til bords med dem der kalder sig førende indenfor højtaler high end produktion og udvikling.
Der skal fra undertegnede lyde en stor tak til Rune ”Flex” Skov, for den enorme gæstfrihed. Tak for en stor oplevelse, og tak for den store entusiasme. Den har absolut sin berettigelse med Raidho’s produkter i baghånden. Og tak for tørt og vådt, som der bestemt heller ikke manglede noget af.
Priser:
- Eben X-Baby: 33.500,- pr. sæt.
- Eben X4: 298.000,- pr sæt.
- Ayra C-1: 80.000,- pr. sæt inkl. standere.
|