HIFI4ALL.DK | ||
Denon AVR-3805 på testbænken Ricky Petersen [19.07.2004] | ||
| ||
Mange øjne har været rettet på Denons nye lancering. Så efter en næsten uudholdelig ventetid, blev Denons nye konge i mellemklassen for surroundrecievere – AVR-3805 - sendt ud til de mange spændte surroundinteresserede. AVR-3805 afløser AVR-3803 og den vågne læser vil straks bemærke, at der er fejl i talrækken. Men Denon har med vilje sprunget den kronologiske talrækkefølge over for at signalere, at der her ikke blot af tale om en opgradering af den forrige model, men om en helt ny surroundreceiver. Hifi4all.dk har haft et eksemplar i silverfinish på testbænken. AVR-3805 har fået noget af et facelift. Fronten er helt flad bortset fra en V-formet fordybning, der er fræset ind i midten fronten. Displayet er blevet større og bedre udnyttet. De tre drejeknapper fra den forrige model er reduceret til een på hver side af displayet. Sammen med en håndfuld trykknapper og en on/off–knap, er det de eneste knapper som er synlige. De øvrige betjeningsknapper er gemt væk under en stor klap, der udgør det meste af den nederste del. Her er findes til gengæld et stort antal trykknapper, hvor stort set alle receiverens funktioner kan aktiveres. Under klappen er der også mulighed for at tilslutte en spillemaskine via en audio/video indgang og en optisk indgang til den digitale lyd. Receiverens bagside er i vanlig stil udstyret med et bredt udvalg af tilslutninger. Indgange, Lyd:
Udgange, Lyd
Indgange, Video
Udgange, Video
Øvrige
Receiveren har nogle udmærkede højttalerterminaler. Som ved de forrige modeller giver AVR-3805 muligheden for at tilslutte to sæt baghøjttalere. Et sæt til film og et sæt til musik. Filosofien er, at den optimale baghøjttaler til film er en dipol. Den type højttaler er imidlertid ikke specielt velegnet til musik. Samtidig er det ofte foretrukket at placere baghøjtalerne i samme højde som lytteren, når det gælder musik, hvor man til filmbrug stræber efter at få dem hævet over ørehøjde. Derfor har Denon givet muligheden for at tilslutte to sæt, der kan til og frakobles alt efter, hvad man lytter til. Inde i AVR-3805 har receiveren fået en nyudviklet 32 bit DSP processor fra Analog Device, der håndterer formaterne: Dolby Digital, Dolby Digital EX, Dolby Pro Logic II, Dolby Pro Logic IIx (Cinema, Music, Game) DTS, DTS-ES Discrete/Matrix 6.1, DTS Neo:6 Cinema/Music (Enhanced), DTS 96/24. AVR- 3805 har som det første produkt fra Denon fået automatisk kalibrering af alle audioparametre i surroundanlægget. Med en mikrofon ( se billedet ) tilsluttet kan forstærkeren selv justere kanalniveau, tidsforsinkelse, fase, højttalerstørrelse og frekvensgang. Herudover har receiveren også indbygget en 8 bånds parametrisk equalizer, som automatisk tilpasser gengivelsen til rumakustikken. Den parametriske equalizer kan selv finde de 8 vigtigste frekvenser, hvor der skal korrigeres og bestemme Q værdien (båndbredden) for korrektionen. Equalizeren kan desuden bruges manuelt, men vil da være grafisk med mulighed for justering af følgende forindstillede frekvenser: 63/125/250/500 Hz og 1/2/4/8 kHz. Niveauet i hvert frekvensbånd kan justeres inden for +/ 6 dB. AVR 3805 giver mulighed for at styre lyden i to andre zoner/rum. Hvis kun fem af kanalerne bruges i hjemmebiografen, kan de to ekstra terminaler bruges til at drive et sæt højttalere i et andet rum. Vil man benytte endnu et sæt højttalere i et tredje rum (zone 3), har receiveren linieudgange, så der blot kræves en ekstern effektforstærker. Som noget nyt har AVR-3805 også Denon´s egen standard til overførsel af digitale audiosignaler: DenonLink. AVR 3805 har 3. generation af denne standard, som kan modtage alle typer audiosignaler i digital form inklusive DVD Audio og SACD. Til AVR 3805 følger også en virkelig fancy fjernbetjening. Den er programmérbar og har to separate touch screen EL baggrundsbelyste displays, samt rigtige knapper til de mest brugte funktioner. Displayet skifter til de relevante knapper, alt efter hvilke apparat man vil styre. Trykker man på DVD, kommer alle afspilningsknapperne frem i det nederste display, mens afspilningsknapperne bliver skiftet ud med en ”Tuning mode” og en ”Mute” knap, når man vælger TUNER. Fjernbetjeningen har indbygget en bevægelsessensor, så lyset, og dermed knapperne, tænder i de to display. Opsætningen kan, som nævnt, ske med receiverens automatiske kalibrering, som om få år uden tvivl vil kunne ses som standard på de fleste surroundreceivere. Automatisk kalibrering er en håndsrækning til de, der ikke er interesserede i alle de tekniske begreber, men blot vil havde et ”plug n' play” princip. Det er da også sandsynligt, at denne nye feature vil få flere til at kigge efter det tungere grej i mellemklassen. Selve udregningen er meget troværdig. I tre målinger kom receiveren frem til de samme mål hver gang. Film En ting, der er blevet forbedret, er kanalseparationen. Sammen med en fin detaljering var det endnu engang en fornøjelse at se biljagten fra ”The Bourne Identity”. Panoreringen mellem front og centerhøjttaler var yderst præcis. Det giver en god integritet mellem det, der forsvinder ud og kommer ind skærmbilledet. Det er en scene, hvor der sker meget på en gang. De høje toner i effekterne, som f.eks. glas der smadrer, hjelme der slår mod asfalten, har en lille tendens til at blive skarpe ved stigende volumen. Lige med den undtagelse, så er tonespektret ganske flot gengivet. Specielt den øverste bas er ganske fremragende. Det kommer specielt til udtryk ved gengivelsen af mandestemmer. De er ofte svære at forstå, da de nemt bliver sløret af andre lyde som pludselige effekter og musik. Men AVR-3805 gengav både Russell Crowe og Matt Damon’s stemme, så hverken konen eller jeg havde besvær med at forstå dialogen. Panoreringen mellem højttalerne er ganske fremragende. I DTS versionen af “2Fast and 2furies”, passerer en orange racer skærmen fra højre. Man kan tydeligt fornemme, at den orange racer nærmer sig ude i højre side og suser forbi skærmen, hvorefter den forvinder igen ud i det blå til venstre. Overgangen fra den ene højttaler til den anden er flydende og giver en god integration mellem on og off-screen lyden. Også lydens bevægelse mellem baghøjttalerne sker med en vældig præcision. AVR-3805 formår den svære kunst at skabe et flot fantom lydbillede mellem højttalerne. Med et fint engelsk ord kaldes det ofte for ”Spaciousness”. Det er den følelse at der også er noget mellem højttalerne og ikke kun lige omkring dem. Man får en god fornemmelse af, at bilen faktisk kører ”mellem” højttalerne. Åbner man de kritiske ører helt op, så er panoreringen mellem front- og baghøjttaler er en anelse upræcis. Når bilerne passerer bagfra, ”hænger” lyden lidt i baghøjttalerne i forhold til billedet. Det er en af de sværeste discipliner, og når man kigger på prisen, er præstationerne bestemt acceptable. Processoren har generelt godt fat om både det, der forgår på skærmen, og det der foregår udenfor billedet. Alt i alt har AVR-3805 både evner og kræfter til at levere et fint, homogent og dynamisk lydbillede, der først har tendens til at skride ved urimelig høj volumen. Receiverens lidt kølige gengivelse af diskant og øvre mellemtone vil få nogle til at synes at gengivelsen er for skarp, hvis man er stor fan af stemningsfyldt musik . Georg Michaels elles varme og fyldig stemme kom aldrig helt til sin ret. Til gengæld klæder det især elektrisk musik særdeles godt med den kølige klang. 80’er hittet ”Shattered Dreams” fra Johnny Hates Jazz var en fornøjelse at lægge øre til med et balanceret stereobillede og en fin dynamik. Også mere rytmisk musik er sagen. 90’ernes landeplage ”Ray Dee Ohh” blev gengivet med en fin tonal balance. Konklusion
Auto Setup
Fås i sort og sølv Pris: 10.999,- kr For yderligere information, kontakt: Hi-Fi Klubben Online Mail: online@hifiklubben.dk | ||
Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK! Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes. |