Jeg fortalte for nylig om GamuTs CD1 Mk II og den fine lyd, den kunne præstere. Da CD1 ankom, havde GamuT medsendt den sidste nye forforstærker, som lyder navnet D3. Selv om den på ydersiden ligner C2R, er der tale om en ny og særdeles fornem konstruktion.
Fronten er i GamuTs vanlige, tykke, matskurede aluminiumsfinish, og som C2 er der to alu-knapper på fronten til volumen og valg af kilde. Midten er forsynet med et mindre lysorgel, som ud over GamuTs vanlige blå lysdiode også har dioder som indikerer valget af indgang.
Stor var overraskelsen, da jeg drejede på indgangsvælgeren og en rød lampe med teksten ”WARNING” pludselig tændte. Der er nu en særdeles god grund. Den balancerede CD-indgang kan nemlig kobles, så den kører direkte galvanisk koblet til udgangen. Det er tænkt bl.a. til en balanceret CD-spiller, der har volumenkontrol i det digitale domæne, så den fulde bitbredde er til rådighed uden om en analog volumenkontrol, der sjældent kan klare 1 dB kanalbalance . For at få en mulighed for at have et balanceret input/output galvanisk direkte, må der så gives afkald på en ubalanceret forbindelse til CD i parallel. Den såkaldte HTH-indgang på bagsiden kan skifte til en 0 dB fast indstillet gain med både input og output buffere, så du dermed kan integrere D3 med fronten på et surroundanlæg.
Sagt på en anden måde kan du trække frontkanalerne fra din surround dekoder / forstærker ind i D3 og lade signalet køre igennem til effektforstærkeren. Hermed er det traditionelle problem med at benytte et kostbart stereoanlæg sammen med surrondanlægget løst. WARNING lampen fortæller dig simpelthen, at drejer du indgangsvælgeren ét klik mere, så lukkes signalet igennem til dit effekttrin ! Det er da en service, der vil noget. !!
Og så er der en klar luksusting: Gamuts logo er nemlig graveret ind i forforstærkerens forplade lige på midten. DET er bare for fedt at se på. Omvendt er D3 den eneste enhed i GamuTs lineup med den finesse…. Det er knap så fedt !!
Nå, videre til bagsiden som byder på fire RCA inputs og et sæt balancerede inputs mærket ”CD”. Allerede her knækker filmen lige et kort sekund, da GamuT dermed har taget beslutningsprocessen ud af hænderne på dig og dikterer, at du SKAL benytte de balancerede indgange, hvis du ellers vil have din CD-spiller til at køre over indgangsvalget mærket med CD. Hvis du vælger at benytte RCA kabler til din CD, er du tvunget til at vælge en indgang mærket med HTH, TUNER, TAPE eller grammofonindgangen, hvis du ikke har valgt udgaven med indbygget RIAA. Det er da ufikst og her kunne GamuT lære af langt billigere modeller, som har mulighed for brug af både XLR og RCA stik.
Bagsiden tilbyder til gengæld hele to sæt XLR-udgange, så du uden besvær kan biampe dine højttalere – og så er der også et sæt RCA-udgange, som endda har deres egen buffer, der lader dem køre helt uafhængigt af XLR-udgangene.
Toppladen er faktisk et lille designkapitel for sig selv, idet GamuT har skåret kølehuller i samme stil som på den store S-klasse forstærker. Derudover er GamuTs logo skåret ud i den forreste del af toppladen. Det ser eksklusivt ud, men samtidig dikterer GamuT dig, hvilken enhed, der skal stå øverst på din stereobænk !!
Testmodellens manual fortalte, at afbryderen sidder på bagsiden, men det gjorde den slet ikke. Den sidder nemlig på undersiden lige under forpladens nederste højre hjørne.
Jeg mener, at alle apparater skal kunne tændes fra fronten og set i dette lys, er afbryderen placeret nogenlunde acceptabelt. Set gennem mine tågede briller har GamuT et generelt designproblem – nemlig at få ensrettet designet modellerne i mellem, så den kunde med et komplet sæt GamuT produkter ikke skal tænde sin effektforstærker midt på forsiden, sin forforstærker på undersiden og sin CD på bagsiden.
En lille briefing fra ejeren af GamuT, Poul Rossing, afslørede, at der arbejdes på at få det ændret – i det mindste så alle modeller kan tændes og slukkes fra forsiden.
Der medfølger en standard-remote til D3, selv om den ikke var med testmodellen For 2500 ekstra kan du købe en programmerbar remote.
Hvis du er indstillet på at få erhvervet dig et komplet GamuT anlæg med CD, forforstærker og effekttrin, venter der en aldeles smuk oplevelse. De tre modeller pynter nemlig i enhver stue. Designspringet med CD-spillerens forsænkning i forpladen kan se lidt underlig ud, men gør den samlede opsætning mere spændende.
Indvendigt er der styr på sagerne. Bemærk den konsekvente afskærmning af netkablerne, så du ikke intefererer med resten af elektronikken. De to ringkerner og det tilhørende print med de 12 tilhørende ”lytter” hver på 4700 uF er så imponerende, at selv kraftigt specificerede effekttrin må se sig distanceret. Bemærk også det motoriserede potmeter til volumenkontrollen. Det er faktisk et Alps fra én af de bedste skuffer.
Øverst til højre sidder en rød dipswitch, som benyttes til routing af signaler gennem eller uden om en evt. RIAA, mens det store computerstik rent faktisk er tilslutningsmulighed for en RIAA, som GamuT desværre endnu mangler at færdiggøre. Det øverste print er domineret af de røde NEC EA2 relæer, som er standard inden for professionel telekommunikation. Tape-udgangen har naturligvis sin egen buffer, så enhver forstyrrelse fra hovedkredsløbene undgås.
De små ledningssløjfer på RCA ind- og udgangene er faktisk lavet af hensyn til lyden. Direkte printmotering viste sig ikke at holde vand, når der blev lyttet sammenlignet med de små ledninger…. !!
Lyden
Det er i grunden en smule sært, for jeg er ikke helt klar over, hvordan jeg skal karakterisere lyden. Det er nemlig som om, at GamuT D3 slet ikke findes i signalvejen. Jeg prøvede for skæg skyld at ændre effektforstærkerens indgangsfølsomhed, så jeg kunne koble CD’en til via den indgang, der kan bypass’es direkte til effekttrinnet. På omskifteren på bagsiden kunne jeg dermed vælge, om signalet skulle køre direkte i effektrinnet eller gennem D3’eren. Forskellene mellem de to opkoblinger er så mikroskopiske, at man kommer i tvivl om sin egen hørelse. Det gælder såvel de dynamiske aspekter såvel som 3D-formidlingen i alle planer.
Med forstærkeren tilbage til normal følsomhed og CD-spillerne i almindelig opkobling skaber D3 det bredest mulige lydbillede, man kan forestille sig. Især klassiske optagelse fra gode sale er helt vidunderlige og viser, hvor langt man kan nå med den konventionelle CD-teknologi i to kanaler. Det samme gør sig gældende i højden og dybden af lydbilledet. Når jeg går i analyse-mode for at identificere, hvilke parametre, der tegner de musikalske egenskaber, tog jeg mig selv i at analysere små fejl og mangler i det ellers glimrende lytterum. Noget tyder på, at D3 lader dig benytte udstyr af en hvilken som helst kvalitet i et hvilket som helst rum uden at blande sig. Det giver dig en frihed til at lade andre komponenter bestemme den endelige klangkarakter i det samlede anlæg. D3 sidder bare stille og roligt på sidelinien og lader de andre om at give klangen sin egen karakter.
Manglen på dominans i lyden giver som antydet en lang række oplagte fordele. Du behøver ikke spekulere på om din forforstærker skal deltage i formidlingen af klangen. Det er dog især på dynamikken og perspektivet, du overraskes. Hvis det øvrige udstyr ellers er i orden, lader D3 dynamikken flyde uhindret igennem og lader selv den mindste mikrodetalje manifestere sig på sine egne præmisser. Det giver et uhyggeligt fascinerende lydbillede, der sætter dit åndedræt på stand-by. Sammen med den perfekte præcision i placeringen af instrumenter og stemmer og den nøjagtige optegning af optagerummet, kan du ikke undgå at tabe koncentrationen om at forholde dig analytisk til musikken. Som jeg har været ude for det så mange gange før, når et anlæg er dybt betagende, ligger der pludselig 100 CD’ere midt på gulvet, der bliver spillet luftguitar, dirigeret og sunget med, så resten af lytteholdet er ved at flække af grin.
Hammerfall’s Renegade er en absolut hæderlig heavy CD med gode musikere, hæderlig lyd, men frem for alt nogle virkelig fængende rifs og guitarsoli, som en gammel guitarist ikke kan stå for. Gennem det samlede GamuT anlæg blev ”Templars og Steel” sat på repeat indtil den herlige solo lå i fingrene. Gennem D3 sker der nemlig det, som musikere elsker – nemlig at den stemme, du fokuserer på står klokkeklar for dig uden at du taber detaljer fra resten af orkesteret. Sagt på en anden måde, lader D3 dig beholde overblikket over selv komplicerede værker, idet alt præsenteres med største naturlighed og åbenhed. Tag bare Orff’s carmina Burana og gi’ den lidt gas… !! For en gangs skyld må min skønne Bryston BP25 forforstærker se sig slået på hele pakken af parametre.
Lisa Ekdahls jazzede ”When did You Leave Heaven” er et mønstereksempel på enkel akustisk musik med Lisas spinkle og udtryksfulde stemme i centrum, som får dig til at glemme alt om analyser, D3, A38 osv… Her er det bare musikken, der tæller og D3 gør absolut intet for at begrænse dig I din oplevelse. Den dejlige kontrabas ligger præcis, hvor den skal og flyglets dynamik er lamslående, hvis du pludselig falder i staver over det.
Prøv også at sætte soundtracket The Lord of The Rings i maskinen. Johan de Meij lader en stor blæsergruppe tegne grundtemaet i starten sammen med en overdådig baggrund, som dit anlæg skal være toptrimmet for at kunne adskille. D3 lader sig på ingen måde overliste, men understreger igen sit format ved en gengivelse, så du næsten kan udpege enhver musiker i orkesteret.
Boismortier’s 2. sonate i G-mol på Naxos viser desuden D3’s evner i det kritiske mellemtone- og diskantområde, idet der er tale om musik i barokstil, hvor der også kæles for overtonerne. Timingen er glimrende, der er faktisk ingen hindringer for en stor oplevelse.
Har D3 da slet ingen klanglige problemer ? Om man kan kalde det et problem, skal jeg ikke kunne sige, men dens neutralitet og evne til at forsvinde er så markant, at jeg på et tidspunkt savnede den lune og lidt godmodige tilgang til musikken, som Bryston BP25 giver. D3 syntes en anelse ligeglad og uengageret som en professionel tjener på Ritz i Paris, hvis fornemmeste opgave er at servicere kunderne uden at gøre sig bemærket, men efterhånden lærer man at sætte pris på D3’s evne til lave et enormt ”hul igennem” til musikken.
Konklusion
Der er ikke så meget at tilføje om D3 ud over, at hvis du går og overvejer en forforstærker i denne prisklasse – eller langt højere for den sags skyld – burde du lægge øre til denne spilledåse. Du skal dog være klar over, at det sandsynligvis er resten af din afspillekæde, der sætter grænserne for det samlede anlægs formåen. Derfor kan en investering i D3 nemt gå hen og vise sig at være en bekostelig affære, da en hvilken som helst forbedring andre steder i anlægget slår igennem med det samme. Mod sig har D3 en ikke helt fastlagt designstil med de øvrige GamuT produkter.
Drejer det sig kun om musikken, er der dog ikke meget at klynke over. Jeg ville ikke have problemer med at lade D3 integrere i et hvilket som helst high-end anlæg. Set i det lys er 34.000 kroner ikke afskrækkende. Selv om beløbet ikke kan opfattes som dyrt, er det alligevel en hel del penge, som snildt kan blive til 150 - 200.000,- eller mere inden resten af kæden er på plads.
Alligevel kommer D3 til at stå på toppen af min ønskeliste – sikkert i mange år endnu !!
Pris: 34.000 kroner
Specifikationer
- Frekvensområde: 20–22kHz +/- 0.1dB (3–27kHz + 0.1 / -1dB)
- Forvrængning: THD + N (2V) < 0.0005%, mest 2. harmonisk
- Støjforhold bedre end 107 dBA, ref. 3 Volt
- Gain 6dB
- Input impedance 40 kOhms balanced XLR
- Input impedance 20 kOhms RCA
- Output impedance 150 ohm balanced XLR
- Output impedance 75 ohms RCA
- Vægt: 18 kg
Nærmeste forhandler oplyses hos
GamuT International A/S Østerled 28 DK - 4300 Holbaek Denmark Phone: (+45) 70 20 22 68 Fax: (+45) 59 43 97 26 E-mail: gamut@mail.dk |