Da jeg i sin tid havde Amphion Argon 3L inde til test, tænkte jeg allerede i en større model, med mere areal til basområdet, som kunne gøre sig i større rum. Den er her nu, hedder Argon 7L, men er ikke nødvendigvis konstrueret med større rum eller mere bas for øre.

Dna’et fra de mindre modeller er meget tydeligt gået igen her. Samme bas/mellemtone-enhed, men to i stedet for én, og diskanten med membran af titanium, som er placeret i samme waveguide, som de mindre modeller. Kabinettet er selvsagt større, da flere enheder kræver mere luft. Men så stopper sammenligningen også, for hvor de mindre modeller Argon 3 og 3L har forholdsvis store basporte, så er de overraskende små på Argon 7L!? Og her er det nok på sin plads med lidt teknisk forklaring, for en basport kan benyttes på flere måder.

På Argon 3 har basporten en forholdsvis smal diameter, men også ret kort, hvilket hjælper med at give mere output/niveau i bassen ned mod 40 Hz. På 3L er diameteren ret stor, for at give et markant øget output ned mod 30Hz. Men en så stor port vil også begynde at pludre, og derfor er den på 3L samtidig meget lang – næsten hele kabinettets dybde, så der stadig bevares en markant stramhed. Luften i en basport kan nærmest sammenlignes med en fjeder, hvor forholdet mellem diameter og længde afgør stivheden i denne ”luftfjeder”.

Og her kommer så den primære forskel på Argon 7L. For hvor de mindre modeller har benyttet basporten til at øge output’et i bassen, så er det slet ikke nødvendigt med Argon 7L. Den har, qua det store kabinet og den ekstra basenhed, allerede basis for mere bas. Men den har stadig brug for en port, for at ned til den dybe bas. Men en basport kan også benyttes til at afstemme impulsresponsen i basområdet, altså hvor præcis bassen gengives. Det lyder helt omvendt, men er faktisk set før, for eksempel hos danske GaMuT.

Idéen er, at gøre porten så lang som mulig, samtidig med at diameteren er så smal som mulig, men stadig uden at dæmpe output’et bassen. Og korrekt implementeret giver det noget af den tørreste og mest præcise bas, der overhovedet kan opdrives! Selv lukkede konstruktioner af samme størrelse må se misundeligt efter denne løsning. De kan sagtens opnå præcisionen, men har til sammenligning slet ikke samme rækkevidde ned i den dybe bas.

Men alle højtalere er et kompromis, og det er det også tilfældet for Argon 7L. Og det er svært, at kalde den et skridt opad i forhold til 3L, om end 7L lydteknisk set er en bedre højtaler. Men det er to forskellige løsninger, som hver har deres fordele og kompromisser.

På Argon 7L er Amphion i øvrigt gået væk fra de fremragende WBT terminaler. Valget er i stedet faldet på nogle helt nye typer fra danske Argento Audio, som mest er kendt for kabel produktion. Terminalerne er lavet af plastik, og er ikke særlig praktiske! Spadestik bliver de vredet med rundt, når man spænder fingerskruen, og har bananstik bare en smule vinkel, skal fingerskruen helt fjernes. Og alligevel kan kun halvdelen af bananstikket komme ind på grund af en kant omkring terminalen.

Jeg vil gerne have WBT terminalerne tilbage igen...

Lytteindtryk

Lydmæssigt er Argon 7L helt klart en fortsættelse af den røde tråd fra de mindre modeller Argon 3 og 3L. Men samtidig er den også meget anderledes, om end også bedre på de tekniske områder. Målet med Argon 7L har for Amphion været, at lave en meget neutral højtaler, som nærmede sig lyden fra meget dyrere high end højtalere, men til en meget mere tilgængelig pris.

Og det er faktisk lykkedes... high end lyden er til stede på flere områder, men samtidig er Argon 7L så neutrale, tangerende til analytiske, at nogen nok vil finde dem for lyse. Kunne vi foretage en måling af Argon 7L, så ville frekvenskurven nok være snorlige, som var den skrevet med en lineal. Men min erfaring siger, at det ikke altid er noget der passer vores ører, eller rettere høresans. Et løft på et par dB fra 200 Hz og nedefter ville falde mere naturligt ind. Men så ville mange af dyderne fra Argon 7L omvendt også være gået tabt.

Bassen er tør... men ikke bare tør. Den er super stram og velkontrolleret, og ved det allerførste lyt kan Argon 7L da også godt virke lidt fattig i dette område, a la en standerhøjtaler. For eksempel mangler der nemt lidt størrelse på en stortromme. Men de vokser med opgaven, og indeholder musikken den dybeste bas, så gengives den også. Her skulle der lyttes en del plader igennem, før det stod klart. Dog bliver det aldrig med samme pondus, som f.eks. Dynaudio Confidence C2 II eller Xavian XN360. Men det skyldes udelukkende Amphions valg af basport, hvor de er gået efter den korrekte impulsrespons i bassen i stedet for øget output. Til sammenligning gav ”ladeporten” af en basport på Argon 3L en forøgelse i den dybe bas, som man normalt ikke kan opnå fra en basenhed af den størrelse... hvilket også er imponerende.

Men det giver bonus opefter i resten af frekvensområdet, at Amphion har truffet dette valg med basområdet. Mere fylde i bassen ville nemlig have overskygget de ”high end” dyder, som findes her.

Mellemtone og diskant-området er klangmæssigt meget ligetil, og er ganske som man forventer i prisklassen. Stemmer og instrumenter gengives med en god realisme, helt uden kant eller hårdhed, og diskanten er dejligt fri for ”tst”-lyde. Men omvendt skal man heller ikke lede efter varme i dette område. Og har man udstyr, som ikke har helt styr på dette område, så vil man blive straffet – hårdt – af Argon 7L! Faktisk vil jeg anbefale, at man vælger udstyr med en lidt fyldigere og varmere klang, hvis man vil kombinere med grej i samme prisklasse som Argon 7L. Ellers skal prisen på udstyret før Argon 7L have en god tak opad.

Men det der imponerer helt vildt med Argon 7L, skal findes i de tekniske sider af musikken. Fremstillingen af rummet musikken er optaget i, placering af de udøvende, og aftegningen af de ydre rammer af lydbilledet i alle 3 dimensioner. Jeg er ikke meget for at indrømme det, men lige her er referencehøjtalerne blevet overhalet indenom, og Argon 7L lægger sig lige i haserne på Dynaudio Confidence C2 II!

3D fornemmelsen er nærmest uhyggelig realistisk, fordi Argon 7L aftegner lydbilledet så skarpt, samtidig med at frekvensgangen er så korrekt. Jeg er dybt imponeret over, at det kan lade sig gøre i denne prisklasse! Det koster normalt meget mere.

Jeg var igennem mange musikgenrer, og det var primært på de klassiske at jeg blev imponeret. På de mere rytmiske genrer manglede der noget varme og tyngde i musikken. Her var Argon 7L ganske enkelt for korrekt... for meget hifi, om man vil.

Samlet konklusion

Amphion Argon 7L har helt sikkert det tekniske dna, og den røde tråd i lyden, med fra de mindre Argon modeller. Men derudover er den meget anderledes. Målet har været en super-neutral klang, som kunne nå dyrere high end højtalere på de tekniske egenskaber i musikken. Og det gør Argon 7L! Den er helt oppe og ånde Dynaudio Confidence C2 II i nakken. Men alle højtalere er et kompromis, og det gælder også Argon 7L. Og jeg må indrømme, at det har været en svær højtaler at teste, fordi de grundet deres ekstremt neutrale klang, lyder så anderledes end andre gængse højtalere, som ofte er lidt mere parfumerede i deres lyd.

Hvor den mindre Argon 3L truede Xavian’erne som reference i lytterummet, så er det ikke på samme måde tilfældet med Argon 7L. Men tager man udgangspunkt de tekniske aspekter som de fremstiller, når de spiller, så er det absolut en ”Topklasse” højtaler, ligesom lillebror. Så den udnævnelse får de med!

Jeg vil ikke kalde 7L et skridt op i forhold til 3L... nærmere et alternativ. For de har begge store forcer, men er også meget forskellige. Men 7L er stadig alt det Argon-serien står for! Og forstå mig ret... Argon modellerne vil altid have en speciel plads hos undertegnede, for det er en serie meget usædvanlige højtalere!

Specifikationer:

• Princip: 2-vejs gulvhøjtaler.
• Enheder: 2 x 6½” aluminium & 1 x 1” titanium.
• Frekvensområde: 28-30.000 Hz.
• Følsomhed: 93 dB.
• Impedans: 4 ohm.
• Delefrekvens: 1600 Hz.
• Dimensioner: 19 x 116 x 30,5 cm (B x H x D).
• Vægt: 30 kg.
• Farver: Hvid, sort, hvid/sort, kirsebær & birk.

Pris: Kr. 16.495,- (tillæg for finér).

For yderligere information, kontakt:

Radioactiv

Web: www.radioactiv.dk
Mail: info@radioactiv.dk
Tlf.: 2097 4721

Reference-udstyr:

• Pladespiller: Michell GyroDec SE, Reed 3P
• Pickup: Benz Micro Ebony TR, Ortofon Rondo Bronze
• CD-afspiller: McIntosh MCD500
• Forstærkere: Ortofon ST-80SE, Audio Analogue Bellini, Vincent SP-995
• Højtalere: Xavian XN360
• Kabler: Vincent XLR, SilverSonic AirMatrix RCA, SilverSonic Q10
• Tilbehør: Brinck Br507 strømfilter, Sound InVision paneler.

Lytterum:

Lytterummet er rektangulært, lige under 20 m2. Højtalerne spiller på tværs af rummet med ½ meter til bagvæggen og over 1 meter til sidevæggene. Højtalere og lytteposition udgør en ligebenet trekant, med 2 meter på hver led. Rummet dæmpet med absorbenter og diffuserende paneler.