Her er du: Nyheder - Nyheder fra Cabasse 29. marts 2024 | 09:09   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Nyheder fra Cabasse
Af: Bulow Steensen  [05.01.2023] Print nyhed
Franske Cabasse er klar med et par nye produkter med fokus på streaming

Et kompakt innovativt lydsystem uden besværlige højttalerkabler, store hi-fi enheder og kompliceret betjening. Mød Cabasse Rialto der er noget så sjældent, som et komplet anlæg, bestående af to aktive højttalere, der forbinder med hinanden trådløst, og præsenterer en lydgengivelse, der lyder af langt mere end de beskedne fysiske mål indikerer muligt.

Franske Cabasse er efterhånden kendt for, at navngive deres produkter ud fra en sammenhæng mellem produkt og modelnavn. Rialto er navnet på den kendte og ældste bro i Venedig i Italien. Og navnet er synonym med, at Cabasse Rialto bygger bro mellem ægte Hi-Fi lyd, kompakt innovativt design og teknologier udviklet af Cabasse. Højttalerne er yderst elegante i designet, og fås i både sort eller hvid satin. Rundt om den synlige højttalerenhed, er en flot ring i kraftig børstet aluminium, og en magnetisk metalgrill foran enheden, fuldender designet.

I Rialto systemet er alt elektronik indbygget i højttalerne. Selve betjeningen foregår via den ene af højttalerne, hvor der er integreret et stort rundt farvedisplay i toppen, med volumenkontrol, mulighed for cover info og alle indstillinger. Derudover kan systemet også betjenes via Cabasse Stream Control Appen. Hver højttaler er bestykket med en 13cm Coaxial BCI enhed med membran af kulfiber, og bassen varetages af en 17cm HELD basenhed.
 
Det var faktisk grundlæggeren af Cabasse, ved navn Georges Cabasse, der opfandt og udviklede coaxial-enheden i 1952. Og lige siden grundlæggelsen i 1950’erne, har coaxiale enheder været grundstenen i alle højttalere fra Cabasse. Den helt korte forklaring er, at en coaxialenhed, er en højttalerenhed, hvor diskanten er placeret i midten af en konventionel enhed. Fordelen er, at sammenhængen mellem diskant, mellemtone og bas er perfekt, og at lyden hænger 100% sammen, i modsætning til traditionelle konstruktioner, hvor flere forskellige højttalerenheder skal gengive frekvenserne i hvert deres område.

Coaxialenheden, kalder Cabasse for BCI, og det specielle er, at Cabasse har optimeret formen på driveren for forbedret lyddiffusion og optimal spredning af diskanten. Dens ekstra flade design, giver et fremragende forhold, mellem kompakthed og ydeevne. Den højeffektive diskant, med lavt emitteret overfladeareal, giver også mulighed for at diskanten kan nå meget højt op i frekvensområde. Basenheden gør brug af den patenterede HELD-teknologi. HELD er et princip, hvor enheden er konstrueret helt symmetrisk, og med dobbelt ventileret polstykke, og selve kurven på enheden er undersænket, så den går bag om magneten. Denne teknologi får enheden til at levere bas, som en langt større enhed, og tillader enheden at håndtere meget høj effekt.

Hver højttaler har indbygget forstærker på 300 watt (RMS) til coaxialenheden og 450 watt (RMS) til basenheden. Og Rialto kan levere op til 121 dB lydtryk, og gengive et frekvensområde på imponerende 30-27.000Hz.

For at give den perfekte lydoplevelse har Cabasse integreret flere af deres teknologier i systemet. Eksempelvis DEAP (Digital Enhancement of Acustical Performance), der består i at forstærkerne gennem multi-band feed-back loops og en avanceret DSP, der udfører op til 290millioner opgaver i sekundet, optimerer forstærkerens ydeevne så forstærkeren hele tiden leverer fuld effekt af den tilgængelige forstærkning til enhederne. Systemet har også indbygget det patenterede Cabasse rumkalibrering, der optimerer Rialto til lytterummet via indbyggede mikrofoner. Dette klares nemt via Cabasse Stream control appen.

Der er masser af tilslutninger med et Cabasse Rialto-system. Udover Wi-Fi er der ethernet tilslutning, Airplay, bluetooth indgang, optisk indgang, analog RCA indgang, HDMI ARC indgang, og usb-indgang. Systemet understøtter MP3, AAC, WMA, AIFF, FLAC, ALAC Ogg-Vorbis, DSD 64/128, og WMA LossLess. Og Google stemmestyrring. Der er ydermere indbygget en højkvalitets 768kHz/32bits D/A konverter. Desuden er der adgang til følgende populære streamingstjenester: Tidal, Spotify, Qobuz, deezer, napster samt internetradio via tjenesten webradio. Systemet, er endvidere designet til, at indgå i et komplet Cabasse Multirums eco-system, så det er muligt via betjenings applikationen, at gruppere lyden fra flere Cabasse produkter, og justere volumen individuelt for hver zone.

Pris: Kr. 24.999,- pr. sæt

 

De fleste audiofile forbinder det franske mærke Cabasse med meget vellydende, og lidt aparte udseende high-end højttalere. Men Cabasse der har eksisteret siden 1950, producerer også andre produkter, deriblandt forstærkere. Og nu er den nye streaming forstærker Abyss klar til at indtage markedet. Selve modelnavnet ”Abyss” er ensbetydende med mysteriet om de uudforskede dybder i verdenshavene og i denne sammenhæng henviser navnet til, hvordan lytteren får mulighed for at opleve, og dykke ned, og fordybe sig i nye detaljer i musikken, der ikke før er hørt eller bemærket tidligere.

Forstærkeren forener alle de banebrydende forstærkerteknologier og akustiske innovationer, som Cabasse har udviklet, og der primært også benyttes i deres aktive high-end højttalere. Og så skiller den sig ud fra mængden med et elegant design satinsort aluminium, hvor den intuitive runde berøringsfølsomme LCD-farveskærm med volumehjul er prikket over i’et. Abyss er en ægte Hi-Fi Forstærker på 2x120 watt (8ohm)/2x215watt (4ohm) baseret på klasse D forstærker-teknologi. Derudover har Cabasse implementeret deres DFE-teknologi (Dynamic Fidelity Enhancer), der forbedrer bas og diskant gengivelse ved lav volumen – bedst beskrevet, som en avanceret form for loudness.
 
Kombineres forstærkeren med passive højttalere fra Cabasse, får man endvidere mulighed for at indstille forstærkeren til den specifikke model, og højttaleren vil præstere sit ypperste. Teknologien hedder DEAP (Digital Enhancement of Acustical Performance), og består i at forstærkeren, gennem multi-band feed-back loops, og en avanceret DSP, der udfører op til 290millioner opgaver i sekundet, optimerer forstærkerens ydeevne, så forstærkeren hele tiden leverer fuld effekt af den tilgængelige forstærkning.

Forstærkeren er perfekt, som anlæggets naturlige samlingspunkt. Den understøtter kablet eller trådløs musikstreaming fra en lang række populære streamingstjenester. Deriblandt Tidal, Spotify, Qobuz, deezer, napster samt internetradio via tjenesten webradio. Og DLNA understøttes selvfølgelig også. Derudover har Abyss indbygget bluetooth, optisk og to analoge lydindgange, HDMI-indgang (ARC-TV), usb, subwoofer udgang og hovedtelefon udgang i fronten. Desuden understøtter forstærkeren følgende formater: MP3, AAC, WMA, AIFF, FLAC, ALAC Ogg-Vorbis, DSD 64/128, og WMA LossLess.

Selve betjeningen foregår nemt og brugervenligt via StreamControl applikationen, og denne app bliver løbende opdateret. Endvidere er forstærkeren kompaibel med Google Assistant stemmestyring. Forstærkeren er desuden designet til at indgå i et komplet Cabasse Multirums eco-system så det er muligt via betjenings applikationen at gruppere lyden fra flere Cabasse produkter og justere volume individuelt for hver zone.

Pris: Kr. 13.499,-


For yderligere information, kontakt:

Bulow Steensen

Web: www.bulowsteensen.dk
Mail: tr@bsdk.eu
Tlf: 5353 6831

 

Øvrige nyheder
SVS Ultra Evolution
27.03.2024
Triangle Borea BR10
16.03.2024
Matrix Audio
01.03.2024
Leak Sandwich 250
27.02.2024
Skinbjerg MC stepup
22.02.2024
Kef LSXII LT
02.02.2024
Stax nyhed
07.01.2024
Arcam Radia
07.01.2024
Nyt fra JBL
05.01.2024
Glædelig jul & Godt nytår!
20.12.2023
Nye anmeldelser
Musical Fidelity A1
28.01.2024
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Audio Research I/50
15.06.2023
Raidho X1.6
15.03.2023
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes