Som nævnt ovenfor er der tale om en opdateret version af Dynaudio Focus 220, deraf det nye ”II”. Modellen har efterhånden nogle år på bagen, så et lille ”check” af modellen var vel på sin plads. Ændringerne er ikke store, for som man siger: ”If it ain’t broken, don’t fix it”.
Kabinettet og basenhederne er de samme, men stort set alt andet har fået en let overhaling. Den mest ”iøjefaldende” ændring, er diskanten, som har fået neodymium magnet. Selve bagkammeret er også nyt, godt nok er det plastik, men udformet så der er minimal refleksion bag den fine coatede silke-membran.
Delefilteret har også fået en let ændring så responsen og fasen er blevet optimeret. Det er som på alle Dynaudio’s modeller af 1. ordens typen, og komponent-kvaliteten er rigtig god med en stor luftspole til basserne og Solen-kondensator til diskanten. Filteret er impedans-tilpasset, så forstærkeren ser en så let belastning som muligt. Jeg er lidt ambivalent ved impedans-tilpassede filtre. På den ene side kan forstærkeren nemmere yde optimalt, men på den anden side skal lyden passere flere komponenter, med yderligere modstande og kapaciteter. Og så kan det godt være, at komponenter som ikke sidder direkte i signalvejen, har minimal indflydelse. Jeg er af modsat opfattelse: Jo færre komponenter, jo bedre. Og da især i Dynaudio’s tilfælde, hvor enhederne bliver lavet 100 % ”in-house”, og man dermed har alle muligheder for at optimere enhederne til den enkelte opgave. Omvendt kan der tales for impedans tilpasning. De fleste forstærkere foretrækker en rimelig faselineær højttaler. Hvis faseudsvingene er for store, så belastes forstærkeren også mere. Dynaudio er selvfølgelig interesseret i, at deres højttaler lyder så ens som mulig, uanset forstærker, men det vil altid været et spørgsmål om det bedste kompromis. Focus 220II har, som alle andre modeller fra Dynaudio, kun et sæt højtalerterminaler til singlewiring.
Basserne er som sagt de samme som tidligere, men de er stadig specielle. For det første er spolen 75 mm, og derudover er magneten monteret så størstedelen sidder indvendig i svingspolen. Dette er gjort for, at få magnetfeltet samlet så tæt på spolen, som muligt. Det betyder også at støvhætten er stor, faktisk lige så stor som spolens diameter. Dynaudio kunne sagtens have gjort den mindre, men rent faktisk mener DynAudio at den store diameter giver bedre mellemtone-gengivelse. Det kan kun lade sig gøre, fordi membranen er støbt i et stykke. Materialet er ikke bare plastik, men blandet med andre ingredienser, for at optimere stivhed kontra vægt. En anden spøjs detalje er, at membranen sidder uden på gummikanten af det yderste kantophæng. Det gøres for at udnytte hele membranens diameter, uden dæmpningen fra flangen på kantophænget. Focus 220II er en 2-vejs højtaler, hvor de to basenheder sidder parallelt. Du kan læse mere om Dynaudio’s enheder i Confidence 1 testen her!
Kabinettet er ikke ændret fra tidligere, lige bortset fra den sorte sokkel, som er trimmet rent æstetisk. Og frontstoffet er ændret, så det nu dækker hele fronten. Til gengæld er basporten ændret, for at give en præcisere basgengivelse, mod at give køb på lidt af dybbassen. Finishen er til UG med kryds og slange, men det overrasker slet ikke efter det sidste besøg af Confidence 1. Dynaudio har deres egen møbelfabrik, som fremstiller alle deres kabinetter inkl. finering og lakering. Der medfølger spikes, som bør benyttes for bedste resultat. De er dog meget små og billigt udført, så de er ikke så nemme at håndtere. Her er et bud på en forbedrings-mulighed.
Lytteindtryk Som jeg også nævnte i testen af Confidence 1, så er det Dynaudio’s mål at deres højtalere forholder sig neutrale i forhold til kildematerialet, og det lykkes et langt stykke af vejen for Focus 220II.
Focus 220II er en ærlig højtaler, som ikke ligger mange fingre i mellem. Dermed ikke sagt at den er ligefrem og analytisk. Men den forholder sig til musikken, uden at tilføje ekstra sminke. Mens jeg havde Focus 200II til test, havde jeg besøg af min kollega Simon Kirk, som har lagt ører til den tidligere Focus 220. Og ifølge ham, så opfører den nye udgave sig mere neutralt. Det høres primært i bassen, som på den nye model er strammet væsentligt op, mod at give afkald på et par hertz i den dybeste bas.
Bassen er udpræget tør, med masser af definition af basgang på f.eks. elbas, men også orgel er rigtigt godt detaljeret. Og det i en grad som referencen må kigge lidt misundeligt efter. Til gengæld savnes der så lidt fylde og tyngde, men man kan sjældent få i både pose og sæk. Men den tørre bas er med til at understrege rytmen i musikken, hvad enten det er pop eller klassisk. Netop ord som ”pace” og ”drive” har sneget sig med i mine noter under lyttesessionerne med Focus 220II. For her er bassen i den grad med til at skabe en rigtig god fornemmelse af ”timingen” i musikken. Absolut en af 220II’ernes forcer.
I mellemtoneområdet mødes man af en god neutral gengivelse, som er med til at skabe en realistisk og god fornemmelse af menneskestemmer. Dog er den meget neutrale gengivelse i dette område, også ensbetydende med at grænsen mellem det behagelige og skingre er hårfin. På nogle klassiske indspilninger oplevede jeg at kvindestemmer eller strygerinstrumenter, faldt over kanten og blev en anelse hårde og kantede at lytte til.
Opefter i diskanten savner jeg en lille smule luft, men det gjorde jeg også i sin tid med Confidence 1. Jeg tror det er et spørgsmål om smag og tilvænning, for den samlede detaljering er faktisk i helt orden. På nogle indspilninger oplevede jeg ikke flere detaljer end normalt, men de var dog tydeligere end jeg er vant til via referencen. Udmærket for en højtaler i denne prisklasse.
Lydbilledet er stort, med en god fornemmelse af rummet, med en god bredde og højde, om end jeg på dybden savner bedre definition. Præcisionen savner også lidt bedre placering af de udøvende, men totalt set er det ganske godt.
Samlet set hælder Focus 220II lidt til den pæne side, men den besidder også en ro, som gør den til en meget nem højtaler at lytte til. Det betyder, at detaljerne får nemmere ved at komme igennem til lytteren, da der bliver lidt mere plads til al informationen i musikken.
Et stykke med filter...
Samlet konklusion Dynaudio Focus 220II er en højtaler, der med sit ”drive” nemt får én med sig, når musikken slår sig løs. Den har ganske enkelt en medrivende spillestil. Rent teknisk savner jeg lidt i forhold til referen-cen, og især i forhold til Amphion Argon 3L, som ligger i samme prisklasse som Focus 220II. Til gengæld spiller Focus 220II – i stil med referencen – musik. En ting som Argon 3L ikke formår i samme grad. Det er et spørgsmål om smag, men jeg er ikke i tvivl: Teknik er sjovt, men musik holder distancen. Set i det lys, giver den nye Focus 220II fuld valuta for pengene.
Specifikationer:
- Princip: 2-vejs basrefleks.
- Frekvensområde: 32 - 25.000 Hz +/- 3 dB.
- Følsomhed: 86 dB.
- Impedans: 4 ohm.
- Delefrekvens: 1800 Hz.
- Enheder: 2 stk. 6½” bas/mellemtone, 1 stk. 28 mm. diskant.
- Dimensioner: 98 x 20,5 x 29,5 cm. (H x B x D).
- Vægt: 18,5 kg pr. stk.
Pris: kr. 22.998,- sættet.
Producent:
Dynaudio A/S
Web: www.dynaudio.com Mail: info@dynaudio.com Tlf.: +45 8652 3411
Reference-udstyr:
- Lyngdorf CD-1, CD-afspiller, m. Holfi Stabilizer
- Audio Analogue Bellini, forforstærker
- Vincent SP-995, mono-effektforstærkere 2 stk.
- Xavian XN360, højtalere
- Silver Sonic Revelation og Q10, kabler
- Brinck Br 507, netstøjsfilter selvbyg
Lytterum: Lytterummet er rektangulært, lige under 20 m2. Højtalerne spiller på tværs af rummet med ½ meter til bagvæggen og 1 meter til sidevæggene. Højtalere og lytteposition udgør en ligebenet trekant, med 2 meter på hver led. Væggen bag højtalere og lyttepositionen er dæmpet med THX-godkendte paneler. |