Canor CD-2.10
Canor er et spændende Slovakisk mærke, som markerer sig mere og mere med meget vellydende produkter, og her lytter vi nærmere til den ”lille” cd-afspiller i deres sortiment. Den er samtidig ”lillebror” til CD-1.10 som tidligere har været på besøg her på Hifi4all.
CD-2.10 er mere ”almindelig” end sin storebror, som dels var meget stor og havde et mere specielt indre. CD-2.10 fylder ikke lige meget på hylden, men er stadig tung, om end ikke kampvogns-tung. Og så har den ikke en skuffe til pladen, men et ”slot-in” drev, hvor man fører pladen hen til en slids i fronten, og så trækker drevet selv pladen ind. Ellers fungerer det som alle andre drev under aflæsning af pladen.
Indvendigt er det udgangen baseret på fire 6922-rør, der dominerer sammen med strømforsyningen. Udgangen på CD-2.10 er balanceret, men byder også på ubalanceret output, og dette bliver ”tappet” direkte fra de balancerede udgange. Strømforsyningen er godt dimensioneret, og der er separate reguleringer til begge udgange, samt digital- og logik-del. Trafo’en til strømforsyningen er ligeledes veldimensioneret. Generelt er kvaliteten af komponenterne internt i CD-2.10 meget høj.
På bagsiden er der udgange til både balanceret og ubalanceret, samt ind- og udgange til digitale signaler, inklusiv USB på indgangen. Kabinettet er solidt konstrueret med chassis og topsvøb af kraftig bukket stålplade. Fronten er af aluminium med et indlæg af mørk akryl, hvor man finder slidsen til drevet samt et ”skjult” display. Men mest markant er nok den store drejeknap øverst på fronten, som mest af alt minder om en volumenkontrol… men det er det ikke! Den benyttes i stedet til at starte og stoppe musikken, samt skippe frem og tilbage i numrene.
Lytteindtryk
Som en speciel feature har CD-2.10 et indbygget, digitalt filter, som kan ændre klang og lydbillede. Forskellene på de 5 filtre er ikke store, og mest hørbar i en direkte sammenligning med Mc’ens indbyggede dac. Det kan beskrives kort: De to første filtre er mere markeret med mere energi i toppen, og et snævrere lydbillede, og de sidste to lyder fuldstændig som Mc’en klangmæssigt, men med mere ekko på lydbilledet, hvilket giver indtryk af et større lydbillede. Bedst er filter 3, hvor lyden er meget tæt på MCD500’en i lytterummet. Faktisk så tæt at jeg er i tvivl om, der overhovedet er forskel!
Så det filter blev valgt til at lytte til CD-2.10, og sammenligne den med referencen i lytterummet. Og som sagt var forskellene næsten ikke hørbare. Til en start benyttede jeg også den digitale udgang på CD-2.10, og førte signalet over i dac’en på Mc’en. På den måde kunne jeg A/B-skifte mellem de to analogdele for, at detektere forskelle. Og jeg var faktisk i tvivl om der overhovedet kunne spores forskel.
Men så byttede jeg rundt, og benyttede Mcintosh’en som drev, med et kabel til den digitale indgang på Canor CD-2.10. Og her var der forskel, men ikke den man skulle tro! For det er drevet i de to, der gør forskellen, og har var Mc’en lige en hestelængde mere fremme, med et større lydbillede med mere præcision og fokus. Til CD-2.10’s fordel skal det dog siges, at dac’en og analogdelen ikke gjorde nogen forskel… den voksede med opgaven, og gav alt det videre som den modtog fra Mc’ens drev, og det er intet mindre end imponerende! Det vil sige, at der ikke er nogen forskel på dac og analogdel mellem Canor CD-2.10 og Mc’en!
Men jeg vil så også understrege, at det udelukkende er på de tekniske sider af musikken, at man oplever forskel – fra de to drev. Klangmæssigt minder Canor CD-2.10 utroligt meget om McIntosh’en i lytterummet. Det vil sige en udpræget naturlig og ligetil lyd, med masser af detaljer og nuancer… en bas der både er præcis og kontant, men også blød og varm. En mellemtone som får det bedste frem i stemmer og instrumenter, med al den frasering og varme, men også kølighed, som du bliver budt på af indspilningen. Og ligeledes i diskanten, hvor man får oplevelsen af masser af luft, med meget højt til himmelen. Og alt sammen på den allermest naturlige måde, med totalt fravær af ”digitalitis” eller forvrængning og støj!... vel og mærke med filteret sat i position 3 på Canor’en.
Specifikationer:
- Princip: CD-afspiller
- Dimensioner: 43,5 x 12 x 40,5 cm (B x H x D)
- Vægt: 12 kg
Pris: Kr. 23.250,-
Forhandler:
Lydprodukter
Willemoesgade 16, kld th 2100 København Ø
Web: www.lydprodukter.dk Mail: info@lydprodukter.dk Tlf: 35 38 40 40
Audio Analogue AA Dac & AA Drive
Det er sådan cirka 15 år siden, jeg først stillede bekendtskab med Audio Analogue, og lige siden har de haft en særlig plads i mit hifi-hjerte… ikke mindst min lange relation til forforstærkeren Bellini forstærkede dette. Og selv om der ikke er Audio Analogue i reference-setup’et lige pt., så glemmer man sjældent en gammel kærlighed…
Og at Audio Analogue er på toppen igen, bekræftes i den grad med dette sæt bestående af en separat dac og et cd-drev. Byggekvaliteten er ligeså i top med lækre detaljer i aluminium, og bare som prikken over i’et, så har de skiftet broen af plastik i drevet ud med en af aluminium, smedet og fræset i samme flotte finish som fronten. Og for at vi alle kan nyde den, så er der lavet et ”soltag” i toppladen, så man kan se pladen dreje rundt, som en lille pladespiller!
Men trods denne sans for detaljer, så er det dac’en, der har fået mest fokus internt… og som med den separate riaa – AA Phono, der tidligere har været på besøg, så er der kræset for kredsløbene. Til en start via en strømforsyning, med tre separate trafoer, en til hver af de to analoge kanaler, og en til digitaldel og logik. Den digitale behandling foregår via en ESS Sabre chip som kan behandle op til 32 bit/768 kbit… så skulle der vist være mulighed for, at alle digitale medier er dækket ind! Og så de analoge kredsløb, hvor der virkelig er kræset for detaljen og kvaliteten. Man kan nærmest sige, at der er rigeligt og overflod…
På bagsiden er der udgange til både balanceret og ubalanceret signal, samt indgange til toslink, coax, aes/ebu, usb og en antenne til bluetooth. Stikkene er af overordentlig lækker kvalitet.
Drevet AA Drive er nærmest spartansk til sammenligning, og rummer kun det nødvendige for at kunne levere et signal med præcision og akkuratesse. Drevet kommer fra Teac, og som nævnt tidligere er broen skiftet ud med en kraftigere af aluminium. Der er 2 udgange, til coax og aes/ebu.
Kabinetterne er med en lækker front, fræset i aluminium, mens sider og top er lavet af bukkede profiler, malet i en støvet lak. Desværre matcher den grå nuance ikke så godt med fronten i natur aluminium… her er sort at foretrække. Til gengæld er det en lækker detalje, at skuffen på drevet har samme lodrette rille som fronterne generelt har på AA-serien. Betjeningen er unik sig selv… på drevet er knapperne skjult på undersiden af fronten, og på dac’en benyttes den store runde knap til alle funktioner.
Lytteindtryk
AA Dac opfører sig meget som den tilsvarende riaa, AA Phono gør, hvilket vil sige at AA Dac praktisk taget blot videregiver det den modtager, i hvert fald klangmæssigt. Og det betyder samtidig at som sæt, eller komplet CD-afspiller, så er det drevet AA Drive, der udstikker den musikalske kurs. Men inden vi kommer ind på det, så vil jeg først lægge vægt på AA Dac. Den er intet mindre end formidabel dac, og sammenlignet med dac-delen i McIntosh’en er der næsten ikke nogen forskel. Og det er primært klangmæssigt, at man oplever små forskelle.
Kun på tyngden - eller niveauet - i bassen, og lidt på luften i toppen, er det at AA Dac ikke helt kan følge Mc’en. Men det kræver godt udstyr at spore disse små forskelle. Ellers er AA Dac en mindst lige så fremragende musikgengiver. Lydbilledet har samme exceptionelle størrelse, hvor man sidder med oplevelsen af et udsyn i musikken næsten uden fysiske grænser. Og der er en fantastisk placering af de udøvende i både bredde og dybde. Ligeså er både detaljer, nuancer og dynamik af allerbedste klasse, og jeg savner intet på disse områder i forhold til McIntosh’en.
En speciel detalje er, at der niveaumæssigt ikke er forskel på output på de balancerede og ubalancerede udgange. En ting som den forrige reference forforstærker Bellini også havde. Og så er der ingen lydmæssig forskel på balanceret og ubalanceret, hverken klangmæssigt eller på de tekniske sider af musikken. AA Dac har ligeledes en række filtre man kan benytte, som kan gøre en forskel. Men forskellene er meget små…
Drevet AA Drive gør det ualmindeligt godt, og formår at hive alle detaljer ud af de sølvfarvede skiver. På de tekniske sider af musikken er der ingen forskel til McIntosh’ens drev, med samme store lydbillede og præcision. Klangmæssigt er de to dog meget forskellige, og AA Drive har en meget direkte klang, som balancerer på en knivsæg, og det kan – hvis indspilningen fordrer det – blive en anelse pågående. Ligeledes er nuanceringen heller ikke helt i kaliber med Mc’ens drev.
Som samlet sæt/afspiller, er det AA Drive, der sætter dagsordenen, for AA Dac videregiver som sagt blot det den modtager. Set i det lys skal AA Dac primært ses som en konverter til streaming, med en kilde af god kvalitet. Og så vil man blive belønnet med lyd af bedste karat. AA Drive giver hertil en god mulighed for at nyde ens gamle CD-plader, hvor man stadig får en flot fremstilling af indspilningerne, så længe optagekvaliteten er i orden.
Specifikationer:
- Princip: D/A-konverter & CD-drev
- Dimensioner: 22 x 10 x 39 cm (B x H x D)
- Vægt: 5,5 kg
Pris: Kr. 27.995,- & 13.995,- (AA Dac/AA Drive)
Forhandler:
TopSound Hifi
Web: www.topsoundhifi.dk Mail: info@topsoundhifi.dk Tlf: 35 42 04 41
Konklusion
CD’en er bestemt ikke død, men det bliver efterhånden tydeligt, at fokus er mere og mere på streaming. I denne test er det dac’en i begge afspillere, som tager teten. Og drevene har, om end de er gode, ikke samme komplette greb om lyden.
Så man skal egentlig se disse to afspillere mere som dac’s med mulighed for afspilning af CD, end egentlige komplette CD-afspillere. Men der skal ikke herske tvivl om, at med en god kilde, så er vi i den bedste klasse af musikken. Begge afspillere får udnævnelsen ”Top Klasse” med.
Reference-udstyr:
- Pladespiller: Michell GyroDec SE, Reed 3P
- Pickup: ZYX 4D Ultimate, Benz Micro Ebony TR, Goldring Legacy
- Stepup/Riaa: Ortofon ST-80SE, EAR Phonobox MM
- CD-afspiller: McIntosh MCD500
- Streaming: Audiophilleo 2, iFi nano iOne
- Forstærkere: Vincent SA-T7, Norma Revo PA 150
- Højtalere: Audiovector SR6 Avantgarde II
- Kabler: SilverSonic AirMatrix RCA, SilverSonic Q10, SilverSonic D-75, AM USB
- Strømfilter: Isotek Syncro, PS Audio Dectet
- Tilbehør: Sound InVision paneler, SoundSmith EZ-mount
Lytterum:
Lytterummet er rektangulært, lige under 20 m2. Højtalerne spiller på tværs af rummet med ½ meter til bagvæggen og over 1 meter til sidevæggene. Højtalere og lytteposition udgør en ligebenet trekant, med 2 meter på hver led. Rummet er dæmpet med absorbenter og diffuserende paneler.
|