Her er du: Anmeldelser - Musical Fidelity kW 500 integreret amp 8. december 2024 | 15:57   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Musical Fidelity kW 500 integreret amp
Anmeldelse af: Redaktøren - tekst og fotos  [03.05.2005] Print testen
Antony Michaelson…. Har du sagt Musical Fidelity ligger navnet først på tungen lige bagefter, da han er manden, som på alle måder er lig med Musical Fidelity.

27 + 18 kilo rå muskelkraft

Selve historien om optakten til Musical Fidelity er næsten enslydende med alle andre entusiastfirmaer: Manden køber i en meget tidlig alder en masse hifi – intet af det lyder som han ønsker – alting er alt for dyrt osv osv og det ender med at han må klare det hele selv for at finde den rette lyd… En kendt melodi inden for denne branche.

Noget af  det, der gør denne historie en lille smule anderledes er, at Antony kun var 12 år, da han startede med at have en klar idé om, hvad musikalsk lyd egentlig var for ham !! Senere uddannede han sig som klarinetist og har været med på et utal af pladeindspilninger.

I 1982 fik han omsider etableret Musical Fidelity, som har fremstillet adskillige klassikere gennem årene. Én af de helt store klassikere var den integrerede forstærker A1, som kom til verden i 1985. Det var en ren klasse A forstærker med 2 x 20 watt, som med de rette, effektive højttalere banede vejen for Musical Fidelitys berømmelse. Antony nåede at sende næsten 200.000 stk på markedet!

10 år senere i 1995 kom den velkendte X-serie med det sære, runde design, som delvist blev arvet af Nu-Vista serien, som benyttede nuvistor rør i forforstærkeren. Året efter kom Nu-Vista 300 effektforstærkeren, som blev udsolgt på 12 uger, selv om den kostede knap 40.000 kroner. Det var også i denne periode, at Musical Fidelity karstede sig over produktion af CD-spillere of A-serien af forstærkere.

Ud over testens specielle kW500 har Musical Fidelity i øjeblikket både en A5-serie og en X-serie på programmet. X-serien kan du se mere til på HIFI4ALL.DK’s messerapporter, men det er en serie af komponenter i mindre formfaktor en normalt. A5-serien, som består af CD, forforstærker, effektforstærker og en integreret forstærker, er velkendt og minder i design meget om kW500.

kW500 – Le Monstre

Ifølge Musical Fidelity er kW500 én af verdens fem bedste integrerede forstærkere, og jeg må da også medgive, at den er ret god. Den er kun fremstillet i 500 eksemplarer, så du har faktisk ikke tid til at læse denne anmeldelse færdig, hvis du vil have én !!

kW 500 leveres i en  enorm dobbeltkasse – eller rettere to, for der er også en stor kasse til den separate strømforsyning, som i sig selv er mand for at give dig både hold i ryggen og mus i knæet. Selve forstærkerdelen er en del større end de alm9indelige 43 cm, så det var kun med skohorn, at forstækeren lige kunne glide ind i vores AudioMagic rack. På underste hylde blev der plads til strømforsyningen, som også trodser de gængse formfaktorer ved sin enorme højde.

Et sæt specialkabler sørgede for at få transporteret strøm fra den ene til den anden kasse. Der er faktisk separate strømoverførsler til hver kanal og forforstærkerdelen – flot !! I den forbindelse bør det lige nævnes, at kablet til 220V er et særdeles utæt lavkvalitetskabel, men da stikket til strømforsyningen er uden for enhver standard, er du tvangsindlagt til at bruge det eller lave en større transplantationsoperation for at hæve kvaliteten.

Designet er i mine øjne ganske nydeligt, selv om det er en smule specielt med de store sorte håndtag på alu-baggrund. Fronten er i hvert ikke beskeden med en drejeknap til volumen, som synes at springe helt ud af kontekst og synes bedre egnet i en Frankensteinfilm end på fronten af en forstærker. Men jeg kan nu godt li’ det alligevel – der er noget råt over noget stort.

Læg mærke til separate strømindtag til højre og venstre effekttrin samt til preamp'en i midten

Bagsiden er ganske på det jævne med RCA-stik på alle ind- og udgange, mens højttalerterminalerne er af rigtig god kvalitet. Jeg ved, det er et religionsspørgsmål for nogle lydentusiaster, men personligt savner jeg voldsomt balanceret indgange. Til gengæld vil andre sikkert sætte pris på, at kW500 byder på en ganske fornuftig RIAA.

Indvendigt er der bare styr på sagerne. Desværre lod strømforsyningen sig ikke uden videre åbne, og da jeg var løbet tør for klinger til vinkelsliberen, måtte jeg lade det ligge. Forstærkerdelen er til gengæld aldeles nydelig opbygget. Overalt er der benyttet gode komponenter og print, kun uden for signalvejen har der hersket almindelig sund fornuft.

Forforstærkerdelen er en nydelse at studere med bunker af mikrofarad på lager og en lille specialitet. Der sidder nemlig to små muvistor rør, som oprindelig stammer fra det amerikanske militær. Rørene går i daglig tale som 6112 og er i praksis uopslidelige. De benyttes på samme måde som trivistor rørene, men er mere linære og med lavere støjniveau ved lave frekvenser.

Udgangsdelen er på samme måde aldeles gennemtænkt og dimensioneret til at levere massive mængder strøm til terminalerne. Transistorerne kommer fra de bedste og tungeste hylder hos Sanken. Musical Fidelity lover op til 180 volt over terminalerne og et peak på 160 ampere…
Det er tydeligt, at ved at lægge trafoerne i en separat boks, er der blevet plads til luft mellem printene. Overalt hvor det er nødvendigt benyttes der kabler af god kvalitet. Den høje kvalitet giver udsigt til mange års problemfri drift.

Kig og nyd !

Musik

Vi havde kW500 på bænken i flere uger, og det endte med at blive et tilløbsstykke for entusiaster fra fjern og nær. Da vi samtidig havde en række fremragende produkter til rådighed som fx GamuT L3 højttalerne, fik kW500 adskillige kvalificerede partnere at prøve kræfter med.

Selv om Musical Fidelity lægger enorm vægt i deres materiale på, at det er musikaliteten, der kommer i første række, kan det næppe undre, at det med denne bamse først og fremmest er uhæmmet rå power, der er nøgleordet. De 510 watt i hver kanal ved 8 ohm er ikke til at tage fejl af, uanset om du spiller meditationmusik ved homøopatiske doser volumen eller de trækker igennem på luftguitaren sammen med Kirk Hammet ved realistiske niveauer. Det er i hvert fald ikke kW500, der går i knæ først. Da vores standardhøjttalere opererer ved 4 ohm, ligger der på papiret 770 watt RMS til rådighed. Det betød en virkelig god kontrol i bunden af frekvensområdet. Mindst lige så herligt er det enorme headroom, hvor kW500 konstant giver dig fornemmelsen af overskud. Ved mere almindelige niveauer giver det en uanstrengthed, som du ikke finder i lavere prisklasser og undertiden skal lede længe efter i højere.....

kW500 blev koblet op med GamuT D3 og D200 som referencer. Ud over prisforskellen fik GamuT sættet et forspring, da vi kunne anvende powerkabler fra Mictor og vore herlige balancerede liniekabler fra Analysis Plus, men ved mere proprietære kabelforbindelser til GamuT sættet følger kW500 med på en række væsentlige parametre.

Den plastiske basgengivelse med det enorme overskud er én af de faktørewr, der sætter dimensionerne på koncertsalene på plads. kW500 er virkelig god til at give dig fornemmelsen af de dybe oktavers samspil med koncertsalens geometri. Aggressive pauker i samspil med hårdt strøgne kontrabasser i en levende koncertsal er for eksempel ikke noget problem, hvis ellers SACD, CD’en og resten af kæden har format nok til at følge med. De mange interagerende toner i under 150 Hz deles fint op, og du har let ved at skille dem fra hinanden. Det skyldes ikke mindst den enorme dynamik i dette område. Det skal forstås sådan, at selv om mange toner og refleksioner i de dybeste oktaver maskeres af hinanden i deres tonale og overtonale profil, så er der hjælp at hente i de mikrodynamiske detaljer, som i de sværeste tilfælde kan adskille informationerne i området fra hinanden. Denne disciplin er der meget såkaldt high-end udstyr, der har problemer med, men ikke kW500.

Den dynamiske overlegenhed fortsætter op igennem toneområderne, men ikke helt så problemløst. Kvindestemmer og flygler rummer traditionelt problemer – dog af forskellige årsager, men fælles for dem er, at de ofte arbejder i de samme oktaver. kW500 fejler absolut intet hvad angår dynamik og kontrol, men det opleves som, der hænger et ultratyndt gardin mellem dig og musikken – nærmest som et lidt mat glansbillede. Da det er i delikatesseområdet, lod det sig kun afsløre ved direkte A/B test med GamuT sættet – og selv dér, var det vanskeligt at definere. Et udvalgt lyttehold fra HIFI4ALL.DK’s kræsne læserskare blev temmelig overrasket ved A/B testen, da ingen havde fantasi til at forestille sig, at lydbilledet kunne blive klarere end kW500 præsenterede det. Det understreger dog klart, at vi befinder os på et niveau, hvor det er vanskeligt at afgøre andet, end at der ER en lille forskel. Som nævnt var der en ukendt variabel i form af forskellige kabler.

Også i de øverste områder skinner kW500’s overlegne kræfter igennem. Instrumenter med kraftige dynamiske variationer i området tilgodeses med enestående genkendelighed fra koncerterne – live via PA som naturligt. Stereoperspektivet er ganske glimrende, du er aldrig i tvivl om, hvor musikerne placerer sig på scenen.

Det er dog især den dynamiske musik, der trækker det længste strå med kW500. Gode optagelser som Supertramps Some Things Never Change eller de navnkundige HDCD udgivelser med Trisha Yearwood giver det der lækre sug i maven af nærmest uendelig dynamik, der gør det umuligt at holde futterne i ro.

Konklusion

kW500 besidder de basale kvalifikationer for en virkelig god forstærker i prisklassen. Som bonus får du et enormt headroom i kraft af helt et helt forrygende effekttrin, en konstruktion som kan leve i årtier og en lyd, der helt klart ligger i den bedre ende af skalaen. Skal du bruge en integreret forstærker i kilowatt klassen og er du hurtig nok på bestillingssedlen, er jeg sikker på, at du vil få et langvarigt og fornøjeligt forhold til denne musikalske muskelbamse.

Klik for Tech Spec

Mere information:

Tape Connection
www.tapeconnection.dk
Tlf. 86 76 08 06
www.musicalfidelity.com

Nye anmeldelser
PMC Prodigy 1
16.06.2024
Fyne F500SP
30.04.2024
Musical Fidelity A1
28.01.2024
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
CD-afspiller test
23.08.2006
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
NyArtSound
17.10.2024
Nyt fra Clearaudio & EAM Lab
12.10.2024
SVS 17-Ultra Revolution
03.10.2024
Radiant Acoustics Clarity 6.2
24.09.2024
Canvas HiFi
17.08.2024
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes