Confidence serien kom på banen på baggrund af et ønske fra Dynaudio’s stifter og ejer, om at skabe det ultimative inden for højtalere. Det har ført til en serie højtalere, som har et meget specielt udseende. Dette er ikke bare design, men har stor betydning for den lyd, der kommer fra Confidence højtalerne.
Idéen har fra starten været, at minimere lytterummets indflydelse på den endelige lyd. Det er begrænset hvor meget man kan ændre med tweaks og tilbehør, så Dynaudio’s udviklere satte sig for den næsten umulige opgave, at skabe en højtaler, som interagerede minimalt med lytterummet, og kun dér hvor det var hensigtsmæssigt. Efter en del research kom de frem til konklusionen, at det var refleksioner fra gulv og loft, som skadede lyden mest, mens refleksioner fra sidevægge ligefrem kan forbedre perspektivet. Derfor er spredningen vertikalt blevet minimeret, mens den horisontale spredning er udnyttet maksimalt. Princippet kaldes DDC – Dynaudio Directivity Control.
Det er dels gjort via højtalernes fysiske udformning, men også ved hjælp af enheder og delefilter. Kabinettet er først og fremmest meget smalt, men foran på fronten sidder der en ”svævende” baffel, som sørger for at minimere den diffraktion, som opstår på en traditionel højtaler, når lydbølgerne følger kabinettets overflade.
På Confidence modellerne sørger den underligt udseende, svævende baffel for, at eliminere den lyd/diffraktion, som søger om på siderne af højtalerne. Det sker når lyden kommer om bag den ”svævende” baffel, og ikke længere kan følge flere jævne overflader.
Men også enhedernes placering og deling er vigtig. Den testede model C2 II/Signature er ved første syn en 2-vejs konstruktion, men så alligevel ikke. De to 6½” enheder øverst og nederst deles om basområdet, men kun den nederste spiller med i mellemtoneområdet. Men også de to diskanter opfører sig på en lignende måde. I de laveste frekvenser spiller begge domer, men når de kommer højere op – omkring 8-10 kHz – begynder den nederste dome at runde af, og kun den øverste fortsætter videre op.
På den måde supplerer de hinanden hvor det er nødvendigt, men undgår også at udfase hinanden i andre områder, med henblik på at optimere enhedernes spredning horisontalt. Men enhederne alene gør det ikke, for også filteret skal tilpasses til både den specielle deling, og kontrol af spredningen. En ikke helt nem opgave. Der er separate filtre til bas/mellemtone og diskant, og de sidder henholdsvis i soklen og i kabinettet bag diskanterne.
Nu kommer vi så til Mark II/Signature opdateringerne, for alle de ting der er beskrevet herover, har været med fra den første version af Confidence serien. I den nye II-serie er der sket få og små forandringer. Modstanden som sidder direkte i diskanternes signalvej, er skiftet til en bedre tyndfilmstype. Men derudover er filtrenes standard magen til det, der sad i den første serie.
Den største enkeltændring er de nye diskanter. Magnetsystemet er uændret, men coatningen af silkedomen er forbedret. Dynaudio siger selv, at det er coatningen - og ikke silkedomen - som spiller i deres diskanter. Derfor er det også kritisk, at denne coatning er optimal. Dynaudio har udviklet en helt ny metode, som kan gøre coatningen tyndere, uden at gøre den svagere, så den bevarer sine egenskaber, men samtidig er blevet lettere. Og det kan høres!
I øvrigt er II og Signature modellerne teknisk set helt ens. Forskellene findes udvendigt på Signature i for eksempel fineren, som er kendt fra blandt andet Sapphire modellen. Det er en fugleøje-finér, som er bejdset i en rødlig eller brun nuance. Derudover er fabriksgarantien forlænget til 10 år (5 år er standard), og der er et aluminiumsskilt med stifterens signatur på bagsiden.
Dynaudio er indbegrebet af møbelkunst, og der er ikke noget komme efter på den testede Signature model af C2 II. Kabinettet har den lækreste klare pianolak oven på den mørkbejdsede fugleøje-finér. Den specielle baffel er nu matsort i stedet for grå, hvilket i den grad komplimenterer højtaleren meget bedre.
Enhederne passer perfekt i nedfræsningerne, og den specielle aluminiumsfront til diskanterne passer også perfekt i baffelen. Skulle jeg være lidt kritisk, så kunne de benyttede skruer, der holder enhederne, godt være lidt lækrere, men så ville de måske ikke ligge helt fladt sammen med enhedens chassis.
Bagpå sidder en stor basport, hvilket i sig selv ikke er særlig specielt. Men denne er monteret med store lækre umbraco skruer, som også sidder fast i islags-møtrikker inde i kabinettet. Fuldstændig unødvendigt, men alligevel en rigtig lækker detalje, som Dynaudio har valgt at tage med. Terminalerne er de bedste der kan fås fra WBT.
Finishmæssigt havde jeg oprindeligt en lille anke: Den store sokkel, som stabiliserer det høje kabinet. Når nu Dynaudio er så gode til det med finér og pianolak, hvorfor har man så valgt at male dem matsort? Svaret fra Dynaudio's kabinetfabrik er, at den specielle lak hindrer, at støv og snavs ses så tydeligt. Og hvem kender ikke problemet med støv på store sorte flader? Det er godkendt!
Til gengæld er de spikes der følger med til soklen geniale! Fra toppen går der et gevind hele vejen gennem soklen, via en lækker lille metalbøsning. Det betyder, at man kan justere dem fra oven, uden at skulle vippe højtalerne faretruende fra side til side. Der medfølger nogle rigtig lækre underlag til at ligge under spikes’ene. Men for at få dem ind under, skal højtalerne alligevel vippes, og man er nødt til at føle sig frem. En smart løsning havde været en magnet, som holdt underlaget fast mod spiken. Men når det hele er sat op, så ser det utrolig lækkert ud!
Lytteindtryk
Jeg har altid holdt fast i, at reference højtalerne Xavian XN360 var de bedste højtalere, der kunne købes til under 100.000,- sættet. Og det har også holdt stik lige indtil nu, med mødet med Dynaudio Confidence C2 II/Signature.
Den tidligere version af Confidence C2 ville ikke have kunnet rykke på samme måde ved min opfattelse, som den nye version gør. Simpelthen fordi, at det er de nye tiltag i C2 II, som gør forskellen. For eksempel den nye diskant, som gør en stor del af forskellen. Til sammenligning havde den gamle series diskant det ”handicap”, at den næsten var for pæn i sin lyd. Og det er ikke kun i Confidence serien, at jeg har oplevet det, men også i andre Dynaudio modeller.
Lyden fra den nye Confidence C2 II har nærmest fået en ny signatur, og afviger på en del områder fra det, jeg vil kalde den ”gamle” Dynaudio lyd. Mest iørefaldende er diskantområdet, der har fået så meget mere luft, og som kan hive detaljer frem, som hverken den gamle diskant eller for den sags skyld Revelator diskanten i XN360’erne kan. Dog er den samlede klang i C2 II stadig meget tro mod det, man kender som Dynaudio lyden: Neutralt og altid i musikkens tjeneste. Forskellen er blot, at det ”pæne” er erstattet med det ”rene”.
Som sagt er den ”pæne” lyd - som tidligere modeller havde – væk, og musikken bliver med C2 II serveret på en mere direkte måde. Netop en af mine anker ved tidligere tests af Dynaudio højtalere har været, at de savnede den råhed, der skal følge med hårdere rockmusik som f.eks. Rammstein. Og nu kan den nye Confidence C2 II levere den ”råhed”, jeg savnede tidligere.
Confidence C2 II minder på mange måder også om det, jeg oplevede med McIntosh MCD500 CD-afspilleren, hvor alle plader lyder godt uanset indspilningskvaliteten. Gode indspilninger honoreres fuldt ud, mens de dårligere bliver tilgivet, og afspilles med musikken i højsædet. Samtidig holder C2 II’erne sig også fra, at dissekere musikken, men formår at løfte hele setup'et med op på deres niveau. En ting jeg også oplevede med MCD500. Hele ens system forbedres simpelthen sammen med Confidence C2 II!
Videre i bassen og mellemtonen er der også sket en opstramning, og der kommer simpelthen flere – og tydeligere - detaljer frem fra pladerne.
I bassen oplevede jeg store forskelle og forbedringer i forhold til Xavian XN360. Hvor Xavian’erne gerne vil tilføre lidt ”charmerende” fylde, så er Confidence C2 II knastør, men indeholder samtidig så meget mere nuancering, at jeg næsten ikke troede mine egne ører. Og så går C2’erne dybt, a la XN360’erne.
Lilletrommer får et hug af en anden verden, hvilket helt hænger sammen med dynamikken fra resten af toneområdet. Confidence C2 II er simpelthen så super dynamisk i en grad, som jeg heller ikke har oplevet før! Lige så bliver en stortromme eller elbas gengivet ganske som det var tiltænkt oprindeligt. Ingen slinger i valsen her! Alt gengives med nøgtern – men alligevel musikalsk - præcision.
Med Confidence C2 II kunne jeg også høre flere af de enkeltting, som andre højtalere hver for sig har kunnet gøre bedre end Xavian XN360. Og C2 II kunne alle disse ting samtidig med, at de så også gjorde det bedre på alle andre områder i forhold til Xavian’erne.
Opdagelsen kom efter de første par plader, hvor der var flere detaljer, end jeg tidligere har været vant til. Og så trådte mit andet jeg i karakter, og hver oplevelse ledte til en ny plade, og lige pludselig væltede pladerne op af skuffer og ned fra hylder. Allerede efter 48 timer var der blevet lyttet til 30-40 plader, og det meste af denne tekst var allerede ved at blive skrevet. Og det fortæller både mig selv, men også jer læsere, at vi her har med et helt særligt sæt højtalere og hifi produkt, at gøre.
Det første der triggede mig, var en oplevelse som jeg kun har haft med Martin Logan højtalere, og deres høje linesource elektrostatpaneler. På nummeret "Hole in the head" med pigegruppen SugarBabes, er der i starten nogle detaljer, som på ML’erne bevæger sig op og ned af elektrostatpanelet i hele højden. Og på ingen almindelig dynamisk højtaler jeg har hørt siden, har det kunne gengives på samme måde. Men det kunne C2 II’erne i denne test! Den specielle konfiguration af enhederne får dem simpelthen til at opføre sig som en linesource, a la elektrostat-panelerne, til trods for at C2 II er konstrueret til at begrænse den vertikale spredning!
Og netop en af de ting, jeg har skrevet i mine noter under denne test er, at lyden fra disse C2 II minder meget om lyden fra rigtig gode elektrostater. Lyden er super nuanceret og sprød, og detaljer ”stikker” én på en meget behagelig og alligevel inciterende facon. Faktisk er vi lidt ovre i den ”lagkage-lyd”, som jeg har oplevet med andre rigtig gode produkter, hvor alle detaljer får et nyt lag i musikken, uden at overskygge eller blive overskygget af andre detaljer.
Og det ledte til næste eksempel: "Breathe" med Kylie (Minoque), hvor jeg med Amphions Argon 3L i sin tid oplevede et klokkespil bevæge sig fuldstændig ensartet fra venstre mod højre side, og tilbage igen, uden ophold undervejs. En ting, som selv Xavian XN360 ikke mestrer lige så perfekt. Men det kunne C2 II’erne også til perfektion!
Stemmer er lige så meget mere sprøde og naturlige, end hvad jeg nogensinde har oplevet før. De er mere plastiske, og fraseringer er så tydelige, at sangeren lige så godt kunne stå inde i lytterummet. Det betyder også, at artikulationen er blevet tydeligere, og det er så meget nemmere at høre hvad, kunstneren rent faktisk synger.
Lydbilledet er ikke bredere, hvilket nok mest skal tilskrives, at højtalere på besøg i lytterummet oftest står med et par meters afstand, grundet de fysiske forhold. Nogle få højtalere har dog formået at spille bredere end deres egen fysiske placering, men det formåede C2 II’erne ikke. Til gengæld er perspektivet og rummet bag højtalerne så meget større i både højde og dybde, end via Xavian’erne, hvilket for højdens vedkommende sandsynligvis skyldes, at enhederne fysisk er højere placeret i C2 II. Ligeledes er ekkoet fra de bagerste hjørner så tydelige, at man overhovedet ikke er i tvivl om de fysiske rammer i studiet eller koncertsalen. Og placeringerne af de udøvende er blevet endnu mere plastiske, og det er endnu nemmere at udpege deres placering i lydbilledet.
Dynaudio Confidence C2 II/Signature er i mine ører en af de mest komplette højtalere, der nogensinde er konstrueret. Og jeg vil uden at blinke sammenligne dem med nogle af de oplevelser, jeg har haft sammen med meget dyrere højtalere, a la Wilson Watt/Puppy8, Maxx2 & Alexandria2, KEF Muon og mange flere. Vi er med C2 II oppe og bide skeer med cremen af cremen inden for højtalere! Jeg bukker mig i støvet af respekt for folkene hos Dynaudio, som har formået at nå så langt med den nye Confidence serie!
Samlet vurdering
Dynaudio Confidence C2 II/Signature tager alle de enkeltting, som jeg tidligere har oplevet andre højtalere gøre bedre end Xavian XN360, og forener dem i en samlet pakke, sammen med alt det gode fra XN360. C2’erne gør så efterfølgende lige det hele en tand bedre endnu! Og jeg ville lyve, hvis jeg ikke skrev, at det både overraskede mig, og tog mig med storm.
Jeg har med Dynaudio Confidence C2 II/Signature søgt og søgt efter fejl, og hvor jeg med andre højtalere - som har "truet" referencen - har fundet fejl, så er det ikke lykkedes mig med C2 II’erne i denne test. De gør simpelthen bare alt rigtigt! Til sammenligning har den gamle reference Xavian XN360 også haft et par skønhedsfejl, men har været det bedste af alle kompromisser. Lige indtil nu... for med Confidence C2 II er der ikke nogen kompromisser! Men så er prisen for Confidence C2 II også lige en god sjat højere. Og skal det være i Signature versionen, er de en hel del dyrere.
Dynaudio Confidence C2 II/Signature er simpelthen summen af alt det, som andre højtalere i enkelttilfælde kan bedre end Xavian XN360, sammen med alt det gode som Xavian’erne selv rummer. Og så lige lidt ekstra! Confidence C2 II er indbegrebet af en komplet højtaler, og er meget meget tæt på absolut perfektion!
Og hvis Lotto og guderne vil, så kommer de en dag til at stå i lytterummet, som ny reference!
Under alle omstændigheder er de nyeste ”Editors Choice” i kategorien for højtalere!
Specifikationer
- Princip: 2-vejs basrefleks gulvhøjtaler.
- Frekvensområde: 28-25.000Hz, +/- 3 dB.
- Følsomhed: 87 dB.
- Impedans: 4 ohm.
- Delefrekvens: 2200Hz.
- Dimensioner: 42 x 155 x 45 cm (B x H x D).
- Vægt: kg.
Pris pr. par:
Confidence C2 II: Kr. 85.999,-. Confidence C2 II Signature: Kr. 94.999,-.
Producent:
Dynaudio A/S
Web: www.dynaudio.com Mail: info@dynaudio.com Tlf.: +45 8652 3411
Reference-udstyr:
- CD: Lyngdorf CD-1, Holfi Stabilizer.
- Vinyl: Michell GyroDec SE, Rega RB300/Incognito, London Jubilee.
- Forstærkere: Audio Analogue Bellini & Vincent SP-995.
- Højtalere: Xavian XN360.
- Kabler: Vincent XLR, Silver Sonic AirMatrix RCA & Silver Sonic Q10.
- Tilbehør: Brinck Br 507 Netstøjsfilter.
Lytterum:
Lytterummet er rektangulært, lige under 20 m2. Højtalerne spiller på tværs af rummet med ½ meter til bagvæggen og 1 meter til sidevæggene. Højtalere og lytteposition udgør en ligebenet trekant, med 2 meter på hver led. Væggen bag højtalere og lyttepositionen er dæmpet med THX-godkendte paneler.
|