Her er du: Anmeldelser - Test af Mark Levinson No. 326s og No.432 5. november 2024 | 06:52   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Test af Mark Levinson No. 326s og No.432
Anmeldelse af: Ronni Pedersen  [24.06.2006] Print testen
USA - guds eget land. Kendt for at fostre alt i tunge varer der blandt andet tæller biler, fly og skibe. Håndværk og grundighed har altid gået hånd i hånd, og amerikanerne har ry for at være dygtige til hvad de laver. En ting der specielt går igen ved amerikanerne er, ...

... at alt hvad de køber helst skal være så stort og pompøst som overhovedet muligt, og her regner de med at alle andre folk i verden følger med. I de fleste tilfælde holder den bare ikke, men på et enkelt område af den amerikanske industri, findes der alligevel produkter som fænger og som absolut foretrækkes store, nemlig på Hifi-området.

Hvis der er en ting, amerikanerne er dygtige til, så er det lyd. Den er på nogle punkter underlagt samme “problematik” med stort og pompøst, men de er dygtige og har fostret rigtigt mange mærker gennem tiden som har høstet stor anerkendelse i hele verden. Her kan nævnes bl.a. Krell, McIntosh, Harman/Kardon, JBL, Infinity og ikke mindst hovedrolle-indehaveren i denne anmeldelse, nemlig Mark Levinson.

Mark Levinson har været med i en god portion år efterhånden, og er en af de hårde drenge i branchen, kendt som seriøs highend-producent. Firmaet blev stiftet i 1972 og første produkt blev forforstærkeren JC-1 som stadig nyder høj status blandt samlere. Den blev efterfulgt af ML-1 stereoforstærkeren og de legendariske ML-2 monoblokke som blev håndbygget af manden bag navnet himself. Selv i dag kan de være med, hvis ellers man kan opdrive dem - deres status er slået fast som samlerobjekter og holder i dag en ganske fortrinlig pris på brugtmarkedet. Selve manden Mark Levinson trådte ud af firmaet i starten af 80´erne, men firmaet blev videreført af de resterende folk som var med til at starte det hele, og filosofien bag produkterne har aldrig ændret sig - det skulle være second-to-none og der skulle aldrig kunne sættes fingre på kvaliteten af produkterne. Desværre tog udviklingsomkostninger i midt-firserne overhånd og Mark Levinson rendte ind i økonomiske problemer. Heldigvis stod Madrigal Audio Laboratory klar i kulissen med en sum penge så firmaet kunne videreføres. Madrigal var på tidspunktet distributør for bl.a. Mark Levinson, men nu besluttede man at gå helhjertet ind i produktionen af audio-produkter med købet af Mark Levinson, som var det perfekte springbræt til branchen, og det medførte nogle år senere mærket Proceed, som blev kendt som et meget innovativt mærke, der i de fleste tilfælde blev benyttet til at “prøvekøre” nogle af de nye teknologier, som man fandt frem til, inden de skulle monteres i Mark Levinson-produkterne. Proceed blev senere kørt i stilling som Madrigals bud på seriøst highend-grej til hjemmebio-brug. Desværre lukkede mærket ned for et par år tilbage til stor ærgrelse for mange. Tilbage var igen Mark Levinson som dog var kommet ud af det hele med en stor portion knowhow som i dag betyder, at man også her tilbyder komplette løsninger til seriøst hjemmebio-brug, om end i en anden prisklasse.

Madrigal blev op til det nye årtusind en del af Harman Specialty Group og man var nu kommet i hus med bl.a. JBL, Infinity, Harman/Kardon og Lexicon med flere. Her var der endnu flere erfaringer at trække på, og ud af de erfaringer kom Revel-brandet, så man sammen med MIT-kablerne kunne tilbyde højttalere til et komplet highend-system hvor man selv havde kontrol over hele produktionen og udviklingen af produkterne hele kæden igennem. Samtidig har man indledt samarbejde med japanske Lexus, om at levere lydsystemer til deres biler.
Mark Levinson flyttede for tre år siden location til en ny fabrik, placeret tættere på moderkoncernen. Denne flytning tog hårdt på firmaet da man rendte ind i flere problemer under opstarten af produktionen til en række nye produkter og mange frygtede da også at det kostede Mark Levinson livet, da der var meget langt mellem nyt fra producenten. Stilheden betalte sig dog, og Mark Levinson er kommet styrket ud af krisen for man brugte tiden konstruktivt og overvandt en masse problemstillinger, og de nye produkter fra Mark Levinson har ganske enkelt ikke været bedre.

Se, så blev det spændende...

Dagen kom, hvor jeg endelig skulle have lov at stifte bekendtskab med de nye produkter fra Mark Levinson. HIFI4ALL.DK har aldrig tidligere haft mærket på testbænken, så det var med stor fornøjelse endelig at “nå målet”.

Som testemner havde vi udset os afløserne for de kendte 3-serie effektforstærkere, og i dette tilfælde blev det storebror No. 432. Den fik følgeskab af det seneste skud på stammen af forforstærkere, som Mark Levinson i øvrigt har et fornemt ry for, nemlig No. 326s. Rygtet var kommet 326s i forkøbet som noget af det ypperste de overhovedet har lavet, så spændingen var stor da jeg modtog den.

Udseendet er ændret væsentligt på Mark Levinsons produkter, og hvor effektforstærkerne tidligere var kæmpestore og fyldt med køleprofiler hele vejen rundt, er No. 432 et helt nyt kapitel i designet. Godt nok er den stor, men alligevel er den spiselig. Højden er skrumpet betragteligt og hvor den før var oppe på 26 cm på 3-serien, er den nu nede på 19 cm hvilket gør den lidt mere “almindelig”. Dybden er på 51 cm så her er der i stedet en smule vokseværk.

Vægten er reduceret og er nu “nede” på 52 kilo - i forhold til de gamle 335/336 som No. 432 reelt afløser, er vægten faldet med 16 kilo. Det blev det dog ikke betydeligt lettere af, og No. 432 er afgjort en ryg-killer.

Selve konstruktionen er radikalt ændret i forhold til de gamle serier. Nu beror man sig på indvendige køleprofiler som fungere ved hjælp af skorstensprincippet, dvs. at kabinettet er åbent både i top og bund, så luft uhindret kan passere gennem kabinettet via køleprofilerne. Selve profilerne er stadig særdeles massive, og leverer tilstrækkeligt med køling til forstærkerens store bank af transistorer. Der sidder 12 stk. bipolare bolcher pr. kanal af samme type som i de andre Levinson-forstærkere. Disse transistorer er oprindeligt udviklet til No. 33 monoblokkene og er kendt for at være meget stabile samt at kunne levere høj spænding når det er påkrævet.

Strømforsyningen er varetaget af to massive trafoer på 800 va, og de flankeres af fire solide ladelytter på 44.000 uF/stk. så totalt set er det, fuldstændig som på de gamle modeller, garanti for masser af strøm uanset hvad du udsætter 432´eren for. Strømforsyningen er dog ikke helt så “voksen” som i de gamle modeller, men et ændret kredsløbslayout har optimeret hele forstærkeren så selvom effekten sammenlignet med f.eks. No. 335, er fordoblet, har det absolut ingen hørbar betydning - denne forstærker mangler ganske enkelt intet på den konto.

På bagsiden finder vi de velkendte højttaler-terminaler i vingeform - desværre er der stadig ikke ændret på anvendeligheden, så hvis du har bananstik på dine højttalerkabler, så er du nød til at smutte ud og investere i nye kabler eller en omterminering til spadestik, for bananerne er stadig ikke accepteret på en ML´er.

Tilslutningsmulighederne er de sædvanlige ubalancerede og balancerede XLR-indgange. No. 432 er dog ikke 100 % balanceret, på lige fod med sine forgængere. Balanceringen går fra XLR-terminalerne og gennem indgangstrinet - herefter køres der videre på traditionel vis. Det ændrer dog ikke på det faktum at No. 432 lyder bedst via netop de balancerede tilslutninger.

Udover RCA og XLR-tilslutningerne er der Madrigals Link-tilslutninger som er beregnet til multi-rumskontrol over et komplet system fra Madrigal - her kan Mark Levinson sagtens blandes med f.eks. Proceed, og stadig fungere på samme fjernbetjening.

No. 326s - ja ja da...

Denne forforstærker var ventet med længsel for rygtet var løbet den langt i forkøbet - den skulle være god, meget god. Det var i hvert fald omtalen af den, og jeg var sådan set heller ikke skeptisk, for Levinson plejer aldrig at fejle her.

Også sammenlignet med ældre modeller, er designet ændret væsentligt. Tidssvarende er et ord nogle ville vælge, og designet er da også helt i hævd med trenden - display i midten en stor drejeknap på hver side til henholdsvis volumen og indgangsvalg. Derudover er der en mindre række betjeningsknapper til styring af menu-indstillinger. Knapperne er, som det hører sig hjemme på et highend-produkt, i massiv aluminium. Selve menu-betjeningen blev prøvekørt første gang i den integrerede No. 383 forstærker, og er 100 % baseret på denne. Denne menu muliggør justering af gain på de forskellige indgang uafhængigt af hinanden, så man kan få ensartet niveau på alle indgange. Derudover kan man navngive indgangene og deaktivere dem man ikke bruger. Der er også mulighed for at ændre en af indgangene til “processor-mode” eller SSP (surround sound processor) som de kalder den - herigennem kan man trække sin hjemme-biograf. SSP-funktionen slår volumenkredsen fra og lader f.eks. en surround-receiver styre niveauet udenom forforstærkeren. Det er en nyttig funktion at have når man gerne vil have både sit stereo og surround til at smelte sammen uden at gå på kompromis med den ene af delene.

På bagsiden er tilslutningerne nøjagtigt som på de hedengangne modeller, No. 38, 38s, 380 og 380s, med nøjagtig opdeling af indgangen i venstre og højre kanal startende indefra og ud. Her er både RCA og XLR-tilslutninger og samtlige er lavet i lækker kvalitet med solide stik, der virkelig fordrer mange års brug, uanset om man anvender det samme grej eller skifter meget - disse stik er lavet til at holde. Selve link-funktionen, som også er omtalt på No. 432, går naturligvis igen på 326s.

Finishen på 326s er, på lige fod med No. 432, i topklasse - fronten er i massiv aluminium, helt op til 25 mm og eloxeret i en lækker satinsort finish. Selve svøbet er, som i de tidligere modeller, ligeledes bukket så det passer rundt om forforstærkeren uden samlinger. I forhold til de tidligere modeller har man dog flyttet netkablet om på bagsiden i stedet for montering i bunden og det muliggør f.eks. bedre mulighed for at afprøve bedre netkabler. På 326´eren er man fri for at lede efter et kabel med “knæk-stik” monteret. Indvendigt er der også vanen tro benyttet de bedste komponenter der kan opdrives, og hovedprintet er ligeledes i 326s i Arlon, som blev introduceret første gang i No. 38s tilbage i 1995. Arlon-printet er, i sammensætning med de øvrige komponenter, brugt for at undertrykke støj i kredsløbene. Arlon-printet er i øvrigt den væsentlige forskel på 326s og lillebroderen 320s.

Kredsløbene i 326s har to separate ringkerne-trafoer til henholdsvis lyd-sektionen og styre-kredsløbene. I forbindelse med strømforsyningen filtreres netstøj fra allerede ved net-tilslutningen, og alle kredsløb er afskærmet i forhold til hinanden for at undgå krydstale.

Fjernbetjeningen til 326´eren er ligeledes introduceret til No. 383, og det er en lille fiks ting, som jeg i første omgang tænkte “hvad pokker er det for noget billigt ragelse”, lige indtil jeg stod med den i hånden - en lille solid klods i ufræset aluminium og en vægt på omkring 350 gram. Knapperne er lidt små, men det hele fungerer upåklageligt og rækkevidden er i topklasse. Her er absolut ikke sparet, men den snød mig alligevel da jeg tænkte på en model der leveres til nogle af det billigere japanske produkter. Så kunne jeg lære det...

It´s showtime...

Forstærker-sættet blev koblet til, og på trods af rygsmerterne fra at have bakset rundt med 432´eren i racket, skulle det bare op at køre med det samme for nu var det endelig i residensen. Der blev koblet op med Harmonic Technology-kabler i signalvejen og netkabler fra amerikanske JPS Labs. Et godt tværsnit og et skærmet kabel tager intet anlæg skade af, og det hele skulle bare fungere med det samme. Ved siden af stod der til lejligheden netop de gamle modeller som er afløst af 326/432 for at se om de stadig kunne klare distancen i en test. Jeg havde fået en No. 38 forforstærker hjem som blev koblet på min egen No. 331 effektforstærker med, hvad jeg normalt regnede som, solide 2 x 100 watt. Derudover blev der spillet på nyeste version af cd - afspilleren No. 390s, som der ligeledes kommer en anmeldelse af i løbet af kort tid. Ved siden af denne lånte jeg en Accuphase DP-67 cd-afspiller hjem i en kort periode (min egen var ude af huset) og derudover blev der spillet på en TacT RCS2.2S forforstærker, Denon PRA-S10 forforstærker, POA-S10 monoblokke, DCD-S10 cd-afspiller, Dali Grand og Vienna Acoustics Mahler, alt i alt et meget bredt test-system, både pris- og aldersmæssigt, til netop denne lejlighed.

Den første plade blev smidt i spillen i form af Kari Bremnäs. Pladerne fra Kirkeligt Kulturverksted er normalt kendetegnet ved en virkelig god kvalitet, og Gåte ved Gåte er bestemt ingen undtagelse. Der er ingen numre der egentlig burde fremhæves frem for andre da de alle er fremragende musikstykker, og det første der virkelig faldt mig ind var, hvor meget overskud og kontrol der var i systemet. Uanset hvilke instrumenter der blev spillet på og hvilke niveauer der blev spillet på, så løb 432 aldrig tør for kræfter og energi. Basgangen var fremragende og den rakte kælderdybt - hele vejen igennem holdt i et jerngreb. Det, der dog faldt mig mest ind, var stemmegengivelsen, for den var simpelthen i verdensklasse. No. 432 spiller med så megen intensitet og der er så meget energi og dynamik at Kari blev “levende”. Der var naturligvis mere i det hele end No. 432, for 326s havde i den grad noget at sige i “puslespillet”, og den forforstærker simpelthen bare afsindigt god - den falder naturligt ind i et hvilket som helst system jeg kunne blande af tilgængelige produkter og brillerede ved ikke at sætte sit fingeraftryk på noget som helst. Uanset sammensætning, var der bare mere hul igennem på 326s - detaljeniveau og den generelle makrodynamik var verdensklasse og ingen af de andre deltagere kunne være med på det punkt. Nogle vil måske betegne den som analytisk - jeg vil hellere kalde den åben og neutral, for det er nøjagtigt hvad den er.

Det sætter lidt tingene i perspektiv, for selvom No. 331 og No. 38 stadig er fremragende produkter, er det også tydeligt at høre at der stadig sker en masse ting på “lyd-kontoen”, men det gør selvfølgelig ondt på en anden måde, da ingen af produkterne på nogen måde er billige. En anden ting der var interessant i dette system var, at systemet samtidig var alsidigt. Al musik blev formidlet på noget nær det højest kvalitative niveau jeg endnu har hørt, og her var jeg inde omkring alle genrer inkl. heavy metal osv. Alt skal naturligvis prøves af på så herligt noget grej, så både Dream Theater, Metallica, Tesla, Paradise Lost osv. kom igennem systemet og alt sammen med lige stort og meget overbevisende soundstage. Nogle vil måske mene at den slags musik bliver gengivet for pænt, sådan som de vil sige om mange highend-systemer, men når man først er kommet i gang og er blevet fortrolig med netop en sammensætning som denne, er man ikke i tvivl om at dette er den rigtige vare. Væk er pumpe-effekten som i mange tilfælde er tillagt denne type indspilninger, og også her bliver det helt tydeligt hvor let det er at dissekere hele lydbilledet og udpege de enkelte kunstnere.

Det generelle tegn ved denne kombination er at uanset hvad der spilles, så indhylles du af lyd, og det betagende i sammensætningen er illusionen som det formår at skabe. Man får et lydbillede som er så stort, at det gør rummet der spilles i, til scenen - lydbilledet er både bredt og højt, men også nærmest uendeligt dybt, og mikrodynamikken, som er i absolut verdensklasse, gør netop det før omtalte detaljeniveau til en markant del af sættets egenskaber, for her hives alt ud af indspilningerne, ikke mindst takket være sammensætningen med en cd-afspiller (No. 390s) der er i lige så høj klasse. Uanset hvilke instrumenter man fokuserer på - om det så er fra f.eks. Nils Lofgrens “Acoustic Live” over Dream Theaters “Images and Words” og op til de bedste reference-plader på bl.a. XRCD, så er instrumenterne og kunstnerne tegnet nøje op og meget lette både at udpege og ikke mindst placere i lydbilledet. Fælles for al musik der blev spillet i perioden hvor udstyret var til rådighed var, at der spillet med en helt imponerende dynamik og et overskud i verdensklasse - de 2 x 400 watt (i 8 ohm, vel at mærke) er ikke kun beregnet til at spille højt. De gør netop at forstærkerens overskud er helt ufatteligt og at den netop kan præsentere al kildemateriale med en nærmest overlegen kontrol, og bas-kontrollen er i særdeleshed i blandt det absolut bedste der kan opdrives - her er der nemlig ikke kun bas, men i særklasse en nuancering som kun de bedste forstærkere på markedet kan gengive.

Well, hvad er konklusionen så?

Dette forstærkersæt er et af Mark Levinsons bud på en absolut top-reference for gengivelse med al den teknik der er tilgængelig i øjeblikket. Intet er sparet og konstruktionerne er lavet til at holde evigt.

Deres mål er ikke fejlet på nogen måde for det var stort set umuligt at pege på noget som helst, som denne kombination ikke kunne. Testgrundlaget var meget bredt og uanset hvilken konstellation der blev “mixet” sammen, så tævede No. 432/326s alle de andre med en pæn margin. Der er ingen tvivl om hvorfor Madrigal høster så megen ros for den nye serie og i særdeleshed No. 326s - det er simpelthen et sæt i den absolutte elite, og med en forforstærker der i den grad er så suveræn at den burde blive blandt de absolutte førstevalg hvis du skulle ud og købe et system i den virkeligt tunge ende. Den er alsidig og uhyre fleksibel hvilket næsten er utopi blandt de helt tunge produkter, hvor der faktisk oftest er kendetegn i en relativ gammeldags betjening. På dette punkt var bl.a. No. 38 på forkant med udviklingen dengang og det er mange af de muligheder der nu tilbydes i No. 326s, bare udvidet markant.

Jeg har gennem tiden haft rigtigt mange tunge drenge til test og der var mange gode bud, men det bedste jeg har hørt til dato må jeg nok tilstå er denne kombination. Marantz-monoblokkene som jeg testede for noget tid siden var også aldeles fremragende, men her er der lige den tand mere af det hele som bare gør det hele endnu sjovere - på trods af highend-status og tidligere fordomme over for så dyre produkter, er det i hvert fald en fornøjelse endnu engang at få banket på plads hvad det er der sker i netop denne prisklasse, ikke så meget hos mig men mere hos dem der har været forbi og lytte til sættet. Til skeptikerne der så måtte sidde og læse og efterfølgende vil spørge “Ej, er der intet dårligt at sige? Det er jo skamros!!” - fuldstændig korrekt, jeg har intet negativt at sige om sættet fordi at det ganske enkelt kan det hele - der burde ikke være noget at pege fingre ad i denne prisklasse og det er der heller ikke. Det er netop heroppe at producenterne giver den gas for at henrykke, og målet er nået. Jeg glæder mig så bare til at stifte bekendtskab med endnu mere i denne prisklasse i fremtiden.

170.000,- hårdt beskattede kroner er en uhyggelig sum penge, men alt andet lige - er man entusiast og på udkig efter det ultimative, så er her endnu et bud der er værd at lytte til, for her er der oplevelser for alle pengene. Det er produkter der er designet og bygget til at holde og ikke mindst levere topklasse-lyd i MANGE år og jeg tror næppe at det vil skuffe ret mange. Her er det hele og lidt til, og på toppen af kransekagen finder man en forforstærker som af mange er udråbt som den bedste der kan findes i øjeblikket - jeg kan ikke være uenig, men også sættet som helhed er slet og ret verdensklasse, og det er netop udstyr af denne slags der bare gør det så forbandet sjovt at være anmelder - lige indtil det skal afleveres igen :o)

Hør dette sæt hvis du får muligheden, men pas på for det kan være særdeles vanedannende. Udtrykket “Made in USA” rykker i særdeleshed...

Tekniske specifikationer:

No. 432:

Damping Factor: Greater than 400, 20 Hz - 20 kHz at 8 ohms
Dimensions: 17.75"w × 7.65"h × 20.1"d
Frequency Response: Within 0.3 dB from 20 Hz - 20 kHz
Input Impedence: 100 kohms (balanced), 50 kohms (unbalanced)
Input Sensitivity: 2.83 V output: 130 mV, full output: 2.58 V
Mains Voltage: Determined by the needs of country for which the unit was manufactured; cannot be reset by dealer or user.
Output Impedence: Less than 0.02 ohms from 20 Hz - 20k Hz
Power Consumption: 650 W in on, 130 W in standby, 10 W in sleep
Power Output: 400 w/ch rms power at 8ohms, 800 w/ch rms power at 4 ohms
Shipping Weight: 125 lbs (57 kg)
Signal to Noise Ratio: Better than -65 dB (ref.2.83V)
Voltage Gain: 26.8 dB

No. 326s:

Crosstalk: less than -94 dBV, 20 Hz to 20 kHz (input terminated)
Dimensions: Width: 17.75" Height: 2.92" Depth: 13.58"
Frequency Repsonse: 10 to 40 kHz, ± 0.2 dB
Gain: 0, 6, 12, or 18 dB (line-level stage)
Gain Resolution: 1.0 dB increments up to 23.0 dB on front panel display (-57 dB), 0.1dB increments above 23.0 dB on front panel display (-57 dB)
Input Impedance: 100k
Input Overload Gain Setting: XLR Connectors/RCA Connectors +18 dB 1.6 V 0.8 V +12 dB 3.3 V, 1.6 V +6 dB, 6.6 V 3.3 V 0 dB 13.2 V 6.6 V
Power Consumption: 50 W maximum
Residual Noise: 20 Hz to 20 kHz (input terminated less than -94 dBV), THD + Noise: less than 0.001%
Volume Control Range: 80.0 dB (maximum)
Weight: 30 pounds (14 kg)

Vejledende priser:

No. 326s: 95.000,- kr.
Phono-opgradering: 13.000,- kr.

No. 432: 75.000,- kr.

Udstyret var venligst udlånt af Audiovision - kontaktinfo:

Audiovision
Torvegade 16
7800 Skive
www.audiovision.dk

Distribution:
www.steensen.dk

Yderligere forhandlere af Mark Levinson i ”nærheden” findes her: http://www.steensen.dk/MLforhandlere.htm

Udstyr brugt i forbindelse med testen:

Mark Levinson No. 331
Mark Levinson No. 38
Mark Levinson No. 432
Mark Levinson No. 326s
Mark Levinson No. 390s
TacT RCS2.2X AAA
Accuphase DP-67
Denon PRA-S10
Denon POA-S10
Denon DCD-S10
Dali Grand
Vienna Acoustics Mahler
Kabler fra JPS Labs, Harmonic, Technology, AudioTruth, Supra, Madrigal, Accuphase

Noget af musikken der blev spillet:

Dream Theater ”Images and Words”
Nils Lofgren ”Acoustic Live”
Tesla ”Into the now”
Queensrÿche ”Operation Mindcrime” remastered
Queensrÿche ”Empire”
Kari Bremnäs ”Gåte ved gåte”
Jennifer Warnes ”The Well”
Jennifer Warnes ”Hunter”
James Taylor ”Hourglass”
Mark Knopfler ”Ragpickers Dream”
Metallica ”Black Album”
Best Audiophile Voices IV (spørg Audiovision for mere info om denne)
Björn Berge ”Blues hit me”
Santana ”Shaman”
Og mange mange flere :o) 

Nye anmeldelser
PMC Prodigy 1
16.06.2024
Fyne F500SP
30.04.2024
Musical Fidelity A1
28.01.2024
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
CD-afspiller test
23.08.2006
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
NyArtSound
17.10.2024
Nyt fra Clearaudio & EAM Lab
12.10.2024
SVS 17-Ultra Revolution
03.10.2024
Radiant Acoustics Clarity 6.2
24.09.2024
Canvas HiFi
17.08.2024
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes