Lidt historie:
Så langt tilbage som for 70 år siden tog en herre ved navn N.C. Madsen et initiativ og etablerede Videbæk højttalerfabrik. Efter 14 år flyttede fabrikken ud på sin nuværende adresse på Stationsvej i Videbæk. Hidtil havde Madsens firma solgt enheder til firmaer som B&O, SP Radio og Århus Radiolager. Da generationsskiftet pressede sig på i 1961 solgtes højttalerfabrikken til det norske SEAS og i årene umiddelbart efter gik det rigtig stærkt for Videbæk Højttalerfabrik, der nu var et A/S med det korte navn VIFA. Tilbygning på udbygning erstatter hinanden op gennem 60’erne og i 70’erne udviddes fabrikken til det dobbelte. Samtidig begynder VIFA produktion af færdige højttalere til hifi-markedet. I 1977 sættes der store ressourcer ind på eksportmarkederne, men bare fire år senere siger SEAS fra og sælger VIFA til Magnus Nesdam Madsen og Ringkøbing Bank. Bare året efter etableres et datterselskab i USA og i 1987 krones indsatsen med SAS eksportpioner prisen. Flere større investorer får øjnene (og tegnedrengen) op for det lille firma langt ude på heden og ejerkredsen tæller 1989 Lønmodtagernes dyrtidsfond, PKA, Unibank og Magnus Madsen himself. I Åbybro ligger der på dette tidspunkt et solidt lille firma, som har en enestående know-how om produktion af rigtig gode enheder. Det hedder Scan Speak og VIFA køber hele molevitten, opretter et salgsselskab i USA, fyrer 10 millioner af på opførsel af en ny salgs- og udviklingsafdeling og rykker produktionen af Scan Speak til Videbæk domicilet. I 1994 har VIFA nu 9000 m2 under tag og giver et fantastisk meningsfyldt arbejde til 200 ansatte. Der er 25 lande på eksportlisten og fra at have lveret udelukkende til danske aftagere, er 90 % af produktionen nu til med henblik på eksport. Der bliver også lige råd til et automatiseret produktionsbånd til fremstilling af bas- og mellemtoneenheder til 6,5 mill. kroner. Nu ligger VIFA rigtig godt i svinget med en stabil produktion af VIFA enheder, som er low og midrange enheder, mens Scan Speak enhederne er beregnet til det kræsne marked. Der mangler bare nogle power enheder. I 1995 opkøber VIFA 39 % af aktierne i konkurrenten Peerless, som bor i Karlslunde og året efter etableres et salgskontor i Bangkok, som skal håndtere det asiatiske marked. Peerless har faktisk en endnu lænere historie end VIFA, da fabrikken startede allerede i 1926 af Skjold-Petersen og T.M. Larsen som et handelsselskab, der importerede enheder fra USA og producerede radioer som byggesæt.
Vifa og Scan Speak havde på trods af opkøbet eksisteret som selvstændige selskaber, men fusioneres til vifa/scan-speak A/S i 1999. Der er nu så meget efterspørgsel på enheder til OEM markedet, at der startes en produktion af færdige enheder i Kina. Allerede året efter købes resten af Peerless aktierne og et fælles moderselskab for aktiviteterne etableres under navnet Danish Sound Technology A/S eller DST. I 2001 etableres en ny fabrik hos Peerless i Karlslunde til fremstilling af NXT paneler til musikanlæg. Som noget ganske flot har DST et formuleret værdigrundlag, som på flere punkter skal sikre, at fabrikken skal forblive en rigtig god arbejdsplads.
Hvem benytter enheder fra Videbæk ? Jo, det gør s’mænd Martin Logan, Revel, Alpine, Tag McLaren, B&O, Dali, Jamo, Miller Kreisel, NXT, Sonus Faber, Audio Physics, AudioVector, System Audio, Avance og masser af andre firmaer, som ikke nødvendigvis bruger enhederne til hifi-formål.
I 2003 kommer Hifi4all.dk så på besøg i Videbæk bevæbnet med en kuglepen, en blok og et kamera for at tage et kig på den hæderkronede fabrik. Jeg modtages af Torben Mikkelsen, der er sælger, men nogle vil måske kende ham fra hans tidligere job hos Dansk Audio teknik.
Der er lys og luft i DST’s hellige haller. TV Torben Mikkelsen og til højre den daglige chef for biksen, Tonne Birk Sørensen. Der er i dette lokale kontakten til de 40 distributører verden over varetages.
Et kig ind i DST’s fremtid. Her i Research & Developement designes bl.a. de ny enheder efter OEM kundernes specifikationer.
Så er vi kommet ned i produktionen af VIFA enheder. Her er vi i afdelingen for prototyper, som naturligvis samles i hånden.
Prototypen her er temmelig meget magnet og ikke ret meget membran !!
Når der skal samles prototyper, er det rart med et lille lager at snuppe fra….
Som så mange andre har også DST deres eget lyddøde rum – gad vide om det også er fotodødt… ?
Så kom vi over i den egentlige produktionsafdeling af bas / mellemtoneenheder under VIFA navnet. Selv om det var vinterferie med nedsat bemanding, manglede der ikke aktivitet eller halvfabrikata.
Her monteres støvkopper på nogle små 4” enheder. VIFA producerer knap 1000 forskellige bas/mellemtone enheder !!
Coating af basenheder foregår i hånden og er en effektiv metode til at sikre mod opbrud i membranerne
Som noget helt nyt har VIFA kastet sig over produktion af 15” PA enheder. Mon ikke vi kan se denne enhed lanceret til hobbymarkedet senere på året… ?
Her loddes litzen fast til svingspolen på 15” enheden. Et ægte håndarbejde.
Ikælderen under produktionen har VIFA sit pakkeri og et lille buferlager. VIFA er en ordreproducerende virksomhed og det betyder, at ordrene skal være i hus inden der hives i aftrækkeren til en produktion. Det betyder få lagerdage !
Et hold diskanter gøre klar til pakning
Hej drenge – så mangler vi bare basserne, en container med kabinetter og 2 ton delefiltre…. !!
Testen af VIFA diskanterne foregår én ad gangen og helt manuelt.
En XT tweeter uden faseplug modtager de manglende skruer.Samling af de små keglediskanter foregår med lim under udsugning og beskyttelsesglas
Selv de billigere diskanter samles i hånden
De små ringe øverst til højre er svingspolerne til diskanterne.
11 halvkogte enheder ?? S’gerne… her serveret på et flamingofad.
Kun adskilt af en svingdør findes endnu et firma i firmaet, nemlig Peter Mathiesen, som producerer mange af de jern og ståldele, VIFA og Scan Speak benytter i produktionen.
Jernpladerne ligger klar til at komme i ”ovnen”, som koger dem om til de nydeligste bagplader. De færdige plader er helt blanke og kan skimtes helt oppe under gitteret.
Så er vi havnet i den bygning, hvor Scan Speak enhederne fødes. Det er Rikke til venstre, som har totalt overblik !
Også Scan Speak enhederne testes manuelt i en lille lyddød kasse.
Så samles det ubevægelige system. En ægte hardcore DIY conneseur vil vide, at det handler om en 15V8531 Revalator !!
Litzen til disse kendte enheder, som en dansk højttalerproducent fra Roskilde benytter, limes i hånden.
Efter at set flere hundrede enheder bliver smækket sammen på lagkagefacon, fandt vores udsendtes Skoda direkte hen til Den Gyldne Måge i Ringkøbing, hvor et par burgere blev undersøgt nøje inden de forsvandt i dybet…
Tak til Videbæk Højttalerfabrik for en spændende eftermiddag
|