Her er du: Anmeldelser - Perreaux R200i 8. december 2024 | 16:20   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Perreaux R200i
Anmeldelse af: Mikkel Gige  [20.09.2007] Print testen
Her på HIFI4ALL.DK kan vi ikke altid sige os fri for at blive inspireret af vores kollegaer rundt om i verden. Selv ”faldt” undertegnede over Perreaux R200i, som har høstet mange flotte anmeldelser.

Nu står den så i lytterummet, og det bliver spændende at høre, om den virkelig er så god, som vores kollegaer rundt om i verden skriver.

Perreaux holder til i New Zealand på den anden side af kloden, og har lavet hifi-grej siden ’74. Produktionen har primært været koncentreret om forstærkere, men i de sidste år er der også kommet digitale produkter til sortimentet. Perreaux har før været repræsenteret på det danske marked, men ikke i stor skala.

R200i er ikke en helt ny forstærker, men den er blevet opdateret på flere punkter i forhold til den første version. Blandt andet har Perreaux valgt at gøre ladelytterne mindre til fordel for en type som kan aflevere strømmen hurtigere. Derfor hedder det nu 4 stk. på i alt 22.400 uf pr. kanal, modsat tidligere 40.000 uf pr. kanal. Det er yderligere ikke længere muligt at opdatere R200i med indstikskort til RIAA og USB. Perreaux mener ikke at de kan levere dem i en kvalitet, som stemmer overens med resten af forstærkeren, og har derfor valgt at opdatere den separate RIAA og USB DAC i deres Silhouette serie i stedet.


Tronende Perreaux R200i i selvskab med et halvt kilo fjernbetjening.

Strømforsyningen i denne forholdsvis, fysisk, lille forstærker er kraftigt dimensioneret. Effektdelen er opbygget 100 % dual mono, og har to ringkerne-trafoer på 400VA, den førnævnte bank af ladelytter samt 6 kraftige Mos-Fet transistorer pr. kanal. Til forforstærker og kontrolkredsløb sidder der bagerst en mindre separat ringkerne-trafo. Den interne opbygning og konstruktion er ualmindeligt lækkert lavet, og komponent-kvaliteten er generelt høj.


Strømreserve.

På bagsiden findes et sandt overflødighedshorn af tilslutninger. Der er tre RCA indgange, en indgang til effektdelen, en udgang med fast output (tape out), samt en variabel udgang fra forforstærker-delen. Det er altså muligt at benytte R200i som for- eller effektforstærker. Der er også en balanceret indgang med et par lækre Neutrik XLR-stik. Denne indgang er dog ikke ægte balanceret; signalet konverteres til alm. signal af et lille kredsløb lige bag de fine XLR stik. Signalet kan så bruges af forstærkeren, som er en ikke-balanceret konstruktion. Det er noget være salgsgas, men i USA kan man næsten ikke sælge et high end produkt uden en balanceret indgang. Almindelige ikke-balancerede high end produkter betragtes nærmest som useriøse ”over there”, så jeg forstår godt at Perreaux har inkluderet den balancerede indgang. Skal du have maksimal lyd ud af denne forstærker, så skal du altså bruge RCA-indgangene, men mere om det under lytteindtrykket. Apropos RCA-indgange, så ser stikkene lækre ud udefra, men kigges der indenfor i forstærkeren, så er der tale om billige stik, som sidder i 2 små støbte plastikmoduler med hver 3 x 2 stik, og det uden forgyldte centerben. Velkommen korrosion! Underligt sted at spare på en forstærker til 54.000,-. Der er ligeledes to sæt højtaler-terminaler i en lækker WBT-lignende kvalitet.


Overflødighedshorn af tilslutninger!


Bagsiden af medaljen - hvorfor spare på den interne del af stikkene på en forstærker til 54.000,-?

Fortil domineres R200i af den lækre silkebløde aluminiumsfront, som faktisk er så blød og lækker, at jeg til stadighed måtte holde igen på mig selv, for at jeg ikke skulle løft forstærkeren op for at ae min kind imod fronten. Hver gang jeg skulle betjene forstærkeren via knapperne i den lille udskæring, blev det afsluttet med et lille ae hen over den bløde front. Med bagside af hånden, naturligvis! Jeg nænnede ikke at sætte fedtede mærker fra mine fingerspidser. Fronten fås i natur aluminium og blank sort, som ligner pianolak. Antallet af knapper på R220i er minimalt, og de sidder sammen med displayet i den ellipseformede udskæring. Her er en knap til on/off, to knapper til volumen og to mere, der bruges til menuen. Via denne menu, kan der foretages et utal af indstillinger, men den mest spændende er den, hvor du kan se temperaturen på køleprofilerne. Frækt!


Driftstemperatur.

Vedr. temperatur, så er det bare et af fem sikringskredsløb, der findes i R200i. Stiger temperaturen til 85 grader, lukker forstærkeren ned indtil temperaturen igen er faldet til et acceptabelt niveau. Ved klippende signal skruer forstærkeren ligeledes selv ned, for at skrue langsomt op igen. Det gør den indtil signalet holder op med at klippe. Jeg kunne blive ved. Faktum er, at man skal udeøve vold mod denne forstærker, for at brænde den af, på anden vis er det stort set umuligt.

Toppladen er hverken aluminium eller stål, men sort akryl. Det er simpelthen den værste støvmagnet jeg har oplevet! Bogstaveligt talt var toppen støvet til 2 sek. efter, at den var blevet støvet af. Den blev simpelthen ladet med statisk elektricitet, hver gang jeg forsøgte at fjerne støvet med en blød klud, og det er noget støvet kan lide. Sort akryl ser flot ud, men er upraktisk. Det er så godt nok også umagnetisk, men forhindrer ikke indstråling af støj. Hvad med klar akryl, når det nu skal være – så man også kan nyde indmaden?


Et styk blottet Perreaux R200i.

Fjerbetjeningen er næsten en test værd i sig selv. Den er lavet i et massivt stykke støbt zink, som er forarbejdet til en monoque i samme silkebløde finish som fronten på forstærkeren. På toppen sidder endnu et stykke sort akryl, som er skruet fast med fire skruer. Det er også den eneste adgang til udskiftning af batterierne. Den kan styre samtlige funktioner i forstærkeren, med direkte valg af udvalgte funktioner, som f.eks. temperatur aflæsning. Der er yderligere lagt op til at den kan betjene en fremtidig CD-afspiller og tuner. Hvem kender i øvrigt ikke til ridsede bagsider på fjernbetjeninger, når de er blevet skubbet rundt på sofabordet? Det har Perreaux løst med nogle gummidutter, som sidder i fire små, dertil indrettede fordybninger. Der er endvidere lys i nogle af knapperne, som bekræfter at der er blevet trykket. Så kommer vi til det med vægten: Det er absolut den tungeste fjernbetjening, jeg har haft i min hånd nogensinde. Ca. 450 gram, eller nærmest et halvt kilo! B&O, gå hjem og vug!

Lyden
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det her er high end. Perreaux R200i kan ting med musikken, som ikke lader sig gøre med en forstærker til en lavere pris. Der findes masser af forstærkere med større præcision og perspektiv, flere detaljer, strammere bas osv., men du finder næppe en forstærker, selv i samme eller dyrere prisklasse, som leverer det samme nærvær!

På et tidspunkt under testen stod Perreaux’en og spillede nogle stille cello suiter, mens jeg befandt mig i den anden ende af huset. Selv om jeg var to rum væk fra lytterummet, så var jeg overbevist om, at Pierre Fournier sad og spillede på sin cello inde i lytterummet. ”Den realisme og nærvær kan da umuligt komme fra elektronik”, tænkte jeg. Men jo, det kom fra Perreaux’en. Sikke en force og dramatik! Det er en af de ting, som gør R200i så speciel.

Du kan således sagtens finde en forstærker, som spiller strammere bas, og er mere udstrakt i toppen, men når det kommer til det brede mellemtoneområde, lidt ind i øvre bas og nedre diskant, så er R200i suverænt blandt de bedste. Verdensklasse! Jeg vil vove den påstand, at vi skal op i meget dyre rør-konstruktioner, for at finde noget, som gør det marginalt bedre. Dette er Mos-Fet’s på den fede måde!

Selv om jeg nævner, at bassen er strammere på andre konstruktioner, så det altså ikke et stort problem. Stortrommen står stadig tydeligt frem og sparker dig i mellemgulvet, og basguitaren får ikke en chance for at pløre rundt; enhver tone står tydeligt frem for sig selv. Det gør også Perreaux til en speciel forstærker at lytte til. Hver gang der tilføjes et nyt instrument til musikken, så lægger R200i bare et ekstra lag ind, som står tydeligt fri af de andre lag, som allerede er i musikken. Dette er luftig bas til UG med kryds og slange. Det fås sjældent mere detaljeret.

I mellemtonen sker der mirakler. Det er ren lagkage, forstået på den måde, at man nemt ser/hører hvert lag i mellemtonen, som man ser lagene i et stykke lagkage. Stemmer står fuldstændig fri af musikken, og man får lyst til at række ud og røre ved sangeren. Der er et ton af detaljer, som alle vil frem, og det får de lov til. En, to eller tusind detaljer på en gang, det er Perreaux fuldstændig ligeglad med – alle kommer med i rette tid og på det rette sted. Der er en sjælden naturlighed over Perreaux’s måde at formidle dette brede mellemtoneområde på. Det er her de fleste instrumenter, inkl. den menneskelige stemme, har deres toneleje, så det er et ganske naturligt sted at fokusere, for at få det så korrekt som muligt.

Under testen benyttede jeg også Perreaux’en som separat for- og effektforstærker. Her var det tydeligt at høre effektdelens indflydelse på det brede mellemtone-område, med dens Mos-Fet transistorer. Forforstærkeren var derimod meget neutral i den henseende. Det var absolut på niveau med Audio Analogue’s Bellini med præcision og styr på tingene. Effektdelen alene har en meget varm gengivelse, med en noget svulstig og varm bas, og en absolut hørbart afrundet top. Men mellemtonen… Wauv! At det endelige output ikke er en forfærdelig gang marmelade må tilskrives forforstærker-delen. Her holder præcisionen og kontrollen igen på bassen, og lader toppen strække sig en anelse længere opad.

Dog bliver det ikke helt så udstrakt, som man forventer af en konstruktion i denne prisklasse. Den øverste top savner noget luft, men derudover så får Revelator diskanterne i reference højtalerne lov til at yde deres allerbedste. Bækkener er rundet noget af, men står stadig tydeligt frem i lydbilledet.

Perspektivet er en historie for sig selv… Hov, jeg har slet ikke hørt Tryllefløjten endnu, øjeblik… Så er jeg tilbage! Wauv – igen. Sikken et nærvær og realisme. Der er simpelthen bare hul igennem her. Jeg var slet ikke i tvivl om min plads i salen, mens jeg lyttede til Tryllefløjten. Det her er blandt det bedste, jeg nogensinde har hørt. Vi er helt oppe ved siden af Jeff Rowland Concerto. Der er ingen begrænsninger, masser af dybde, masser af højde, og endelig masser af bredde. Alt står præcist i lydbilledet, og det er tydeligt at høre forskellen i afstand til sangerne på scenen. I alle tre dimensioner! Instrumenter har også tydeligt deres pladser. Som den gamle redaktør en gang skrev det: Man får lyst til at rejse sig, træde ind i ”rummet” bag højtalerne, og sætte sig mellem musikerne. Så godt er det. Wauv – det var tredje gang!

En sidste detalje som jeg også nævnte tidligere: Benyt alm. RCA-kabler sammen med Perreaux’en. Den balancerede indgang stjæler lidt af den gode lyd: Bassen mister noget tyngde og nogle detaljer, og toppen mister lidt af den luft som er der – og så snupper den balancerede indgang også lidt af den fremragende dynamik. Det er alt sammen i småtingsafdeling, men har du først bemærket det, så er der ingen vej tilbage: RCA-kabler!


Samlet konklusion:

Perreaux R200i er absolut ”Topklasse”, men ”Editors Choice” når den ikke. Hertil er den for farvet i lyden, og så ligger den i en prisklasse, som i sig selv begrænser dens udbredelse. De to konkurrenter Jeff Rowland Concerto og Ayre AX-7e, er begge mere præcise og neutrale. Ayre’en koster oven i købet også kun ca. det halve.

R200i er for folk med hang til ”musik”. Du kan sagtens få bedre ”teknik” med større præcision og kontrol, men så får du ikke det samme nærvær. Netop nærværet er R200i’s store force. Du er med i musikken, og ikke blot som tilskuer via et dyrt anlæg. Det er derfor man vælger at leve sammen med en R200i.


Specifikationer:

  • Udgangseffekt: 2 x 200 watt, 8 ohm. 2 x 360 watt, 4 ohm.
  • Max. peakstrøm: 60 A.
  • Dæmpningsfaktor: 2000 v. 8 ohm.
  • Dimensioner: 43 x 10 x 34 cm (B x H x D).
  • Vægt: 13,5 kg.

Pris: 54.000,-.


Importør:

AUDIOcompagniet
Tlf.: +45 6610 9783.
Mail: vittrup@audiocompagniet.dk
Web: www.audiocompagniet.dk


Reference-udstyr:

  • Lyngdorf CD-1, CD-afspiller
  • Audio Analogue Bellini, forforstærker
  • Nakamichi PA5 MKII, effektforstærker
  • Xavian XN360, højtalere
  • Silver Sonic Revelation og Q10, kabler
  • Netstøjsfilter, selvbyg

Lytterum:

Lytterummet er rektangulært, lige under 20 m2. Anlægget spiller på tværs af rummet med 2 meter mellem højtalerne, ½ meter til bagvæggen, og 2 meter fra højtaler til lytteposition. Rummet er dæmpet med absorbenter fra Foamzorb.

Nye anmeldelser
PMC Prodigy 1
16.06.2024
Fyne F500SP
30.04.2024
Musical Fidelity A1
28.01.2024
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
CD-afspiller test
23.08.2006
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
NyArtSound
17.10.2024
Nyt fra Clearaudio & EAM Lab
12.10.2024
SVS 17-Ultra Revolution
03.10.2024
Radiant Acoustics Clarity 6.2
24.09.2024
Canvas HiFi
17.08.2024
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes