... netværksafspillere, hvordan biblioteket styres og redigeres, samt hvordan afspilning foregår.
Artiklen er primært rettet mod Microsoft Windows brugere, omend der også kommer et par guldkort til Linux brugere. Apple Mac OSX har jeg desværre ikke noget kendskab til. Informationen til artiklen er primært skabt på en Windows XP computer og jeg kan ikke garantere at artiklen reflekterer præcist hvordan det gøres i nyere versioner af Windows, men jeg antager at det ikke er langt derfra og er interesseret i at høre om dine eventuelle problemer hermed i debattråden oprettet i tilknytning til artiklen.
Indholdsfortegnelse
- Introduktion
- Hardware Setup
- Router
- NAS
- Oprettelse af musikbibliotek på NAS'en
- Oprettelse af musikbibliotek på NAS'en (software)
- Håndtering af musikbibliotek
- Album Cover Art
- Afrunding
Introduktion Grundlæggende handler ''Streaming Audio'' om at musikken er lagret digitalt på en computer af en eller anden art. Ved hjælp af passende software fiskes datafilerne ud og sendes til en afspiller. Afspilleren modtager en strøm af digitale bits, der efterfølgende omsættes til et digitalt audio signal og konverteres til analog lyd i en DAC (digital til analog konverter).
Foruden audio vil dette også være muligt for video signaler, men denne artikel handler udelukkende om audio produkter.
Umiddelbart er fordelene at man slipper for at finde sine CD'ere frem og lægge dem i CD-afspilleren. CD'erne kan pakkes væk, da de alle kan være på én harddisk, som har omtrent størrelse af en cigaræske. CD'erne er beskyttet mod ridser og anden overlast. Derudover kan dette setup tilbyde at CD-coveret vises i et display, samt at man sammensætter sin musikstrøm i en afspilningsliste - helt efter personlige ønsker på det aktuelle tidspunkt.
Jeg valgte for nogen tid siden at lægge mine CD'ere ned i et sådant centralt bibliotek, da jeg fik købt en netværksharddisk (en NAS), som tilbød bl.a. en musikafspiller. Det blev hurtigt en vanesag at benytte dette frem for de ''gamle'' CD'ere, da det er utroligt bekvemt og gør musikken meget let tilgængeligt. I starten tilgik jeg filerne ved hjælp af en gammel bærbar, en IBM T42, hvor jeg blot brugte hovedtelefon udgangen og førte det over i mit stereoanlæg. Computerens analoge udgang (der konverterer det digitale signal vha. en Realtek AC97 DAC chip) lyder overraskende godt. Hver dag når jeg kom hjem fra arbejde blev der spillet musik til stor glæde.
Snart faldt det naturligt at opgradere systemet så jeg ikke behøvede at have den bærbare computer bundet til stereoanlægget. Det er trods alt ikke meningen med en bærbar, at den skal være låst fast til at befinde sig 1,5 meter fra stereoanlægget. I mit tilfælde blev opgraderingen en ''rigtig'' stream player, en Logitech Squeezebox Duet (player og fjernbetjening), som dog skuffede med hensyn til lydkvaliteten. Duet'en blev skamrost til skyerne i medierne. Efter ved selvsyn at have testet Duet'en kan jeg konkludere at Hr og Fru Jensen nok ikke vil klage over lydkvaliteten, men der er ikke tale om et High-End produkt og marketings-trommerne har fået lovet mere end de kan holde.
Det er på denne baggrund at jeg skriver artiklen her, som bl.a. vil komme ind på forskellige opsætninger for afspilning af streaming audio, herunder forskellig hardware og hvad det kan og ikke kan, hvorledes CD samlingen konverteres, redigeres og vedligeholdes, samt udbygges med grafik (CD cover art).
Hardware Setup Med hensyn til hardware er det helt enkle setup, at bruge din computer med lyd-udgang direkte koblet op til stereo-anlægget. Du bruger blot harddisken på din computer til lagring af musik filerne. Det kan ikke gøres enklere. Musikken afspilles med f.eks. Windows Media Player, eller for de avancerede - WinAmp (alternativt f.eks. VLC Player, eller iTunes, etc.). Der findes andre alternativer. På Linux baserede computere er Amarok og Audacious populære alternativer.
Det helt enkle setup kan også ganske enkelt udvides med en ekstern harddisk, f.eks. med én der tilsluttes computerens USB port, hvor jeg klart kan anbefale ''My Passport'' fra Western Digital. Disse små harddiske baserer sig på harddiske i 2,5'' størrelsen til bærbare computere, hvilket betyder at de ikke larmer, de bruger ikke ret meget strøm, og det er nemt at koble dem fra computeren og tage med. Disse harddiske har ryste-beskyttelse m.v. og tåler derfor stød i moderat omfang. De er med andre ord ganske robuste. En sådan ekstern harddisk kan let fås i ret store størrelser, så der er plads til al den musik man kan forestille sig samt billeder og meget andet. I året 2010 vil vi opleve at USB interfacet skifter fra USB 2.0 til 3.0, der er betydeligt hurtigere.
Jeg vil anbefale at du, hvis du vil binde den bærbare til stereoanlægget, køber en minijack-til-phono ledning + en minijack-minijack forlænger ledning. Mening med dette ekstra led er at du får et sted på ledningen der let kan kobles fra, så hvis nogen snubler i ledningen, undgås at den bærbare falder på gulvet eller at forstærkeren rykkes ud af hylden.
Den eneste måde man kan frigive computeren fra stereoanlægget er ved at købe noget isenkram, som klarer at konvertere den digitale bit-strøm til analog lyd for dig. Du kan købe et mediecenter, som i bund og grund er en computer, men den er dedikeret til at håndtere audio (og video) omkring dit stereoanlæg / fjernsyn. Et af de dyrere (og bedre) er f.eks. Hush Technologies - vælg Products - og Home Entertainment. Det som gør mediecenteret her interessant er bl.a. den computerkraft, der ligger i løsningen, kombineret med at den er søgt gjort næsten helt lydløs. Billigere alternativer findes. Alternativet er et af de mange stream player / musik-server løsninger. Nedenfor listes nogle muligheder, men listen er på ingen måder komplet:
-
Sooloos - et dyrt system, som dog er berømt for sit meget lette og overskuelige interface med et stort billede på en touch-følsom skærm (der inkluderer CD drev), samt gode lyd. Specielt tiltaler denne løsning det kvindelige køn. Der er mulighed for at servicere flere rum i huset med lyd, og setup sker automatisk. Der følger netværksharddiske med systemet, samt software der bl.a. sikrer at musikken kan styres med PC og distribueres til MP3 afspillere. Systemet understøtter High-Definition Audio, dog kun op til 96 kHz (24 bit).
-
Naim - producerer bl.a. en musik-server ved navn HDX, som har fået gode anmeldelser for lydkvaliteten. Desuden propper man bare en CD direkte i maskinen, hvorefter den flyttes over på den interne harddisks. Setup er således ikke nødvendigt - men systemet har glæde af en internet forbindelse til at hente grafik og oplysninger om CD'erne. Næsten rent plug-and-play og øjensynligt et af de mest gennemarbejdede løsninger, men systemet er ikke indrettet til at servicere flere rum i huset, men et specielt software kan dog bringe musikken til din computer (og dermed andre rum). Systemet understøtter High-Definition Audio op til 192 kHz (24 bit).
-
McIntosh - producerer en musik-server ved navn MS750, med indbygget CD-drev og harddisk. Systemet er ikke indrettet til at servicere flere rum i huset, men kan dog styres ved hjælp af en web browser og derved bringes til at streame musik til andre rum. Dette er det dyreste system (i denne artikel), som ''kun'' understøtter gammeldags CD-audio kvalitet (44.1 kHz sample frekvens). Maskinen kræver tilslutning af ekstern skærm.
-
Sonos - et overkommeligt system, der tilmed nemt kan indrettes til at servicere mange rum i huset. Med hensyn til opsætning skal systemet have fat i dit musikbibliotek, men enhederne finder automatisk hinanden. Der findes en løsning her, som inkluderer effektforstærker og derfor konverterer signalet fra netværket direkte til noget, der er brugbart for dine højttalere. Systemet understøtter op til 48 kHz.
-
Logitech (SlimDevices), f.eks. en af deres Squeezebox løsninger, eller (for en bedre audio kvalitet) deres ''Transporter'' løsning. Disse systemer benytter Squeezebox Server software til håndtering af musikbiblioteket. Denne software agerer musik server og kan ikke køre på boksen, men skal køre på en tilknyttet computer. Det er muligt at servicere flere rum i huset. Bl.a. Transporteren understøtter High-Definition Audio, dog kun op til 96 kHz sample frekvens (24 bit). De billigere systemer understøtter kun op til 48 kHz (24 bit). Hvis hardwaren til Squeezebox Server er tilstrækkeligt kraftfuldt, kan SoX understøttes, som nedkonverterer (transcoder) High-Definition til det som Squeezebox hardwaren understøtter, altså en ''lappeløsning.''
-
Linn - producerer en række Digital Stream produkter (DS serien), hvoraf Majik har vundet en EISA Award i 2008 for bedste produkt i sin klasse og lydkvaliteten er i højsædet. Her køber du imidlertid kun ''halvdelen'' af pakken - du må efterfølgende købe software til styring af musikbiblioteket, og sågar fjernbetjeningen har fået kritik for at være utilstrækkelig. Hvis du kommer hjem med boksen, men har glemt at købe øvrigt udstyr (som minimum noget musik-server software, f.eks. Twonky Media Server, der i øvrigt også kan vise video og fotos på et fjernsyn), så kan det ikke bringes til at fungere. De fleste forretninger som handler med Linn vil kunne hjælpe dig igennem junglen. Dette er det billigste system (i denne artikel), som understøtter High-Definition Audio op til 192 kHz (24 bit).
Der findes efterhånden mange andre musik-servere på markedet, og high-end audio markedet er på vej med sine løsninger, så det må forventes at blive et meget konkurrencebetonet marked. Ovenstående skal blot betragtes som et repræsentativt udsnit, der giver eksempler på hvor forskelligt det kan gøres. Det er bestemt ikke kun det billige segment, der går over til denne løsning, hvilket tydeligt fremgår af listen ovenfor. Nogle satser på god betjening, andre på god lyd - og enkelte produkter er i top på begge fronter.
Det ses umiddelbart, af de forskellige løsninger, at dette område ikke er færdigt med at udvikle sig, fordi området bliver grebet meget forskelligt an. Dette skyldes øjensynligt at markedet er meget ungt - og det stiller krav til dig som køber, fordi du skal finde ud af hvilken løsning, der passer til dig.
- Nogle produkter fungerer meget selvstændigt, og de er nemme med hensyn til opsætning, mens andre i høj grad integrerer med dit øvrige netværk og komponenterne heri (hvis du har et) og kræver opsætning hvor du får brug for at vide noget om netværk. Integration er godt, men kræver kendskab til de enheder, som skal integreres.
- Nogle apparater har indbygget trådløst netværk (Wi-Fi) mens andre kun fungerer med kablet Ethernet, hvor det i stedet vil være muligt at koble et Access-Point op i nærheden af apparatet. Hvis man kan leve med ledninger, er det nemmeste at trække netværkskabel hen til din netværksrouter.
- Specielt for de systemer som kræver opsætning af Wi-Fi, kan der være et par detaljer, der kræver specialistviden. Bemærk at Wi-Fi kan være en kilde til støj-indstråling i dit stereoanlæg, og at det kan være en fordel at Wi-Fi ikke er indbygget direkte i boksen - enten ved at systemet kun accepterer kablet Ethernet, eller som minimum at Wi-Fi antennen er placeret udvendigt på boksen.
- Ud over forskellige krav til brugeren, så skal der tages stilling til om systemet skal kunne udbygges, eventuelt hen ad vejen, så musik i flere rum bliver muligt, og i hvilket omfang.
- Nogle apparater kommer med harddisken indbygget, mens andre kræver at du forbereder en ekstern harddisk, eventuelt en rigtig netværksharddisk (en NAS - network attachable storage) eller alternativt på en computer, som skal være tændt når du vil høre musik.
- Nogle af systemerne viser kun tekst, mens andre viser grafik. Hvis der kun vises tekst på apparatet er der stadig den mulighed at grafikken vises på fjernbetjeningen (fjernbetjeningen kan være en computer - hvilket godt kan være din mobiltelefon, eller f.eks. en iPod Touch, med det rigtige software installeret).
- Et enkelt system kan konfigureres med effektforstærkere indbygget, for direkte tilkobling af højttalere. Næsten alle kræver dog en ekstern forstærker. Logitech Squeeezebox systemerne har bl.a. en ''transistorradio'' i programmet, og andet lignende udstyr.
- Bemærk at der er ingen af disse netværksafspillere, der understøtter SACD (Super-Audio CD), et format som er designet til høj-kvalitets audio på en DVD skive. SACD er specielt fordi formatet ikke er kodet på samme måde som CD'ere og High-Definition Audio i Puls-Kode-Modulation (PCM), men i stedet i en Puls-Bredde-Modulation (PWM). Nogle af modellerne har DAC chips, der i princippet understøtter SACD, men de kan altså ikke håndtere dette. Hvis du har SACD medier vil det være nødvendigt at konvertere dem til et filformat, som systemerne understøtter - en ikke helt triviel opgave. SACD er dog på vej ud af markedet efterhånden som High-Definition Audio (på Blu-ray Disc) vinder frem.
- Det er ikke alle systemerne, der er lige gode med hensyn til lydkvalitet. De ringere systemer kan dog normalt vha. en digital udgang suppleres med en ekstern D/A konverter (DAC) og det kan øge lydkvaliteten drastisk (hvis DAC'en er god). Omvendt vil systemer, der ikke understøtter High-Definition audio heller ikke kunne bringes op i denne klasse blot ved hjælp af en ekstern DAC. Hvis High-Definition audio ikke understøttes, så er det heller ikke understøttet digitalt.
- Ønsker du at dit setup skal understøtte High-Definition audio, vil det være anbefalelsesværdigt også at have et Blu-ray drev på din computer, da det er Blu-ray som lægger fysisk medie til High-Definition audio. Dog bliver det mere og mere almindeligt at musikken kan købes over nettet og downloades, f.eks. i HD FLAC format.
Når du har valgt hvilken retning (og pris), der passer til dig, er det tid til at se på netværkshardware. Dette afsnit henvender sig således til de systemer, som søger integration frem for at fungere som en selvstændig boks.
Router m.v. Ved integration kræves først og fremmest et hjemmenetværk, primært bestående af en router. For stort set alle disse netværk gælder, at routeren er koblet op til internettet gennem en eller anden form for bredbånds-boks. Routeren er det centrale element i dit hjemmenetværk, og typisk er der 4 porte bagpå, hvor der kan tilkobles kablet (Ethernet) udstyr. I de fleste tilfælde er routeren udstyret med integreret access point, dvs. med antenner og giver anledning til et Wi-Fi netværk i hjemmet. Sådanne netværk er typisk sat op med beskyttelse mod hacking (stærkt anbefalet!) ved hjælp af kryptering (med password) og MAC adresse filtrering. Det er disse forhold, som kan give kvaler, når en stream player skal tilsluttes netværket.
Routeren vil normalt være administrator for interne netværksadresser (IP numre), og typisk i et dynamisk setup, hvor adressen gives til udstyret når det melder et ønske om at få tildelt en adresse. Et sådan dynamisk setup styres ved hjælp af en DHCP server, som nævnt ofte inde i routeren. Hvis hjemmenetværket inkluderer en netværksharddisk (en NAS), så er denne harddisk koblet på routeren. DHCP kan give problemer ved adressering af både NAS og stream player (og netværksprintere m.v.). Der er teknikker, som giver faste IP adresser på et DHCP netværk (hvilket ellers nærmest er en selvmodsigelse).
Routere er i denne sammenhæng et stykke ''intelligent/smart'' hardware, som til gengæld kræver opsætning.
For yderligere udbygning af netværket er der i princippet ikke brug for flere routere. Anvend i stedet f.eks. en switch, eller i forbindelse med trådløst netværk nogle access points.
Der findes smarte access points med indbyggede routere, som kan replikere hinanden - det vil sige at med 2 routere i netværket, hvor hver router dækker sit område (kablet såvel som trådløst), er det muligt at bære sin computer fra det ene område til det andet område, uden at miste den trådløse netværksforbindelse, fordi routerne forstår at fordele opgaven imellem sig, og sikrer at du hele tiden får den bedste trådløse forbindelse (du får access fra det access point, som er nærmest din computer). I begge ender kan du således have kablet udstyr koblet i Ethernet portene, med trådløs forbindelse mellem dem.
En switch er i denne sammenhæng noget mere uproblematisk. Den er typisk udstyret med et antal Ethernet porte og man kobler bare udstyret til. Der kræves ingen opsætning. En switch kan være udstyret med avancerede features, der styrer trafikken på netværket, f.eks. max. hastigheden på diverse porte og fordeling af trafik mellem udstyr som kører 100 Mb og udstyr der kører 1000 Mb, men det er ikke strengt nødvendigt. Køb en switch, hvis routeren er løbet tør for porte. Til hjemmebrug er der typisk 5 eller 8 porte i en switch, hvoraf den ene kobles til routeren. En switch betragtes i netværkssammenhæng som en semi-intelligent boks. Det intelligente består i at switchen kan læse de data-pakker der strømmer igennem netværket, og huske hvilken computer adresse der tilhører hvilken port. Data-trafikken bliver dirrigeret i den rigtige retning. Hvis to komponenter, f.eks. din NAS og din stream player, begge er koblet på switchen, så løber datastrømmen direkte fra den ene og gennem switchen til den anden, i dette tilfælde helt udenom routeren.
Da jeg løb tør for porte i min Linksys WRV200 router i forbindelse med indkøbet af en stream player valgte jeg at købe en Linksys SLM2008 switch.
Switchen forbinder bl.a. min NAS og min Logitech Sqeezebox Duet. De forbindes med 1000 Mb, hvilket er rigeligt. I praksis vil selv High-Definition audio ikke kræve mere end en 54 Mbit/s linie, og det kan de nuværende trådløse netværk (801.11g) i princippet klare. For så vidt Blu-ray (lossless high-definition audio) er den rå datastrøm op til max. 25 Mbit/s, men i praksis kræves mere, bl.a. pakkes datastrømmen ind i Ethernet pakker, og derudover vil overførselshastigheden være afhængig af afstanden fra accesspoint til computer. Der er ingen tvivl om at et kablet netværk fungerer hurtigt og stabilt.
Netværksharddisk Min egen erfaring med musikbibliotek og streaming audio startede egentlig et helt andet sted. Min 10 år gamle computer skrantede og der var behov for backup, foruden at jeg havde behov for et sikkert sted til mine digitale fotos. Jeg kiggede på flere muligheder, men valgte den rigtige løsning - en NAS. På harddisken kan der gemmes ikke blot musik, men også familiens digitale fotos, backup af alle PC'er, etc.
Der findes NAS med en enkelt harddisk, og NAS med dobbelt-harddisk. Dem med dobbelt-harddisk kan køre i et spejlet setup (RAID1), således at samme NAS gemmer på 2 kopier af filen, hvilket giver en dobbelt sikkerhed for at filen er (og forbliver) ubeskadiget. Det er dog ikke helt det samme som en ekstra backup, fordi hvis filer slettes fra NAS harddisken, så slettes de øjeblikkeligt og simultant fra begge diske. Nogle brugere vælger i stedet at have 2 stk. enkelt-harddisk NAS, hvor den ene bruges mere intensivt og den anden kun startes op for at foretage en backup af den første NAS. Jeg valgte den semi-professionelle løsning med 2 harddiske inde i NAS'en, samt at vente med ekstra backup til en anden gang.
Fordelen ved en dobbelt-harddisk løsning (RAID1) er, at hvis den ene harddisk går i stykker, kan den pilles ud og systemet kører videre (i nedgraderet tilstand), uden tab af data. Du putter en ny harddisk i NAS'en og der spejles fra den disk som ikke fejlede noget. Når der er to diske i NAS'en vil der altid være 2 diske, der er 100% opdateret - de er helt ens (spejlinger).
Fordelen ved at have en backup harddisk er, at hvis den ene bliver stjålet (eller går til i en ildebrand), så har man den anden. Backup'en er ikke 100% opdateret altid, men hvis der tages daglig backup, er det begrænset hvor mange data man har mistet. Jeg har dog ingen lyst til at miste f.eks. mine digitale fotos, så jeg kører RAID1. En anden fordel er at backup harddisken ikke slides nævneværdigt, så den er meget ''friskere'' end den harddisk, der kører hele tiden. Nogle vælger at foretage sådanne backups ''remote'' så backup'en ikke befinder sig i samme hus.
Man kan vælge at køre RAID1 på den NAS der bruges til dagligt, og have en enkelt-disk NAS til backup.
Den ultimative løsning er ''begge dele'' - altså 2 stk. dobbelt-harddisk NAS, hvor den anden kun startes op for at tage en backup af den første. Det er dog en ret dyr løsning, og man ender med at have samme fil liggende i 4 kopier. Der findes andre (avancerede) løsninger, der kan have glæde af 4+ harddiske, men det vil være for vidt at komme ind på det her.
Jeg kiggede på D-Link DNS-323, samt QNAP, etc. men endte med at vælge en Synology DiskStation 207+, som har en pæn grafisk (web browser baseret) bruger interface og mange features. Jeg har udstyret den med 2 x 1 TB diske (en fra Seagate og en anden fra Samsung - Samsung er egentlig ikke anbefalet i dette setup, men virker p.t. fint for mig - jeg vil anbefale andre at overveje at købe en Western Digital harddisk i stedet). Denne løsning kræver at man med en skruetrækker kan skille tingene ad og installere en harddisk i den lille NAS, der reelt er en lille computer - uden skærmtilslutning - disse systemer betjenes ved hjælp af en laptop samt et stykke administrator software. Jeg kan varmt anbefale Synology DiskStation serien. Nogle vil måske foretrække QNAP, og på basale features og rå processor power synes de at være et bedre valg, men for mig blev valget en Synology, bl.a. som følge af mine prioriteringer:
- Let at bruge
- Lavt strømforbrug
- Lavt støjniveau
- Hurtig
Ved valg af NAS bør du overveje dine prioriteringer - og hvis du spørger andre til råds skal du være opmærksom på at valg af NAS kan være lidt ligesom at vælge religion. Alle fire punkter ovenfor mener jeg er vigtige, og jeg ville ikke gå på kompromis. Ved efterfølgende køb har jeg måttet konstatere at støjniveauet ikke var lavt nok til at have NAS'en stående i samme stue som stereoanlægget, men den kan placeres hvor som helst i dit netværk. I mellemtiden har Synology forbedret dette område. De nyere modeller støjer mindre. Alle modeller kan anvende små laptop harddiske vha. en adapter, som nedbringer støjniveau og strømforbrug yderligere. Det kan varmt anbefales, men koster naturligvis ekstra (og de helt store harddisk størrelser kan ikke købes til små 2.5'' laptop harddiske).
Hermed lige et par noter omkring støj, der nok i højere grad påvirker vores valg end vi tænker over. Disse forhold er i øvrigt også gældende for hårde hvidevarer og andre apparater.
- En forskel på 1 dB kan man godt skelne mellem.
- En forskel på 3 dB er klart hørbart (lavere tal betyder mindre støj).
- En forskel på 6 dB er en meget kraftig forskel.
- En forskel på 10 dB er voldsomt, nærmest som forskellen på nat og dag.
Årsagen er at dB skalaen er eksponentiel, således at 3 dB faktisk er en fordobling af støj intensiteten, mens 6 dB er 2 gange fordoblinger (dvs. en firdobling).
Skal man være i samme stue som apparatet bør man gå efter noget, som ikke støjer mere end nominelt ca. 25 dB. Der er god økonomi i at kombinere en NAS med 24 dB støjniveau med en harddisk der ligeledes har 24 dB støjniveau. De fås primært i de små 2.5'' harddiske, men 3.5'' med lavt støjniveau fås også. Husk at 3 dB er en fordobling, så hvis 2 apparater hver med 24 dB støjniveau placeres ved siden af hinanden, bliver det resulterende støjniveau 27 dB. Dog skal man huske at harddisken placeres inde i NAS'en og resultatet bliver knapt så meget støj som forudsagt.
Hvis NAS'en placeres på gulvet op ad en væg (eller værst - i et hjørne) vil dette medføre at den støj, som normalt sendes i andre retninger nu spejles af vægge og gulv, for at blive sendt i samme retning. Man skal således forvente at når NAS'en gemmes væk i et hjørne, så stiger ''brølet'' fra apparatet.
Dette betyder i øvrigt, at man må forvente at forskellige apparater er testet under samme forhold, for ellers kan tallene ikke sammenlignes.
Synology NAS'en kommer med software, som inkluderer en ''Audio Station'' der indekserer musikken på harddisken og betjenes vha. en web browser, så musikken kan spilles på computeren. Denne software kan dog kun arbejde med MP3 filer. Jeg valgte i stedet et andet filformat, og benyttede i stedet (i starten) Windows Media Player (WMP). Efter lidt tid fandt jeg dog at WinAmp giver bedre lydkvalitet. Audio Station blev slået fra. Programmer som WMP og WinAmp kan godt ''slå knuder'' hvis de åbnes mens NAS harddisken med musikken ikke er tilgængeligt, fordi programmerne er smarte nok til at indeksere disse netværksharddiske, men også ''smarte nok'' til at når filerne ikke kan tilgås, skal de fjernes igen fra databasen.
Oprettelse af musikbibliotek på NAS'en (overordnet kompatibilitet) Med en harddisk klar til musik vil det første/vigtigste være at få lagt dine CD'ere ned i et musikbibliotek. Dette beskrives i detaljer lidt senere, når vi har snakket færdig omkring software og musik server løsninger.
Idet jeg valgte at starte med et relativt pris-billigt system fra Logitech, blev deres media server software, ved navn Logitech Squeezebox Server (tidligere SqueezeCenter), installeret på min NAS. For at Squeezebox Server kan køre på en Synology DiskStation kræves det, at man henter den rette software pakke. Et software beregnet til en Microsoft Windows laptop computer kan ikke køre på en DiskStation. Heldigvis understøtter Synology denne software med en pakke, der er klar til at downloade og installere. Det er fuldstændig problemfrit at installere pakken.
Hvis du vælger at købe f.eks. et Linn produkt, vil det muligvis være mere naturligt at vælge Twonky softwaren til din musik server løsning, fordi denne software beskrives som en løsning til Linn produktet. Twonky skal der betales for, men derudover er der flere problematikker omkring Twonky. En sådan pakke findes ikke umiddelbart til en Synology DiskStation, så her må du have arbejdshandskerne på, hvis du skal finde en løsning. I stedet er det muligt at en anden leverandør, f.eks. QNAP, kan levere en passende pakke. Da jeg undersøgte sagerne nærmere var Twonky holdt op med at supportere andre systemer end Microsoft Windows - og da NAS'en ikke kører Windows betyder det at man er nødt til at vælge en gammel udgave af Twonky, for at få det til at køre - i princippet en forældet udgave, som ikke blev holdt opdateret mere, men du vil alligevel skulle betale for at få en licens-fil. Konklusionen er, at du som forbruger skal tilpasse den samlede løsning fra starten af, ellers kan du risikere at sidde fast i et setup, der ikke kan bringes til at fungere. Omvendt, hvis du har en Logitech løsning, kan et plug-in (SkweezyDs) bringes til at kommunikere med Linn produkter, men jeg er ikke sikker på at dette kan servicere Linn DS produkterne med musik i højeste High-Definition opløsning - det må komme an på en prøve.
Hvis der er nogen, som synes at kombinationsmulighederne og faldgruberne er uoverskueligt - så er det bestemt forståeligt! Der findes forretninger, som tilbyder at hjælpe dig og som gerne vil være system-leverandør for dig. Alternativt kan det ikke indskærpes nok - tænk din løsning igennem fra starten. Overvej at kræve en retur-ordning med sælgeren, hvis der skulle gå kludder i indkøbene.
I elektronik-verdenen er der opstået behov for at apparaterne kan finde hinanden og snakke sammen uden at det stiller store krav til brugeren. Hertil er skabt UPnP (universal plug and play), som burde gøre det lettere at sætte apparaterne sammen. Der er dog ikke garanti for 100% kompatibilitet, hvorfor Digital Living Network Alliance tilbyder et såkaldt DLNA certifikat, hvilket øger chancen for at udstyret er kompatibelt. Hvis både NAS'en og f.eks. TV'et er DLNA certificeret, så er der gode chancer for at de to apparater kan finde ud af at arbejde sammen. Det betyder dog ikke at du skal regne med at alle dine ønsker kan indfries. For at sikre at det virker sammen som tænkt, er du nødt til at afprøve udstyret sammen. Jeg ville vælge at tage mit udstyr med ned i forretningen og teste hvordan det virker sammen - tag eventuelt en teknisk kyndig ven med. Hvis du er meget heldig vil ekspedienten i forretningen vise dig hvordan det virker.
Efter at Squeezebox Server softwaren var installeret på min DiskStation, blev softwaren startet op og opsætning blev påbegyndt, efterfulgt af et disk-scan, som kan tage adskillige timer (i mit tilfælde var der over 6000 stykker musik, som skulle indekseres i en database).
Da scanningen var afsluttet bemærkede jeg at flere filer ikke kunne findes i databasen. Det som jeg opdagede var, at mine filer, som var rippet fra CD til det tabsfrie FLAC format, indeholder nogle mærker (engelsk: tags) inde i filen, der læses af Squeezebox Server softwaren. Til at begynde med troede jeg at dette var Windows ''Document Info,'' men det er ikke sandt. FLAC mærkerne er inde i filen og læses/skrives med specielt software.
Oprettelse af musikbibliotek på NAS'en (software) For at oprette et musikbibliotek på en computer eller en ekstern harddisk af en eller anden art, er du nødt til at ''rippe'' dine musik CD'ere med noget software. Mit foretrukne valg er et software ved navn Exact Audio Copy (EAC). Jeg ved at der er en debat omkring hvilket format man skal bruge. Jeg valgte uden nogen tvivl at bruge FLAC (Free Lossless Audio Codec). Der er ikke yderligere debat omkring dette valg. Du er velkommen til at foretage et valg efter eget ønske.
Jeg ændrer MP3 ripperen i EAC til FLAC for at vedligeholde den fulde CD kvalitet (da FLAC er tabs-frit). Jeg bruger AccurateRip for at sikre at mine rips er af høj kvalitet. EAC tager hånd om de fleste mærker i filerne, og jeg har et setup så filnavnet inkluderer track nummeret. På denne måde kan jeg altid identificere hvilket track sangen havde på den oprindelige CD.
Exact Audio Copy er gratis og hentes fra internettet. FLAC understøttes uden yderligere tiltag. Efter download og installation vil du blive guidet igennem opsætningen ved første opstart af EAC.
Der er flere sider på internettet, der beskriver hvordan opsætning udføres i EAC. Igennem tiderne har der været ændringer i EAC, og nogle af informationerne er ikke up-to-date. Blandt de ting du er nødt til (i det mindste at forsøge) er at få CD-drevet til at læse uden automatisk fejlkorrektion for at få glæde af denne feature i EAC. Her følger hvad jeg har gjort på min computer:
Open EAC -> EAC menu -> EAC Options -> Filename; Naming scheme:
%N %T
Dette sikrer at alle filnavne starter med track nummeret. I EAC eksempel boksen kan du se hvordan det også kan gøres, f.eks. at få EAC til at skrive kunstneren (engelsk: artist) ind i filnavnet.
Open EAC -> EAC menu -> Drive options -> Extraction Method; Secure modes:
X Drive is capable of retrieving C2 error information
Vær opmærksom på at din situation kan være anderledes. Ved installation og opsætning af EAC skal du være opmærksom (=læs) det der sker i løbet af installationen.
Open EAC -> EAC menu -> Compression Options -> External Compression:
X Use external program for compression X User Defined Encoder X Use file extension .flac X C:\Programmer\Exact Audio Copy\Flac\flac.exe X -8 -T "artist=%a" -T "title=%t" -T "album=%g" -T "date=%y" -T "tracknumber=%n" -T "genre=%m" %s X 1024 kBit/s (this don't matter, AFAIK) X Delete WAV after compression X High Quality X Check for external programs return code (Do not use CRC checks) (Do not Add ID3 tag)
EAC har været på markedet i noget tid. Andre muligheder foreligger og jeg vil lade det op til dig selv at evalere hvad du foretrækker. Jeg kan stadig godt lide EAC.
Jeg lægger hver CD i et separate katalog efter følgende logik:
-
Første katalog niveau er artisten
-
Andet katalog niveau er album titlen
For mig betyder denne katalog struktur at jeg kan finde den musik jeg ønsker at høre gennem 1) Valg af artist og 2) Valg af album.
Jeg er klar over at andre måske ønsker at gøre dette på en anden måde, specielt fordi du vil blive mødt med nogle udfordringer hvis du følger denne logik, f.eks. hvad du skal gøre ved albums der indeholder flere artister - for eksempel ''Riding with the King'' der både har Eric Clapton og B.B. King som artister. Jeg har set flere eksempler. Nogle mennesker vælger slet ikke at organisere filerne, de navngiver i stedet hver fil med al mulig information (artist, album, track nr. etc.) og lægger alle filerne i et stort ''bad''... Jeg kan kun forestille mig at dette er godt, hvis du har et stykke software eller hardware som ikke virker med underkataloger. Heldigvis har Squeezebox Server ingen problemer hermed - dette software bruger endda katalog-navnene til at trække fornødne informationer (artist og album titel) og synes at gøre et godt stykke arbejde.
En anden mulighed er at anvende 1) Album titel og 2) Artist (eventuelt helt at droppe trin 2). Fordelen ved dette er at sammensatte albums med mange forskellige artister let kan organiseres. I tilfældet med et album hvor to artister spiller sammen, er dette også lettere. Jeg finder det svært at navigere og søge den ønskede musik på min harddisk hvis jeg følger denne metodik. Jeg kan også godt lide at begrænse antallet af kataloger i roden af harddisken. Du har sandsynligvis flere albums end forskellige artister (blot fordi du har en naturlig præference for en bestemt type musik). Ved at vælge 1) Album og eventuelt 2) Artist gør at hvert nyt album får et nyt katalog på harddisken, tilgængeligt fra roden af disken, og desuden reduceres dybden af katalogstrukturen, hvilket kan være en god ting.
Hvis du ønsker at have filerne struktureret på samme måde som jeg, med 1) Artist og 2) Album, får du sandsynligvis brug for nogle kataloger med specielle navne, så som ''Various Artists,'' Her kan du lægge alle dine compilation albums, og ''Soundtracks'' hvor du lægger film-musik og lignende, hvor jeg f.eks. ejer ''Pulp Fiction,'' hvor du typisk også finder en bred vifte af forskellige artister, samt f.eks. ''Test CD'' hvor specielle CD'ere med test toner og test spor kan placeres. Derudover får du brug for en alternativ måde at liste artister (se næste kapitel).
Ved klassisk musik vil artist og album ikke være de rigtige beskrivelser. For eksempel er komponisten (composer) ret vigtig, kombineret med titlen på musikken (f.eks. Beethoven's Klaver Sonate No. 8 i C-dur).
Brug tid på at overvej dit valg. Det valg du foretager nu vil påvirke hvordan du tilgår din musik på harddisken. En senere ændring kan være et meget stort arbejde - selv om brugen af batch filer til at udføre jobbet kan gøre det overskueligt. Når du tilgår musikken fra software, som Squeezebox Server (eller Windows Media Player, iTunes eller WinAmp), er den eksakte struktur ikke så vigtigt.
Håndtering af musikbiblioteket Som nævnt tidligere, da scanningen var færdig, bemærkede jeg adskillige filer som ikke kunne findes gennem Squeezebox Server softwaren.
For at reparere fejlene i fil mærkerne, har jeg downloadet en FLAC tag editor. Der er flere tilgængelige - nogle kan automatisk mærke dine filer, andre har et pænt grafisk bruger-interface (GUI), men det er stadig besværligt til håndering af flere tusinde filer på denne måde. Personligt fandt jeg ud af at mange filer skulle repareres, så jeg hentede et kommando-linje værktøj ved navn TAG - som til en start kan synes basal, men som også synes at være et af de mest kraftfulde værktøjer der er til rådighed. Ydermere hentede jeg et GUI frontend til tag.exe.
Det kan være utrolig krævende arbejde at være ''online'' med din NAS og ændre hver eneste fil og hvert eneste katalog individuelt. Det er også langsomt. I stedet udtænkte jeg en måde at gøre dette ved hjælp af et batch job (Windows understøtter .bat filer).
Redigering af alle filerne (navne og mærker) kan være meget tidskrævende. I mit tilfælde tog det omkring 15 timer sammenlagt. Vær opmærksom på dette - og vær glad for at du med batch jobbet kan nedbryde opgaven i flere mindre jobs. Når du eksekverer en batch fil til at udføre al omdøbning, vær opmærksom på at det kan tage nogen tid, så som flere timer. Al mærkning af filerne kan tage meget langt tid - jeg udførte det i flere mindre batch jobs, men totalt snakker vi om omkring 8 timer... godt at jeg ikke var nødt til at gøre dette ''online'' men kunne oprette en batch fil til at tage hånd om det.
Det bedste du kan gøre, er at sikre efter hvert CD rip, at filerne rummer de rigtige mærker. Min fejl var at jeg oprettede et komplet musikbibliotek, for efterfølgende at opdage at mærkerne skulle redigeres.
Derudover - når du planlægger disse batch jobs, kan du efterlade filerne som de er, indtil du er klar til at udføre en større operation - og du behøver ikke at re-scanne Squeezebox Server databasen hele tiden. Det er kun nødvendigt at gøre det nogle få gange (afhængigt af antallet af batch jobs). Sletning af databasen og udførelse af et komplet re-scan kan let tage en time (se nedenstående screen dump). Scanning for opdaterede filer er kun et 20 minutter job. Under alle omstændigheder, udførelse af disse ting er noget, som jeg ønsker at holde til et minimum.
(klik på billedet for større udgave)
Scanning for opdateringer er, til Squeezebox'ens fordel, ikke en hindring for at du samtidig kan afspille noget musik, hvilket kan være en stor bekvemmelighed. Omorganisering (og omdøbning af filer og deres mærker) kræver en komplet om-scanning.
Det er klart at jeg havde en hel del redigering som skulle udføres, måske fordi jeg oprettede musikbiblioteket først, for derefter at opdage hvordan Squeezebox Server bruges bagefter. Hvis du kun har brug for at fix'e nogle få ting, vil et GUI software højst sandsynligt være mere bekvemt for dig. Til dette fandt jeg MP3TAG ganske god (i dette tilfælde v. 2.44). Et tip til Linux brugere, check EasyTAG.
(klik på billedet for større udgave)
Du kan læse MP3TAG Guide på SlimDevices Wiki sider, for at skrabe overfladen om hvad der kan lade sig gøre med MP3TAG.
Album Cover Art Squeezebox systemet, og flere andre systemer, understøtter album cover art. Dette er en grafik der vises, når musikken afspilles, typisk vil grafikken være det cover der er udenpå CD'en, fordi det er lækkert at få vist denne grafik, når nu CD'erne er pakket væk. Det kan også være en hvilken som helst anden grafik. De fleste mennesker (så som mig selv) vil ikke udføre det besværlige arbejde med at indskanne alle de originale CD covers. Derfor bliver udfordringen at finde gode billeder på internettet.
Det næste skridt er at søge for album cover art billeder (så du ikke behøver at scanne dine egne CD covers). Jeg har fundet at Amazon og Wikipedia er gode kilder til frit tilgængelige billeder.
Før du udfører manuelle downloads, prøv et stykke software, som kan gøre arbejdet for dig.
Søg internettet for ''cover art software downloader.'' Mit første forsøg var med e-mix Cover Downloader. Den downloadede fil, SetupEmixCD_1_0_3.exe, er kun 5 Mb. Det kører i omtrent 15 minutter. Det kan genkende FLAC. Det downloader automatisk cover arts for dine albums, fundet på Amazon.com (eller .de eller...). Downloading tog yderligere 15 minutter. Når det er kørt færdig, vil hver cover art fil være nydeligt placeret i det korrekte katalog, klar til at blive brugt af Squeezebox Server. Kvaliteten af billedet er 500 x 500 pixels - rigeligt god til min Squeezebox Controller. Tilsyneladende dukker billedet op to gange, en gang som ''folder.jpg'' og yderligere en gang med navn af artist + album?!?! Kun meget få album covers blev ikke fundet. Nogle af de fundne cover arts er ikke magen til det som er på mine CD covers (f.eks. Pink Floyd, The Wall, CD1 og CD2). Softwaren e-mix Cover Downloader får kun omtrent 50% rigtig og resten er dårlige gæt. Det tog en del sletning og nogen efterfølgende opretning. Alligevel er jeg typen der foretrækker noget, som kører automatisk uden at brugeren hele tiden skal involvere sig i processen, men tværtimod får gjort en hel masse, hurtigt. Det giver dig en flyvende start.
Mit andet forsøg var med Album Cover Art Downloader. Denne kan også benyttes af Linux brugere (Open Source). Windows XP versionen benytter en god installationsrutine. Det tog kun omkring 5 minuter for softwaren at køre gennem mit musik, måske fordi det kun downloadede det som ikke allerede var i orden. Programmet fandt nogle nye, og krævede at jeg manuelt valgte dem (godt for at undgå fejl, men ikke så hurtigt). Nogle gange er album coveret gråt, men når du vælger det kommer billedet frem - hvis du vælger billedet kan du klikke "Set as Cover" button. Programmet kan være langsom til dette - specielt fordi det knytter cover billedet til hver fil i kataloget (ca. 1 sekund per MP3 file - med FLAC er det hurtigere og enklere). Næste gang du åbner programmet, husker det hvad der er sket sidste gang og hvad det har fundet tidligere. Du kan ikke bruge pil-ned på tastaturet til at bevæge dig ned ad listen.
Søgning er som standard sat til Amazon - husk at tilvælge de andre muligheder for flere cover art, ellers giver "Download Covers" meget få hits. Nogle gange får jeg en Python fejlmeddelelse. Hvis katalogets navn, hvori filerne er placeret, indeholder ekstra information så som årgang for albumet, så fjern denne information i Album line (øverst til højre) fordi dette software søger præcist efter denne tekst (men er dog ikke følsom overfor store og små bogstaver). Ved at reducere tekst strengens længde vil du få flere hits og måske også det du søger efter. Jeg tror at dette software kræver at katalogstrukturen er 1) Artist og derefter 2) Album fordi, hvis jeg har en CD med et tredie underkatalog (Disc 1, 2) læses informationen forkert. Dette gør det også tydeligt at softwaren ikke læser informationerne fra de tags der er inde i FLAC filerne. Dette kan være relateret til det faktum at programmet kun læser MP3 fil tags.
Programmet er ikke god til danske bogstaver - slet tekst med danske tegn. Det er sandsynligvis det samme for andre sprog - hvis jeg ønsker at finde Svarta Bjørn af Kari Bremnes ... slet ordet Bjørn, søg (af ukendte årsager virkede det for Sissel Kyrkjebø, Soria Moria). Ligeledes med On Holiday af Søs Fenger ... slet Søs og lad artisten være "Fenger," det virker. Nogle gange er det en hjælp af fjerne ordet ''the'' som f.eks. i "The Moody Blues" og "The Collection" ... bare søge på "Moody Blues" og på "Collection" - det virker, men slet ikke ordet "the" hvis det indgår i midten af søge-linjen, da programmet søger efter præcis det beskrevne og et manglende "the" i midten forhindrer at du finder et match.
Til at fixe et enkelt album, har Album Cover Art Downloader en bekvem søgestreng.
Hvis du ved et uheld får startet en Download Cover process med forkert artist eller album, lad programmet køre færdigt. En program fejl betyder at hvis du ikke gør det, vil der være nogle strenge til overs i bunden, som ikke går væk, og hvis du gentager dette flere gange bliver vinduet bredere og bredere hvorefter du er nødt til at lukke programmet ned og genstarte det. Intet er tabt, så det er alligevel helt OK. Denne procedure af halv-automatisk redigering tog naturligvis nogle timer. Softwaren virker OK, men der er plads til forbedringer.
Jeg har også afprøvet følgende software:
AlbumArtDownloaderXUI. Programmet var ikke noget for mig.
Cover Art Downloader version 1.1, hentet fra cnet. God og hurtig installation. Kan kun arbejde med MP3 filer. Finder sine billeder på Amazon. Da det ikke kan arbejde med FLAC filer slettede jeg dette software igen.
MuvUnder Cover: The Album Art Sleuth 1.6.0.0. MuvUnder Cover koster 14.99 USD, men du kan prøve det gratis. God og hurtig installation. Kan kun klare 25 album cover downloads i gratis udgaven, før der kræves at du køber produktet. Da dette program kun har et begrænset antal album covers i prøveudgaven, valgte jeg at gemme denne mulighed til all andre muligheder var afprøvet - blot for at se om du får noget exceptionelt for pengene (eller kun et pænt bruger-interface). MuvUnder Cover blev startet op efter at jeg var færdig med Album Cover Art Downloader. Det tog nogle få sekunder at initialisere. Herefter blev jeg spurgt nogle første-gangs spørgsmål ... jeg valgte at starte gratis versionen af softwaren. Det valgte helt fint mit netværksdrev og fandt et tons af forskellige kataloger. Jeg valgte at fokusere på 7 kataloger, som blev skannet. 250 filer blev loaded med album cover art (dog ingen billeder endnu - de skal downloades). Herefter blev det sorteret i 20 albums. MuvUnder Cover fandt 10 ud af 20, og spurgte hereafter om Google image skulle bruges for at finde resten. Jeg valgte at svare ja. MuvUnder Cover viste sig at være bedre med danske titler, og også nogle Lynyrd Skynyrd (The Ultimate Collection) men der var også et par mis-hits, som f.eks. en Aretha Franklin CD, der gav mig et cover af George Michael?!?!
I tilfældet af flere hits, viser albummet en række prikker over billedet. Bevæg musen hen over billedet og vælge venstre-pil eller højre-pil for at bevæge dig igennem listen. Herefter hakker du dem af, som du ønsker at gemme og trykker på save knappen - blot med det trick at alle album covers allerede er hakket af - så du er nødt til at fjerne hakket på dem du ikke ønsker (hvilket var ca. halvdelen i mit tilfælde). Programmet prøver herefter at starte iTunes (hvis det er installeret) - jeg har det ikke. Album art gemmes herefter i et antal filer (133 i mit tilfælde) - dette tager flere sekunder per fil og blev totalt set til mere end en times arbejde for computeren for at gøre dette færdigt.
Efter min mening ser MuvUnder Cover ud til at være et rigtig godt stykke software - mindre bruger intervention end med Album Cover Art Downloader, og mere success med at finde cover arts + en hurtigere måde at vurdere resultaterne på. Når opgaven er slut, bliver de albums med cover arts der er downloaded fjernet fra listen, hvilket efterlader dig med de albums du endnu ikke har godkendt billeder til, klar til en ny omgang. Tilsyneladende mistede jeg min trådløse forbindelse mens album covers var ved at blive installeret - MuvUnder Cover fortsatte, men viste mig efterfølgende at ikke alt var OK - så jeg fik endnu en chance til at trykke "Save Album Art" og færdiggøre opgaven. Det ser ud til at MuvUnder Cover håndterer denne slags undtagelser godt.
Jeg forsøgte også at hente MediaMonkey, som ikke er specifikt til dette formål, men et stykke software til flere formål, som lovede et niveau af album cover art håndtering. Det tog lidt længere tid at downloade. Installationen fungerer fint. Efter opstart var der ikke mulighed for at vælge et netværkskatalog. Jeg skrev Z:\ og det startede med at skanne dette katalog. Det tager omtrent 25 minuter. Jeg fandt en måde at tilføje billeder som album art, men ingen måde at hente det fra internettet. Programmet er stort og måske fandt jeg bare ikke den rigtige menu. Jeg valgte at slette dette software igen.
Konklusionen er at e-mix Cover Downloader er dit bedste valg til en hurtig opsætning uden ret meget bruger intervention. Herefter er Album Cover Art Downloader mit foretrukne valg for et brugerinterface til at gennemsøge det hele. Hvis du er villig til at betale, så er MuvUnder Cover foran konkurrenterne.
Afrunding Efter at have præsenteret en række muligheder, samt gået i dybden med de systemer, som søger mere integration med netværket, og fortalt om mulighederne indenfor redigering af mærker i filerne samt tilhørende album cover art, håber jeg at du føler dig rustet til at kaste dig over opgaven med at oprette dit eget musikbibliotek og stige på den bølge, der skyller ind over os med streamet musik.
Hvis det samtidig er lykkedes mig at vise dig forhindringerne og sikre at du kommer godt i mål med dit eget projekt, vil jeg mene at denne artikel har opfyldt sit formål. Held og lykke med dit streaming audio projekt. |